EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 642
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

29.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 21. april 2020

mødet startede kl. 09.42

mødet blev afholdt via Teams-app

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), Tanja

Larsson (S), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Rasmus Nordqvist (UFG), Jan E. Jørgensen (V), Kim Va-

lentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF), Orla Østerby

(KF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).

Erhvervsminister Simon Kollerup.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til etablering af en EU-covid-19-garantifond



Politisk drøftelse/vedtagelse

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 562 (samlenotat)

Erhvervsministeren:

I dag vil jeg forelægge et forhandlingsoplæg om et forslag, som forventes

at blive behandlet på det kommende møde mellem EU’s stats-

og regeringschefer den 23. april.

Forslaget drejer sig i korte træk om etablering af en garantifond på 25 mia. euro administreret

af Den Europæiske Investeringsbank, EIB. Fonden skal understøtte, at virksomheder i EU kan

rejse den nødvendige likviditet til at klare sig gennem covid-19-krisen. Der lægges med forslaget

op til, at man som EU-land selv vælger, om man vil bidrage til fonden eller ej. Virksomheder i de

lande, der bidrager til fonden, vil kunne nyde godt af ordningen.

Det er forventningen, at Danmark hurtigt vil blive bedt om at tage stilling til dansk deltagelse i

fonden, eventuelt allerede på møde imellem EU’s stats-

og regeringschefer den 23. april. Det er

set i det lys, at jeg har valgt at forelægge sagen til forhandlingsoplæg i dag.

Forslagets indhold

Uddybende kan jeg oplyse, at forslaget om oprettelse af fonden er blandt initiativerne nævnt i

rapporten om økonomisk-politiske reaktioner på covid-19-pandemien,

som EU’s finansministre

har lagt videre til behandling hos EU’s stats-

og regeringschefer den 23. april.

Side 818

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

Da fonden skal administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, hvor vi i Danmark har

valgt, at det er den siddende erhvervsminister, der varetager det danske ejerskab, er det derfor

mig, der forelægger forslaget for jer i dag.

Den foreslåede covid-19-garantifond vil kunne yde lån og garantier for op til 25 mia. euro for at

understøtte virksomheder i EU’s

adgang til likviditet, herunder ikke mindst for små og mellem-

store virksomheder. Målet er, at fonden skal mobilisere yderligere finansiering for over 200 mia.

euro. Det præcise beløb vil selvfølgelig afhænge af risikoprofilen i de konkrete finansieringer,

der efterspørges. Det er planen, at investeringerne skal ydes på basis af nationale garantier fra

EU-lande direkte til fonden på op til 25 mia. euro.

Deltagelse i fonden vil som allerede nævnt være på frivillig basis, men der sigtes dog til, at alle

EU-lande deltager og stiller garantier. Garantierne ydes efter en fordelingsnøgle, der svarer til

landenes ejerskab i EIB. Da Danmarks ejerandel i EIB udgør 2,64 pct., vil det betyde, at Dan-

mark skal stille med garantier til fonden for omkring 5 mia. kr.

Hvordan fungerer forslaget i praksis?

Garantifonden vil, når den bliver oprettet, yde garantier, der skal dække tab og andre omkost-

ninger i forbindelse med de projekter, som modtager finansiering gennem ordningen. Fonden

administreres af EIB og EIB’s datterselskab, Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

Der vil være tale om forholdsvis risikable investeringer, som ligger ud over den risikoprofil, som

både EIB og EIF normalt påtager sig. Derfor må der også forventes tab, som skal dækkes i

fællesskab af de EU-lande, der deltager i garantifonden. Hvert lands omkostninger til tab vil

være begrænset til det pågældende lands deltagelse i garantifonden

–

altså i Danmarks tilfælde

maksimalt omkring 5 mia. kr.

Forhandlingssituationen

Der er umiddelbart bred opbakning blandt landene til forslaget. En række lande har udtrykt øn-

ske om at øge fondens størrelse, men der synes at være opnået enighed om en fond på 25 mia.

euro. Herudover er der fra nogle landes side ønske om, at fonden ikke får en specifik udløbsdato,

mens lande som Tyskland, Østrig, Sverige, Holland og Danmark gerne ser en fast udløbsdato,

da fonden netop er bygget op som et særligt, midlertidigt kriseinstrument.

Regeringens holdning

Overordnet mener regeringen, at det vil være en fordel for Danmark, hvis økonomierne i de

øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. Det kan nemlig understøtte dansk eksport

og danske arbejdspladser. Derfor støtter regeringen generelt initiativer til at adressere covid-19-

krisen på såvel nationalt som EU-niveau. Forslaget skal derfor ses som et supplement til natio-

nale tiltag.

Afslutningsvis vil jeg igen understrege, at der er tale om en helt ekstraordinær situation, der

kræver ekstraordinære tiltag

–

og ekstraordinær solidaritet. I det lys er regeringen derfor positivt

Side 819

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

indstillet over for at bidrage til covid-19-garantifonden. Jeg håber, at udvalget kan støtte rege-

ringens linje i denne sag.

Kim Valentin

ville gerne vide, hvilke lande man forventede ville modtage størstedelen af den

økonomiske støtte. Det var formentlig de sydeuropæiske. Var der en øvre grænse for, hvor

meget et land kunne modtage, og kunne man forestille sig, at nogle lande kunne modtage

støtte uden selv at yde garanti?

Peter Seier Christensen

spurgte, om der var foretaget en vurdering af, hvor store tab der

kunne blive tale om. Risikerede Danmark at tabe det fulde indskudte beløb? Var regeringen

indstillet på at stille yderligere garantier? Han forstod, at landene havde forskellige holdninger

til, hvor stor den økonomiske ramme for fonden skulle være. Mente regeringen, at rammen var

den rigtige?

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, om regeringen havde gjort sig tanker om, hvorvidt man i

denne forbindelse ønskede at tage erhvervslivet i Europa i en grøn retning, eller om der kun

var tale om at lappe huller.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten var positivt indstillet over for at gå sammen om at

hjælpe lande og virksomheder i problemer, men der var mange uklarheder. Var det rigtigt for-

stået, at de mere præcise retningslinjer for fonden først ville blive lavet, når landene vedtog at

oprette den? Hvis det ikke var tilfældet, ville han gerne høre, hvordan det forholdt sig med ud-

betaling af lån fra fonden. Kunne der gives lån til virksomheder i skattely og til virksomheder,

der ikke bidrager til en form for grøn omstilling? Kunne der ydes lån til virksomheder, der ikke

respekterer faglige rettigheder og til dem, der afskediger folk, mens de modtager lån? Han an-

erkendte, at det kan være vanskeligt at beslutte, hvornår den type lån skal tilbagebetales, men

det havde man dog gjort i Danmark. Var det rigtigt, at der ikke var en udløbsdato, og hvem

skulle definere, hvornår krisen var slut? Krævede det enstemmighed blandt landene?

Kunne ministeren i øvrigt oplyse, hvad grunden var til, at der var tale om højrisikolån? Det var

vel lån til virksomheder, der under normale omstændigheder udgør en sund forretning, men

som på grund af coronakrisen manglede kapital, så hvorfor gjorde man meget ud af at sige, at

lånene var meget risikable?

Erhvervsministeren

svarede Kim Valentin, at alle EU-lande kunne få hjælp, så længe de var

en del af i ordningen. Der blev arbejdet på retningslinjer

–

også for at sikre, at et land ikke

kunne løbe med det hele.

Til Peter Seier Christensen sagde han, at den danske tabsgrænse svarede til den garanti, man

skød ind. I princippet kunne Danmark tabe hele indskuddet, men det var ikke forventningen.

Det var et professionelt organ, der stod for håndteringen af fonden, og man gjorde, hvad man

kunne for at begrænse tabet. Regeringen mente, at størrelsen på fonden

–

25 mia. euro

–

var

passende.

Side 820

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at instrumentet skulle betragtes som de hjemlige hjælpepak-

ker: Der er tale om krisehåndtering, altså ekstraordinære redskaber til at løse en ekstraordinær

situation. Ønsket var at få så store dele af det europæiske erhvervsliv som muligt på fode igen.

Fik man det, ville det også være et aktivt afsætningsmarked for danske virksomheder. Der var

mange tiltag i gang på det grønne område

–

også i EIB

–

og de interesser ville fortsat blive for-

fulgt.

Til Søren Søndergaard sagde han, at det var op til bestyrelsen i EIB at fastsætte mere detalje-

rede retningslinjer for lånene. Danmark havde også en post i bestyrelsen. EIB har en skattepo-

litik, der ikke accepterer skattesvig og skatteunddragelse, og Danmark ville arbejde for, at det

samme regelsæt gjorde sig gældende for de finansieringer, garantifonden skulle stå for.

Om løbetiden for ordningen sagde ministeren, at regeringen arbejdede på at få indført en spe-

cifik udløbsdato ligesom ved de danske coronahjælpepakker

–

altså en slutdato for, hvornår

der kan ydes nye lån. Lånene skal tilbagebetales, og det vil der selvfølgelig være mulighed for

at gøre på den anden side af den slutdato.

Ministeren kunne bekræfte, at Danmark som garantistiller tog bestik af, at der var tale om lån

med en højere risikoprofil end dem, EIB ellers arbejder med. Ja, man forsøgte at hjælpe ellers

sunde virksomheder, som på grund af coronakrisen var bragt ud af kurs, men i krisetider med

et uforudsigeligt marked var der en højere risiko forbundet med lånene.

Jan E. Jørgensen

sagde i forlængelse af Søren Søndergaards tidligere kommentar, at Ven-

stre da også gik stærkt ud fra, at der ikke blev diskrimineret mellem virksomheder, så længe

deres virke var lovligt. Der kunne altså ikke ydes lån til hashhandlere og skattesvindlere. Man

skulle passe på ikke at misbruge coronakrisen til at rulle andre kæpheste og politiske dagsor-

dener ud; her handlede det om at beskytte arbejdspladser og undgå en dyb økonomisk krise.

Kunne regeringen ikke bekræfte, at man ikke ville bruge krisen til at fremme alle mulige

–

i øv-

rigt for størstedelen fornuftige

–

dagsordener? Kunne ministeren i øvrigt oplyse, hvor forvent-

ningen var til løbetiden for garantifonden? Hvor lang en levetid forventede man, og hvad var

sandsynligheden for, at ordningen kom til at indeholde en bestemt udløbsdato?

Kim Valentin

gik ud fra, at det primært var de sydeuropæiske lande, der ville modtage støtte;

ellers måtte ministeren sige til. Hvorfor satte landene ikke selv noget lignende i værk? Hvis

svaret var, at de ikke selv kunne optage så billige lån, hvad sparede de så ved, at man lavede

den garanti? Der måtte være lavet nogle beregninger, og kunne ministeren give dem videre?

Eksisterede de ikke, ville Kim Valentin anbefale, at de blev lavet.

Hvordan sikrede man, at midlerne gik til sunde virksomheder, der har brug for dem under coro-

nakrisen, og ikke til virksomheder, der også før krisen havde solvensproblemer? I Danmark

havde man bedt selskaber om ikke at udbetale udbytte, hvis de modtog nogle former for hjælp

det næste års tid. Gjorde det sig også gældende her?

Side 821

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

Peter Seier Christensen

meddelte, at Nye Borgerlige ikke kunne støtte forhandlingsoplæg-

get.

Erhvervsministeren

var overordnet set enig med Jan E. Jørgensen: Der var ikke et ønske om

at fremme andre dagsordener, men det ville være naturligt også at lade de eksisterende ret-

ningslinjer for f.eks. at undgå skattely gøre sig gældende for garantifonden.

Det var ikke afgjort, hvor længe ordningen ville løbe, men Danmark, Tyskland, Østrig og Hol-

land arbejdede for en slutdato for, hvornår der kunne ydes nye lån

–

man talte om f.eks. 12 el-

ler 18 måneder. Det var på mange måder en parallel til de danske ordninger: tidsbegrænset

adgang og tilbageløb på udlån svarende til løbetiden på garantierne.

Til Kim Valentin sagde ministeren, at alle EU-lande p.t. var ramt på økonomien, mens nogle

lande var mere ramt på sundhedsområdet end andre lande. Det var svært at sige, præcis

hvilke lande der ville gøre brug af fonden, men det ville selvfølgelig afspejle graden af, hvor

hårdt landene var ramt. De fleste lande havde taget initiativ til at holde hånden under deres

virksomheder og økonomi, så man kunne betragte fonden som et supplement til nationale til-

tag. Set fra danske eksportvirksomheders perspektiv var det en fordel at afhjælpe EU-landes

økonomier for på den måde at begrænse krisens konsekvenser for eksportmarkederne.

Ministeren oplyste, at der ikke forelå beregninger på, hvad landene kunne spare på at gøre

brug af garantiordningen.

På spørgsmålet om, hvordan man kunne sikre sig, at hjælpen gik til de rette virksomheder,

svarede ministeren, at man i Danmark havde arbejdet meget med at identificere, hvilke virk-

somheder man kunne betegne som sunde op til krisen, og som man nu hjalp med at afbøde

coronaeffekten. Man ville gerne undgå at bruge skatteborgernes penge på at understøtte virk-

somheder, der var usunde allerede før krisen. Danmark arbejdede nu sammen med ligesin-

dede EU-lande på, at der blev stillet krav til, at kun solvente virksomheder kunne gøre brug af

garantifonden, men de endelige kriterier var endnu ikke på plads.

Om udbetaling af udbytte sagde ministeren, at der var blevet lavet en justering af de danske

hjælpepakker, så man nu kunne få 110 mio. i støtte. Folketinget var blevet enige om, at der

ved en støtte på mere end 60 mio. kr. ikke kan udbetales udbytte for 2020 og 2021. Det var en

specifik dansk ordning, men EU havde også opfordret til, at der ikke betales udbytte i en peri-

ode, hvor der er likviditetsproblemer.

Kim Valentin

bad ministeren undersøge og eventuelt svare skriftligt på, om der var lavet be-

regninger på, hvor meget billigere lånene blev under ordningen. De fleste var klar over, hvilke

lande der ikke opfylder budget- og konvergenskriterier og derfor havde svært ved at se sig selv

på finansmarkederne, hvis der skulle hentes mange milliarder euro til deres finanslov i efter-

året. Var der her tale om en slags kontanthjælp fra de rige til de fattige lande i EU? I Venstre

Side 822

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

var man meget solidariske, så det var der forståelse for, men til gengæld forholdt man sig utro-

lig kritisk til, at der ikke blev stillet modkrav. I Danmark havde man f.eks. igennem de seneste

10-15 år lavet nogle pensions- og arbejdsmarkedsreformer; det var ikke tilfældet i de sydeuro-

pæiske lande. Talte man ikke om at indføre modkrav?

Og kunne ministeren komme nærmere ind på en udløbsdato? Var der andre lande, der sagde,

at fonden skulle leve, så længe virussen er i omløb? Hvor længe talte man om? 1-2 år? 5-7

år? Lagde regeringen afgørende vægt på en fast løbetid? Og hvis man endnu ikke kendte lå-

nekriterierne, kunne udvalget så få dem tilsendt, når de var udarbejdet?

Søren Søndergaard

var skuffet over, at ministeren var så enig med Venstre. Der var nemlig

ikke tale om en hjælpepakke som den danske, for her var der ingen garanti for ordningens ud-

løb. Den kunne fortsætte i årevis. Skulle der udbetales hjælpepakker i flere år fremover i Dan-

mark, ville der i den forbindelse også blive stillet forslag om modkrav

–

bl.a. inden for grøn om-

stilling, som alle hævder, de går ind for. Det bekymrede Søren Søndergaard, at ministeren

ikke kunne sige noget om udløbsdatoen. Hvilke betingelser var der for at lukke ordningen ned

på et tidspunkt? Kunne de enkelte lande trække sig ud, eller krævede det en fælles beslutning

og enstemmighed? Der var mange uklarheder, så var det muligt for ministeren at vende til-

bage til udvalget, når retningslinjerne var vedtaget? Der stod i samlenotatet, at landene kunne

tilslutte sig senere, hvis der var parlamentariske forbehold. Kunne ministeren dermed vælge

ikke at tilslutte fonden i første omgang med forklaring om, at der skulle indhentes et nyt man-

dat i Europaudvalget, når retningslinjerne var på plads, så udvalget kunne tage stilling på et

oplyst grundlag? At have retningslinjerne på plads var af afgørende betydning for Enhedsli-

sten.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Venstre støttede mandat, men samtidig lagde vægt på, at der

blev indført tiltag, der gjorde det økonomiske tab ved at slutte op om fonden så begrænset

som muligt

–

deriblandt en tidsmæssig udstrækning på garantierne.

NOT Erhvervsministeren

svarede Kim Valentin, at han var oplyst om, at der ikke var beregninger på

landenes økonomiske fordele ved at gøre brug af fonden. Hvis der var noget EIB-materiale, var

han ikke klar over, om det var fortroligt og derfor ikke måtte viderebringes. Det ville han undersøge

og vende tilbage om skriftligt. Om hvorvidt man kunne tale om kontanthjælp og modydelser, sagde

ministeren, at man måtte holde fast i, at EIB ikke yder lån til de enkelte lande, men til konkrete pro-

jekter eller virksomheder i de lande, der tilslutter sig garantifonden.

I samarbejde med Sverige, Østrig, Tyskland og Holland prøvede Danmark at få en udløbsdato på

plads for, hvornår der kan gives lån og garantier. Efter den dato ville der være lån, der skulle tilba-

gebetales.

Det var korrekt, at ordningen ikke var som de danske hjælpepakker med lønkompensation og

støtte til faste omkostninger, men den mindede om garantiordningerne i de danske hjælpepakker.

Side 823

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 642: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/4-20

29. europaudvalgsmøde 21/4 2020

Der opererede man også med en garantiramme med højere risikoprofil end normalt, og pakkerne

understøttede lån og garantistillelse, så virksomhederne kunne komme igennem krisen.

NOT

Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at han ville vende tilbage skriftligt med de nærmere ret-

ningslinjer for fonden, for der var en klar beslutning, at selve fondens oprettelse skulle afklares nu.

Han var enig med Jan E. Jørgensen, at det økonomiske tab skulle begrænses mest muligt

–

dog

med den tilføjelse, at fondens virke går ud på at hjælpe virksomheder igennem en risikofyldt tid,

hvorfor tabsrisikoen selvfølgelig også var større.

Kim Valentin

henviste til, at der i samlenotatet står, at man forventede, at garantistillelsen

kunne udvidet. Regeringen måtte have talt om, hvor stort et beløb det var rimeligt at tabe?

Hvad mente ministeren om det?

Søren Søndergaard

var ikke tilfreds med indholdet af ministerens svar: Man lægger 5 mia. kr.

på spillebordet, og derefter afgør man, hvilket spil man spiller. Enhedslisten ville gerne have

støttet forhandlingsoplægget, hvis bare nogle af retningslinjerne var på plads, eller hvis de

kunne meldes ud efter førstebehandlingen i Rådet.

Formanden

spurgte, om ministeren kunne give tilsagn om at vende tilbage med nogle ret-

ningslinjer for ordningen. Udvalgets medlemmer havde mange spørgsmål og en stor interesse

i at drøfte sagen med ministeren igen.

Erhvervsministeren

svarede Kim Valentin, at der var risici forbundet med garantien. Man

havde ikke foretaget beregninger på en præcis tabsramme endnu, men scenariet var det

samme som ved danske til garantiordninger. Når man laver garantistillelse fra statens side

med det klare formål at hjælpe virksomheder, beregner man en tabsramme, som indskrives i

budgettet. Her var det vanskeligt at lave en præcis tabsramme, men man ville løse opgaven

og samtidig begrænse tabet mest muligt. Det var også den måde, man arbejdede på med nati-

onale garantistillelser. Han var enig med formanden i, at retningslinjerne for fonden havde fyldt

en del på dagens møde og ville gerne orientere udvalget om dem, når de forelå.

Formanden

takkede for tilsagnet om at besvare udvalgets spørgsmål skriftligt efterfølgende.

Formanden konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 10.36.

Side 824