EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. oktober 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-458/18

Titel og kort sagsresumé

GVC Services

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Proces-

skridt

Dato

24.10.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-212/18

Titel og kort sagsresumé

Prato Nevoso Termo Energy

Sagen vedrører: 1) Er direktiv 2008/98/EF’s artikel 6 og under

alle omstændigheder proportionalitetsprincippet til hinder for

en national ordning såsom artikel 293 i lovdekret nr. 152/2006,

sammenholdt med artikel 268, litra eee-bis), i lovdekret nr.

152/2006, hvorefter et flydende biobrændsel, som opfylder de

fastsatte tekniske krav og efterspørges som brændstof til

produktion, nødvendigvis skal betragtes som affald, selv inden

for rammerne af godkendelsesproceduren vedrørende et

biomassefyret anlæg, i det omfang og så længe dette flydende

biobrændsel ikke er indført i bilag X, del II, afdeling 4, stk. 1, til

del V i lovdekret nr. 152 af 3. april 2006, og dette bortset fra

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

vurderinger af negativ indvirkning på miljøet eller enhver

indsigelse vedrørende produktets tekniske karakteristika, som er

fremkommet inden for rammerne af godkendelsesproceduren?

2) Er artikel 13 i direktiv 2009/28/EF og under alle

omstændigheder proportionalitetsprincippet,

gennemsigtighedsprincippet og princippet om forenkling til

hinder for en national ordning, såsom artikel 5 i lovdekret nr.

28/2011, for så vidt angår den del, hvor den for det tilfælde, at

en virksomhed ansøger om godkendelse til anvendelse af en

biomasse som brændstof på et anlæg, som genererer emissioner

i atmosfæren, ikke fastlægger nogen koordinering med

godkendelsesproceduren til den omhandlede anvendelse som

brændstof ifølge bilag X til del V i lovdekret nr. 152/2006 eller

muligheden for en konkret vurdering af den foreslåede løsning

inden for rammerne af en enkelt integreret

godkendelsesprocedure og i lyset af bestemte tekniske

specifikationer?

C-507/18

Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI

1) Skal artikel 9 i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en

sammenslutning af advokater, der har specialiseret sig i

retsbeskyttelse af en kategori af personer med anden seksuel

orientering, og hvis vedtægter erklærer, at sammenslutningen

har til formål at fremme kulturen og respekten for kategoriens

rettigheder, automatisk skal opfattes som eksponent for en

fælles interesse og som en formodet nonprofit-organisation, der

har søgsmålsinteresse, og i denne forbindelse også kan anlægge

erstatningssøgsmål, i tilfælde af handlinger, som anses for at

være udtryk for forskelsbehandling af denne kategori?

2) Omfatter anvendelsesområdet for beskyttelsen mod

forskelsbehandling i medfør af direktiv 2000/78/EF, ifølge den

korrekte fortolkning af dets artikel 2 og 3, en erklæring, som er

fremført inden for rammerne af ytringsfriheden, og som er

vendt mod kategorien af homoseksuelle, hvormed den

adspurgte i et interview i et radiounderholdningsprogram har

erklæret, at han aldrig ville ansætte eller samarbejde med

homoseksuelle i sin virksomhed, selv om han på det

omhandlede tidspunkt ikke gennemførte eller havde til hensigt

at gennemføre en rekruttering?

Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Skal artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.

oktober 2007 fortolkes således, at den kompetente myndighed,

som har til hensigt at tildele en kontrakt uden forudgående

udbud, skal tage de nødvendige skridt til offentliggørelse eller

give meddelelse om samtlige oplysninger med det formål, at

samtlige potentielle operatører af offentlig trafikbetjening kan

afgive et seriøst og rimeligt bud? Skal artikel 7, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 fortolkes

således, at den kompetente myndighed, inden den tildeler

kontraktenuden forudgående udbud, skal foretage en

sammenlignende vurdering af samtlige bud på tilvejebringelse

af tjenesteydelsen, som eventuelt er blevet modtaget efter

offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen ifølge samme artikel

7, stk. 4?

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

24.10.19

C-515/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

C-578/18

Energiavirasto

1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er

forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en

sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører

netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som

omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse

truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til

at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er

vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en

national domstol?

2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal

anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i

direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling

som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt

grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af

en af ham fremsat anmodning om indledning af en

foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få

sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette

spørgsmål sig efter national lovgivning?

OPR-Finance

1) Er bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, til

hinder for national lovgivning, som bestemmer, at hvis

kreditgiver ikke overholder sin forpligtelse til at foretage en

vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen

indgås, er sanktionen, at kreditaftalen er ugyldig, samt at

forbrugeren har pligt til at tilbagebetale hovedstolen til

kreditgiveren på et tidspunkt, der er passende i forhold til

forbrugerens økonomiske evne, idet sanktionen (kreditaftalens

ugyldighed) dog kun finder anvendelse, hvis forbrugeren

påberåber sig den (dvs. gør gældende, at aftalen er ugyldig)

inden for en forældelsesfrist på tre år?

2) Pålægger bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, en

national ret af egen drift at anvende sanktionen i national

lovgivning for kreditgiverens manglende overholdelse af

forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (dvs.

selv hvis forbrugeren ikke påberåber sig sanktionen)?

EPSU og Willem Goudriaan mod Kommissionen

Påstande:

—

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse

af 5. marts 2018 om ikke at foreslå Rådet, at en aftale mellem

arbejdsmarkedets parter i EU af 21. december 2015 om

rettigheder for og høring af tjenestemænd og ansatte i centrale

regeringsadministrationer, som er indgået i henhold til artikel

155, stk. 1, TEUF, skal implementeres ved et direktiv gennem

en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 155, stk. 2, TEUF.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Energistyrelsen

24.10.19

C-679/18

Finanstilsynet

24.10.19

T-310/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

C-35/19

État belge

Tilsidesætter artikel 38, stk. 1, fjerde afsnit, i C.I.R./92 artikel

45 ff. (princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed) og

artikel 56 ff. (princippet om fri udveksling af tjenesteydelser) i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den

kun fritager handicapydelser for skat, hvis disse ydelser

udbetales af staten, dvs. af État belge, i henhold til den belgiske

lovgivning, og således skaber en forskelsbehandling mellem

skatteydere, der bor i Belgien, og som modtager

handicapydelser udbetalt af État belge i henhold til belgisk

lovgivning, som er skattefri, og skatteydere, der bor i Belgien,

og som modtager ydelser som kompensation for et handicap

udbetalt af en anden medlemsstat i Den Europæiske Union,

som ikke er skattefri?

CdT mod EUIPO

Påstande:

— EUIPO’s afgørelse af 26. april 2018 om at opsige

den ordning, der var aftalt med oversættelsescentret, annulleres.

— EUIPO’s

afgørelse af 26. april 2018 om at bemægtige sig

retten til at gennemføre alle de forudgående foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre fortsættelsen af kontorets

oversættelsestjenester, bl.a. ved at offentliggøre et udbud,

annulleres.

— EUIPO’s afgørelse

om at offentliggøre et udbud vedrørende

oversættelsestjenester under referencen 2018/S 114-258472 i

EU-Tidende annulleres, og EUIPO forbydes at underskrive

kontrakter i henhold til dette udbud.

—

Det fastslås, at offentliggørelsen af et udbud vedrørende

oversættelsestjenester gennem et kontor eller ethvert andet

EUorgan eller -agentur, hvis oprettelsesforordning fastsætter, at

oversættelsestjenesterne leveres af oversættelsescentret, er

ulovlig.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Trasta Komercbanka AS m.fl. mod Den Europæiske

Centralbank (appel)

Påstande:

—

Kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den

12. september 2017 i sag T-247/16, Trasta Komercbanka AS,

Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C & R Invest, Figon Co.

Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V., og Rikam Holding

S.A.

—

SPF mod Den Europæiske Centralbank ophæves, for så vidt

som den forkaster formalitetsindsigelsen mod det søgsmål, der

er blevet anlagt af Trasta Komercbanka AS’ aktionærer.

—

Søgsmålet anlagt af Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C &

R Invest, Figon Co. Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V.,

og Rikam Holding S.A.

—

SPF afvises.

—

Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 157 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 5, litra a), og

artikel 9, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/ 54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd

og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv

(omarbejdning) (1), idet den i artikel 13, nr. 1)-3), i lov af 12. juli

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

24.10.19

T-417/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

24.10.19

Forenede

sager

C-663/17

C-665/17

C-669/17

Finanstilsynet

Dom

05.11.19

C-192/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

05.11.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

2017 om ændring af lov om de almindelige domstoles

organisation [Prawo o ustroju sądów powszechnych] har

indført forskellig pensionsalder for kvinder og mænd, der

varetager et embede som dommer ved de almindelige domstole,

dommer ved den øverste domstol eller offentlig anklager.

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i

traktaten om Den Europæiske Union sammenholdt med artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, idet den i nævnte lovs artikel 13, nr. 1), har sænket

pensionsalderen for dommere ved de almindelige domstole og

samtidig har indrømmet justitsministeren ret til i henhold til

denne lovs artikel 1, nr. 26), litra b) og c), at træffe afgørelse om

forlængelse af dommeres tjenesteperiode.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Forenede

sager

C-105/18-

C-113/18

UNESA m.fl.

»1) Skal det miljøretlige princip om, at »forureneren betaler«,

der er omhandlet i artikel 191, stk. 2, TEUF, og artikel 9, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000, som fastsætter princippet om dækning af

omkostninger ved forsyningspligtydelser og foreskriver en

passende økonomisk analyse af vandanvendelsen, fortolkes

således, at de er til hinder for indførelsen af et gebyr for

anvendelse af indvand til elektricitetsproduktion som det i

hovedsagen omtvistede, som hverken tilskynder til en effektiv

vandanvendelse eller fastlægger ordninger med henblik på

bevarelse og beskyttelse af de offentlige vandressourcer, og hvis

kvantificering på ingen måde er knyttet til kapaciteten til at

forårsage skade på de offentlige vandressourcer, idet gebyret

udelukkende har fokus på muligheden for at skabe indtægter fra

producenterne? 2) Er en afgift som det i hovedsagen

omhandlede vandgebyr, som udelukkende berører

vandkraftproducenter, der udøver virksomhed i

regionsoverskridende vandløbsopland, og ikke producenter, der

er er indehavere af koncessioner i regionsinternt

vandløbsopland, samt producenter, der anvender

vandkraftteknologi, og ikke producenter, der anvender andre

former for teknologi, forenelig med princippet om

ikkeforskelsbehandling af de aktører, der er omhandlet i artikel

3, stk.1, i direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for elektricitet? 3) Skal artikel 107, stk. 1,

TEUF fortolkes således, at opkrævning af et vandgebyr som

det omtvistede, som er til skade for vandkraftproducenter, der

udøver virksomhed i regionsoverskridende vandløbsopland,

udgør ulovlig statsstøtte, idet der indføres en asymmetrisk afgift

for den samme teknologi, som pålægges alt efter anlæggenes

placering og ikke pålægges producenter af elektricitet fra andre

kilder?

Primera Air Scandinavia

1) Forelå der et kontraktforhold mellem sagsøgeren og sagsøgte

som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i [Rådets] forordning nr.

44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område, selv om der ikke var indgået nogen aftale mellem

sagsøgeren og sagsøgte, og flyvningen var del i en pakke af

ydelser leveret på grundlag af en aftale mellem sagsøgeren og en

tredjemand (et rejsebureau)? 2) Kan dette forhold betragtes

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

07.11.19

C-215/18

Justitsministeriet

07.11.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

som et forbrugerforhold i henhold til artikel 15-17 i afdeling 4 i

[Rådets] forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-

og handelsretlige område? 3) Har sagsøgte partsevne i en

retssag vedrørende fyldestgørelse af krav opstået i henhold til

[Europa-Parlamentets og Rådets] forordning [(EF)] nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?

C-280/18

Flausch e.a.

a) Kan artikel 6 og 11 i direktiv 2011/92/EU, fortolket

sammen med bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at nationale bestemmelser såsom de i

[forelæggelsesafgørelsens] præmis 8, 9 og 10 omhandlede,

hvorefter procedurerne før afgørelsen om godkendelse af

miljøkrav for anlæg og aktiviteter, som har væsentlig

indvirkning på miljøet (offentliggørelse af vurderinger af

indvirkningenpå miljøet, oplysning og offentlig deltagelse i

høringen), indledes og forvaltes primært af regionens største

administrative enhed og ikke af den berørte kommune, er

forenelige med de nævnte EU-retlige bestemmelser? b) Kan

artikel 6 og 11 i direktiv 2011/92/EU, fortolket sammen med

bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en national

ordning såsom den i samme præmisser omhandlede, der

endeligt fastsætter, at offentliggørelse af afgørelser om

godkendelse af miljøkrav for anlæg og aktiviteter, som har

væsentlig indvirkning på miljøet, nærmere bestemt deres

offentliggørelse på et dertil bestemt websted, udgør en

formodning om fuldt kendskab for de berørte parter med

henblik på at rejse søgsmål i henhold til den gældende

lovgivning (annullationssøgsmål ved Symvulio tis Epikrateias,

øverste domstol i forvaltningsretlige sager) inden fristen på 60

(tres) dage, henset til lovbestemmelserne om offentliggørelse af

vurderinger af indvirkningen på miljøet, oplysning og offentlig

deltagelse i proceduren for godkendelsen af miljøkrav for de

omhandlede anlæg og aktiviteter, der fastlægger, at

nøgleaktøren for disse procedurer er regionens største

administrative enhed og ikke den berørte kommune, er

forenelig med de nævnte EU-retlige bestemmelser?

Kanyeba m.fl.

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører for det første

spørgsmålet, om retsforholdet mellem en passager, som ikke

køber rejsehjemmel, og befordringsselskabet er af

kontraktmæssig eller lovbestemt art. Hvis der ikke er nogen

kontrakt, opstår spørgsmålet, om passageren da kan begære

beskyttelse mod urimelige vilkår. Endvidere vedrører

anmodningen spørgsmålet, om artikel 6 i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) i alle tilfælde er til hinder for,

at retten kan mildne et vilkår

–

i dette tilfælde den af NMBS

anvendte afgift

–

som anses for urimeligt, og i stedet anvende

almindelige ansvarsregler, og hvis dette ikke er muligt, under

hvilke omstændigheder kan retten da gøre dette.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.11.19

Forenede

sager

C-349/18,

C-350/18

C-351/18

Transport-, og

Boligministeriet

Dom

07.11.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende spørgsmål:

–

Skal artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1371/2007 af 23.

oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og

forpligtelser, jf. artikel 2, litra a), og artikel 3, i direktiv 93/13,

fortolkes således, at der altid opstår et kontraktmæssigt

retsforhold mellem befordringsselskabet og passageren, selv når

denne benytter sig af befordrerens tjenesteydelse uden at

erhverve en rejsehjemmel?

–

Såfremt det foregående spørgsmål skal besvares benægtende,

omfatter beskyttelsen i henhold til doktrinen om urimelige

vilkår også en passager, der benytter offentlig transport uden at

have erhvervet en rejsehjemmel, og som ved denne handlemåde

bliver forpligtet til betaling af en afgift ud over transportprisen

på grundlag af befordrerens almindelige bestemmelser, der

anses for almindeligt forbindende, fordi de er lovbestemte, eller

fordi de er blevet bekendtgjort i en officiel publikation fra

staten?

Er artikel 6 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, der bestemmer, at

»[m]edlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en

aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i

henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren,

og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme

vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige

kontraktvilkår«, i alle tilfælde til hinder for, at retten kan mildne

det vilkår, som anses for urimeligt, eller i stedet anvende

almindelige regler?

–

Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,

under hvilke omstændigheder kan den nationale ret mildne det

vilkår, som anses for urimeligt, eller erstatte det ud fra

almindelige regler[?]

–

Såfremt det ovenstående spørgsmål ikke kan besvares

generelt, opstår det spørgsmål, om artikel 6 i direktiv 93/13 i

det tilfælde, hvor det nationale sporvejsselskab efter at have

grebet en passager i at rejse uden billet sanktionerer denne efter

civilretten med en afgift alene eller oven i billetprisen, og retten

kommer til det resultat, at afgiften er et urimeligt vilkår som

omhandlet i artikel 2, litra a), jf. artikel 3, i direktiv 93/13, er til

hinder for, at retten erklærer vilkåret for ugyldigt og anvender

almindelige erstatningsregler for at erstatte den skade, som det

nationale sporvejsselskab har lidt?

C-480/18

PrivatBank

1) Er en national lovgivning, hvorefter det lettiske finanstilsyn

har beføjelse til at behandle klager fra brugerne af

betalingstjenester, herunder i forbindelse med manglende

betalinger i euro eller i en medlemsstats nationale valuta, og

dermed til at konstatere overtrædelser af loven [om

betalingstjenester og elektroniske penge] og pålægge sanktioner,

forenelig med artikel 2, stk. 2, i direktiv [2007/64/EF]? 2) Skal

direktivets artikel 20, stk. 1 og 5, og artikel 21, stk. 2, fortolkes

således, at de tillader, at den kompetente myndighed ligeledes

fører tilsyn med og pålægger sanktioner i forbindelse med

manglende betalinger i euro eller i valutaen i en medlemsstat

uden for euroområdet? 3) Har den kompetente myndighed med

henblik på de i direktivets artikel 20 og 21 fastlagte

tilsynsopgaver eller med henblik på de i direktivets artikel 80-82

fastlagte klageprocedurer beføjelse til at bilægge tvister mellem

betaleren og udbyderen af betalingstjenester, som udspringer af

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

07.11.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/10-19

de i direktivets artikel 75 omhandlede retsforhold, og afgøre,

hvem der er ansvarlig for den manglende eller mangelfuldt

gennemførte transaktion? 4) Når den kompetente myndighed

udfører de i direktivets artikel 20 og 21 fastlagte tilsynsopgaver

eller gennemfører de i direktivets artikel 80-82 fastlagte

klageprocedurer, skal denne myndighed da tage hensyn til en

voldgiftsafgørelse, der bilægger tvisten mellem udbyderen af

betalingstjenesterne og brugeren af betalingstjenesterne?