Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2020-1125
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
7. maj 2020
Specificering af registranternes forpligtigelse til at opdatere deres
registreringer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende forslag til specificering af registran-
ternes forpligtigelse til at opdatere deres registreringer i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om regi-
strering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH).
Forslaget er sat til diskussion på møde i REACH-komitéen den 13. maj
2020 med efterfølgende skriftlig afstemning.
Forslaget forventes at have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Regeringen støtter, at der fastsættes tidsfrister for, hvad der forstås ved
unødige forsinkelser i forbindelse med krav til opdatering af registrerin-
gerne. Regeringen anerkender, at det kan være et omfattende arbejde at
opdatere eller ændre vejledningen om sikker brug, men i betragtning af,
at det netop er vejledningen om sikker brug, der fastlægger de foranstalt-
ninger, der beskytter mennesker og miljø mod udsættelse for problemati-
ske stoffer, ønsker regeringen, at tidsfristen for at opdatere eller ændre
vejledningen om sikker brug bliver så kort som muligt. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges vægt på, at tidsfristen
for opdatering og ændring af vejledningen om sikker brug bliver så kort
som mulig.
Jeppe Kofod