EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 629
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 28. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

mandag den 6. april 2020

kl. 15.00

mødet blev afholdt via Teams-app

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Lars Aslan Rasmussen (S), Bjarne Laustsen (S),

Anne Paulin (S), Tanja Larsson (S), Halime Oguz (SF), Søren Søn-

dergaard (EL), Rasmus Nordqvist (UFG), Jan E. Jørgensen (V), Er-

ling Bonnesen (V), Britt Bager (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V),

Morten Messerschmidt (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier

Christensen (NB).

finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Finansministeren:

Tak til formanden og udvalget for, at vi kan holde møde her i dag med kort

varsel. Jeg vil forelægge to sager til forhandlingsoplæg. Begge forslag blev fremsat torsdag

den 2. april

som led i EU’s indsats for at håndtere COVID-19.

På grund af det korte aftræk vil jeg allerede nu sige, at der kan være vis risiko for, at jeg ikke

vil kunne svare uddybende på alle jeres spørgsmål. Jeg håber på forståelse fra udvalgets side.

Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at svare på spørgsmålene i dag og ellers sørge for at få

sendt skriftlige svar over til udvalget meget hurtigt.

Vi står i en helt ekstraordinær situation. Det er klart for os alle. Spredningen af COVID-19 pres-

ser de europæiske samfund hårdt. Alle lande mærker de store omkostninger, både menneske-

lige og økonomiske. Nogle lande som Italien og Spanien er særlig hårdt ramt. Dem har vi en

forpligtelse til at hjælpe, og det er regeringen indstillet på.

Ud over krisens sundhedsmæssige konsekvenser oplever vores økonomier store fald i aktivi-

teten og tab af arbejdspladser. Vi mærker alle situationens alvor.

EU-landene er alle i gang med at gennemføre omfattende nationale tiltag for at håndtere de

økonomiske konsekvenser bedst muligt. Der arbejdes også på omfattende fælleseuropæiske

tiltag. Det gælder bl.a. de to forslag, jeg vil forelægge i dag.

Side 805

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Punkt 1. Kommissionens forslag til 2. ændringsbudget til EU’s budget for 2020



Vedtagelse

KOM (2020) 0170, KOM (2020) 0171, KOM (2020) 0173, KOM (2020) 0172 og KOM (2020)

0174

KOM (2020) 0170

–

bilag 1 (samlenotat)

Finansministeren:

Jeg vil indlede med at præsentere Kommissionens forslag til ændrings-

budget nr. 2 for EU’s 2020-budget

og de tilhørende retsakter, der omhandler ændringer vedrø-

rende fleksibilitetsinstrumentet, marginen til uforudsete udgifter, en teknisk justering af special-

instrumenter og en ændring af anvendelsesområdet for den globale forpligtelsesmargin. Sidst-

nævnte kræver ændring af den nuværende MFF-forordning. Det vil jeg komme tilbage til.

Forslaget til ændringsbudgettet vedrører 3 mia. euro i forpligtelser og 1,5 mia. euro i betalinger

til håndtering af de sundhedsmæssige udfordringer, som COVID-19 har medført.

Ændringsbudgettet fører isoleret set til en stigning i det danske EU-bidrag i 2020 på 218 mio.

kr.

Langt størstedelen af midlerne i ændringsbudgettet foreslås afsat

til EU’s nødhjælpsinstru-

ment. Her er det hensigten, at midlerne skal anvendes til bl.a. at sikre en koordineret transport

af medicinsk udstyr og af patienter i grænseregioner til nærliggende hospitaler med ledig kapa-

citet. Dertil skal der anvendes midler til rekruttering af ekstra sundhedspersonale og etablering

af felthospitaler.

Nødhjælpsinstrumentet blev oprettet i 2016 i forbindelse med migrationskrisen og har hidtil

været anvendt til håndtering af den store tilstrømning af migranter til Grækenland. For at nød-

hjælpsinstrumentet kan anvendes til håndtering af COVID-19 kræves en ændring af retsakten,

fordi den oprindeligt var tiltænkt migrationskrisen i 2016.

Den resterende del af de foreslåede midler

foreslås afsat til EU’s civilbeskyttelsesmekanisme.

Her skal midlerne anvendes til at opkøbe sundhedsudstyr.

Kommissionen foreslår, at finansieringen sker ved merbidrag fra medlemslandene frem for

omprioriteringer i budgettet.

For at kunne mobilisere så mange penge foreslår Kommissionen bl.a. at udvide anvendelses-

området for et af specialinstrumenterne under MFF-forordningen. Kommissionen lægger op til

at fjerne begrænsningerne på anvendelsen, så instrumentet kan anvendes bredere, herunder

til COVID-19 relaterede aktiviteter. En ændring til MFF-forordningen skal i øvrigt ske ved en-

stemmighed.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 og de der-

tilhørende retsakter. Det skal bl.a. ses i lyset af, at COVID-19 udgør en stor trussel for EU-borger-

nes sundhed og for samfundsøkonomien.

Side 806

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Regeringen støtter derfor, at der også fra EU’s side gøres en aktiv indsats, herunder ved at

støtte de medlemslande, der akut mangler sundhedsudstyr og lider store tab af liv som følge

heraf.

Samtidig er det klart, at COVID-19 har ført til en markant nedgang i alle medlemslandenes

økonomiske handlerum. Derfor vil regeringen

–

sammen med andre ligesindede medlems-

lande

–

arbejde for, at en andel af merudgifterne trods alt finansieres via omprioritering frem

for merbidrag fra medlemslandene.

Der er selvsagt et stort behov for, at pengene kommer hurtigt ud at arbejde, så hjælpen kan nå

frem på jorden. Derfor forventer jeg en relativ hurtig proces på EU-niveau.

Det var hvad jeg ville fremhæve om forslaget til ændringsbudget 2 og de dertilhørende retsak-

ter.

Morten Messerschmidt

havde hørt ministeren sige, at en andel af merudgifterne skulle finan-

sieres via omprioriteringer i EU’s nuværende budget. Så hvad var det, der ikke

var dækket af

budgettet? Og hvor var logikken i, at Polen og Ungarn, der ellers ikke var i kridthuset, stod til at

skulle modtage en større pose penge, mens det ikke gjorde sig gældende for Spanien og Ita-

lien, der var hårdt ramt af coronavirussen?

Rasmus Nordqvist

bakkede op om regeringens støtte til budgetændringen. Ministeren talte

om omprioriteringer frem for bidrag fra landene. Hvor ville man tage pengene til den ompriori-

tering fra?

Søren Søndergaard

kunne på Enhedslistens vegne støtte forslaget, idet han tog ministerens

bemærkning om at arbejde for, at merudgifter blev finansieret via omprioriteringer meget alvor-

ligt. Enhedslisten bakkede altså ikke op om et forøget MFF-budget, men om det isolerede for-

slag, hvor pengene blev fundet via omprioriteringer. Med de midler, der bliver overført til se-

nere perioder, var der endnu bedre mulighed for at omprioritere.

Peter Seier Christensen

meddelte, at Nye Borgerlige ikke kunne støtte forhandlingsoplægget

på grund af risikoen for et øget EU-budget.

Ulla Tørnæs

kunne på Venstres vegne støtte forhandlingsoplægget og var

–

usædvanligt nok

–

enig i Søren Søndergaards bemærkning om fokus på omprioritering.

Katarina Ammitzbøll

sagde, at Det Konservative Folkeparti støttede forhandlingsoplægget,

idet der var lagt op til omprioriteringer og ikke en forøgelse af udgifter. Det var en fleksibel

måde at håndtere konsekvenserne af coronakrisen på.

Formanden

oplyste, at Socialistisk Folkeparti havde udtrykt støtte til forhandlingsoplægget

forud for mødet.

Side 807

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Finansministeren

lyttede sig til, at medlemmernes kommentarer primært gik på ompriorite-

ring. Der var lagt op til større bidrag fra landene, men fra dansk side ville man arbejde for om-

prioriteringer for så stort et beløb som muligt. Det havde de seneste to årtier været Danmarks

tilgang til EU’s budget, at merudgifter finansieres via omprioriteringer. COVID-19

havde med-

ført et stort pres på EU-landene og de offentlige finanser, og derfor kunne man se på mulighe-

den for at omprioritere fra programmer, hvor implementeringsgraden er lav; altså programmer,

der har svært ved at absorbere de tildelte midler. Kommissionen kunne også se på, om den

aktuelle…[Lydudfald]… i medlemslandene havde reduceret afløbet på andre programmer. Det

var god budgetpraksis at evaluere, om der var afløb på de midler, der var afsat til bestemte

formål

–

ligesom man løbende gjorde det i Danmark

–

og hvis det ikke var tilfældet, kunne

man flytte midlerne. Det ville Danmark opfordre Kommissionen til at gøre.

Ministeren tilføjede, at man måtte gå ud fra, at der på grund af coronakrisens mange nedluk-

ninger ikke blev brugt så mange penge på EU-programmer som planlagt. De penge, man ville

have brugt der, kunne omprioriteres til COVID-19-relaterede aktiviteter.

Han konkluderede, at regeringen gerne så, at så mange midler som muligt blev fundet via om-

prioriteringer, og hvad man ikke kunne finansiere på den vis, måtte så understøttes via større

bidrag fra medlemslandene.

Rasmus Nordqvist

ville høre, om det var korrekt forstået, at man fra dansk side støttede æn-

dringsforslaget fra Kommissionen, selv hvis det ikke skulle lykkes at få omprioriteringerne

igennem.

Finansministeren

svarede bekræftende.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde udtrykt sig imod det.

Side 808

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Punkt 2. Kommissionens forslag vedr. fælles EU-lønkompensationsordning (SURE)



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0139

–

bilag 1 (samlenotat)

Finansministeren:

EU’s stats-

og regeringschefer har den 26. marts anmodet os finansmini-

stre om inden for 2 uger at fremlægge forslag til fælleseuropæiske tiltag til at adressere krisen.

Drøftelserne foregår blandt finansministrene fra alle EU-lande

–

ikke i regi af Økofin, men i regi

af den udvidede eurogruppe.

Vi har møde i den udvidede eurogruppe i morgen. Her skal vi drøfte fælleseuropæiske tiltag og

søge at blive enige om en rapport til stats- og regeringscheferne, der ventes at holde møde

igen snart.

Vores rapport ventes at gøre status over arbejdet med de vigtigste fælleseuropæiske tiltag og

eventuelt at udtrykke overordnet politisk støtte til centrale forslag. Der er ikke lagt op til, at vi

skal tage definitivt stilling til alle de enkelte tiltag. Der skal arbejdes videre med tiltagene, idet

lovforslag skal behandles i de normale processer.

Rapporten ventes bl.a. at gøre status over, hvordan eurolandenes fælles lånefond, ESM, kan

bruges til at håndtere krisen. Der tegner sig enighed om at aktivere ESM via kreditlinjer, en

slags lån via kassekreditter. Der ventes afsat midler svarende til i alt 2 pct. af eurolandenes

BNP. Det svarer til ca. 240 mia. euro. Kreditlinjerne stilles til rådighed for alle eurolande, men

kun eurolande med et egentligt behov ventes at gøre brug af denne mulighed.

Rapporten ventes også at vedrøre Kommissionens forslag om et EU-instrument vedrørende

nationale lønkompensationsordninger (SURE), som jeg vil forelægge for udvalget lige om lidt.

Rapporten ventes desuden at gøre status over forslag til at adressere krisen fra Den Europæi-

ske Investeringsbank, EIB. Det gælder bl.a. forslag til en paneuropæisk garantifond, som skal

skabe investeringer for 200 mia. euro i små og mellemstore virksomheder. Forslaget forudsæt-

ter nationale garantier på 25 mia. euro fra EU-landene.

Rapporten vil muligvis også konstatere, at enkelte EU-lande har fremlagt forslag til fælleseuro-

pæiske tiltag, men formentlig uden at konkludere på disse forslag.

Frankrig har bl.a. foreslået en økonomisk genopretningsfond for EU, som skal udstede fælles

obligationer til at finansiere aktiviteter, der kan genoprette EU-landenes økonomier efter kri-

sen. Holland har foreslået en særskilt coronakrisefond baseret på direkte bidrag fra EU-lan-

dene uden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Formålet er direkte

tilskud frem for lån til

berørte EU-lande.

Side 809

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Der arbejdes således på EU-niveau med en række vigtige initiativer til at håndtere den ekstra-

ordinære krise, som vil supplere de nationale tiltag i EU-landene.

Der er generelt et stort ønske blandt EU-landene om at udvise solidaritet og tage fælles initiati-

ver. Landene har naturligvis forskellige prioriteter i forhold til fælles initiativer, deres betingel-

ser, varighed, finansiering m.v. Derfor er det ikke nødvendigvis let at blive enige om alle de

mulige fælles tiltag.

Men der er generelt en stærk fælles erkendelse af, at den aktuelle krise kræver vidtgående til-

tag

–

også fælles tiltag.

Regeringen støtter generelt initiativer mod krisen på både nationalt niveau og EU-niveau. Vi

står i en helt ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinære tiltag. Der er behov for, at vi

blandt EU-landene hjælper hinanden og udviser solidaritet.

Vi må og skal gøre en fælles europæisk indsats for at håndtere de aktuelle udfordringer samti-

dig med, at vi respekterer vigtige nationale kompetenceområder vedrørende eksempelvis øko-

nomisk politik og arbejdsmarkedspolitik, og at vi ikke svækker landenes tilskyndelse til at føre

en sund økonomisk politik.

EU-lønkompensationsordning (SURE)

Jeg vil nu forelægge det nævnte forslag fra EU-Kommissionen til et EU-instrument (SURE),

der skal understøtte nationale lønkompensationsordninger og modgå de negative effekter af

coronakrisen.

Rapporten ventes at hilse SURE-forslaget velkomment. Jeg forelægger denne sag til forhand-

lingsoplæg, fordi rapporten kan ventes at indebære en politisk forpligtelse til at vedtage et in-

strument på basis af dette konkrete lovforslag. Rapporten kan ventes at afspejle, at man skal

arbejde videre med forslaget og forhandle det på plads i de almindelige procedurer. Den pro-

ces kan komme til at gå hurtigt. Jeg henviser generelt til samlenotatet om sagen.

For at holde hånden under beskæftigelsen har flere EU-lande

–

ligesom Danmark

–

indført

midlertidige nationale ordninger med statslige tilskud, så virksomheder kan betale de ansattes

løn, selv om de ikke arbejder på fuld tid.

Kommissionens forslag har til formål at yde lån for, at landene kan finansiere disse nationale

ordninger. Forslaget indebærer, at EU-landene skal stille nationale garantier, der tilsammen

udgør 25 mia. euro. Fra dansk side vil vi (på basis af den sædvanlige nøgle) skulle stille en ga-

ranti på godt �½ mia. euro, hvilket svarer til godt 4 mia. kr.

På basis af EU-landenes garantier kan Kommissionen udstede obligationer eller optage lån på

markedsvilkår til en samlet værdi af op til 100 mia. euro (ca. 0,7 pct. af EU’s

BNP). Disse mid-

ler kan efterfølgende udlånes til de EU-lande, der som direkte følge af krisen har oplevet en

Side 810

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

pludselig og brat stigning i de offentlige udgifter og derfor ønsker finansiel assistance til at un-

derstøtte nationale lønkompensationsordninger.

Modellen med garantier påvirker ikke i sig selv den offentlige saldo og ØMU-gælden. EU-lan-

dene får først en statsfinansiel omkostning, hvis et låntagende land ikke kan betale sit lån til-

bage.

Forslaget kan sikre renter og vilkår for modtagerlandenes tilbagebetaling af lånene, som er

mere favorable, end hvad nogle EU-lande kan opnå på egen hånd. For at sikre, at assistancen

kan komme et bredere udsnit af EU-lande til gode, lægger forslaget op til, at den samlede fi-

nansielle assistance til de tre lande, som låner mest, ikke må overstige 60 mia. euro.

Instrumentet er målrettet den akutte krise og vil derfor være midlertidigt. Kommissionen vil

hvert halve år evaluere grundlaget for at fortsætte ordningen.

Regeringen vil normalt være yderst skeptisk over for forslag som dette. Det gælder forslag, som

kan ses som skridt i retning af fælles konjunkturstabilisering og arbejdsmarkedspolitik, som er nati-

onal kompetence. Og det gælder forslag, som indebærer fælles optagelse af lån og hæftelse for

fælles gæld, herunder via nationale garantier.

Men der er tale om en ekstraordinær krise, som kræver ekstraordinære tiltag. Vi er parate til at

udvise den nødvendige solidaritet med de EU-lande, som er hårdest ramt. Samtidig er det po-

sitivt, at forslaget lægger op til, at instrumentet skal være midlertidigt, og at lånene målrettes

konkrete ordninger, som er direkte relateret til den aktuelle krise.

Derfor ønsker regeringen mandat til at støtte et instrument på basis af Kommissionens kon-

krete lovforslag.

Regeringen vil i de efterfølgende konkrete forhandlinger arbejde for et forslag, der ligger på

linje med danske interesser. Vi vil især lægge vægt på:



at forslaget ikke bliver en glidebane i retning af mere permanente eller vidtgående tiltag

som led i styrkelsen af EU’s økonomiske samarbejde

at forslaget har en klart afgrænset tidshorisont; vi vil dermed fra dansk side støtte en

solnedgangsklausul

at forslaget i videst udstrækning målrettes direkte effekter af coronakrisen

at betingelserne for assistance er klare

at andelen af den samlede finansielle assistance, som tre lande tilsammen kan mod-

tage, mindskes.

I sidste ende ønsker regeringen i lyset af den ekstraordinære situation, at Danmark kan til-

slutte sig den bedst mulige løsning på basis af forslaget, som der kan opnås enighed om.

Side 811

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Morten Messerschmidt

bakkede op om en solnedgangsklausul. Ville Danmark stemme nej til

forslaget, hvis den ikke blev indført? Han kunne ikke gennemskue, om der var in solidum-for-

pligtelse, så ville Danmarks forpligtelse øges, hvis et land ikke kunne eller ville betale?

Kim Valentin

tilsluttede sig regeringens kritiske bemærkninger, men bad om at få uddybet de

finansielle vilkår på fundingsiden. Ville der blive ydet lån til f.eks. Grækenland med en rente

fastsat på basis af en fælles europæiske kreditvurderinger, og skulle det lån i givet fald refinan-

sieres efter krisen? Eller forestillede man sig, at lån med en lav rente på fælles kreditbetingel-

ser, som et land som Grækenland aldrig ville kunne få, skulle løbe i 10 eller 15 år og så blive

refinansieret? Kunne han i øvrigt få bekræftet, at Danmark skulle stille en garanti på 4,3 mia.

kr., men ikke ville benytte sig af den fælles europæiske fundingmekanisme, så længe renten i

Danmark var lavere? Hvor mange midler ville gå til den finansielle sektor? Den skulle vel med-

virke til at holde hånden under de selvstændige og dem, der blev afskediget? Og Finanstilsy-

net ville vel fortsat vurdere bankerne ud fra, om de opfylder visse finansielle betingelser? Ville

man bruge nogle af de 4,3 mia. kr. til at løsne op for de krav? EU havde peget på banksekto-

ren som en nøglespiller i en lønkompensationsordning, men hvordan var den det?

Rasmus Nordqvist

syntes overordnet set godt om forslaget, men udtrykte bekymring for, om

det kunne tage luften ud af andre gode løsninger fra EU-landene, som kunne vise sig at være

nødvendige efter krisen. Hvornår mente regeringen, at solnedgangsklausulen skulle udløbe?

Og hvordan ville man sikre sig, at pengene udelukkende gik til effekter af coronakrisen? Ras-

mus Nordqvist var også også nysgerrig efter at vide, om renteniveauet for lån blev fastsat ud

fra forhandlinger med hvert enkelt land, eller om de samme vilkår gjorde sig gældende for alle

medlemslandene. Og ville man fra dansk side stille krav om, at lønkompensationsordningerne

skal gøre ikkediskriminationsprincippet gældende, så ingen befolkningsgrupper eller lande ikke

udelukkes?

Halime Oguz

støttede forhandlingsoplægget, men lagde vægt på, at lønkompensationsordnin-

gerne ikke måtte være diskriminerende for arbejdstagerne. Hvordan ville regeringen sikre, at

arbejdsmarkedets parter også blev inkluderet? Og ville regeringen arbejde for, at pengene ikke

bare gik til administration eller noget uambitiøse ordninger, der kun ville sikre arbejdstagerne

en lille del af deres tidligere indkomst? Og mente regeringen, at det var ambitiøst nok, at finan-

sieringen kun så ud til at dække 10 pct. af det tab i BNP, som ECB forventede som konse-

kvens af coronakrisen?

Søren Søndergaard

var indforstået med meget af det, som regeringen ville arbejde for, men

havde et behov for at få klare svar på tre spørgsmål. 1. Han forstod det sådan, at det var en

frivillig ordning. Ville Danmark være en del af den eller ej? Eller var det endnu ikke afgjort? 2.

Hvordan stillede regeringen sig over for de eventuelle økonomiske modkrav, der kunne

komme op i Rådet? Det kunne f.eks. være krav om, at Italien skulle skære ned på udgifter til

sundhedsvæsenet, eller at Spanien kunne komme af med noget af landets udskud ved f.eks.

at sælge havne til Kina. Og 3. Kunne man forestille sig, at også Ungarn, der havde afskaffet sit

Side 812

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

parlament og indført diktatur, ville få penge fra puljen

–

samtidig med, at de mente, at romaer

ikke skulle have del i en kompensationsordning?

Katarina Ammitzbøll

spurgte, hvilke krav der ville blive stillet til de lande for at modtage ydel-

ser for at sikre en sund og holdbar finanspolitik. Og hvor relevant var det for Danmark? Kunne

Danmark stille sig uden for? Det Konservative Folkeparti var interesseret i at høre mere om,

hvordan støttekroner fra EU kunne anvendes, for virksomhederne kunne ikke gøre midlerne til

en del af allerede etablerede ordninger. Så hvordan sikrede man, at de gjorde gavn i erhvervs-

livet? Og ville man stille krav om overholdelse af retsstatsprincippet?

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at regeringen ville arbejde for en solned-

gangsklausul, men blev den ikke en del af ordningen, ville Danmark ikke undlade at bakke op

om en aftale. Der var tale om nationale garantier, som man forventede kun ville blive aktiveret,

hvis det viste sig nødvendigt for at tilbagebetale lån, som Kommissionen optog. Alle lån skulle

tilbagebetales af modtagerlandene. Ordningen kostede derfor kun Danmark noget, hvis et

modtagerland ikke tilbagebetaler, og hvis Kommissionen imod forventning ikke kan tilbagebe-

tale sine lån. Skete det, skulle Danmark betale en andel på 2,3 pct. af den samlede garantistil-

lelse. Tiltaget ville ikke i sig selv påvirke den offentlige saldo eller bruttogælden, med mindre

garantierne blev aktiveret.

Svaret på spørgsmål om, hvorvidt Danmark ville benytte sig af ordningen, lød, at alle landene

havde mulighed for at optage lån, men på grund af Danmarks stærke økonomi formodede re-

geringen ikke, at det ville blive aktuelt for Danmark. Det var snarere aktuelt for de lande, der

på egen hånd har svært ved at opnå lån så favorable, som man kan få i EU-regi.

Til Kim Valentin sagde ministeren, at lånebetingelserne skulle aftales individuelt med landene.

Man kendte endnu ikke renter og vilkår for tilbagebetaling; det skulle man drøfte som opfølg-

ning på det, man måtte nå frem til på mødet.

Ministeren svarede endvidere Rasmus Nordqvist, at det stod alle frit for at ønske sig andre ini-

tiativer, men regeringen anså ikke eurobonds og coronabonds for at være attraktive løsninger.

Ordningen forekom regeringen at være et godt redskab til at håndtere nogle problemer i en

ekstraordinær situation. Om tidsperspektivet for en solnedgangsklausul sagde ministeren, at

regeringen var åben over for en diskussion. Ordningen kunne f.eks. udløbe efter 2 år, men det

var ikke en dealbreaker for regeringen, hvis tallet blev et andet. Blev der ikke enighed om en

udløbsdato, mente regeringen ikke, at den uenighed skulle stå i vejen for en aftale. Om ban-

kernes rolle sagde ministeren, at forslaget gik på lån til landene

–

ikke til de finansielle instituti-

oner.

Ministeren gjorde det klart, at der ikke var lagt op til, at havne eller andre infrastrukturanlæg

skulle sælges

–

hverken fra Kommissionens eller fra Danmarks side. Regeringen gik i øvrigt

ud fra, at EU’s regler og værdier skal respekteres i udmøntningen af lånene, så der ikke sker

diskrimination. Der var ikke lagt op til en særlig tilgang til Ungarn, men ministeren ville gerne

Side 813

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

understrege på mødet, at regeringen gik ud fra, at landene skulle leve op til de almindelige

EU-bestemmelser og værdier, når man satte initiativet i værk.

Kim Valentin

ville gerne have uddybet, hvad Danmark gik efter. Der er stor forskel på at få et

1-årigt kriselån, som afvikles efter krisen af den nationale regering, og så derefter nye finansie-

ringer og at få et 10-årigt statslån, hvor man deler kreditværdighed. Var tanken, at det kun var

kriselånsdelen, landene skulle dele kreditværdighed på? Og med hensyn til bankerne: Hvis

man bringer en masse penge i spil i samfundet

–

herunder også nogle fra EU

–

og fordrer, at

banker giver ekstra kassekreditter og gunstige kreditvurderinger, på trods af at de under nor-

male omstændigheder ville lukke af for alle kreditter og lån, betyder det så ikke, at Finanstilsy-

net ville påpege, at de mange kreditter og lån skulle afskrives på balancen? I den sammen-

hæng ville det være fornuftigt at bringe de 4,3 mia. kr., som Danmark kunne få adgang til via

EU, i spil i forhold til bankerne. Havde regeringen talt om det problem? Armslængdeprincippet

gælder her, så Finanstilsynet foretager vurderinger af bankerne uafhængigt af regeringen.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at ministeren vil bringe ikkediskriminationsprincippet op. Det

var vigtigt at få skrevet ind, at EU’s grundlæggende regler skulle respekteres. Kunne man i øv-

rigt ikke forestille sig at holde fast i ordningen på den anden side af krisen, hvis den viste sig at

fungere godt? Han ville gerne have et svar på, om hvert enkelt land skulle forhandle med

Kommissionen om renter og vilkår for lån? Eller ville der blive optaget lån fra EU’s side til en

samlet rente? Hvor stort et pres kunne der blive lagt på de enkelte medlemslande for, hvad de

skulle leve op til få en favorabel rente?

Formanden

oplyste, at Socialistisk Folkeparti, der havde været nødsaget til at forlade mødet,

støttede forhandlingsoplægget, men mente, at regeringen burde følge Kommissionens forslag

til, hvor stor en andel af den samlede finansielle assistance tre lande tilsammen kunne mod-

tage.

Peter Seier Christensen

sagde, at Nye Borgerlige ikke støttede forhandlingsoplægget. Partiet

mente ikke, at det var en dansk opgave at yde støtte til lønkompensation i andre lande. Han

var bevidst om, at der var tale om en garantiordning, men den indeholdt en risiko for, at dele af

eller hele beløbet ville blive tabt. Man ville få brug for pengene til nationale ordninger.

Formanden

bad ministeren uddybe, hvad det ville sige, at de almindelige EU-bestemmelser

gjaldt i tilknytning til vilkårene for låntagning.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten kunne støtte forhandlingsoplægget på tre betin-

gelser: 1. At der blev indskrevet en konkret slutdato for aftalen. 2. At det klart fremgik, at der

ikke blev diskrimineret i fordelingen af pengene. Og 3. At regeringen kunne love, at Danmark

ville gå imod, hvis det i Rådet blev foreslået at knytte krav om strukturreformer til lånene.

Side 814

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Ulla Tørnæs

gav Venstres støtte til forhandlingsoplægget, men lagde umådelig stor vægt på,

at regeringen var med til at sikre, at ordningen udelukkede var møntet på konsekvenser af co-

ronakrisen.

Finansministeren

svarede, at den aktuelle krisesituation var baggrunden for, at regeringen

var villig til at bakke om op et initiativ, som den under normale omstændigheder ville have væ-

ret skeptisk over for. Som respons på Enhedslistens betingelser for at støtte forhandlingsop-

lægget gentog ministeren, at der p.t. ikke var lagt op til en konkret slutdato, og at han ikke

kunne love, at aftalen ville komme til at indeholde en sådan. På mødet ville han opfordre til, at

der ikke diskrimineres i fordelingen af midlerne, og at EU’s grundlæggende værdier efterleves.

Regeringen havde i øvrigt ikke til hensigt at foreslå at knytte strukturreformer op på ordningen,

men han kunne ikke sige præcist, hvordan den endelige aftale ville være indrettet. Ministeren

bekræftede over for Rasmus Nordqvist, at regeringen ville glæde sig over, hvis ordningen blev

en succes, men det ikke var ensbetydende med, at den gik ind for eurobonds og coronabonds.

Som svar til Kim Valentin sagde ministeren, at regeringen ikke havde planer om at tage lån

hjem til Danmark til brug i den finansielle sektor. Han så dermed ikke nogle problemer for sig i

forhold til Finanstilsynet. Hvad angik lånebetingelserne, citerede ministeren de tekniske ret-

ningslinjer for SURE-forslaget:

“These

loans should be used by Member States to finance

short-time work schemes for employees or similar measures for the self-employed. Following a

request by a Member State for financial assistance, the Commission would consult the Mem-

ber State concerned to verify the extent of the increase in public expenditure that is directly re-

lated to the creation or extension of short-time work schemes and similar measures for self-

employed. This consultation will help the Commission to properly evaluate the terms of the

loan including the amount, the maximum average maturity, pricing, and the technical modali-

ties for implementation. On the basis of the consultation, the Commission would present a pro-

posal for a decision to the Council to provide financial assistance.”

Man havde altså ikke lagt

sig fast på betingelser for de lande, der ønskede at gøre brug af ordningen. Løbetid, renter etc.

ville man besluttede i drøftelse med hvert medlemsland. Ministeren ville gerne uddybe i et

skriftligt svar.

Katarina Ammitzbøll

sagde, at Det Konservative Folkeparti i solidaritet med andre lande støt-

tede forhandlingsoplægget, men at partiet samtidig var forbeholden over for det uklare tidsper-

spektiv, på de manglende klare kriterier for lånepakken og for, om pengene var med til at

forme en sund og holdbar finanspolitik. Hun opfordrede ministeren til at forholde sig kritisk på

rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget og var tilfreds med, at ministeren ville tage

det ikkediskriminerende perspektiv med. Han gentog, at det var vigtigt at fremhæve, at der

skal være ens vilkår for landene, så der f.eks. ikke kan forhandles særlige renter for nogle

lande.

Side 815

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 629: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-2020

28. europaudvalgsmøde 6/4 2020

Kim Valentin

syntes, at ministeren negligerede, at der rent faktisk var tale om at finansiering

af en ramme på 100 mia. euro. Under finanskrisen oplevede man store renteforskelle mellem

de velpolstrede lande og de ikkevelpolstrede lande på

–

for Grækenland, Spanien og Italien

var den 20 procentpoint. Så det kunne blive mange penge, man skjult gav i statsstøtte til lande

med en dårlig økonomi. Derfor var det vigtigt i forhandlingerne at gøre gældende, at ordningen

kun gælder i kriseperioden, hvor der ellers ikke kan opnås finansiering til en nogenlunde rente.

Finansministeren

opfattede de sidste bemærkninger fra medlemmerne som værende af prin-

cipiel karakter og som gode råd til regeringen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringen forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Formanden anbefalede i øvrigt Finansministeriet at tilpasse lyden til det næste møde over Te-

ams, så rumklangen i ministeriets lokale ikke var forstyrrende.

Mødet sluttede kl. 16.07.

Side 816