EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 665
Offentligt

Den 18. maj 2020

MFVM 059

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af

chromtrioxid til overfladebehandlinger i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har genfremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af

stoffet chromtrioxid til overfladebehandlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver tilladelse til fortsat anvendelse af

chromtrioxid til 5 ud af 6 søgte anvendelser til den tyske virksomhed Chemservice GmbH (tidligere

Lanxess) og seks andre medansøgere, samt over 1.500 virksomheder, der er aftagere af deres produk-

ter. Den sjette anvendelse vil blive behandlet separat på et senere tidspunkt. Tilladelsen gives efter

optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet i en periode på henholds-

vis 4 år fra vedtagelsesdatoen og på

7 år fra ”solnedgangsdatoen” den 21. september 2017, afhængigt

af anvendelsen. Forslaget er drøftet på et videomøde i REACH-komitéen den 13. maj 2020. Stillingta-

gen til forslaget vil finde sted i skriftlig procedure. Såfremt godkendelsen ikke gives, forventes sagen

at have væsentlige konsekvenser for danske virksomheder, der anvender chromtrioxid i produktionen

trods betydelig usikkerhed om sagens samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Sagens sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i tilfælde af, at godkendelsen ikke gives, vurderes at udgøres af på den

ene side ca. 32 mio. kr. årligt i form af tabt indtjening for erhvervslivet, og på den anden side op til ca.

11 mio. kr. årligt i form af sparede sundhedsudgifter, men begge vurderinger er usikre. Regeringen

ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan

demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig

om specifikke anvendelser af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. De beskrevne risikohåndterings-

foranstaltninger og anvendelsesforhold er ikke tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere i EU og den

generelle befolkning via miljøet. Kommissionen har derfor fastsat en række krav i godkendelsen. Det

vurderes, at de pålagte krav ikke vil føre til en tilstrækkelig reduktion af arbejdernes risiko i EU, men

det bemærkes, at øvrige arbejdsmiljøregler betyder, at godkendelsen ikke vil ændre beskyttelsesni-

veauet for arbejdstagere i Danmark. I Kommissionens forslag er indsat en betragtning om vurdering

af egnede alternativer. Regeringen er principielt uenig i betragtningen på baggrund en af nyligt af-

sagt dom i en godkendelsessag om to blychromatpigmenter (T-837/16), men vurderer, at Kommissio-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

nens implementering af retssagens elementer kan anses for værende tilstrækkelig i det konkrete for-

slag, da der ikke findes alternativer til de konkrete funktionelle anvendelser, og betragtningen ikke

ændrer ved dette forhold. Regeringen agter på den baggrund at lægge afgørende vægt på, at der fast-

sættes krav til godkendelsen, som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Det kan gøres ved, at

der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav til indkapsling, proces-

udsug og brug af effektive personlige værnemidler ved arbejdsprocesser med risiko for udsættelse for

chromtrioxid. Regeringen vil ikke kunne støtte forslagene, medmindre disse krav imødekommes. Re-

geringen lægger endvidere stor vægt på, at betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16)

enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af

chromtrioxid til overfladebehandlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1907/2006 (REACH).

Forslaget har hjemme i artikel 64, stk. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1907/2006 (REACH).

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver Komitéen en positiv ud-

talelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udta-

lelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to

måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget

for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden-

for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for

appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan

Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udta-

lelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret

flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget er drøftet på et videomøde i REACH-komitéen den 13. maj 2020. Endelig stillingtagen til for-

slaget vil finde sted i skriftlig procedure med forventet frist medio juli 2020.

Formål og indhold

REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.

Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig

med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,

og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er

økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH-forordningens artikel 55.

Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på

kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-

ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,

der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal

de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om

og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøkono-

miske fordele opvejer risici.

Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-

kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (det

vil sige den dato, hvor anvendelse

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

skal ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godken-

delse af fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes

sikkert, at der ikke findes egnede alternativer.

Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen

træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Chemservice GmbH (tidl. Lanxess) fra Tysk-

land og seks medansøgere fra Tyskland, Nederlandene, Storbritannien, Estland og Italien, samt over

1500 såkaldte "downstream"-brugere fra hele Europa, som er virksomheder, der er aftagere af deres

produkter, og som anvender chromtrioxid i deres produktion, herunder også danske virksomheder,

om fortsat anvendelse af ca. 17.000 tons om året af chromtrioxid:

Til anvendelse til fremstilling af blandinger, der indeholder chromtrioxid

Til anvendelse til funktionel forkromning (hårdforkromning). For tilladelsen gælder, at den kun

må anvendes i de tilfælde, hvor følgende funktioner eller egenskaber kun kan opnås ved brug af

chromtrioxid: slidstyrke, hårdhed, lagtykkelse, rustbeskyttelse, friktionsevne og overfladestruktur.

Til anvendelse til funktionel forkromning af dekorativ karakter. Denne anvendelse skal behandles

separat på et senere tidspunkt og indgår ikke i denne afgørelse. Denne ansøgnings anvendelse

omfatter ca. 3.000 tons chromtrioxid om året og er ikke medregnet i de ca. 17.000 tons.

Til anvendelse til overfladebehandling inden for rumfarts- og flyindustrien, hvor

overfladebehandlingen ikke kan betegnes som funktionel forkromning eller funktionel

forkromning af dekorativ karakter. For tilladelsen gælder, at den kun må anvendes i de tilfælde,

hvor følgende funktioner eller egenskaber kun kan opnås ved brug af chromtrioxid:

rustbeskyttelse, aktiv rusthæmmer, kemikalieresistens, hårdhed, fæstnelag,

temperaturbeskyttelse, beskyttelse mod at materialet bliver skørt/sprødt, slidstyrke,

overfladeegenskaber, der forhindrer aflejring af levende organismer, lagtykkelse, fleksibilitet og

modstandsevne.

Til anvendelse til overfladebehandling, med undtagelse af rustbeskyttelse af fortinnet stål

(anvendelse nr. 6), i forskellige industrielle sektorer såsom byggeri, bilindustri,

metalforarbejdning og efterbehandling, samt generelt ingeniørarbejde, hvor

overfladebehandlingen ikke kan betegnes som funktionel forkromning eller funktionel

forkromning af dekorativ karakter. For tilladelsen gælder, at den kun må anvendes i de tilfælde,

hvor følgende funktioner eller egenskaber kun kan opnås ved brug af chromtrioxid:

rustbeskyttelse, aktiv rusthæmmer, lagtykkelse, fugtbeskyttelse, fæstnelag, modstandsevne,

kemikalieresistens, slidstyrke, elektrisk ledeevne, kompatibilitet med blandinger til behandling af

overflader, (thermo-) optiske egenskaber (visuelt udseende), varmebeskyttelse, fødevaresikkerhed,

overtræksspænding, elektrisk isolation og belægningshastighed.

Til anvendelse som rustbeskyttelse af fortinnet stål (elektrolytisk tinbelægning (ETP)).

Chemservice GmbH (tidl. Lanxess) og de seks medansøgere fremsendte den 11. maj 2015 ansøgning

om godkendelse af chromtrioxid til ovennævnte anvendelser. Der blev givet godkendelse til alle 6 an-

vendelser ved kvalificeret flertal i REACH-komitéen den 29 februar 2019, men en af ansøgerne har

skiftet juridisk ejerskab, og godkendelsen skal derfor behandles på ny. Det Europæiske Kemikalieagen-

tur, ECHA, har vurderet, at det juridiske ejerskifte ikke påvirker de videnskabelige udvalgs vurderinger

af anvendelserne.

I marts 2019 er der desuden faldet dom i en sag (T-837/16), hvor Sverige har stævnet Kommissionens

gennemførelsesafgørelse om godkendelse af to blychromatpigmenter. Sverige har anført, at der forelå

oplysninger om mulige alternativer til de beskrevne anvendelser, og at den tildelte godkendelse derfor

var i strid med godkendelsesordningen. Danmark, Finland og Europa-Parlamentet intervenerede i sa-

gen til støtte for Sverige, mens ECHA støttede Kommissionen. I marts 2019 har retten afsagt dom i sagen

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

og har givet Sverige medhold. Af rettens dom fremgår blandt andet, at Kommissionen ikke må forsyne

godkendelsen med betingelser, der sigter på at udbedre utilstrækkeligheder/mangler ved den forelig-

gende analyse af alternativer. Kommissionen har i maj 2019 appelleret dele af dommen, herunder de

dele, der berører bevisbyrden i analysen af alternativer, Kommissionens mulighed for at foretage egne

skøn samt muligheden for at tilføje betingelser til godkendelsen for at udbedre utilstrækkeligheder ved

ansøgningen. I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen indsat en betragtning

med de kriterier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske

egnethed af alternativer i den konkrete godkendelsessag. Der er endnu ikke afsagt endelig dom i sagen.

Det fremgår desuden af rettens dom at ansøgere skal udarbejde en substitutionsplan for udfasning, hvis

der findes generelt egnede alternativer for den søgte anvendelse. Kommissionen har vurderet, at der kan

findes generelt egnede alternativer for anvendelse nr. 3, og har derfor sendt ansøgningen om anvendelse

nr. 3 tilbage til Kemikalieagenturet til fornyet behandling med krav til ansøger om udarbejdning af en

substitutionsplan. Kommissionen har vurderet, at der ikke er egnede alternativer tilgængelige for de

øvrige funktionelle anvendelser.

Ansøgningerne har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Europæi-

ske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering,

SEAC, som den 16. september 2016 har afgivet følgende udtalelser:

RAC

konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er

kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og

anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen for

anvendelse nr. 1 til 5,

ikke er passende

og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere. RAC konkluderede, at der er

usikkerhed med hensyn til arbejdstagernes udsættelse for chromtrioxid på grund af manglende

målinger i arbejdsmiljøet. RAC konkluderede endvidere, at der er usikkerhed i forhold til den

information, som er til rådighed om anvendelsesforhold og risikoforanstaltninger i forhold til at

kunne vurdere, om den beregnede udsættelse er korrekt. Dette er særlig relevant for anvendelse

nr. 4, hvor der udover nedsænkning i åbne kar foregår både spray, rulle, børste og spåntagende

behandlinger, og hvor en samlet udsættelse ikke kunne beregnes. RAC konkluderede, at der er

usikkerhed mht. vurderingen af den lokale befolknings udsættelse for stoffet gennem spildevand

og indtagelse af drikkevand. Der er dog anvendt en konservativ model, og RAC vurderer derfor, at

resultatet vil kunne anvendes i en samfundsøkonomisk vurdering. RAC anbefaler derfor yderligere

krav til ansøgeren og gennemførsel af målinger af arbejdstagernes udsættelse af stoffet og

udledning til miljøet.

Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold,

som er beskrevet i ansøgningen for

anvendelse nr. 6,

er passende og effektive i forhold til at

begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af

overholdelse af disse. RAC konkluderede dog, at der i forhold til anvendelse nr. 6 er usikkerhed i

forhold til udledning af chromtrioxid via spildevand og den omkringboende befolknings

udsættelse for stoffet. Der er dog anvendt en konservativ model, og RAC vurderer derfor, at

resultatet vil kunne anvendes i en samfundsøkonomisk vurdering. RAC vurderer ligeledes, at

vurderingen af arbejdstagernes udsættelse kunne være mere specifik, men at usikkerheden ikke

påvirker resultatet af vurderingen nævneværdigt.

SEAC

har på trods af de ovennævnte usikkerheder entydigt kunnet konkludere, at ansøgeren har

påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der

følger af anvendelsen af stoffet. Konklusionen baserer sig på både vurdering af tabt indtjening for

virksomhederne (20 % af omkostningerne) og tab af arbejdspladser i et år (80 % af

omkostningerne), samt udfordringer i leverandørkæderne. SEAC konkluderede, at der ikke på

nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

gennemførlige for ansøgeren. SEAC konkluderede endvidere, at med undtagelse af anvendelse nr.

1, er de ansøgte anvendelser så bredt beskrevet, at der er usikkerhed, om der muligvis findes

alternativer, der er teknisk og økonomiske gennemførlige. SEAC anbefaler derfor, at ansøgeren i

en evt. revurderingsrapport skal forbedre beskrivelserne af de godkendte anvendelser eller levere

en mere detaljeret vurdering af alternativerne. SEAC har anbefalet en 4-årig frist for fornyet

vurdering for anvendelse nr. 5 og 6 og en 7-årig frist for fornyet vurdering for anvendelse nr. 1, 2

og 4.

På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, samt Kommissionens egen

vurdering, indsnævrede Kommissionen anvendelsesområdet ved at specificere nøgleegenskaber for

anvendelserne, hvilket fremgår af ovenstående beskrivelse. Kommissionen anbefaler endvidere, at der

gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 4 år for anvendelse nr. 5 og 6 fra vedtagel-

sesdatoen og 7 år for anvendelse nr. 1, 2 og 4 fra solnedgangsdatoen frem til den 21. september 2024.

Kommissionen har således forlænget fristen for anvendelse nr. 5 og 6 frem svarende til perioden på ca.

2,5 år fra solnedgangsdatoen til vedtagelsesdatoen. Kommissionen begrunder det med de mange krav i

godkendelsen. Godkendelsen gives under forudsætning af implementering af de risikohåndteringsfor-

anstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen. Derudover er der på basis af

RACs anbefalinger opstillet følgende krav for godkendelsen:

For anvendelse nr. 1 til 5 at:

- Ansøgeren udvikler specifikke eksponeringsscenarier for alle relevante processer herunder beskri-

velse af risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold på alle de virksomheder, hvor

anvendelsen finder sted. Scenarierne skal anvendes til at kontrollere arbejdstagernes udsættelse

og udledning til miljøet. Ligeledes skal det specificeres, hvilken nedsættelse i arbejdernes udsæt-

telse og udledning til miljøet, der opnås ved at indføre angivne risikohåndteringsforanstaltninger

og anvendelsesforhold. Udvælgelsen af risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold

skal følge retningslinjerne i Direktiv 2004/37/EC og skal dokumenteres behørigt. Eksponerings-

scenarierne skal gøres tilgængelig for "downstream"-brugere inden 3 måneder efter vedtagelsesda-

toen.

- Ansøgeren validerer og verificerer eksponeringsscenarierne inden 18 måneder fra vedtagelse af

godkendelsen. Til valideringen og verificeringen skal der anvendes målinger af udsættelse af ar-

bejdstagere og udledning til miljøet, samt analyse af og detaljeret beskrivelse af samtlige arbejds-

gange hos ansøgeren og samtlige "downstream"-brugere.

- Ansøgeren udarbejder en detaljeret guide for udvælgelse og anvendelse af risikohåndteringsforan-

staltninger tilgængelig for "downstream"-brugerne.

- Ansøgeren og "downstream"-brugere leverer alle indsamlede data og skriftligt materiale, som der

er krav om i godkendelsen til nationale myndigheder på forlangende.

- Ansøgeren og "downstream"-brugere indfører inden 6 måneder fra vedtagelsesdatoen årlige måle-

programmer til måling af arbejdstagernes udsættelse og udledning til miljøet. Resultaterne fra må-

leprogrammet skal sammen med den detaljerede beskrivelse af arbejdsgange bruges til regelmæs-

sigt at vurdere, om de anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er pas-

sende og effektive, og om der skal indføres foranstaltninger til yderligere at reducere udsættelse

for og udledning af chromtrioxid. Når udsættelsen og udledningerne er reduceret så meget, som

det er teknisk muligt, kan hyppigheden af måleprogrammet reduceres.

- "Downstream"-brugere rapporterer inden 12 måneder fra vedtagelsesdatoen til Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) om resultater af deres måleprogram og beskrivelser af deres arbejds-

gange.

- Ansøgeren gengiver alle indsamlede informationer i en evt. revurderingsrapport.

For anvendelse nr 4. og 5 endvidere at:

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

Ansøgeren og "downstream"-brugere nøje følger instruktioner for stoffets anvendelse ifm. spray

m.m., som er udarbejdet af RAC, og som er gengivet i Annexet til godkendelsen.

For anvendelse nr. 6 at:

- "Downstream"-brugere implementerer state-of-the-art teknologi, herunder lukkede systemer og

automatisering, hvis det er muligt. Hvis ikke det er muligt, skal der anvendes lokal udsugning.

Hvis ingen af delene anvendes, skal der være exceptionelle omstændigheder, der skal kunne doku-

menteres. Information om installation af lokalt udsugningsanlæg skal være tilgængelig for natio-

nale myndigheder. Ved brug af personlige værnemidler skal gældende standarder følges.

- Ansøgeren og "downstream"-brugere indfører inden 6 måneder fra vedtagelsesdatoen målepro-

grammer med årlige målinger af arbejdstagernes udsættelse og udledning til miljøet. Resultaterne

fra måleprogrammet skal sammen med den detaljerede beskrivelse af arbejdsgange bruges til re-

gelmæssigt at vurdere, om de anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold

er passende og effektive, og om der skal indføres foranstaltninger til yderligere at reducere udsæt-

telse og udledning af chromtrioxid. Når udsættelsen og udledningerne er reduceret så meget, som

teknisk muligt, kan hyppigheden af måleprogrammet reduceres.

- "Downstream"-brugere rapporterer inden 12 måneder fra vedtagelsesdatoen til Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) om resultater af deres måleprogram og beskrivelser af deres arbejds-

gange.

- Ansøgeren gengiver alle indsamlede informationer i en evt. revurderingsrapport.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt under REACH-forordningen har direkte retsvirkning

i Danmark og skal ikke implementeres i dansk ret. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer reguleres

ved bekendtgørelse nr. 1795 af 18/12/2015 med ændringer i bekendtgørelse 363 af 18/4/2016, be-

kendtgørelse nr. 655 af 31/05/2018 om grænseværdier for stoffer og materialer, samt ved de generelle

bestemmelser, der gælder for arbejdet med farlige stoffer og materialer, hvoraf nogle af bestemmel-

serne svarer til bestemmelser i kræftdirektivet. Bekendtgørelserne eksisterer sideløbende med betin-

gelserne for godkendelsen.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Godkendelsen pålægger dog

virksomhederne visse aktiviteter, der også er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1795 af 18/12/2015, om-

end ordlyden er lidt forskellig.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget.

Der er betydelig usikkerhed om de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis godkendel-

sen afvises. Der vurderes umiddelbart at være konsekvenser for danske virksomheder, der anvender

chromtrioxid i produktionen til fx forkromning af dele til vindmøller og pumper. I tilfælde af afslag

kan virksomhederne enten fortsætte produktionen uden for EU eller opnå godkendelse af en ny ansøg-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

ning. For nogle virksomheder forventes det at betyde lukning og produktionen vil forventeligt fort-

sætte i andre lande. Det Europæiske Kemikalieagentur skønner, at de samfundsøkonomiske konse-

kvenser for EU for forslaget samlet set udgør ca. 2 mia.

€

(svarende til ca. 15 mia. DKK) det første år,

og det varige tab skønnes til 400 mio.

€

(svarende til ca. 3 mia. DKK) årligt, såfremt virksomhederne

indstiller produktionen som følge af et afslag. På det grundlag skønnes med betydelig usikkerhed, at de

danske erhvervsøkonomiske konsekvenser varigt vil udgøre ca. 32 mio. DKK årligt. Det bemærkes, at

der i skønnet er forudsat fuld beskæftigelse. Covid-19-epidemiens konsekvenser for beskæftigelsen

øger usikkerheden om omkostningerne, som det første år kan stige til 160 mio. DKK, hvis de arbejds-

løse i gennemsnit er 1 år om at komme i beskæftigelse. Det er i skønnet forudsat, at der ikke er alterna-

tiver til brug af chromtrioxid for virksomhederne. Det varige tab er skønsmæssigt fordelt på baggrund

af BNP, og der korrigeres for, at Danmark ikke har en bilindustri. Dertil kommer, at virksomheder, der

aftager dele, som allerede er forkromede, ligeledes umiddelbart forventes at blive væsentligt berørt,

idet skønnet dog er forbundet med betydelig usikkerhed. Såfremt virksomhederne i stedet vil skulle

købe forkromede dele fra andre producenter, fx uden for EU, kan det medføre betydelige omkostnin-

ger i form af omstillingsomkostninger, dyrere og/eller dårligere produkter. Forbrugere kan risikere hø-

jere priser, eller at visse produkter ikke længere er tilgængelige.

Sundhedsgevinsten ved afvisning af forslaget vurderes at være op til 11 mio. kr. årligt. Sundhedsgevin-

sterne opnås på grund af færre dødsfald blandt medarbejdere og befolkningen bosat nær virksomhe-

derne.

I tilfælde af, at forslaget ikke vedtages, forventes en bedre beskyttelse af arbejdstagere både i Danmark

og i EU, da produktionen indstilles. Vedtages forslaget som fremsat eller med de danske krav om yder-

ligere risikohåndteringsforanstaltninger (se indstilling), vil det ikke ændre danske arbejdstageres ud-

sættelse for stoffet, da krav til danske virksomheder allerede sikrer en minimal udsættelse af arbejdsta-

gere for chromtrioxid. Det antages, at en vedtagelse af forslaget som fremsat eller med de danske krav

om yderligere risikohåndteringsforanstaltninger på EU niveau vil betyde, at arbejdstagere oplever et

bedre beskyttelsesniveau end i dag.

Det bemærkes, at den danske grænseværdi for chrom(VI)-forbindelser, herunder også chromtrioxid, i

arbejdsmiljøet har været under revurdering siden vedtagelsen i 2019, og Beskæftigelsesministeriet for-

venter, at grænseværdien pr. 1. juli 2020 skærpes til 1 µg/m

Høring

Det tidligere forslag har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget i februar 2019, men sendes i

fornyet høring. Nedenstående kommentarer stammer fra høringen i 2019.

DI opfordrer til, at der gives en godkendelse, således at de danske produktionsvirksomheder sikres sta-

bile leverancer af chromtrioxid, indtil der er udviklet mindre farlige alternativer, og at der derfor gives

så lang en godkendelse som muligt. De bemærker endvidere, at det er uhåndterligt for virksomhe-

derne, hvis der stilles krav om overholdelse af en grænseværdi på 0,5 µg Cr(VI)/m

, som svarer til 1/10

af den netop vedtagne fælles europæiske grænseværdi, samt at hvis der stilles navngivne specifikke

krav til foranstaltninger på arbejdspladserne, vil det kunne fastlåse beskyttelsesniveauet og herved

hindre virksomhedernes kreativitet i udvikling af nye løsninger. Endelig anfører DI, at krav om en hur-

tig udfasning vil betyde, at forkromning vil flytte ud af Danmark og EU, og at det for visse brancher

kan betyde udflytning af hele produktionen, idet videreforarbejdning af forkromede emner skal ske

umiddelbart efter forkromningen.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

a.h. nichro Haardchrom A/S anbefaler stærkt, at Danmark stemmer for Kommissionens forslag til

godkendelse. De anfører, at virksomheden producerer uden udledning af processpildevand, at indhol-

det af chrom i afkastet er mindre end 10 % af grænseværdien, og at koncentrationen i produktionsloka-

lerne er halvt så stor som grænseværdien. De er derfor uforstående over for regeringens holdning, om

at de af Kommissionen foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger ikke skulle være tilstrækkelige til

sikring af arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Endelig bemærker virksomheden, at

den bliver nødt til at lukke, hvis der ikke gives en godkendelse, idet det for nærværende ikke er muligt

at finde tekniske alternativer til hårdforkromning.

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter ikke forslaget i den nuværende form, men finder, at der bør

stilles skærpede krav til forebyggende foranstaltninger, herunder substitution, indkapsling, effektivt

processug og effektive personlige værnemidler. Ligeledes anbefaler de, at en eventuel godkendelse føl-

ges op i Danmark af de stærkest mulige krav til forebyggelse, herunder krav om anmeldelse til Arbejds-

tilsynet, udarbejdelse af arbejdsplan, arbejdsmiljøfaglig uddannelse, kontrolmålinger og løbende kon-

trol fra Arbejdstilsynet.

Det Økologiske Råd finder, at risikoen for arbejdstagere skal reduceres væsentligt ved at stille skær-

pede krav til substitution, indkapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler, og at

anvendelser som primært har æstetiske formål bør udfases hurtigt. Generelt foreslår Det Økologiske

Råd, at godkendelsesperioderne afkortes.

Sagen har været i fornyet skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget i april 2020.

Fagbevægelsens hovedorganisation finder, at forslaget skal ændres, så risikoen for arbejdstagerne re-

duceres væsentligt, og at der tages hensyn til EU-domstolens afgørelse i forhold til forslagets betragt-

ninger. Fagbevægelsens hovedorganisation mener, at der herudover bør etableres kontrolforanstalt-

ninger, som sikrer at den foreslåede tilladte mængde på 17.000 tons ikke overskrides. Fagbevægelsens

hovedorganisation anbefaler endvidere, at en eventuel godkendelse af Kommissionens forslag følges

op i Danmark af de stærkest mulige krav til forebyggelse, herunder krav om anmeldelse til Arbejdstil-

synet, udarbejdelse af arbejdsplan, arbejdsmiljøfaglig uddannelse, kontrolmålinger og løbende kontrol

fra Arbejdstilsynet.

Det skal hertil bemærker, at tilsyns- og kontrolforanstaltninger fastsættes nationalt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et mindre antal medlemsstater udtrykte i 2019 forbehold over for ansøgningen. Forslaget blev vedta-

get med kvalificeret flertal i 2019 og det forventes, at der vil være et flertal af medlemsstater, som vil

støtte forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget

på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,

hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anven-

delse være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje

eventuelle risici for mennesker og miljø.

Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle

krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.

Regeringen forventer, at de pålagte krav i forslaget vil føre til en reduktion af arbejdstagernes risiko i

EU. Imidlertid er risikoen for udvikling af lungekræft for medarbejdere, der arbejder direkte med

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 665: Notat om komitésag vedr. forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandlinger (ansøgning fra Tyskland)

chromtrioxid, stadig uacceptabelt høj. Samtidigt vurderes det, at de krav, der stilles i godkendelsen

ikke er på niveau med de krav, der stilles i Danmark.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen, som mindst sva-

rer til de danske arbejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne i for-

hold til øvrige europæiske virksomheder omfattet af nærværende godkendelse.

Det bemærkes, at den gældende grænseværdi i EU fra 17. januar 2020 er 10 µg/m

, og at den fra 17.

januar 2025 skærpes til 5 µg/m

. Der er i januar 2020 truffet beslutning om, at den danske grænse-

værdi den 1. juli 2020 sænkes fra 5 til 1 µg/m

og at den efter 4 år sænkes yderligere til 0,25 µg/m

medmindre der viser sig at være tekniske, økonomiske eller kontroltekniske hensyn, der gør, at det

ikke er muligt og at der i forslaget ikke stilles krav om overholdelse af en grænseværdi på 0,5 µg

Cr(VI)/m

I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen i en betragtning beskrevet de krite-

rier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske egnethed af

alternativer i den konkrete sag. Disse kriterier bygger på den argumentation, som Kommissionens har

anvendt i deres appel af dommen i sagen om de to blychromatpigmenter (T-837/16). Det vurderes, at

Kommissionens betragtning kan skabe en uønsket præcedens for fremtidige godkendelser, idet Kom-

missionen anlægger en meget snæver fortolkning af, hvorvidt alternativer er egnede. Denne fortolkning

vurderes hverken at leve op til hensigterne med REACH-forordningen eller at leve op til dommen. Re-

geringen er således principielt uenig med Kommissionens betragtning i forslaget. I den konkrete ansøg-

ning vurderes der dog ikke at være egnede alternativer til de konkrete anvendelser. Regeringen anser

derfor Kommissionens implementering af retssagens elementer for tilstrækkelig i det konkrete forslag,

men lægger stor vægt på, at betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16) enten bliver slet-

tet eller revideret i betydelig grad.

Regeringen agter på den baggrund at lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen,

som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Det kan gøres ved, at der for flere arbejdsprocesser

med risiko for udsættelse for chromtrioxid og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav til indkaps-

ling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler. Regeringen vil ikke kunne støtte forsla-

gene, medmindre disse krav imødekommes. Regeringen lægger endvidere stor vægt på, at betragtningen

om konsekvenserne af dommen (T-837/16) enten bliver slettet eller revideret i betydelig grad.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.