Folketinget Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kopi: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg samt Folketingets Børne og
Undervisningsudvalg
Orientering om den uformelle videokonference for uddannelses og under-
visningsministre om COVID-19 den 14. april 2020.
Den 14. april blev der afholdt en uformel videokonference under ledelse af den
kroatiske uddannelse- og forskningsminister. Foruden EU-medlemsstaterne deltog
Island, Norge og Schweiz. Kommissionen var repræsenteret ved kommissær for
bl.a. uddannelse Mariya Gabriel. Danmark var repræsenteret ved uddannelses- og
forskningsministeren.
Den kroatiske formand indledte med at opridse den aktuelle situation. Alle med-
lemsstater havde iværksat initiativer med nedlukning af hele eller dele af under-
visnings- og uddannelsessektoren og var i høj grad overgået til distanceundervis-
ning. De fleste medlemsstater forventede på nuværende tidspunkt at kunne gen-
åbne uddannelsesinstitutioner i april eller maj, mens enkelte medlemsstater ikke
forventede at kunne åbne skolerne i indeværende skoleår.
Det blev tilkendegivet, at formandskabet ville tage initiativ til at udarbejde forslag til
rådskonklusioner om COVID-19 og konsekvenser på uddannelsesområdet. Disse
ville dog ikke kunne forventes vedtaget på det næste UUKS-rådsmøde (forvente-
ligt maj 2020).
Kommissæren kvitterede for den hurtige omstilling af medlemsstaternes uddan-
nelsessystemer til distancelæring, men fremhævede også en række udfordringer.
For så vidt angik distancelæring havde medlemsstaterne anvendt tilgængelige og
udviklet nye ressourcer, herunder digitale platforme og TV-undervisning, samt
mobiliseret ressourcer til såvel skoler som udsatte børn, der ikke havde adgang til
IT-værktøjer og/eller internet. Kommissæren fremhævede, at lærerne havde været
kreative i omlægningen, men at der særligt var en udfordring omkring udsatte og
ressourcesvage børn.
Omstillingen havde generelt været lettere på de videregående uddannelse. Her
var dog fortsat udfordringer, særligt omkring håndtering af eksaminer, hvilket også
var en udfordring på ungdomsuddannelserne. Kommissæren opfordrede til natio-
nal fleksibilitet for at lette de studerendes adgang til videregående uddannelser i
efteråret, herunder på tværs af grænser.
Kommissæren
fremhævede, at man i juni ville foreslå en opdatering af ”Digital
Education Action Plan”,
hvor man ville inddrage læring fra den aktuelle krise.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
129828
Side 1/2