NOTAT
8. april 2020
20/02379-1
morfel-dep
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar vedr. EU-Kommissionens offentlige høring om kryptoaktiver
Kommissionen lancerede den 19. december 2019 en offentlig høring ang.
kryptoaktiver. Kommissionen har tilkendegivet, at den forventer at frem-
sætte forslag til regulering af kryptoaktiver i tredje kvartal af 2020. Kryp-
toaktiver er ikke mindst kommet på dagsordenen, efter at Facebook i som-
meren 2019 annoncerede, at man planlægger at lancere kryptovalutaen Li-
bra i udvalgte lande i 1. halvår 2020.
Kryptoaktiver er en digital repræsentation af en eller flere rettigheder, der
modsat andre i dag kendte digitale repræsentationer af rettigheder (herun-
der betalingsmidler), håndteres decentralt gennem brugen af DLT-netværk
("distributed ledger technology"
–
i dag primært blockchain).
Regeringen har afgivet høringssvar, hvoraf følgende hovedbudskaber
fremgår:
Regeringen fremhæver, at kryptoaktiver udbydes via internettet og er der-
ved i deres natur grænseoverskridende. Reguleringen af kryptoaktiver bør
derfor fastsættes på europæisk plan.
Det fremhæves, at reguleringen af kryptoaktiver generelt bør sikre, at den
nye teknologi kan anvendes i den finansielle sektor på en måde, der balan-
cerer hensynene til innovation, vækst, forbrugerbeskyttelse og finansiel
stabilitet. Reguleringen skal samtidig imødegå de risici, der er forbundet
med kryptoaktiver, herunder særligt risici forbundet med hvidvask og for-
bruger- og investorbeskyttelse.
I forlængelse af ovenstående bør den regulatoriske tilgang overordnet tage
hensyn til tre forhold:
-
Det regulatoriske fokus bør rettes mod aktiviteten:
Der kan være store forskelle imellem forskellige kryptoaktiver. Re-
guleringen bør derfor ikke udvikles på baggrund af karakteristika
ved enkeltstående typer af kryptoaktiver, men bør tage hensyn til de
forskellige finansielle aktiviteter, som kryptoaktiver kan bruges til.