Notat til Folketinget om den danske regerings høringssvar vedrørende høring
om Europa-Kommissionens prioriteter for netværkskoder og guidelines for el
og gas for 2020
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
EU-grøn omstilling
Dato
10. maj 2020
J nr.
2020-2159
/ NIKKO
Baggrund
Europa-Kommissionen har iværksat en offentlig høring om prioriteter for netværks-
koder og retningslinjer for 2020 baseret på elmarkedsforordningen (2019/943) og
gasforordningen (No. 715/2009).
I henhold til artikel 59(3) i elmarkedsforordningen og artikel 6(1) i gasforordningen
fastlægger Kommissionen en årlig prioritetsliste over de områder, som skal medta-
ges i udviklingen af netregler. Siden vedtagelsen af den tredje energipakke har Kom-
missionen allerede gennemført høringer om og vedtaget en årlig prioritetsliste for
årene 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
Kommissionen lægger i den aktuelle høring op til en prioritering af at fortsætte det
igangværende arbejde med implementering af netregler og retningslinjer samt at fo-
kusere på nye indsatsområder som cybersikkerhed og fleksibelt forbrug.
Regeringens høringssvar
Regeringen er overordnet enig i Kommissionens forslag og argumentation om at pri-
oritere ressourcer til implementering og håndhævelse af de allerede vedtagne net-
regler og retningslinjer. Regeringen bakker også op om Kommissionens fokus på
cybersikkerhed og understreger behovet for at tænke cybersikkerhed og fleksibelt
forbrug sammen. Derudover mener regeringen, at Kommissionen skal sørge for at
prioritere netværkskoder for lagring.
Side 1/1