Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 552
Offentligt
2176601_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-248
MENA
2. april 2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 94 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 12. marts 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvordan privatsektoren skal tage
Folketingets vedtagelse V 79 (folketingsåret 2015-16) alvorlig, hvis de
danske myndigheder med Udenrigsministeriet i spidsen indgår
partnerskaber, som man selv rådgiver privatsektoren til at afholdes sig
fra?
Svar
I Folketingets vedtagelse V79 af maj 2016 opfordres danske virksomheder
til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret
suverænitet som Vestsahara og sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke
skader lokalbefolkningen. Det er virksomhedernes ansvar at overholde de
gældende regler dér, hvor de gør forretning. Regeringen har en klar
forventning om, at virksomhederne efterlever dette ansvar. Danmarks
Statistiks samarbejde med den marokkanske statistikmyndighed har til
formål at bidrage til digitalisering og modernisering af Marokkos
statistikproduktion, og dermed bidrage til mere pålidelig og retvisende
statistik. Derudover indgår datasikkerhed og datafortrolighed således, at
borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres data behandles
forsvarligt. Endelig indgår formidling af statistik i samarbejdet, så
offentligheden i højere grad har adgang til brugervenlig og lettilgængelig
data. Sektorsamarbejdet i Marokko mellem Danmarks Statistik og
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 552: Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 94-96 vedr. samarbejde med Marokko med baggrund i Folketingets vedtagelse V 79 (folketingsåret 2015-16), fra udenrigsministeren
2
Marokkos statistikmyndighed (HCP) vurderes ikke at være
sammenligneligt med virksomheders kommercielle engagement i områder
med uafklaret suverænitet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod