Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 652
Offentligt
2191998_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
15. maj 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Proces-
skridt
Dato
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-727/17
Titel og kort sagsresumé
ECO-WIND Construction
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, litra f), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (EUT 2015, L 241, s. 1) fortolkes således, at en
lovbestemmelse, som begrænser tildelingen af et opstillingssted
for en vindmølle derved, at den fastsætter en mindsteafstand
mellem vindmøllens placering og en beboelsesejendom eller en
bygning med blandet anvendelse, herunder anvendelse til
beboelse, som skal være den samme eller større end det
tidobbelte af den målte højde på vindmøllen fra jordniveau til
det højeste punkt på konstruktionen inkl. de tekniske
komponenter, herunder særligt rotoren med rotorbladene, er en
»teknisk forskrift«, hvor udkastet til forskriften skal meddeles
Kommissionen i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 1?
2. Skal artikel 15, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36)
fortolkes således, at en lovbestemmelse, som begrænser
tildelingen af et opstillingssted for en vindmølle derved, at den
Interessent
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Proces
skridt
Dom
Dato
28.05.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0002.png
C-535/18
fastsætter en mindsteafstand mellem vindmøllens placering og
en beboelsesejendom eller en bygning med blandet anvendelse,
herunder anvendelse til beboelse, som skal være den samme
eller større end det tidobbelte af den målte højde på vindmøllen
fra jordniveau til det højeste punkt på konstruktionen inkl. de
tekniske komponenter, herunder særligt rotoren med
rotorbladene, er en forskrift, som underkaster optagelsen eller
udøvelsen af servicevirksomhed en territorial begrænsning,
navnlig i form af begrænsninger af hensyn til en geografisk
minimumsafstand mellem tjenesteyderne, som medlemsstaterne
i henhold til artikel 15, stk. 7, i dette direktiv skal give
Kommissionen meddelelse om?
3. Skal artikel 3, stk. 1, første afsnit, og artikel 13, stk.1, første
afsnit, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af
direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT 2009, L 140, s. 16)
fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning,
som begrænser tildelingen af opstillingssteder for vindmøller
derved, at de indfører en mindsteafstand mellem vindmøllens
placering og en beboelsesejendom eller en bygning med blandet
anvendelse, herunder anvendelse til beboelse, på den måde, at
mindsteafstanden skal være den samme eller større end det
tidobbelte af den målte højde på vindmøllen fra jordniveau til
det højeste punkt på konstruktionen inkl. de tekniske
komponenter, herunder særligt rotoren med rotorbladene?
Land Nordrhein-Westfalen
1. Skal artikel 11, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (herefter »VVM-direktivet«) fortolkes således, at en
bestemmelse i national ret er forenelig med denne
bestemmelse, hvorefter en sagsøger, der ikke er anerkendt som
miljøorganisation, kun kan forlange annullation af en afgørelse
på grund af en processuel fejl, hvis den processuelle fejl har
frataget ham muligheden for deltagelse i den ved lov fastsatte
beslutningsproces?
2. a) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger, senest ændret ved artikel 1 i
Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014
(EUT 2014, L 311, s. 32) (herefter »vandrammedirektivet«)
fortolkes således, at den ikke kun indeholder en materielretlig
standard, men også bestemmelser om myndighedernes
godkendelsesprocedure?
b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares bekræftende:
Skal inddragelsen af offentligheden i henhold til VVM-
direktivets artikel 6 altid ske på grundlag af dokumenterne
vedrørende den vandretlige prøvelse i førnævnte forstand, eller
er det tilladt at foretage en differentiering efter tidspunktet for
dokumentets udarbejdelse og efter dettes kompleksitet?
3. Skal begrebet forringelse af tilstanden af en
grundvandsforekomst i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1,
litra b), nr. 1), fortolkes således, at der foreligger en forringelse
af den kemiske tilstand, så snart mindst en miljøkvalitetsnorm
for et parameter overskrides som følge af projektet, og at
enhver yderligere (målbar) forhøjelse af koncentrationen
Miljø- og
Fødevareministeriet
Justitsministeriet
Dom
28.05.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0003.png
C-620/18
C-626/18
C-654/18
uafhængigt heraf, når den relevante grænseværdi for et skadeligt
stof allerede er overskredet, udgør en forringelse?
4. a) Skal vandrammedirektivets artikel 4
under hensyntagen
til dets bindende virkning (artikel 288 TEUF) og sikringen af en
effektiv retsbeskyttelse (artikel 19 TEU)
fortolkes således, at
alle medlemmer af den af et projekt berørte offentlighed, som
gør gældende, at deres rettigheder krænkes af godkendelsen af
projektet, også har ret til at gøre overtrædelser af det
vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til
forbedring gældende ved domstolene?
b) Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), besvares benægtende:
Skal vandrammedirektivets artikel 4
under hensyntagen til
dens målsætning
–fortolkes
således, at i hvert fald sagsøgere,
som har en privat brønd til privat vandforsyning i geografisk
nærhed af den planlagte vejføring, kan gøre overtrædelser af det
vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til
forbedring gældende ved domstolene?
Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske Union
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af
28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser annulleres. - Subsidiært: - annulleres de
bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU)
2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje
afsnit, i direktiv 96/71/EF - annulleres de bestemmelser i
artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter
stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF.
annulleres artikel 1, nr. 2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957
annulleres artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/957.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for
Den Europæiske Union
Påstande:
Artikel 1, nr. 2), litra a), artikel 1, nr. 2), litra b), og
artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF
om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser annulleres.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Subsidiært, såfremt Domstolen er af den opfattelse, at de
anfægtede bestemmelser i direktiv 2018/957/EU ikke kan
adskilles fra resten af direktivet uden at ændre dets væsentligste
indhold, annulleres direktiv (EU) 2018/957 i sin helhed.
Interseroh
1. Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006,
hvorefter overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse
er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis
mængden af det overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i
bilag III eller III B b) blandet affald, der ikke henhører under
en enkelt indgang i bilag III, bestående af to eller flere
affaldstyper, der er anført i bilag III, forudsat at dette blandede
affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en
miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant
blandet affald er anført i bilag III A i overensstemmelse med
artikel 58, fortolkes således, at blandet affald af papir, pap og
papirprodukter, som er sammensat således, at affaldsandelene
hver for sig henhører under de første tre led i indgang B3020 i
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
28.05.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.05.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.05.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0004.png
C-796/18
C-49/19
bilag IX til Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel
på op til 10% interfererende stoffer, henhører under
Basellistens B3020 og dermed er underlagt de generelle
oplysningskrav i artikel 18 og ikke anmeldelseskravet i artikel 4?
Såfremt første spørgsmål besvares benægtende: 2. Skal artikel 3,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006, hvorefter overførsel af
følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de
generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det
overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i bilag III eller III
B b) blandet affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i
bilag III, bestående af to eller flere affaldstyper, der er anført i
bilag III, forudsat at dette blandede affalds sammensætning
ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig
nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i
bilag III A i overensstemmelse med artikel 58, fortolkes således,
at blandet affald af papir, pap og papirprodukter, som er
sammensat således, at affaldsandelene hver for sig henhører
under de første tre led i indgang B3020 i bilag IX til
Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel på op til
10% interfererende stoffer, ikke henhører under bilag IIIA,
punkt 3, litra g), og dermed ikke er underlagt de generelle
oplysningskrav i artikel 18, men derimod anmeldelseskravet i
artikel 4?
Informatikgesellschaft für Software-Entwicklung
1. Er en kontrakt om tilrådighedsstillelse af software, der er
indgået skriftligt af en offentlig myndighed med en anden
offentlig myndighed, og som er sammenknyttet med en
samarbejdsaftale, en »offentlig kontrakt« som omhandlet i
artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, eller er det en
kontrakt, der
i hvert fald i første omgang, med forbehold af
artikel 12, stk. 4, litra a)-c)
henhører under direktivets
anvendelsesområde som omhandlet i direktivets artikel 12, stk.
4, når den, der erhverver softwaren, ganske vist hverken skal
betale en pris for softwaren eller en godtgørelse af udgifterne,
men den samarbejdsaftale, der er forbundet med kontrakten
om tilrådighedsstillelse af softwaren bestemmer, at hver
samarbejdspartner
og dermed også erhververen af softwaren
gratis stiller mulige fremtidige egne softwareudviklinger, som
de dog ikke er forpligtet til at producere, til rådighed for den
anden?
2. Skal genstanden for samarbejdet mellem de deltagende
ordregivende myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 4, litra
a), i direktiv 2014/24/EU være selve de offentlige
tjenesteydelser, der skal leveres til [org. s. 3] borgeren, og som
myndighederne skal levere i fællesskab, eller er det
tilstrækkeligt, hvis samarbejdet refererer til aktiviteter, der i en
eller anden form tjener de offentlige tjenesteydelser, som de
ligeledes, men ikke bindende skal levere i fællesskab? 3. Gælder
der inden for rammerne af artikel 12, stk. 4, i direktiv
2014/24/EU et uskrevet såkaldt begunstigelsesforbud og i
bekræftende tilfælde, da med hvilket indhold?
Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del
B, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af
7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet), idet den har fastsat et ekstraordinært
bidrag for deleordningen for finansieringen af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
28.05.20
Energistyrelsen
GA
28.05.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0005.png
C-134/19
P
C-147/19
C-233/19
nettoomkostningerne ved forsyningspligten fra 2007, indtil den
leverandør eller de leverandører, der udvælges i henhold til
artikel 99, stk. 3, i lov nr. 5/2004, påbegynder leveringen af
forsyningspligtydelsen, som fastsat i artikel 17 og 18 i lov nr.
35/2012 om udligningsfonden.
Republikken Portugal tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Bank Refah Kargaran mod Rådet
Påstande:
—Dommen
afsagt af Den Europæiske Unions Ret
(Anden Afdeling) den 10. december 2018 i sag T-552/15
ophæves delvist.
—Principalt:
Sagsøgeren gives medhold i den påstand, som den
nedlagde for Den Europæiske Unions Ret, dvs. tilkendelse af
erstatning for sagsøgerens økonomiske skade med et beløb på
68 651 319 EUR og af erstatning for sagsøgerens ikke-
økonomiske skade med et beløb på 52 547 415 EUR.
—Subsidiært:
Sagen hjemvises til Retten.
—I
begge tilfælde tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at
betale sagsomkostningerne i begge instanser.
Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación
1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er
udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.
2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en
audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et
audiovisuelt værk?
2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er
et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed
og som
i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender
en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et
kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet
reproduceret
da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet
vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?
CPAS de Liège
Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med
artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.
1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev
afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,
fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til
prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der
lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats
område, har opsættende virkning, idet den, der anvender
retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne
afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for
alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,
uden at det er fornødent at foretage en vurdering af
retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til
at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,
eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der
foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende
opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at
søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i
udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,
Udenrigsministeriet
GA
28.05.20
Kulturministeriet
GA
28.05.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
28.05.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0006.png
C-238/19
C-556/19
eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra
arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne
afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes
for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit
helbred?
Bundesamt für Migration und Flüchtlinge
1. Skal artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes
således, at det »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt«
ikke kræver, at den berørte personhar nægtet at gøre
militærtjeneste i en formaliseret nægtelsesprocedure, når
lovgivningen i hjemlandet ikke hjemler en ret til at nægte at
gøre militærtjeneste?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Beskytter artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU med
udtrykket »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt« også
personer, der efter udløbet af en udsættelse af militærtjenesten
ikke stiller sig til rådighed for hjemlandets militære forvaltning
og unddrager sig en tvangsindkaldelse ved at flygte?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal
artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,
at militærtjenesten for en værnepligtig, der ikke ved, hvor han
fremadrettet vil blive indsat i militærtjeneste, alene af denne
grund direkte eller indirekte »ville omfatte forbrydelser eller
handlinger, der falder inden for anvendelsesområdet af
udelukkelsesgrundene i artikel 12, stk. 2«, eftersom hjemlandets
væbnede styrker gentagne gange og systematisk begår sådanne
forbrydelser eller handlinger ved brug af værnepligtige?
4. Skal artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,
at der også i tilfælde af en forfølgelse som omhandlet i artikel 9,
stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU i henhold til artikel 2, litra
d), i direktiv 2011/95/EU skal være en sammenhæng mellem
de i artikel 10 i direktiv 2011/95/EU nævnte grunde og
forfølgelse i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv
2011/95/EU eller den manglende beskyttelse mod en sådan
forfølgelse?
5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:
Foreligger der en sammenhæng som omhandlet i artikel 9, stk.
3, sammenholdt med artikel 2, litra d), i direktiv 2011/95/EU,
mellem forfølgelse på grund af retsforfølgning eller straf for at
nægte at gøre militærtjeneste og forfølgelsesgrunden alene af
den grund, at retsforfølgningen eller straffen er relateret til
nægtelsen?
Société ECO
Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at en ordning som den, der er
beskrevet i punkt 9 - 11, hvor et privat miljøorgan, som ikke
arbejder med gevinst for øje, og som er godkendt af offentlige
myndigheder, i henhold til aftale herom med distributører af en
særlig kategori af produkter opkræver finansielle bidrag som
modydelse for en tjenesteydelse bestående i at overtage
distributørernes forpligtelse til behandling af affaldet fra de
produkter, som de distribuerer, og bestående i til virksomheder,
som har til opgave at sortere og nyttiggøre dette affald, og som
har indgået aftale med organet på baggrund af en statsligt
godkendt vilkårsspecifikationen, at udbetale beløb fastsat i
bekendtgørelsen om godkendelse af miljøorganer på grundlag
af miljømæssige og sociale formål, skal anses for statsstøtte i
denne bestemmelses forstand?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
28.05.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsministeriet
GA
28.05.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20
2191998_0007.png
T-574/18
C-309/19
P
C-456/18
P
C-429/19
Agrochem-Maks mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/1019 annulleres.
Sagsøgte tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale
sagsøgerens omkostninger.
Asociación de fabricantes de morcilla de Burgos mod
Kommissionen (appel)
Påstande: Den appellerede kendelse ophæves i sin helhed, og
det annullationssøgsmål, som appellanten i henhold til
bestemmelserne i artikel 263 TEUF har anlagt til prøvelse af
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1214 af
29. august 2018 om registrering af en betegnelse i registret over
beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske
betegnelser (»Morcilla de Burgos« (BGB)), antages følgelig til
realitetsbehandling, og efter behandling af sagens realitet afsiges
dom, hvorved nævnte gennemførelsesforordning (EU)
2018/1214 af 29. august 2018 erklæres ugyldig, og modparten
pålægges at betale sagsomkostningerne
Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager
T-554/15 og T-555/15 ophæves.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om
ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i
tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af
sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások
2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.
Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens
sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske
parlament.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015
om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for
fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
gebyret for fødevarekædekontrol.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Remondis
Skal artikel 12, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18 (EUT 2014, L 94, s. 65)
fortolkes således, at der allerede er tale om et samarbejde, når
en ordregivende myndighed, der i sit område har ansvaret for
affaldshåndtering, ikke fuldt ud selv gennemfører en
affaldshåndteringsopgave, der kræver flere arbejdsgange, og
som i henhold til national ret alene påhviler denne myndighed,
men derimod lader en anden ordregivende myndighed, der er
uafhængig af førstnævnte myndighed og ligeledes har ansvaret
for affaldshåndtering i sit eget område, gennemføre en af de
nødvendige arbejdsgange mod vederlag?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.05.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.05.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.06.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Dom
04.06.20
7