Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 624
Offentligt
2186966_0001.png
4. maj 2020
J.nr. 2020 - 4081
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedlagt er notat om et muligt kommende forslag fra EU-Kommissionen om en udsky-
delse af implementeringen af e-handelspakken. Pakken indeholder modernisering af
momsreglerne for grænseoverskridende e-handel med varer og ydelser solgt til forbrugere
i EU. Folketinget har d. 23. april 2020 1. behandlet L 137, der implementerer reglerne i
dansk lovgivning.
E-handelspakken skal medvirke til, at danske virksomheder får fair og lige konkurrence-
vilkår i kampen om e-handlen. Det indebærer bl.a. ophævelse af momsfritagelsen på 80
kr. for køb af varer fra steder uden for EU, en harmonisering af fjernsalgsgrænsen for va-
rer på 10.000 euro og en udvidelse af det eksisterende momsangivelses- og betalingssy-
stem Mini One Stop Shop (MOSS) til en One Stop Shop (OSS).
Regeringen er meget optaget af, at e-handelspakken kan implementeres hurtigst muligt til
gavn for danske virksomheder. Situationen med COVID19 betyder imidlertid, at flere
lande har svært ved at nå at færdiggøre den nødvendige it-udvikling inden ikrafttrædelsen
d. 1. januar 2021. Også udviklingen af det danske it-system er udfordret af situationen,
hvor medarbejderne i projektet er hjemsendt, hvilket forsinker fremdriften i projektet og
yderligere udfordrer en i forvejen stram tidsplan.
På et møde i EU-Kommissionen den 24. april har Skatteministeriet tilkendegivet, at e-
handelspakken bør implementeres hurtigst muligt, men at pakken skal implementeres
samtidigt på tværs af landene. Det blev derfor tilkendegivet, at hvis der er et bredt ønske
blandt medlemslandene om en udskydelse begrundet i nedlukninger og hjemsendelser af
medarbejdere som følge af COVID-19-krisen, vil Danmark ikke stille sig i vejen for, at
Kommissionen kommer med et konkret forslag til en udskydelse for alle lande.
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt