Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 649
Offentligt
2191690_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 808 (MOF alm. del) stillet 7. maj efter ønske fra Anne
Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 808
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor regeringen vil forlænge godkendelsesperioden for
cyazofamid, når der foreligger en EFSA-konklusion, som viser risiko for forbrugersikkerhed
og miljø, og vil ministeren oplyse, hvilke andre lande der støtter Danmark, samt hvilken
rolle cyazofamid spiller i problematikken omkring pesticidresistens, herunder i forhold
til azoler der anvendes medicinsk, jf. MOF alm. del
bilag 480?”
Svar
Regeringens holdning er i tråd med pesticidforordningens regler, at pesticidaktivstoffer ikke kan
godkendes, hvis der er vist uacceptabel risiko for menneskers sundhed, miljø eller grundvand.
Det er rigtigt, at der for cyazofamid i EFSA’s konklusionsrapport er vist en risiko for mennesker og
miljø. For cyazofamid mener Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, at det er muligt at håndtere de viste
risici, og at aktivstoffet dermed ikke udgør en uacceptabel risiko.
I forhold til risikoen for miljø er der tale om manglende data for bier og ikke-mål organismer.
Miljøstyrelsen har vurderet, at der er tale om mindre datamangler, da enkelte studier ikke levede op til
kravene. Derfor mener Miljøstyrelsen, at der kan vises sikker anvendelse, såfremt disse studier
indsendes ved fornyelsen produkterne efter fornyelsen af aktivstoffet. Det bør derfor fremgå af
aktivstoffornyelsen, at medlemslandene skal være særligt opmærksomme på bier og ikke-
målorganismer.
I forhold til risikoen for forbrugere har Fødevarestyrelsen vurderet, at der ikke er en risiko for
forbrugerne ved anvendelse i kartofler, hvilket er den eneste godkendte anvendelse af cyazofamid i
Danmark.
Det vides ikke hvilke lande, der ligesom Danmark støtter den administrative forlængelse af
cyazofamid, men som det fremgår af MOF alm. del
bilag 480, forventes der at være et kvalificeret
flertal for forslaget. Som det fremgår af grundnotatet stemmer Danmark kun for det samlede forslag
om administrative forlængelser, hvis Kommissionen trækker en række af de øvrige stoffer fra forslaget.
Regeringen vil tage endeligt stilling til en evt. fornyet godkendelse af cyazofamid, når Kommissionen
fremsætter forslag herom.
Problematikken vedr. azolresistens er primært relateret til triazol-forbindelserne. Cyazofamid er ikke
en triazol, men en anden kemiske forbindelse, der benævnes imidazoler. Et studie fra Nederlandene
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 649: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 808 om, hvorfor regeringen vil forlænge godkendelsesperioden for cyazofamid, fra miljøministeren
viser, at cyazofamid ikke viser samme tegn på resistensudvikling hos
Aspergillus fumigatus
som
triazolerne, fx epoxiconazol.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2