Den 3. maj 2020
MFVM 044
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionsforordning xx/xx dd.mm.2020 om ikke-fornyet god-
kendelse af aktivstoffet bromoxynil, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om
ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet bromoxynil ikke gives fornyet godkendelse i henhold til for-
ordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det
betyde, at stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner
eller kommuner, men der er marginale administrative konsekvenser for staten, da godkendelser af
midler indeholdende bromoxynil skal trækkes tilbage. Forslaget kan få væsentlige erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i relation til udbytte i produktion af porrer og løg. Forslaget forventes sat til af-
stemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-19. maj 2020. Samlet set
påvirker forslaget om ikke fornyet godkendelse af bromoxynil miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
positivt, da den fornyede vurdering har vist uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet.
Det vurderes ikke, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionsforordning xx/xx dd.mm.2020 om ikke-fornyet
godkendelse af aktivstoffet bromoxynil jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissio-
nens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20, som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå en-
ten en fornyet godkendelse eller en ikke-fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
www.mfvm.dk