Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 533
Offentligt
2175193_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2004043
Dok. nr.: 1162355
Dato: 02-04-2020
NOTAT
Notat om uformelt videomøde om COVID-19 mellem
sundhedsministrene i EU den 2. april 2020
Kommissionen havde indkaldt sundhedsministrene i EU til uformelt videomøde om
COVID-19 den 2. april 2020.
Formålet med mødet var at drøfte Kommissionens investeringsinitiativ om hurtig respons
mod COVID-19
”Coronavirus
Respo
se I vest e t I itiative”
.Mødet blev ledet af
kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides. Kommissær for
samhørighed og reformer Elisa Ferreira deltog også i mødet.
Kommissionen nævnte indledningsvis, at man var blevet opmærksom på, at flere med-
lemslande var blevet kontaktet af USA med henblik på bilaterale aftaler om medicinsk ud-
styr og lægemidler. Kommissionen understregede vigtigheden i et fælles EU svar på fore-
spørgslerne fra USA.
Kommissionen havde skrevet til landene med henblik på udpegelse af et kontaktpunkt for
udveksling af information om behov for medicinsk udstyr mv.
Kommissionen redegjorde for investeringsinitiativet, som tager sigte på at afbøde de so-
cioøkonomiske konsekvenser af COVID-19 ved at omdirigere strukturfondsmidler, således
at midlerne kan anvendes mere fleksibelt af medlemslandene i kampen mod COVID-19.
Der var generel opbakning til Kommissionens initiativ. Flere lande gjorde dog Kommissio-
nen opmærksom på, at strukturfondsmidlerne ikke normalt blev anvendt i sundhedssekto-
ren og at der derfor i praksis kunne være vanskeligt at omdirigere disse.
Flere lande
påpegede EU’s
sårbarhed og afhængighed af tredjelande. Der var behov for at
etablere en EU-lægemiddelreserve, der kunne sikre alle EU-borgere adgang til nødvendig
medicin. Det blev understreget, at EU bør være bedre forberedt ved fremtidige sundheds-
kriser, herunder at der var behov for at styrke det Europæiske Center for Sygdomsforebyg-
gelse og Kontrol (ECDC) samt for hurtigere processer i relation til vacciner og lægemidler.