Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2089596_0001.png
Oktober 2019
Danmarks
gennemførelse
af EU-kravet om at alle
fiskefangster skal landes
A report by
for ClientEarth.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0002.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
2
Indhold
Resumé
1.
Baggrund
3
4
4
4
5
5
6
7
10
11
12
1.1 Dansk fiskeri
2.2 Den fælles fiskeripolitik
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
Dansk implementering af landingsforpligtelsen
Retningslinjer, kontrol og sanktioner for fiskere
Rapporteret discard
Urapporteret discard
Kommissionens passivitet overfor medlemsstaternes lovbrud
3.
Danske overvejelser for 2020
Endnotes
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0003.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
3
Resumé
EU’s fiskeripolitik pålægger medlemsstaterne og
fiskerne en klar forpligtelse til at afregne alle fangster
på kvoterne og lande de fangede fisk. Bortset fra
nogle undtagelser gælder landingsforpligtelsen for
alle fiskebestande, der er kvotestyrede.
På baggrund af oplysninger fra den danske
regering kan det konkluderes, at den eksisterende
kontrolindsats og de kontrolinstrumenter, der
anvendes, ikke gør det muligt for regeringen
at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-
lovgivningen:
•
Fiskeristyrelsen fandt kun 3 overtrædelser af
landingsforpligtelsen i hvert af årene 2017 og
2018. Disse overtrædelser blev ikke opdaget
gennem aktive inspektioner til søs, men på
grundlag af fiskernes egen rapportering om discard.
Styrelsen siger, at
“det er meget vanskeligt at
dokumentere ulovlig discard”;
•
Mindre end 1% af fangsterne i det vigtige
torskefiskeri er kontrolleret til søs. I betragtning af
landingsforpligtelsens betydning og omfang, kan
dette ikke betragtes som tilstrækkeligt.
På grundlag af den danske overvågning af fiskernes
overholdelse af landingsforpligtelsen kan det
konkluderes, at:
•
Danmark har gennemført undtagelser fra
landingsforpligtelsen. I 2018 blev 382 tons fisk
discarded (udsmidt eller genudsat i havet) lovligt
i overensstemmelse med undtagelserne for
de
minimis-fangster
og fangster af fisk med en høj
overlevelsesrate;
•
Inspektioner til søs af det sidste trawltræk (last-
haul monitering) indikerede en generel og ulovlig
discard af fangster under de fastsatte mindstemål
(minimum conservation reference size, MCRS);
•
Ulovligt discard af fisk over MCRS, kaldet “high-
grading” blev dokumenteret i danske forsøg
fra 2008-2015. I betragtning af udviklingen i
fiskemønstrene er det rimeligt at antage, at high-
grading stadig praktiseres uden for den østlige
Østersø.
Den generelle konklusion er, at Danmark
hverken har indført de nødvendige
kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med
EU-lovgivningen1 eller en mekanisme, der sikrer,
at Danmark indberetter alle fangster til EU,
således som også krævet i EU’s lovgivning.
2
Europa-Kommissionen er “traktaternes vogter”.
Kommissionen har ikke taget de relevante skridt
til at sikre, at medlemsstaterne overholder
landingsforpligtelsen. Medlemsstater, der ønsker
at overholde reglerne, vil derfor stille deres fiskere
ugunstigt i forhold til medlemsstater, der ikke
overholder reglerne. Lige konkurrence mellem EU-
fiskere – level-playing-field - er et centralt politisk
mål i EU’s fiskerilovgivning. Det er Kommissionens
ansvar at sikre, at alle medlemsstater indberetter alle
fangster, inklusive den beregnede discard, og sikrer
en detaljeret og nøjagtig dokumentation for alle
fangstrejser.
Samtidig med denne undladelse har Kommissionen
foreslået, og Ministerrådet vedtaget, øgede
fangstmængder (TAC), ud fra den forudsætning,
at der ikke sker uafregnet discard af fisk. Denne
forudsætning er blevet modsagt af Kommissionen
selv, den forventer flere overtrædelser:
There is a consensus among actors in
fisheries control, that traditional means
of control, such as inspections at sea and
aerial surveillance, are not effective to
monitor the Landing Obligation. Levels of
non-compliance are expected to increase
in 2019 with the full introduction of the LO.
Closed circuit television has been identified
to be the only effective control tool to
ensure control and enforcement of the
LO at sea and to provide a deterrent to
illegal discarding.
3
Kommissionens forslag til fangstmængder for 2020
drøftes på Ministerrådet for fiskeri den 16.–17.
december 2019. På nuværende tidspunkt er det
usikkert, om Kommissionen og Rådet vil kræve,
at medlemsstaterne præcist afregner alle fangster
enten ved at afsætte en pulje til uafregnet discard
eller gennem fuldt dokumenteret fiskeri, således
som det tidligere er sket i storskalaforsøg.
Det er i dansk fiskeris interesse at sikre fuld
fangstafregning – såfremt man antager, at
danske fiskere discarder mindre eller er mere
tilpasningsdygtige end andre landes fiskere.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0004.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
4
1. Baggrund
1.1. Dansk fiskeri
Danmark er en af de største fiskerinationer i EU. I
2018 registrerede Fiskeristyrelsen 64.000 landinger
i Danmark svarende til 1.098.348 tons fisk med
en salgsværdi på 4.098.924 DKK. Cirka 50 havne
registrerede landinger på mere end 1 million DKK.
4
Dansk fiskeri dækker et bredt udvalg af bundfisk,
pelagiske bestande og industrifisk. Derudover er
der et kystfiskeri af bl.a. muslinger, der ikke er
kvotereguleret af EU.
Den nationale forvaltning sker primært gennem
kvoter, der kan omsættes eller udlejes. Dette giver
fiskerne et fleksibelt værktøj til at matche deres
fangster med en kvoteadgang.
Det er ikke sket. Kommissionen har erklæret, at
rapporteringen af discard er utilstrækkelig, og at
overholdelsen af landingsforpligtelsen er svag.
Kommissionens og EFCA’s (Det Europæiske
Fiskerikontrolagentur) undersøgelser indikerer
en generel mangel på regeloverholdelse, hvilket
forstærkes af, at en effektiv kontrol ikke kan ske
med de hidtidige kontrolinstrumenter.
7
Selvom
manglende overholdelse af landingsforpligtelsen
defineres som en alvorlig overtrædelse i henhold til
EU-lovgivningen,
8
har Kommissionen ikke sikret, at
medlemsstaterne afregner alle fangster.
Kommissionen forventes i november 2019 at
fremsætte forslag til en obligatorisk, men begrænset
anvendelse af elektronisk overvågning i en revideret
fiskerikontrolforordning.
9
Vedtagelsen af den nye
forordning og dens operationelle gennemførelse kan
tage flere år.
Kommissionen og Rådet kan imidlertid som
en øjeblikkelig løsning afsætte en reserve af
medlemsstaternes kvoter for 2020 til at dække
discard og give medlemsstaterne mulighed
for at trække på denne reserve på betingelse
af tilstrækkelig fangstdokumentation, f.eks.
gennem elektronisk overvågning eller ved at
medlemsstaternes fangstindberetninger sker
på grundlag af last-haul korrektion for udvalgte
fiskebestande (kapitel 2.3)
1.2. Den fælles fiskeripolitik
Den fælles fiskeripolitik (CFP) blev etableret i 1983.
Den forpligtede fiskere til at discarde fisk under
mindstemålet og fisk, som man ikke havde en kvote
for. Det blev antaget, at fiskerne derfor kun ville fiske
efter voksne fisk, som de havde en kvote til at fiske
efter. Dette var en forkert antagelse, og uafregnet
discard af fisk blev kendetegnet for en mislykket
fiskeripolitik.
Fiskeripolitikken blev reformeret i 2013. Nu skal
alle fangster af kvoterede bestande afregnes på
kvoterne, og al fisk skal landes, medmindre der er
vedtaget undtagelser.
5
Denne politik er gradvist
indfaset fra 2015, med fuld virkning fra januar 2019.
Ændringen af forvaltningen fra et “discardsregime”
til et regime, hvor alle fangster skal tælles med
og landes, kræver omhyggelig gennemførelse og
effektiv kontrol. Derfor kræver EU lovgivningen
følgende:
Med henblik på at overvåge, om
landingsforpligtelsen opfyldes, sikrer
medlemsstaterne detaljeret og nøjagtig
dokumentation for alle fangstrejser
samt tilstrækkelig kapacitet og
midler, f.eks. observatører, interne tv-
overvågningskameraer, m.m.”
6
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0005.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
5
2. Dansk implementering af landingsforpligtelsen
ClientEarth har indhentet oplysninger fra det danske
miljø- og fødevareministerium, og fra DTU Aqua om
den danske implementering af landingsforpligtelsen
og effekterne heraf.
Styrelsen har ikke udstedt retningslinjer for
inspektørernes operationelle kontrol med
landingsforpligtelsen. I betragtning af, at
inspektion til søs kun udføres af tre fartøjer, og
at det er vanskeligt at overholde overtrædelser
af landingsforpligtelsen, er det tvivlsomt om, den
danske kontrol opfylder sine forpligtelser i henhold til
EU-lovgivningen.
I 2017 fandt styrelsen tre overtrædelser af
landingsforpligtelsen. To af sagerne blev sanktioneret
ved retsafgørelse, men der blev ikke tildelt point
eller pålagt sanktioner på grundlag af reglerne for
“alvorlige overtrædelser”. Den tredje sag overvejes
stadig.
I 2018 fandt styrelsen tre overtrædelser af
landingsforpligtelsen. To sager blev administrativt
sanktioneret, der blev ikke tildelt point for alvorlige
overtrædelser, og der blev ikke truffet nogen
retsafgørelser. To sager overvejes stadig.
Alle tre overtrædelser, fundet i 2017, var for fartøjer,
hvor størrelsessammensætningen ved landing
adskilte sig fra den størrelsessammensætning,
der blev fundet hos de samme fartøjer ved last-
haul kontrol til søs. Disse fartøjer valgte dermed
tilsyneladende at discarde fisken efter last-haul
kontrollen, og før de logbogsførte den landede fisk.
Styrelsen har registreret inspektioner i fiskeriet efter
torsk. Kontrolfrekvensen af de landede fangster
har ligget på et ensartet niveau i de senere år (3%),
mens kontrolfrekvensen til søs har ligget under 1%.
Fiskeristyrelsen bemærker, at den har igangsat et
omfattende projekt om behandling af en lang række
konkrete sager og fastlæggelse af kriterier for bl.a.
grovhedsvurdering med henblik på eventuel tildeling
af point. Sager om overtrædelser af landingspligten
indgår i projektet.
2.1 Retningslinjer, kontrol og
sanktioner for fiskere
Fiskeristyrelsen har udstedt tre retningslinjer for
at sikre, at fiskere og inspektører er bekendt med
forpligtelserne til at redegøre for og lande alle
fangster, og at de er informeret om undtagelser
og krav til registrering af fangster.
10
Retningslinjerne omfatter følgende emner:
•
Arter omfattet af landingsforpligtelsen og
undtagelser fra forpligtelsen;
•
Logbogsposter og transmission af fangster
inklusive fangster omfattet af undtagelser fra
landingsforpligtelsen;
•
Håndtering og opbevaring af fisk under
mindstemål.
Fisk under mindstemål (MCRS) skal afregnes på
kvoterne og landes, men de må ikke sælges til
konsum. Det betyder, at de har en ringe værdi
eller måske ligefrem koster penge at deponere i
havnen. Endvidere har fisk med en størrelse lige
over mindstemålet typisk en lavere værdi end de
store størrelser. Det betyder, at fiskerne har et stort
incitament til at discarde fisk under mindstemålet og
tillige et incitament til at discarde de små salgbare
størrelser. Denne såkaldte high-grading er afhængig
af, om fartøjet har mere eller mindre kvote til
rådighed.
Tabel 1
Kontrol af torskefangster
2015
Antal torskelandinger
Kontrol af torskelandinger
Kontrolfrekvens
Landede mængder (tons)
Kontrolleret mængde (tons)
Kontrol til søs (tons)
36.788
956
3%
22.812
1.001
296
2016
35.929
992
3%
20.392
1.292
313
2017
31.538
972
3%
16.617
1.019
260
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0006.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
6
2.2. Rapporteret discard
I henhold til EU-reglerne kan discard lovligt finde
sted blandt andet under
de minimis-reglen
og for
arter med høj overlevelse.
De minimis-reglen
tillader, at op til 5% af den
samlede årlige fangst af alle arter, der er omfattet
af landingsforpligtelsen, discardes,
“hvor
videnskabelig dokumentation tyder på, at
stigninger i selektivitet er vanskelig at opnå”
eller
“for at undgå uforholdsmæssige omkostninger
til håndtering af uønskede fangster, for de
fiskeredskaber, hvor uønskede fangster ikke
repræsenterer mere end en bestemt procentdel”.
Reglen for arter med høj overlevelse giver
fiskere mulighed for at discarde fangster af
“arter, som videnskabelig rådgivning viser høje
overlevelsessandsynlighed under hensyntagen
til egenskaberne ved redskabet, fiskeriet og
økosystemet”
11
Fangster, der tillades discardet, tæller ikke på de
tildelte kvoter, men de skal registreres fuldt ud.
Tabel 2
viser en stigning i den registrerede danske
discard i årene 2016–2018, hvilket formentlig
hænger sammen med den gradvise indførelse af
landingsforpligtelsen. Det bemærkes, at tallene blot
viser størrelsen på den registrerede discard, men
ikke angiver, i hvilket omfang ikke-registreret discard,
hverken lovlig eller ulovlig, finder sted.
Tabel 2
Registrerede discard (genudsætninger) (kg)
Year
2016
2017
2018
Total
De minimis
947
18.126
24.716
43.789
Discarded fangst
11.653
75.802
357.405
444.860
Total
12.600
93.928
382.121
488.649
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0007.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
7
2.3. Urapporteret discard
Den generelle konklusion fra den følgende
diskussion er, at fiskerimønstrene ikke har ændret
sig efter indfasningen af landingsforpligtelsen.
Dette betyder, at betydelige mængder ulovlig
discard fortsat finder sted i EU.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)
estimerer omfanget af ikke-rapporteret discard -
også kaldet “uønskede fangster” – i forbindelse med
dets årlige fangstrådgivning. Estimaterne er baseret
på nationale videnskabelige observatørprogrammer,
og de er ufuldstændige og usikre.
I 2018 gennemførte den danske fiskerikontrol last-
haul inspektioner til søs i henhold til retningslinjer
udstedt af EFCA. Målet var at vurdere overholdelsen
af landingsforpligtelsen på baggrund af den
andel fisk, der blev fundet under mindstemålet.
I gennemsnit blev andelen af torsk under
mindstemålet ved last-haul kontrollen fundet at være
13% i Østersøen og 6% i Nordsøen. I modsætning
hertil var de logbogsregistrerede fangster under
mindstemålet, typisk under 1%.
Figurerne
nedenfor viser den andel af fangsten
under mindstemålet (orange) og over mindstemålet
(blå), som to fartøjer logbogsførte i den anførte
periode. Fartøjerne blev inspiceret de dage, der
er fremhævet med gult. Det første fartøj ser ud
til konsekvent at discarde alle fangster under
mindstemålet, når det ikke har været gennem en
last-haul inspektion. Det andet fartøj registrerer
generelt en vis discard og en betydeligt højere
discard den dag fartøjet er inspiceret. Begge fartøjer
demonstrerer således signifikant højere fangster af
fisk under mindstemålet, når de har været gennem
en last-haul inspektion til søs.
Ifølge Fiskeristyrelsen indikeres den manglende
regelefterlevelse ved, at der er konstateret stor forskel
i fangstsammensætningen, når fangstens kontrolleres
til søs i forhold til hvad fiskerne rapporterer i logbogen,
når der ikke gennemføres kontrol.
Kontrol af det pelagiske fiskeri er gennemført som
planlagt, og kontrolmålene er nået. Målene er kontrol
af minimum 5% alle landinger samt kontrol af
minimum 7,5% af de landede mængder.
Tabel 3
viser, at antallet af inspektioner med last-haul
forblev det samme i perioden 2015-2017, hvorved
man ikke holdt trit med stigningen i fiskebestande, der
i perioden er blevet omfattet af landingsforpligtelsen.
Figur 1
Andel af fangsterne under mindstemål for to fartøjer
100%
100%
98%
95%
96%
90%
94%
85%
92%
80%
92%
88%
22- 23- 19- 21- 23- 24- 25- 26- 27- 03- 04- 05- 07- 08- 09- 14- 15- 17- 18- 19- 20- 21-
02- 02- 03- 03- 03- 03- 03- 03- 03- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 04- 03- 03-
2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2018
75%
26-03- 03-04- 05-04- 08-04- 09-04- 19-04- 23-04- 25-04- 26-04- 01-05-
2018
2018
2018
2018
2018
2018
2018
2018
2018
2018
Tabel 3
Dansk antal last-haul inspektioner
Region
Nordsøen
Østersøen
2015
26
103
2016
78
91
2017
73
103
Source: https://fiskeristyrelsen.dk/media/10166/aarsrapport-fiskerikontrol-2017.pdf)
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0008.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
8
Last-haul kontrollen registrerede ikke andelen af de
mindre fisk over mindstemålet (typisk størrelse 4 og
5 i henhold til EU’s markedsnormer). Disse størrelser
har en lavere værdi end større fisk og discardes
undertiden for at spare kvoten til de mere værdifulde
størrelser. Såkaldt “high-grading” har tidligere vist
sig at forekomme i Danmark1. Antages det, at high-
grading stadig forekommer, vil den samlede andel
torsk, der discardes være højere end de registrerede
tal på 13% og 6%, der er angivet ovenfor.
Danmark var det første land i Europa til at afprøve
fuldt dokumenteret fiskeri med elektronisk
overvågning (REM, Remote Electronic Monitoring),
inklusive kamerasystemer, i 2008. Der blev
gennemført storskala forsøg i Danmark og UK fra
2009 til 2015. Forsøgene viste, at landingerne af
størrelse 4 og 5 var markant højere for fartøjer
i disse forsøg end for sammenlignelige fartøjer,
der ikke blev overvåget. Den klare indikation er, at
high-grading, som har været ulovlig siden 2002, på
det tidspunkt var udbredt - og der er meget, som
antyder, at situationen er uændret i dag.
Fartøjer i forsøgene måtte tælle alle fangster,
inklusive fisk mindre end MCRS, mod deres kvote.
Fisk, der var mindre end MCRS, blev discardet i
overensstemmelse med EU-lovgivningen inden
reformen af den fælles fiskeripolitik.
Fordelingen af størrelse i de månedlige
torskelandinger i Nordsøen og Skagerrak blev
sammenlignet mellem tre trawlere i forsøget og 105
skibe uden for forsøget..
Før forsøget (juni – august 2008) udgjorde
størrelserne 4 og 5 mindre end 20% af de
samlede torskelandinger fra forsøgsfartøjet, der
fiskede i Nordsøen (figur
2a).
Dette steg til 35% i
forsøgsperioden, hvilket indikerer et stop i “high-
grading” under forsøget. Der blev ikke i samme
periode observeret ændringer for ikke-deltagende
trawlere, der fiskede i Nordsøen, de landede mindre
end 18% af størrelse 4 og 5 (figur
2b).
Et endnu
klarere billede ses i resultaterne fra Skagerrak. Her
var 65% af forsøgsfartøjernes landinger i størrelse
4 og 5 (figur
2c),
mens resten af flåden landede
25% i disse størrelser (figur
2d).
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0009.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
9
Figur 2
Proportion of cod landings by fish size grade and month (June 2008 – July 2009)
(a) Trial vessels North Sea
100
(c) Trial vessels Skaggerak
100
80
Proportion per size grade
Proportion per size grade
J
J
A
S
O
N
D
J
F
M
A
M
J
J
80
60
60
40
40
20
20
0
0
J
J
A
S
O
N
D
J
F
M
A
M
J
J
(b) Other vessels North Sea
100
(d) Other vessels Skaggerak
100
80
Proportion per size grade
Proportion per size grade
J
1
J
A
2
S
3
O
N
4
D
5
J
F
M
A
M
J
J
80
60
60
40
40
20
20
0
0
J
J
A
S
O
N
D
J
F
M
A
M
J
J
Stages
(a) Participating trawler operating in the North Sea (b) other (non-participating) trawlers (n=105) operating in the North Sea;
(c) two participating trawlers operating in the Skagerrak; (d) non-participating trawlers operating in the Skagerrak (n= 186)
Der er ingen grund til at tro, at forsøgsskibene
fangede flere mindre torsk end de andre.
Tværtimod, da resultaterne blev præsenteret for de
deltagende fiskere, forklarede de, at de var mere
opmærksomme på fangstsammensætninger end
før eksperimentet, og oftere end normalt havde
ændret fiskeriområder for at undgå små torsk
13
.
Disse resultater afslører, at high-grading var
almindelig blandt fartøjer, der ikke var involveret
i forsøget. Selv før reformen af den fælles
fiskeripolitik var high-grading ulovlig, og da
kontrollen ikke er ændret, er indikationen, at der
stadig finder ulovligt discard af fisk over MCRS
sted. Resultaterne afslører også, at fiskere, der
afregner alle fangster, er mere omhyggelige med at
fiske selektivt.
En række faktorer påvirker niveauet for discard.
I tilfælde, hvor stærke årsklasser rekrutterer til
fiskebestanden, vil andelen af fisk omkring MCRS
stige, og discard vil sandsynligvis følge med. I
situationer, hvor fiskeren ikke er begrænset af
kvoter, vil fiskerne ikke drage fordel af high-grading,
ikke engang ved at discarde fisk under MCRS, hvis
disse fisk måtte sælges til konsum..
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0010.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
10
2.4. Kommissionens passivitet
overfor medlemsstaternes
lovbrud
Forpligtelsen til at afregne alle fangster fra
kvoteregulerede bestande ligger ikke kun hos
fiskerne. Medlemsstaterne er forpligtet til at
afregne alle fangster, herunder fangster, der
ikke er rapporteret af fiskere, og til at sikre
overholdelsen af landingsforpligtelsen. Dette følger
af medlemsstaternes generelle forpligtelse til at
sikre overholdelsen af EU-regler og specifikt kravet
om, at “alle fangster skal afregnes på de kvoter,
der gælder for flagmedlemsstaten”.
14
Forholdet
blev understreget i en erklæring fra 2015 til Europa-
Parlamentet fra Kommissionen.
15
På trods af denne forpligtelse har Danmark ikke
afregnet urapporterede fangster fundet ved last-haul
monitering.
Det er bekymrende, at Europa-Kommissionen ikke
har taget skridt til at undersøge problemstillingen,
og at den ikke eksplicit har etableret en fælles
mekanisme til at sikre korrekt fangstafregning
i overensstemmelse med reglerne. Fuldt
dokumenteret fiskeri kan ikke på kort sigt
gennemføres som en general foranstaltning. Til
gengæld er det teknisk enkelt, og formentlig juridisk
påkrævet, at der ved de årlige kvoteforhandlinger
afsættes en fangstreserve til dækning af uafregnet
discard. En reserve, som medlemslandene f.eks.
kunne få adgang til, hvis de vælger REM eller hvis
de – f.eks. gennem last-haul monitering, påviser en
lavere discard end fastsat i ”discardreserven”.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0011.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
11
3. Danske overvejelser for 2020
Danmark gik fra en liberal til en socialdemokratisk
regering 27. juni 2019. Det danske ministerium er af
den opfattelse, at etablering af et fuldt dokumenteret
fiskeri gennem REM er den mest effektive metode
til at kontrollere landingsforpligtelsen. Den tidligere
regering etablerede det retslige grundlag for den
obligatoriske anvendelse af REM, men var af den
opfattelse, at REM kun skulle indføres på en måde,
der sikrer lige vilkår mellem fiskere i hele EU som
helhed. Med andre ord, hvis andre EU-fiskere er i
stand til at drage fordel af uafregnet discard, skal den
samme mulighed være åben for danske fiskere.
Den nye danske fiskeriminister har ikke redegjort for
sin holdning. Den vil formentlig blive afsløret senest
i forbindelse med TAC-forhandlingerne for 2020, om
Danmark vil presse på for en mekanisme, der sikrer
fuld fangstafregning for medlemsstaterne i 2020.
Ministeriet har oplyst, at man vil forbedre kontrollen
med landingsforpligtelsen gennem:
•
at effektivisere last-haul-kontrollen, så disse kan
gennemføres hurtigere,
•
at øge antallet af last-haul kontroller for fartøjer, der
sjældent eller aldrig lander undermålsfisk;
•
at udvalgte fartøjer får tilsendt Fiskeristyrelsens
oplysninger om fartøjets landinger af undermålsfisk
før og efter kontrollen;
•
dialog med branchen om anvendelse og resultater
af last-haul kontroller.
Ministeriet bemærker samtidig, at der ”kun
konstateres få overtrædelser, selvom bl.a.
undersøgelser fra DTU Aqua peger på, at der forsat
sker en betydelig discard af fisk i dansk fiskeri.”
En intensiveret last-haul kontrol vil forbedre
det statistiske grundlag for en korrekt
fangstrapportering til EU. Den vil imidlertid
ikke være i stand til at konstatere individuelle
overtrædelser, medmindre fiskerne selv vælger at
lande fangstsammensætninger, der afviger fra den
sammensætning, de havde ved en last-haul kontrol.
DTU Aqua er ansvarlig for videnskabelig monitering
af fiskebestandene og dansk fiskeri. Moniteringen
udføres på et niveau, der kan sammenlignes
med andre EU-medlemsstater; omkring 0,5%
af fangsterne. DTU Aquas generelle indtryk
er, at fiskemønstre og discard er uændrede.
Efter landingsforpligtelsens ikrafttræden er
“afvisningsprocenten” – den del af fiskerne, der
nægter at tage observatører om bord – steget i hele
EU.
Den triste situation med svigtende dansk overholdelse
af EU’s fiskeripolitik sættes i perspektiv af det forhold,
at Danmark formentlig er den af EU’s medlemsstater,
der gør mest for at etablere landingsforpligtelsen som
en bestemmelse, der skal tages alvorligt.
Kommissionen og Rådet er forpligtet til at sikre,
at de medlemsstater, der følger lovgivningen og
indberetter alle fangster, ikke bliver ugunstigt
stillet. Danmark bør som stor fiskerination snarest
sætte fuld fangstafregning på Kommissionens og
Ministerrådet dagsorden, såfremt man ønsker at
holde fast i den politik om fuld fangstafregning
og landingsforpligtelsen fulgt af markante
regelforenklinger, som man præsenterede for EU
allerede i oktober 2008, som det danske indspil til
fiskerireformen.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0012.png
Dansk opfyldelse af EU-kravet om at alle fiskefangster landes
12
Endnotes
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Artikel 15, Rådsforordning (1380/2013), foreskriver, at alle fangster af kvoterede arter, skal tages om bord og afskrives på kvoten, og at
medlemsstaterne skal sikre detaljeret og nøjagtig dokumentation for alle fangstrejser..
Artikel 33(5), Rådsforordning (1224/2009), som foreskriver, at alle fangster af en kvoteret bestand afskrives på de kvoter, der er tildelt
medlemsstaten.
http://www.nwwac.org/_fileupload/Correspondence/Year%2013/SCIPs-Stakeholders’%20consultation.pdf
http://webfd.fd.dk/stat/danske_havne/danske_havne18_2.pdf
Artikel 33 Rådsforordning (1224/2009), Artikel 15, Rådsforordning (1380/2013)
Artikel 15, Rådsforordning (1380/2013)
COM (2019) 274 final
Reg.1224/2009, Art 90
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52018PC0368
10
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/fiskerireformen/discardforbud/
11
Artikel. 15(4) og (5), Rådsforordning (1380/2013)
12 Det danske fangstkvoteforsøg, 2012, Dalskov et al (https://en.mfvm.dk/fileadmin/user_upload/ENGLISH_FVM.DK/Themes/Yield_of_fish/
Danish_report_on_Catch_Quota_Management_2012.pdf)
13 ICES Journal of Marine Science; doi:10.1093/icesjms/fsr065. 2011; ICES Journal of Marine Science (2015), 72(6), 1848–1860. doi:10.1093/
icesjms/fsv028.
14 Artikel 33(5) Reg.1224/2009, Art 90
15 No E-000088/2015 (extract): “Catch information must be recorded all along the chain from capture to first sale. Member States must ensure
detailed and accurate documentation of all fishing trips, and adequate capacity and means for this reporting. If a Member State does not
submit aggregated catch reports or if the Commission finds that the quota has been exhausted, the fishing activities for the stocks are
prohibited. If a Member State has exceeded the allocated quota, the Commission can make deductions from future quotas in accordance
with the rules of the Control Regulation and the official guidelines published by the Commission”.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth vedr. Danmarks overholdelse af EU-forpligtelse til at kvoteafregne og lande alle fisk
2089596_0013.png
Danmarks gennemførelse af EU-kravet om at alle fiskefangster skal landes
Oktober 2019
Elisabeth Druel
Fisheries Project Lead
Email
[email protected]
Tel
+32 (0) 2808 4328
ClientEarth er en non-profit
miljøorganisation
ClientEarth er en non-profit miljøorganisation,
der består af advokater med ekspertise inden
for miljølovgivning. Vores fokus er arbejdet
med grænsefladerne mellem lovgivning,
videnskab og politik. Med afsæt i lovgivningen
udvikler vi juridiske strategier og værktøjer til
at tackle vigtige miljøspørgsmål.
Brussels
60 Rue du Trône (3rd floor)
Box 111050
Ixelles
Brussels
ClientEarth finansieres af filantropiske
fonde, institutionelle donorer og engagerede
enkeltpersoner.
www.clientearth.org
ClientEarth is a company limited by guarantee, registered in England and Wales, company number 02863827,
registered charity number 1053988, registered office 10 Queen Street Place, London EC4R 1BE, with a registered
branch in Belgium, N° d’entreprise 0894.251.512, and with a registered foundation in Poland, Fundacja ClientEarth
Poland, KRS 0000364218, NIP 701025 4208