Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 666
Offentligt
2195370_0001.png
NOTAT
Orienteringsnotat til Transportudvalget
Dato 19. maj 2020
J. nr. 2020-1032
Orientering om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-
Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra
lastbiler og busser
Nyt notat.
1. Baggrund
Folketingets Transportudvalget orienteres hermed om, at der på nuværende
tidspunkt pågår forhandlinger i FN-regi i en uformel arbejdsgruppe med titlen
Awareness of Vulnerable Road Users proximity in low speed manoeuvres
(VRU-Proxi) om fastsættelse af krav og regler om direkte udsyn fra lastbiler og
busser.
I Danmark har der igennem en årrække været fokus på højresvingsulykker
(især dem, hvor en højresvingende lastbil forårsager en ulykke med en cyklist
eller gående), idet der færdes et relativt højt antal af bløde trafikanter på de
danske veje, især i de større byer. Undersøgelser har peget på, at krav om et
forbedret direkte udsyn fra lastbilers førerhuse kan være en effektiv metode til
at modvirke højresvingsulykker.
Det følger af EU-forordning nr. 2144/2019
1
om generelle sikkerhedskrav ved
typegodkendelse af et motorkøretøj mv., at Europa-Kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedtager bestemmelser om ensartede procedurer og
tekniske specifikationer for blandt andet typegodkendelse af køretøjer for så
vidt angår kravene til direkte udsyn fra lastbiler og busser.
I EU-regulering indføres køretøjstekniske krav blandt andet på baggrund af
FN/UNECE-regulativer. Det er derfor forventningen, at arbejdet i FN-arbejds-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019
om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt sy-
stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt
angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde tra-
fikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kom-
missionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010,
(EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr.
1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr.
65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr.
1230/2012 og (EU) 2015/166.
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 666: Notat om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra lastbiler og busser
2195370_0002.png
Side 2/5
gruppen om direkte udsyn senere bliver vedtaget som EU-regulering under for-
ordning nr. 2144/2019
1
med virkning for nye typer af lastbiler og busser fra 7.
januar 2026 og med virkning for alle nyregistrerede lastbiler og busser fra 7. ja-
nuar 2029.
Når en sådan EU-regulering om direkte udsyn foreligger, vil den blive forelagt
for Folketingets Europaudvalg.
Arbejdsgruppen VRU-Proxi refererer til den permanente arbejdsgruppe
Wor-
king Party on General Safety Provisions
(GRSG) under UNECE WP.29, som
beskæftiger sig med udvikling af FN-regulering om generel sikkerhed for køre-
tøjer.
2. UNECE-regulering af det køretøjstekniske område
Regulering af det køretøjstekniske område under FN (UNECE) har grundlag i
FN/ECE’s overenskomst af 1958, som fastsætter en ramme for udarbejdelse af
tekniske regulativer for køretøjer, udstyr og komponenter til disse, og i over-
enskomst af 1998 vedrørende etablering af globale tekniske regulativer for hjul-
køretøjer samt for udstyr og komponenter, som kan monteres på sådanne køre-
tøjer.
I praksis er tekniske krav til køretøjer fastsat i form af 152 ECE-regulativer og
20 globale tekniske regulativer.
3. Formål og indhold
Den uformelle arbejdsgruppe VRU-Proxi skal udvikle et (eller flere) udkast til
UNECE-regulering, der vil forbedre førerens evne til at opdage bløde trafikan-
ter. Gruppen skal overveje:
a) Godkendelse af køretøjer med hensyn til køretøjsførerens direkte ud-
syn.
b) Godkendelse af systemer til detektion af bløde trafikanter og installa-
tion af sådanne systemer på køretøjerne.
c) Godkendelse af enheder til indirekte udsyn og deres installation på kø-
retøjerne.
Gruppen skal fokusere på køretøjer i kategori M (personbiler og busser) og N
(vare- og lastbiler) og skal også overveje relevansen af at inddrage køretøjer i
kategori O (påhængsvogne). Den skal primært fokusere på manøvrer med lav
hastighed, i enhver retning, baseret på ulykkesdata, og den skal ikke overveje
krav om indgribende systemer, så som systemer, der griber ind i bremsesyste-
met eller styresystemet.
Målet med hensyn til arbejdet med direkte udsyn er, at gruppen skal fremlægge
et forslag til ECE-regulativ i forbindelse med 120. samling af GRSG (Party on
General Safety Provisions) i april 2021 med henblik på vedtagelse i FN-regi.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 666: Notat om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra lastbiler og busser
2195370_0003.png
Side 3/5
Det kan endvidere supplerende bemærkes, at Danmark i forbindelse med sene-
ste ændring af forordning nr. 1230/2012
2
om typegodkendelse af motorkøretø-
jers masse og dimensioner uden held foreslog, at en metode til evaluering af di-
rekte udsyn fra lastbiler, Direct Vision Standard (DVS), som er udarbejdet af
Transport for London, skulle gøres generelt gældende for lastbiler i EU.
Ved evaluering af det direkte udsyn i henhold til London Direct Vision Stan-
dard (DVS) fastsættes først
det ”rum” rundt om lastbilens førerhus, hvor det er
ønskeligt, at lastbilens fører har direkte udsyn til bløde trafikanter. Derefter be-
regnes, hvor stor en del af dette rum som føreren faktisk kan se.
Resultatet af beregningerne er et ”udsynsvolumen” og alt
efter, hvor stort det
beregnede volumen er, opnår lastbilen en klassificering inddelt i fem stjerner,
hvor fem er den højeste klassificering og nul er den laveste.
Europa-Kommissionen gjorde i forbindelse med Danmarks opfordring op-
mærksom på, at Kommissionen selv arbejdede på en regulering af direkte ud-
syn. Som beskrevet ovenfor i afsnit 1 kan en sådan regulering f.eks. indføres
med baggrund i FN/UNECE-regulativer.
Europa-Kommissionen har som kontraherende part under UNECE fået tilslut-
ning til, at UNECE arbejder på et ECE-regulativ, som fastsætter en målemetode
og mindstekrav til udsynet fra lastbilers og bussers førerhuse.
4. Gældende dansk ret
Færdselslovens
3
§ 68, stk. 1, bemyndiger transportministeren til at kunne fast-
sætte nærmere regler om blandt andet krav til køretøjers indretning og udstyr
mv. Regler vedrørende krav til køretøjers indretning og udstyr er blandt andet
fastsat i udstyrsbekendtgørelsen
4
og i Detailforskrifter for køretøjer
5
.
Udstyrsbekendtgørelsen stiller krav om, at føreren har det fornødne udsyn
fremad og til siderne, men der fastsættes ikke mere detaljerede krav.
Det fremgår af endvidere af Detailforskrifter for køretøjer i Bilag 1, at:
forordning (EU) Nr. 1230/2012 af 12. december 2012 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så
vidt angår krav til typegodkendelse for masse og dimensioner for motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/46/EF, med senere ændringer.
3
Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, med senere æn-
dringer.
4
Bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v.,
med senere ændringer.
5
Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr udstedes
med jævne mellemrum. Tidligere versioner
tilbage til 1977
udgør godkendelses-
grundlaget for køretøjer registreret de pågældende tidspunkter og ophæves derfor
ikke. Seneste udgave af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indret-
ning og udstyr er bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, med senere ændrin-
ger.
2
Kommissionens
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 666: Notat om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra lastbiler og busser
2195370_0004.png
Side 4/5
Motordrevet køretøj skal være således indrettet, at der fra førerpladsen
er fornødent, direkte udsyn fremad og til siderne.
Motordrevet køretøj skal være forsynet med anordninger til renholdelse
af eventuel forrude.
Der må ikke i førerens direkte synsfelt fremad og til siderne være an-
bragt genstande, der reducerer udsynet unødigt.
Detailforskrifter for køretøjer fastsætter dog ikke yderligere detaljerede krav til
førerens udsyn.
Derudover er direkte udsyn fra lastbiler og busser ikke omfattet af EU-regule-
ring på nuværende tidspunkt.
5. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det arbejde, der udføres i den uformelle FN-arbejdsgruppe, har ikke direkte
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Gruppens arbejde skal først accepteres til fremlæggelse på UNECE WP.29, og
efterfølgende skal Europa-Kommissionen tiltræde gruppens forslag til regule-
ring på EU’s vegne.
Europa-Kommissionen forventes senere at indarbejde
denne i EU-regulering. Det er forventningen, at dette vil ske, men den endelige
vurdering af danske lovgivningsmæssige konsekvenser bør først ske, når EU-
reguleringen fremsættes til vedtagelse.
Økonomiske konsekvenser
Arbejdet i FN-arbejdsgruppen forventes ikke umiddelbart at få direkte statsfi-
nansielle konsekvenser, og det vurderes at kunne nedbringe antallet af dræbte
og tilskadekomne i trafikken med deraf følgende positive samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Det nuværende forslag til direkte udsyn vurderes ikke at få væsentlige er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder. Det må dog forven-
tes, at de økonomiske konsekvenser for bilproducenterne, som alle har hjemme
i øvrige EU-lande, vil få afsmittende virkning på priserne på lastbiler og busser
og dermed også en mindre afsmittende påvirkning af det danske transporter-
hverv.
6. Forhandlingssituationen
Arbejdet med direkte udsyn i FN-underarbejdsgruppen VRU-Proxi har været i
gang over længere tid, og gruppen blev nedsat i marts 2017. Danmark har del-
taget i de to seneste møder i arbejdsgruppen. Der er enighed i arbejdsgruppen
om, at evaluering af opfyldelse af krav til udsynet fra lastbiler og busser skal ske
efter samme metode som efter London Direct Vision Standard (DVS). Der er
desuden enighed om, at der fastsættes en alternativ metode til fysisk opmåling
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 666: Notat om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra lastbiler og busser
2195370_0005.png
Side 5/5
af udsynet, som i tvivlstilfælde kan anvendes til verificering af metoden efter
London Direct Vision Standard (DVS). Der er dog fortsat ikke enighed om
mindstekravet til udsyn fra køretøjerne.
Forhandlingerne foregår med deltagelse af Europa-Kommissionen og enkelte
kontraherende parter på den ene side af bordet og bilindustrien samt bilindu-
striens komponentleverandører på den anden side.
Forhandlingerne om bedre udsyn kompliceres generelt af, at kravene vurderes
at kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for lastbilsproducenterne og
muligvis også mindre konsekvenser for busproducenterne.
Det næste møde forventes afholdt i maj 2020.
7. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på, at der arbejdes for forbedret beskyttelse af bløde
trafikanter og støtter arbejdsgruppens overordnede formål.
Regeringen finder det positivt, at den metode til evaluering af det direkte udsyn
fra lastbiler, som er udviklet til brug i London, lægges til grund for arbejdsgrup-
pens forslag til FN-regulering af området.
Regeringen finder det positivt, at et kommende ECE-regulativ om direkte ud-
syn fra lastbiler og busser forventes på sigt at blive optaget i EU-regulering, og
at det dermed også vil få virkning for lastbiler og busser, som kører ind i Dan-
mark fra andre lande.
Regeringen finder det desuden positivt, at optagelse af et kommende ECE-re-
gulativ følger de almindelige processer i EU og ECE, så der sikres parlamenta-
risk kontrol med den regulering, som vedtages.
Regeringen lægger vægt på, at
krav til udsyn fra lastbiler skal være teknisk gen-
nemførlige uden at have betydelige negative konsekvenser for transportsekto-
rens miljøpåvirkning, førerens arbejdsmiljø, etc. Endvidere bør målemetoder
til måling af direkte udsyn blive teknisk gennemførlige og give præcise resulta-
ter, som kan kontrolleres og verificeres af myndigheder eller af andre målelabo-
ratorier. Regeringen har samtidig fokus på, at målemetoder til måling af di-
rekte udsyn ikke medfører unødige økonomiske belastninger af de involverede
parter, f.eks. øgede produktionsomkostninger, øgede bilpriser eller øgede vedli-
geholdelsesomkostninger.
Regeringen vil arbejde for, at der opnås bedst mulige udsyn fra lastbiler og bus-
ser, samt at kravene vil basere sig på principperne fra London Direct Vision
Standard (DVS), idet det dog også samtidig holdes for øje, at der kan være be-
hov for på visse områder at tilpasse kravene i denne model.