EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 545
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

24.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 21. februar 2020

kl. 10.00

vær. 2-133

Lars Aslan Rasmussen (S), Jens Rohde (RV), Victoria Velásquez

(EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonne-

sen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Pe-

ter Seier Christensen (NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Lars Aslan Rasmussen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 413 (fortrolig kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (19)

–

bilag 414 (kommenteret dagsorden)

1. Forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige:

Rådsmøde 3752

–

bilag 2 (fortroligt samlenotat)

KOM (2020) 0035

–

bilag 5 (fortroligt talepapir fra EUU-mødet 6/2-20 vedr. Brexit)

a) Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om et nyt

partnerskab med Det Forenede Kongerige

–

Vedtagelse

KOM (2020) 0035

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

b) Forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige

–

næste skridt

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0035

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 706

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

2. (Evt.) MFF 2021-2027



Orientering

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)

0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3752

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0321

–

bilag 16 (revideret forhandlingsboks vedr. MFF

2021-2027)

EU-note (19)

–

E 10 (note af 18/2-20 om DER-formandens MFF

kompromisforslag)

EUU alm. del (19)

–

bilag 418 (udvalgsmødereferat side 617 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 31/1-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 417 (udvalgsmødereferat side 576, behandlet i EUU

24/1-20)

Udenrigsministeren:

Det er muligt, at formandskabet på rådsmødet vil informere kort om sta-

tus for MFF-forhandlingerne efter det ekstraordinære europæiske råd den 20. februar. Det er

dog ikke sikkert. Under alle omstændigheder lægges der ikke op til en drøftelse af MFF-for-

handlingerne. Udvalget vil som bekendt få en afrapportering fra det ekstraordinære europæi-

ske råd af statsministeren på tirsdag.

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26.-27. marts 2020 (udkast til kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3752

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Det Europæiske Råd 26-27/3-20

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil den kommenterede dagsorden for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 26.-27. marts blive præsenteret.

Det ordinære forårstopmøde står normalt i økonomiens tegn, og det er også tilfældet denne

gang. Hovedemnet vil være EU’s økonomiske dagsorden med en række relaterede emner

som industripolitik, handelspolitik, digitalisering og det indre marked.

Drøftelsen vil tage afsæt i et oplæg fra Kommissionen på baggrund af en pakke af initiativer,

som jeg forventer bliver offentliggjort forud for topmødet.

Et andet vigtigt emne, som forventes

at være på dagsordenen, er EU’s udvidelsespolitik. Drøf-

telsen vil tage udgangspunkt i

Kommissionens forslag til en ny metode for EU’s udvidelsespro-

cesser, der blev præsenteret den 5. februar. Det kommer jeg tilbage til senere i forelæggelsen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt spørgsmålet om åbning af optagelsesforhandlinger

med Albanien og Nordmakedonien også vil være på dagsordenen.

Side 710

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

Derudover forventer jeg, at de eksterne relationer denne gang vil handle om en strategisk drøf-

telse af Kina. Det skal ses som led i forberedelsen af EU-Kina topmødet, der finder sted efter

Det Europæiske Råd ved udgangen af marts.

Jeg forventer, at Rådet for almindelige anliggender vil tage den kommenterede dagsorden til

efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 24.

marts.

Dagsordenen for Det Europæiske Råd er forsat under overvejelse, og flere emner kan komme

til frem mod topmødet i marts.

Side 711

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

4. Lovgivningsmæssig programmering



Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0037

Rådsmøde 3752

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet skal vi drøfte fokus i lovgivningsarbejdet på både kort og

lang sigt. Kommissionen vil præsentere sit arbejdsprogram for 2020, som vi efterfølgende i

Rådet vil have en drøftelse om. Drøftelsen vil bl.a. handle om den kommende fælleserklæring

om arbejdsprogrammet, som bliver et vigtigt dokument for alle tre institutioner og deres ar-

bejde for resten af året. Derudover vil vi også drøfte kalenderen for det fælles arbejdsprogram,

som i praksis er vigtigt for at få vedtaget forslag og levere konkrete resultater.

Kommissionens arbejdsprogram flugter langt hen ad vejen meget fint med danske prioriteter

for EU-samarbejdet. Det være sig inden for den grønne omstilling, migration, bekæmpelse af

hvidvask og skatteundgåelse for blot at nævne nogle. Regeringen vil fastlægge sin holdning i

takt med, at de konkrete initiativer og forslag fremsættes.

Vi vil fra dansk side bl.a. netop have fokus på, at der leveres resultater på dagsordener, som

er vigtige for borgerne

–

herunder klima og migration samt bekæmpelse af social dumping og

skatteundgåelse.

Samtidig finder vi det fra dansk side vigtigt, at den nye Kommission fortsætter den afgåede

Kommissions tværgående arbejde med at sikre bedre lovgivning og regulering og fokuserer på

at være stor på de store sager og lille på de små. Det er også vigtigt for os, at der er et godt

samarbejde mellem EU’s institutioner

i lovgivningsarbejdet.

Udgangspunktet er positivt. Det nye hold kommissærer ser stærkt ud. Det er godt, at vigtige

prioriteter som eksempelvis klima er placeret centralt i Kommissionens ledelse. Jeg ser med

stor forventning frem til samarbejdet med den nye Kommission. Nu skal vi sammen levere poli-

tiske resultater. Det er dem, der tæller.

For regeringen og for mig er det vigtigt, at Folketingets Europaudvalg inddrages tidligt. Jeg har

inviteret Folketingets Europaudvalg til en uformel teknisk gennemgang af de større sager un-

der den nye Kommission i næste uge. Jeg håber, at gennemgangen vil bidrage til overblik over

nogle af de større sager, som forventes i den nye lovgivningscyklus. Danmarks faste repræ-

sentant ved EU og den stedfortrædende repræsentant vil deltage på videolink. Ved den lejlig-

hed kan vi fortsætte drøftelsen.

Rasmus Nordqvist

understregede, at mange investeringer kunne foretages i fællesskab for

også at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden.

Side 712

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

Udenrigsministeren

var ikke uenig i, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed var af afgø-

rende betydning. Danmark var med til at skabe rammevilkår for bekæmpelse af ungdomsar-

bejdsløsheden, og der var søsat nogle initiativer for at hjælpe de mest hårdtramte lande, men

det var først og fremmest en national opgave at sikre afhjælpe den

–

bl.a. ved at fjerne struktu-

relle barrierer, der forhindrer unge i at komme ud på arbejdsmarkedet.

Side 713

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

5. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen



Præsentation

KOM (2020) 0057

Rådsmøde 3752

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 248, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Udenrigsministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet fremlægge sit forslag til en ny udvidel-

sesmetode for det vestlige Balkan. Der er i udgangspunktet ikke lagt op til en drøftelse af Kom-

missionens forslag, og der er ikke nogen forventning om, at der på rådsmødet i næste uge

skal træffes beslutninger i spørgsmålet.

Det var forventet, at Kommissionen også ville fremlægge reviderede landerapporter for Alba-

nien og Nordmakedonien, men de foreligger endnu ikke.

Rådet skal drøfte både forslaget til en ny metode og landerapporterne på sit møde næste må-

ned, dvs. til marts. Regeringen vil studere forslaget og rapporterne nøje med henblik på en fo-

relæggelse for udvalget inden mødet i Rådet for Almindelige Anliggender den 24. marts.

Jeg kan dog allerede nu sige, at regeringen finder, at der er mange gode elementer i Kommis-

sionens forslag til en ny metode:

Det gælder i forhold til understregningen af, at udvidelsen skal være strengt meritbaseret.

Det gælder i forhold til, at fremskridt inden for demokrati og retsstatsprincipper skal være afgø-

rende for den videre fremdrift i landenes optagelsesforhandlinger.

Og det gælder især i forhold til en ny sanktionsmulighed, der indføres, og som går ud på, at

hvis udviklingen i et land går i den forkerte retning, er der mulighed for at skrue processen til-

bage.

Det er det, der kaldes reversibilitet, og som jeg tidligere her for udvalget har betegnet som mu-

ligheden for, at rulletrappen skal kunne gå begge veje. Jeg tror, Jan E. Jørgensen brugte et

andet billede, nemlig at landene skal kunne blive slået hjem som i Ludo.

Uanset, hvordan man betegner det, er det et vigtigt princip: Der skal være både stokke og gu-

lerødder, der kan anspore landene til at gennemføre de vigtige

–

og ofte svære

–

reformer,

som det kræver at forhandle om EU-medlemskab.

Hvis udviklingen virkelig går i den forkerte retning, skal der være en konsekvens. Så må de om

ikke starte helt forfra, så i det mindste rykke nogle trin tilbage, indtil de har vist, at de er klar til

at levere.

Side 714

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

Hvad angår Kommissionens reviderede landerapporter for Albanien og Nordmakedonien, er

disse som nævnt endnu ikke blevet fremlagt. Det er for tidligt at drage konklusioner. Vi vil selv-

følgelig studere dem nøje, når de foreligger.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad man forventede af de opdaterede landerapporter. Hvad

skulle der være ændret, for at man fra dansk side ikke ville stå i vejen for optagelsesforhand-

linger med Albanien og Nordmakedonien?

Jan E. Jørgensen

sagde på Venstres vegne, at det var fornuftigt at gøre det muligt at træde

et skridt tilbage i optagelsesforhandlinger med et land, hvis der sker en negativ udvikling i lan-

det. Han kunne godt forstå, at regeringen var skeptisk over for at indlede optagelsesforhandlin-

ger med Albanien og Nordmakedonien, men den skepsis ikke behøvede måske ikke at være

så stor, hvis der hele tiden var mulighed for at trække forhandlingerne tilbage? Vil det ikke

gøre det nemmere at åbne for forhandlinger med Albanien og Nordmakedonien?

Katarina Ammitzbøll

foreslog, at man i stedet for at tale om direkte optagelse kunne finde en

særlig model for Vestbalkan

–

en slags samarbejds- og handelsaftale à la den med Norge.

Navnlig Nordmakedonien havde taget mange skridt for at nærme sig EU, men havde alligevel

igen fået nej.

Jens Rohde

sagde, at det var blodigt alvor, hvis man begyndte at lege med tanken om b-med-

lemskaber. Alle vidste, at de tidligere Warszawapagtlande ikke var klar til at blive optaget i EU,

men at det var en historisk nødvendighed. Hele Ukraineprocessen viste, at det var vigtigt også

at lære af historien at have Rusland på radaren.

Udenrigsministeren

svarede, at man nøje ville studere landerapporterne for Albanien og

Nordmakedonien. Man ville især se på, om fremskridtene var tilstrækkelige til, at de to lande

var klar til optagelsesforhandlinger. Man ville også tage stilling til, om der var nye krav, der

eventuelt som skulle stilles til landene, inden de blev tilbudt optagelsesforhandlinger. Diskussi-

onen ville i øvrigt blive taget op i udvalget igen forud for rådsmødet i marts.

Ministeren bekræftede over for Jan E. Jørgensen, at en reform af udvidelsesprocessen, så

den blev mere meritbaseret, fordrede, at kandidatlandene kunne leve op til retsstatsprincipper,

samt bekæmpelse af kriminalitet, korruption etc. Skete der tilbageskridt, skulle det også være

muligt at åbne forhandlingskapitler, der ellers var færdigforhandlede. Regeringen anså det for

at være et stort skridt at indlede optagelsesforhandlinger. Det udløste også en række meka-

nismer i processen, som landene skulle være klar til.

Til Jens Rohde sagde han, at der i alle lande på Vestbalkan var et entydigt ønske om at knytte

sig tættere til EU. Man ønskede selvstændighed og frihed fra andre landes indflydelse såsom

Kina og Rusland. Det geopolitiske perspektiv var vigtigt, og for Europa var det egen sikkerhed

og egne interesser. Han tilføjede, at metodologien også indeholdt ideer om instrumenter til

bedre investeringer og om, at ansøgerlandene skulle kunne deltage i nogle af

EU’s

program-

merne. Hvis man vedtog den meritbaserede metode, ville nogle af de lande, der allerede

Side 715

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

havde indledt optagelsesforhandlinger, måske have en interesse i et samarbejde, mens de gør

sig klar til at blive medlemmer en dag.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om, hvad der skulle til for at ændre Danmarks kon-

trære holdning til at indlede optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien. Det

ville klæde regeringen at komme med mere positive tanker, for der var brug for et tættere sam-

arbejde med de to lande.

Katarina Ammitzbøll

uddybede sit spørgsmål. Kunne man ikke lave en tredje mode for et

samarbejde med de seks lande på Vestbalkan? Hun var inspireret af et seminar, hvor en tæn-

ketank fra Østrig kom med forslag og testede ideen om en tredje model.

Udenrigsministeren

svarede Katarina Ammitzbøll, at en tredje model ikke var på bordet. Men

det var godt at få reformeret udvidelsesmetoden, så man mere aktivt kunne iværksætte for-

skellige tiltag med landene på Vestbalkan og vise, at EU ønskede at dem med i et samar-

bejde. Det ville også være nemmere for de lande at få reformer gennemført, hvis EU udviste

engagement.

Katarina Ammitzbøll

forstod det sådan, at regeringen ikke ville stille sig i vejen for en frem-

drift i drøftelser om optagelse af ansøgerlande, om end statsministeren lod til at være meget

afvisende.

Udenrigsministeren

ville vende tilbage til emnet inden rådsmødet den 24. marts, og når frem-

skridtsrapporterne var blevet gennemgået. At indlede forhandlinger er ikke det samme som at

blive medlem af EU. Ministeren anerkendte det positive i indholdet i reformprocessen.

6. Aftalen om udvidelse af EØS-samarbejdet med Kroatien og dennes godkendelse



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggender den 25. fe-

bruar 2020/Godkendelse

KOM (2014) 0091

Rådsmøde 3752

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 716

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 717

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

FO/L

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne

–

indre marked- og industridelen) den

27. februar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 413 (fortrolig kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (19)

–

bilag 414 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren forelagde punkterne 1-2, mens punkterne 3-7 hørte un-

der erhvervsministerens ressort.

Erhvervsministeren

sagde, at han ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for konkurren-

ceevne den 27. februar og et tidligt forhandlingsoplæg om forslag til ændring af håndhævelses-

forordningen. Yderligere tre sager var til politisk drøftelse.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den Strategiske

Innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

for 2021-2027: styrke Europas innovationstalent og kapacitet



Vedtagelse af delvis generel indstilling

KOM (2019) 0330

Rådsmøde 3753

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 235 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/11-19)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Ved mit sidste besøg her i udvalget i november fo-

relagde jeg forhandlingsoplæg på både forordningen og den strategiske innovationsdagsorden

for EIT. Punktet om den strategiske innovationsdagsorden forelægges nu til orientering.

På rådsmødet i november blev der vedtaget en delvis generel indstilling om forordningen for

EIT, og der blev vedtaget en fremskridtsrapport for den strategiske innovationsdagsorden. På

rådsmødet i næste uge skal vi nå til enighed om den strategiske innovationsdagsorden. Den

strategiske innovationsdagsorden

fastlægger EIT’s

prioriterede områder og langtidsstrategi

samt de finansielle behov.

Lad mig først opsummere, hvad der er sket siden sidst. Som det fremgik af mit forhandlingsop-

læg, har regeringen en positiv holdning til formålet med EIT, nemlig at skabe øget sammen-

hæng mellem forskning, uddannelse og innovation.

Vi lagde samtidig stor vægt på, at forordningen ikke skulle gøres tidsneutral. Vi ville gerne

have mulighed for at genbesøge den inden vedtagelse af den næste flerårige finansielle

ramme. Yderligere lagde vi også stor vægt på, at der ikke etableres nye såkaldte

KIC’er

(Knowledge and Innovation Communities)

–

store offentlig-private partnerskaber, som

er EIT’s

primære instrument

– før de allerede etablerede KIC’er

viser en effekt, der står mål med de an-

vendte ressourcer.

Side 718

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

Det har været nogle vanskelige forhandlinger. Spørgsmålet om tidsneutralitet blev forhandlet

på rådsmødet i november, men det var ikke muligt at opnå et blokerende mindretal. Det bety-

der desværre, at tidsneutraliteten er vedtaget i den delvise generelle indstilling.

Spørgsmålet om nye KIC’er

forhandles som en del af den strategiske innovationsdagsorden.

Flertallet af medlemslandene

støtter etablering af nye KIC’er,

og det forventer jeg desværre

ikke vil ændre sig.

På den positive side kan jeg nævne, at det er lykkedes at styrke monitoreringsmekanismerne

betragteligt. Det betyder, at medlemsstaterne i fremtiden får langt bedre muligheder for at

være involveret i KIC’erne

og følge med i deres udvikling. Ligeledes er det lykkedes at få ind-

ført en ny finansieringsmodel,

hvor finansiering til KIC’er

får en klar sammenhæng til deres

performance.

Side 719

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

2. Horisont Europa, åben for hele verden: fremme af samarbejde inden for EU og

globalt



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0435

Rådsmøde 3753

–

bilag 3 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (181)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 377 FO,

forhandlingsoplæg vedr. Horisont Europa-pakken forelagt EUU 23/11-18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rammeprogrammet for forskning og innovation er

et centralt instrument for udvikling af fælles projekter med internationale partnere

–

også uden

for EU. Det giver gensidig adgang til ekspertise og forskningsressourcer. Det gør det muligt at

forfølge løsninger på globale udfordringer og hjælper forskere og virksomheder med at blive

integreret i internationale værdikæder.

Med forslaget til Horisont Europa lægges der op til et åbent program med gode muligheder for

at samarbejde med lande uden for EU.

Regeringen bakker stærkt op om, at Horisont Europa er åbent for deltagelse fra tredjelande.

Det fremmer kvaliteten af dansk og europæisk forskning at samarbejde med de bedste forsk-

nings- og innovationsaktører i verden.

Et af de vigtige spørgsmål bliver, hvad tredjelande skal betale for at være med i rammepro-

grammet. Dette er særlig relevant i lyset af Brexit.

Regeringen vil her arbejde for, at der er balance mellem hjemtag og bidrag til budgettet. Jeg

finder det helt rimeligt, at lande uden for EU, der ikke er underlagt de samme forpligtelser, hel-

ler ikke belaster budgettet til forskning og innovation ved at tage mere ud, end de bidrager

med.

Det kan bemærkes, at der i høringssvaret fra IT-Universitetet udtrykkes bekymring for, at øn-

sket om balance mellem bidrag og hjemtag kompromitterer excellenceprincippet. Her vil jeg

understrege, at der ikke er lagt op til at ændre i evalueringskriterierne for ansøgninger

–

og det

vil vi fra dansk side holde fast i. Hvis en ansøgningsrunde er åbent for et givent tredjeland, skal

der også være en aftale på plads om finansiering af de ansøgninger, der måtte klare sig bedst

i konkurrencen. Denne aftale kan baseres på f.eks. BNP eller på forventet hjemtag. Hverken

det ene eller det andet kompromitterer excellenceprincippet.

Den politiske drøftelse på rådsmødet skal ses som en opvarmning til forhandlingerne om tred-

jelandes muligheder for at deltage i Horisont Europa. Denne del af forordningen var ikke en del

af den politiske aftale om Horisont Europa, som blev indgået med Parlamentet i marts 2019.

Jeg forventer at vende tilbage til Europaudvalget i løbet af 2020, når forhandlingerne om disse

dele af forordningen skal behandles i Rådet.

Side 720

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

FO/L

3. Forslag til forordning vedr. instrument til begrænsning af adgang til offentlige

udbud i EU (IPI-forordningen)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0034, KOM (2012) 0124

Rådsmøde 3753

–

bilag 2 (fortroligt samlenotat)

EUU alm. del (141)

–

bilag 194 (udvalgsmødereferat side 208 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/11-14)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 721

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

4. Ændringsforslag til håndhævelsesforordningen



Tidlig forelæggelse

KOM (2019) 0623

Rådsmøde 3753

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Det drejer sig om Kommissionens ændringsforslag til forordningen om

håndhævelse af EU’s internationale handelsrettigheder. Denne sag er ikke på dagsordenen for

rådsmødet den 27. februar 2020, men forventes at være på dagsordenen for et kommende

rådsmøde for udenrigsanliggender til en generel indstilling.

Forslaget blev fremsat kort før jul, og forhandlingerne går meget hurtigt.

Den handelspolitiske kontekst

Den globale samhandel har i de senere år været under forandring, hvor handelskonflikter og

tendens til at lukke markeder præger billedet. EU er særlig

udfordret af Kina og USA’s ageren.

Derfor er EU stillet i en situation, hvor der er behov for at se den handelspolitiske værktøjskasse

efter i sømmene, så vi har de nødvendige redskaber.

Forslagets indhold

Formålet med ændringsforslaget er at lukke alvorlige huller i EU’s muligheder for at adressere

ulovlige handelshindringer indført af andre handelspartnere. Disse huller er primært opstået på

grund af lammelsen

af WTO’s tvistbilæggelsessystem, hvor appelorganet har været sat ud af

spil siden den 11. december sidste år. Lammelsen skyldes, at USA har blokeret for udnævnelse

af dommere.

Det er problematisk, fordi

EU’s nuværende håndhævelsesforordning bygger på, at

handelstvi-

ster løses gennem tvistbilæggelsessystemer. Det gælder både for sager under WTO og for sa-

ger under EU’s regionale eller bilaterale aftaler.

Derfor kan den nuværende forordning ikke anvendes til at håndhæve

EU’s handelsrettigheder

de tilfælde hvor en handelspartner vedtager ulovlige, diskriminerende handelsforanstaltninger,

og hvor handelspartneren samtidig blokerer for adgangen til effektiv tvistbilæggelse. Det er disse

huller, ændringsforslaget har til hensigt at lukke. Endelig foreslås det, at reglerne senest den 1.

marts 2025 revideres med henblik på til at tage stilling til, om tjenesteydelser skal omfattes.

Forhandlingssituationen

Der er umiddelbart bred opbakning til ændringsforslaget; dog har en håndfuld lande ytret ønske

om at foretage

en større revision med henblik på at udvide EU’s direkte reaktionsmuligheder i

forhold til tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder. I dag er de to områder ikke om-

fattet af forordningen. Som det var tilfældet ved vedtagelsen af den nuværende forordning, vur-

derer Kommissionen også i dag, at der ikke er tilstrækkelig erfaring med at indføre såkaldte

modforanstaltninger på områderne.

Side 728

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

På varer kan man indføre toldsatser og dermed svare igen. Det er modforanstaltninger, der er

forholdsvis lige til at udarbejde. Men vi ved for lidt om, hvordan EU kan udarbejde modforan-

staltninger i forhold til tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Vi ved også for lidt om, hvordan det faktisk vil virke, hvis EU skulle svare igen i forhold til tjene-

steydelser eller intellektuel ejendomsret eksempelvis ved at begrænse adgangen for tjeneste-

ydelser eller håndhævelsen af f.eks. patenter eller varemærker i forhold til et tredjeland.

Sker der brud på EU’s rettidigheder i forhold til tjenesteydelser eller

intellektuel ejendom, kan

EU i dag under visse betingelser reagere gennem vareområdet og f.eks. pålægge told på varer.

Det kaldes krydsretaliering.

Flere lande følger dog også Kommissionen og ønsker en vedtagelse af de mindre ændringer

nu, og at man vender tilbage til spørgsmålet om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret på

et senere tidspunkt.

Regeringens holdning

Regeringen støtter ændringsforslaget og formålet om, at EU fortsat skal have effektive og retti-

dige redskaber til at håndhæve sine internationale handelsrettigheder. På grund af den aktuelle

situation, hvor WTO’s appelorgan er sat ud af kraft, arbejder regeringen

for, at ændringerne

holdes til de mest nødvendige, så vi hurtigt kan vedtage og effektuere ændringerne.

Regeringen er ikke principielt imod en overordnet revision af forordningen. Det vil være hen-

sigtsmæssigt, at EU kan reagere inden for samme område,

hvor EU’s rettigheder måtte være

krænket. Regeringen er dog enig med Kommissionen i, at dette skal gøres på et tilstrækkeligt

grundlag. Regeringen lægger derfor vægt på, at en overordnet revision af forordningen sker på

et senere tidspunkt, hvor EU ikke befinder sig i en situation som i dag med behov for at handle

hurtigt.

Det er vigtigt at understrege, at ændringsforslaget ikke skal ses som et udtryk for, at EU opgiver

eller afskriver det multilaterale samarbejde. Regeringen bakker stærkt op om WTO og anser det

multilaterale samarbejde som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme og unfair

handelspraksis. Regeringen lægger derfor vægt på, at ændringsforslaget er i overensstemmelse

med WTO-reglerne.

Regeringen lægger også vægt på, at ændringerne ikke giver mulighed for tiltag, der er unød-

vendige eller ikke er proportionelle. Vi skal lade være med at åbne for beskyttelse af

EU’s egne

producenter mod legitim konkurrence fra tredjelande.

Ændringsforslaget er udelukkende et udtryk for, at der er behov for en løsning på et akut pro-

blem. Forslaget ændrer derfor ikke på, at hovedprioriteten fortsat er og skal være at genoprette

Side 729

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

WTO’s appelorgan, så det multilaterale handelssystem igen kan beskytte EU’s handelsrettighe-

der effektivt og rettidigt.

Regeringen

vil derfor opfordre Kommissionen til aktivt at arbejde for genoprettelsen af WTO’s

tvistbilæggelsessystem, så det multilaterale handelssystem kan beskytte EU's handelsrettighe-

der.

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje i denne sag.

Victoria Velásquez

spurgte, om det var rigtigt forstået, at Kommissionens beføjelser ville blive

udvidet yderligere gennem gennemførelsesakter, så forslaget ville blive gennemført, med min-

dre der var et kvalificeret flertal imod det.

Jens Rohde

var enig i regeringens tilgang, men fandt den lidt for idealistisk. Holdt den også i

realismens navn? Europa var virkelig udfordret af den kinesiske tilgang. Hvilke overvejelser

gjorde regeringen sig om det? Og hvad var argumentet for, at IPR skulle udskydes?

Tina Nielsen Hertz, kontorchef i Erhvervsministeriet,

svarede Victoria Velásquez, at iværk-

sættelse af modforanstaltninger skulle drøftes i en komité bestående af medlemslandene, og

at der skulle være et kvalificeret flertal herfor. Der blev altså ikke lavet om på Kommissionens

gennemførselsbeføjelser, men et kvalificeret flertal var påkrævet.

Erhvervsministeren

svarede Jens Rohde, at der var tale om et vaskeægte dilemma mellem

realisme og idealisme. Der var en bevægelse i opfattelsen af situationen, og regeringen var nu

mere åben over for de værktøjer, man kunne bringe i anvendelse. Overvejelserne gik på, hvor-

dan man kom omkring sagen uden at være naiv og samtidig undgik at få etableret et system,

der ville ramme Danmark. Man forsøgte at navigere klogt og afbalanceret.

Erhvervsministeren

forklarede, at det virkede mest hensigtsmæssigt at udskyde en større re-

vision, fordi der var behov for en her og nu-løsning på den aktuelle problemstilling med tvistbi-

læggelsessystemet, appelorganet og hele situationen i WTO, men der var også mulighed for

krydsretaliering. Værktøjskassen var altså ikke helt tom, men hvis man ville holde værktøjerne

aktive i forhold til de generelle handelsmæssige udfordringer, var det klogest at vedtage be-

grænsede ændringsforslag.

Victoria Velásquez

bed sig fast i

samlenotatets formulering om, at ”håndhævelsesforordnin-

gens bestemmelser kun kan bringes i anvendelse, efter der er opnået en endelig bindende

tvistbilæggelsesafgørelse, der giver EU ret til at indføre modforanstaltninger,

og ”at det ikke

var formålet med ændringsforslaget at ændre på princippet

om, at EU’s håndhævelse af sine

handelsrettigheder i henhold til internationale aftaler i videst mulige omfang bør ske igennem

uafhængige tvistbilæggelsesafgørelser, såfremt det ikke er muligt at opnå en sådan afgørelse,

fordi et tredjeland forhindrer denne proces, vil den foreslåede ændring alligevel gøre det muligt

Side 730

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

for EU at indføre modforanstaltninger”. Hvis Kommissionen kunne gøre det uden appelmulig-

hed, ville det så ikke være en måde at udvide dens beføjelser på?

Jens Rohde

undrede sig: Talte man om gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter?

Erhvervsministeren

sagde, at Kommissionens beføjelser ikke ville blive udvidet.

Tina Nielsen Hertz, kontorchef i Erhvervsministeriet,

svarede Victoria Velásquez, at der

var tale om gennemførselsretsakter

–

ligesom i dag. Forslaget til gennemførselsretsakt med

modforanstaltninger skulle godkendes med kvalificeret flertal blandt medlemslandene.

Victoria Velásquez

kunne på Enhedslistens vegne ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Det skyldtes, at der ville være mulighed for at træffe modforanstaltninger uden en bindende af-

gørelse fra WTO. Det var ikke løsningen.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 731

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

5. Overgangen til en klimaneutral og cirkulær industri



Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse

KOM (2019) 0640

Rådsmøde 3753

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Erhvervsministeren:

Kommissionen forventes at præsentere EU’s

grønne pagt og helheds-

planen fra højniveaugruppen for energiintensive industrier. Herefter forventer jeg en drøftelse

af, hvordan EU’s industripolitik kan understøtte grøn

omstilling og styrke industriens konkurren-

ceevne.

Den grønne pagt er et kerneelement i den nye kommissions arbejde. Pagten indeholder en ny

vækststrategi, der skal sikre en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Am-

bitionen er, at EU skal være klimaneutral i 2050. Regeringen ser frem til dette arbejde, der kan

bidrage til at bane vejen for et grønt erhvervseventyr

–

ikke mindst for danske virksomheder,

som har et rigtig stærkt udgangspunkt hér.

Den grønne pagt må desuden forventes at være ledetråden for EU’s

kommende industristrategi.

Industristrategien ventes bl.a. at arbejde videre med at fremme de såkaldte europæiske, strate-

giske værdikæder. Via samarbejde på tværs af EU mellem industri og lande vil man bl.a. fremme

bæredygtige batterier til brug for elektriske køretøjer og initiativer til en grønnere stålproduktion.

Derudover forventes en handlingsplan for cirkulær økonomi med bl.a. forslag til reformer af af-

faldslovgivningen og fokus på bæredygtig produktpolitik samt på ressourceintensive sektorer

som tekstil, bygge- og anlæg, elektronik og plastik.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at vi skal handle og håndtere klima- og miljøudfordrin-

gerne. Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med vores 70 procents drivhusgasre-

duktionsmål.

For regeringen er det en hovedprioritet, at industripolitikken får et bæredygtigt og grønt sigte,

men vi lægger vægt på, at industripolitikken fortsat bygges op omkring et fair og konkurrence-

præget indre marked.

Tilsvarende lægger regeringen vægt på, at Kommissionens arbejde med udvalgte strategiske

værdikæder gøres mere gennemsigtigt og i højere grad fokuserer på at understøtte den grønne

omstilling af industrien

– og derigennem EU’s lederskab inden for grøn teknologi og arbejds-

pladser.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over regeringens holdning. Den bakkede op om overgangen

til klimaneutral og cirkulær økonomi, men hvad ville den gøre for at skabe en ambitiøs omstil-

ling til den klimaneutrale og cirkulære økonomi for den europæiske industri? Ville den f.eks.

byde ind med behovet for genanvendelse af tekstiler? Eller forbud mod afbrænding og depo-

nering af virksomheders overproduktion?

Side 732

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

Erhvervsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han anskuede det fra flere vinkler. Rege-

ringen arbejdede på at udfase og på længere sigt forbyde statsstøtte til produktion af og med

fossil brændsel. Statsstøtten skulle i stedet gå til at udvikle nye og innovative teknologier, der

kan bidrage til klimaomstilling, og det var forklaringen på, hvorfor han mente, at den omstilling

–

også af den europæiske politik

–

kunne blive til et erhvervseventyr for danske virksomheder.

De var stærke på feltet, og det store engagement fra det private erhvervsliv kunne få lov til at

folde sig ud.

Erhvervsministeren sagde yderligere, at det var vigtigt, at governance-strukturen for de strate-

giske værdikæder var gennemsigtige. Man skulle bruge det til at løfte den grønne omstilling og

de muligheder, man havde som europæisk fællesskab for strategisk at kunne sætte sig mere

på den dagsorden. Det var øget fokus på genanvendelse; dog vidste han ikke, om det gjorde

sig gældende for tekstilområdet, men han ville gerne finde ud af, om man kan dansk side

kunne skubbe på der.

Rasmus Nordqvist

fremhævede vigtigheden af at samarbejde landene imellem for at få en

cirkulære omstilling til at lykkes. Han håbede, at Danmark ville byde ind, tage fat og ikke lade

det blive ved de gode hensigter. Nogle lande ville ikke kunne løfte målsætningerne, hvis de

skulle leve op til dem alene. Det var i øvrigt godt at høre, at regeringen arbejdede på at få

stoppet statsstøtte til fossil produktion.

Erhvervsministeren

var enig, at en fælles cirkulær handlingsplan kunne være effektiv, men

der skulle foretages en afvejning af ambitioner og bredde for at sikre balancen.

Side 733

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

6. Rådskonklusioner

om bedre regulering: ”sikre

konkurrenceevne og bæredygtig og

inkluderende vækst”



Vedtagelse

Rådsmøde 3753

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Erhvervsministeren:

På rådsmødet skal der desuden vedtages et sæt rådskonklusioner

om bedre regulering og regelforenkling. Formandskabet har sat fokus på, at regelforenkling

skal understøtte bæredygtig og inkluderende vækst, skabe job og øge transparens i lovgiv-

ningsprocessen. Derudover fremhæves inddragelse af interessenter og fremtidssikker regule-

ring. I konklusionerne nævnes

Kommissionens udmelding om ”one in, one out”-princippet,

nyt tiltag til at holde byrderne i skak. Princippet betyder kort sagt, at indførslen af byrder i EU-

reguleringen skal modsvares af tilsvarende byrdelettelser inden for samme politikområde.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner og videreudviklingen af eksisterende værktøjer

–

der er bl.a. behov for at styrke interessentinddragelsen.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen udvikler

en model for ”one in, one out”-princippet,

der fremmer en enkel, effektiv og fremtidssikker regulering. Samtidig skal princippet ikke

spænde ben for, men understøtte en udvikling hen imod ambitiøse klimamål og flere arbejds-

pladser i fremtiden. Derfor støtter regeringen også Kommissionens rebranding af den såkaldte

REFIT-platform,

hvor lande og interessenter mødes om regelforenkling, som ”Fit for the future-

platformen”.

Vi vil –

bl.a. med gode forslag fra Erhvervslivets EU- og Regelforum

–

arbejde for

at øge platformens fokus på fremtidssikker og digitaliseringsklar lovgivning.

Rasmus Nordqvist

sagde, at der var behov for ny regulering, når man skulle lave den store

omstilling. Han kunne godt være bekymret for, at man med ny regulering kom til at fjerne an-

den regulering, der også var nødvendig. Der skulle så stor en kulturforandring til, at man i star-

ten var nødt til at regulere virksomhederne. Mente regeringen, at man kunne gøre brug af one

in, one out-ordningen med al den nye regulering, der var behov for?

Erhvervsministeren

syntes godt om princippet om, at det er en pligt at fjerne andre byrder,

når man indfører nye. Men der var udfordringer. Han prøvede at holde klimadelen for sig selv;

man havde muligvis brug for at øge reguleringsmæssige tiltag på den grønne dagsorden. Det

var ikke bare en politisk drøftelse, men også erhvervslivet efterspurgte ny regulering. Man

skulle arbejde på at få en så enkelt model som muligt

–

en, der kunne bruges mere effektivt,

og som ikke kom til at stå i vejen for ambitionerne på det grønne område.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det ikke blive sådan, at regulering, som førte til byrder for er-

hvervslivet

–

f.eks. inden for miljøbeskyttelse eller klima

–

automatisk medførte lempelser af

skattereglerne på et andet område.

Side 734

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-20

24. europaudvalgsmøde 21/2-20

7. Det europæiske semester



Politisk drøftelse

KOM (2019) 0650

Rådsmøde 3753

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Erhvervsministeren:

et europæiske semester er en årligt tilbagevendende begivenhed,

hvor Kommissionen gennem en vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomiske og

politiske udfordringer for hver enkelt medlemsstat og hvilke reformer der bør prioriteres gen-

nemført i den kommende tid. Som noget nyt har Kommissionen et øget fokus på bæredygtig-

hed, ligesom man i en rapport om udfordringerne på det indre marked fremhæver, at der fort-

sat er potentiale

–

særlig i håndhævelse, fælles standarder og digitalisering.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at styrke det indre marked, og vi er enige i, at

øget håndhævelse af reglerne er vigtig for at sikre fair konkurrence og i, at der er stort uforløst

potentiale i digitaliseringen.

8. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Erhvervsministeren:

Afslutningsvis vil jeg orientere om, at der forhandles mellem en række

WTO-medlemmer, herunder EU, om bedre tilgængelighed af information om bl.a. nationale

godkendelsesprocedurer og tekniske standarder for tjenesteydelser. Det kan bidrage til at øge

transparensen om ofte ugennemskuelige procedurer i verdenshandlen og begrænse diskrimi-

nation og skjult protektionisme. Det er en god ting

–

også for danske eksportvirksomheder.

Der er fremskridt i forhandlingerne, og der kan muligvis opnås enighed på WTO’s ministerkon-

ference i Kasakhstan til sommer.

Mødet sluttede kl. 12.31.

Side 735