Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 680
Offentligt
2199897_0001.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Baggrundsnotat
Konsekvenser af en ”Ja
tak”-ordning til reklamer
Problemstilling og sammenfatning
Erhvervsministerens er ifølge et svar til Folketinget fra december 2019 ved at se på muligheden for
at erstatte den nuværende
”Nej
tak”
til reklamer ordning med en ”Ja tak”-ordning.
En sådan er
tidligere blevet vurderet til at være i strid med EU-reglerne om fri bevægelighed, men ministeriet
vil nu undersøge, om miljøgarantien kan bruges som hjemmel til at indføre en ja-tak ordning.
Tilbudsaviser og andre trykte reklamer er, trods udviklingen, stadig populære hos forbrugerne og
de er derfor vigtige for konkurrencen og for virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed.
En ”Ja
tak”-ordning
vil gøre det vanskeligere for nye virksomheder at komme ind på markedet. Den vil
gøre omdeling af øvrige tryksager dyrere. Højere omkostninger til omdeling vil særligt ramme de
mindre virksomheder ligesom det vil påvirke ugeaviser, aftenskolekataloger, kirkeblade, valgmate-
riale m.v. Det er ikke alle ugeaviser, der har økonomi til at betale for en dyrere distribution. Det vil
påvirke lokalområdet.
Dansk Erhverv mener, at den eksisterende
”Nej tak”-ordning
er velfungerende og at
”Nej
tak+”-
ordningen reelt virker som en
”Ja tak”-ordning. ”Nej
tak+”-ordningen indebærer at forbrugerne
kun får reklamer fra virksomheder, de selv har bedt om. 99 pct. af danskerne kender til
”Nej tak”-
ordningerne
1
og hele 51 pct.
af de danske husstande har allerede meldt sig til ”Nej tak” eller ”Nej
tak+”.
Det må derfor være rimeligt at antage, at de der ikke ønsker at modtage reklamer, allerede
har sagt nej tak.
Dansk Erhverv mener også, at fordelene for miljøet ikke vil være så store, som forslagsstillerne
håber. Antallet af tryksager er faldet markant de senere år og de tilbageværende trykkes på bære-
dygtigt papir og bliver genanvendt.
En ”Ja tak”-ordning
vil flytte reklamer til andre trykte medier,
fordi trykte reklamer virker. Andre vil flytte til TV eller online til Google og Facebook. Sidstnævnte
står i dag for 80 pct. af alle online reklamer og de vil blive styrket yderligere af en
”Ja
tak”-ordning.
Ifølge reklameforbrugsundersøgelsen udgjorde online annoncer 58 pct. af det samlede annonce-
marked i 2019. Online reklamer har også en CO2 belastning, da datacentrene bruger meget strøm.
Centrale argumenter
Nærværende notat præsenterer og uddyber konsekvenserne af en
”Ja tak”-ordning,
bl.a.:
•
•
•
•
En ”Ja tak”-ordning
vil indskrænke virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed.
En ”Ja tak”-ordning
er i et indgreb i den fri bevægelighed
og i strid med EU’s indre marked.
En ”Ja tak”-ordning
vil gøre det vanskeligt for nye spillere at komme ind på markedet.
En ”Ja tak”-ordning
vil få utilsigtede bivirkninger for lokalaviser, aftenskoler, omdeling af
kirkeblade, valgmateriale m.v., fordi den vil føre til markant dyrere distribution.
1
Norstat for Dansk Erhverv, februar 2020.
HHY/MLV
2020
Side 1/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0002.png
DANSK ERHVERV
•
•
•
•
•
•
•
•
•
’En ”Ja tak”-ordning
vil styrke virksomheder som Google og Facebook yderligere. De står i
dag for 80 pct. af alle online reklamer.
Forbrugerne læser og bruger aktivt tilbudsaviserne til at finde de bedste tilbud. Det styrker
konkurrencen og giver forbrugerne lavere priser.
En bedre ordning eksisterer i realiteten allerede. Med
”Nej tak”+ kan forbrugerne selv vælge
præcist hvilke tilbudsaviser de ønsker at modtage. Det har mange allerede gjort.
Tilbudsaviser og tryksager er afgørende for mange lokale virksomheders overlevelse
En ”Ja tak”-ordning
vil få begrænset miljøeffekt. Antallet af tilbudsaviser er næsten halveret
siden 2010 og det må antages, at dem der får tilbudsaviserne, ønsker at få dem. De trykkes
på bæredygtigt papir som genanvendes. Nogen reklamer vil flytte til andre trykte publika-
tioner og nogen vil flytte online, som også har en klimapåvirkning.
En ”Ja tak”-ordning
favoriserer nogle reklameformer frem for andre.
Forbrugerne er glade for tilbudsaviserne og bruger dem aktivt. De læses også af dem, der
siger nej-tak.
Undersøgelser viser, at tilbudsavisen er den reklameform forbrugerne bliver mindst irrite-
rede over.
En
”Ja
tak”-ordning vil koste danske arbejdspladser hos trykkerier, layout’ere og de over
10.000 uddelere.
Indskrænkning i virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed
En
”Ja
tak”-ordning vil indskrænke virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed
I Danmark lever vi i en markedsøkonomi, der forudsætter at erhvervsdrivende kommercielt kan
oplyse om de varer, tjenesteydelser mv., de udbyder. En
”Ja
tak”-ordning vil indskrænke denne
kommercielle ytringsfrihed, og gøre det svært for nye virksomheder at komme ind på markedet.
Der er ikke andre reklameformer, som er lige så effektive. Alternative kanaler som TV-reklamer
eller optimerede online reklamer er ofte dyrere, hvilket særligt udfordrer mindre virksomheder.
En ”Ja tak”-ordning
er i strid med EU-rettens krav om fri bevægelighed
I 2012 var Erhvervs- og Vækstministeriet i kontakt med EU-Kommissionen om mulighederne for
at indføre en
”Ja tak”-ordning.
EU-Kommissionen konkluderede her, at det ville være i strid med
EU-retten, da
en ”Ja tak”-ordning
ville begrænse udenlandske virksomheders i at reklamere over-
for danske forbrugere. Konklusionen vil gengivet i en nyhed fra daværende erhvervs- og vækstmi-
nister Ole Sohn
2
. En ”Ja tak”-ordning
vil ikke alene indebære en teknisk handelshindring for uden-
landske virksomheder men også for nye virksomheder, de danske forbrugere ikke kender i forvejen.
2
https://em.dk/nyhedsarkiv/2012/maj/regeringen-aendrer-vilkaarene-for-trykte-reklamer/
2/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0003.png
DANSK ERHVERV
”Nej
tak”-ordningen
”Nej
tak”-ordningen fungerer effektivt
Med
”Nej tak”-ordningen
blev Danmark et foregangsland, hvor man nu i flere år har kunnet melde
sig fra at modtage reklamer. Langt størstedelen af danskerne er bekendt med den
–
hele 99 pct. af
danskerne kendte til ordningen i 2020
3
. Siden ordningens begyndelse er det kun blevet nemmere
at tilmelde sig den. I dag
kan man tilmelde sig ”Nej Tak” i løbet af ganske få minutter, og mærket
skal aldrig fornyes. Dette til trods for at danskerne ikke modtager mange tilbudsaviser i en euro-
pæisk kontekst (figur 1.1). En ny befolkningsundersøgelse fra februar 2020 viser, at langt største-
delen af de danskere, der hverken har tilmeldt sig ”Nej tak” eller ”Nej tak+”,
sætter pris på at mod-
tage husstandsomdelte reklamer (figur 1.2). Det er først og fremmest den yngste befolkningsgruppe
(u. 30 år), der ikke ønsker at modtage reklamer, selvom de ikke har tilmeldt sig ”Nej Tak”.
Figur
1.1:
Gennemsnitligt antal tilbudsaviser per husstand per uge, 2018
35
30
25
20
15
10
5
0
31
29
19
18
17
16
16
16
16
14
8
5
5
4
4
Kilde:
European Letterbox Marketing Association, 2019
3
Norstat for Dansk Erhverv, februar 2020.
3/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0004.png
DANSK ERHVERV
Figur
1.2:
Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din husstand?
(per-
soner der hverken har
tilmeldt sig ”Nej tak” eller ”Nej tak+”)
9%
23%
68%
Jeg/vi sætter pris på at
modtage reklamer og vil
ikke undvære dem
Jeg/vi vil helst undvære
at modtage reklamer,
selvom vi ikke har et
”Nej tak” eller ”Nej
tak+” til reklamer i dag
Kilde:
Norstat for Dansk Erhverv, februar 2020
Anm:
n = 409
”Nej tak+” er en bedre ordning end en ”Ja
tak”-ordning
På trods af at tilbudsaviser på ingen måde er et unikt dansk fænomen, kan danskerne som det indtil
videre eneste folk i Europa bestemme præcis hvilke reklamer de vil modtage og hvilke ikke. Det
foregår nemt og effektivt på internettet. Det har en tredjedel af de danskere der modtager tilbuds-
aviser allerede valgt at gøre via ”Nej Tak+”-ordningen.
Disse danskere modtager dermed hverken
flere eller færre tilbudsaviser end de ønsker. Dermed er den nuværende ordning langt mere fleksi-
bel end en eventuel rigid ”Ja Tak”-ordning,
hvor man enten skal modtage alle eller ingen adresse-
løse forsendelser.
Negativ effekt på den lokale nyhedsformidling
En ”Ja tak”-ordning
vil gøre distribution dyrere og skade de lokale aviser
Eftersom FK Distribution står for uddelingen af mange af de lokale nyhedsaviser vil en ”Ja tak”-
ordning også svække distributionsnettet for disse aktører markant. En dyrere eller helt manglende
udbringning vil betyde døden for flere af de aviser der dækker lokalt stof. Det vil svække det lokale
demokrati og den lokale nyhedsformidling
–
stik imod Kulturministerens intentioner om at styrke
den lokale nyhedsformidling
4
. Højere omkostninger til omdeling af tryksager vil også ramme ud-
delinger af andet materiale, herunder aftenskolekataloger, valgmateriale, kirkeblade, ejendoms-
mæglere, materiale fra foreninger og kampagner i samarbejde med velgørende foreninger.
4
https://www.berlingske.dk/politik/kulturminister-public-service-skal-vaere-foerende-paa-nettet
4/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0005.png
DANSK ERHVERV
Tilbudsaviser og tryksager er vigtige for lokalsamfundet og nye virksomheder
Tilbudsavisen er afgørende for lokalsamfundet
Tilbudsaviser og reklametryksager er afgørende for at sikre tilstrækkelig omsætning i de små og
mellemstore butikker uden for de store byer. Det gælder dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker,
restauranter, pizzeriaer, ejendomsmæglere m.v. I landdistrikterne benytter befolkningen sig i langt
højere grad af tilbudsaviser end i de større byer, og der er en markant lavere andel af husstande på
”Nej Tak”-ordningen.
Hvis tryksagerne forsvandt som følge af højere prissætning for distribution
grundet ”Ja Tak”-ordningen,
ville de få sværere ved at nå ud til deres kunder. Det vil medføre min-
dre omsætning og gøre det mindre rentabelt at drive butik i landdistrikterne. Konsekvensen vil
være, at flere lokale butikker lukker til skade for udviklingen i landdistrikterne.
En ”Ja tak”-ordning
vil gå ud over små og nye virksomheder.
Mindre virksomheder har typisk ikke samme ressourcer til at udkomme digitalt og optimere deres
digitale indsatser som de store.
Med en ”Ja tak”-ordning
vil man gøre det vanskeligt for alle de små,
erhvervsdrivende, som forsøger at kommunikere i et bestemt område ved at uddele flyers, brochu-
rer, menukort mv.
–
ofte i forbindelse med nyetablering, ændringer eller særligt gode tilbud. Det
vil i praksis gøre det meget vanskeligt for disse erhvervsdrivende
–
f.eks. frisører, håndværkere og
pizzarier
–
at etablere sig på markedet. Hvis
man indfører en ”Ja tak”-ordning,
vil man fratage de
små erhvervsdrivende muligheden for på en effektiv og billig måde at ramme præcist i de områder,
de ønsker.
5/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0006.png
DANSK ERHVERV
Miljø og klima
Antallet af tilbudsaviser halveret siden 2010
Da der har været et udbredt kendskab til
”Nej
tak”-ordningen er det rimeligt at antage, at den andel
reklamer, der fortsat udsendes, er værdsat af forbrugerne. I 2011 modtog de danske husstande i
gennemsnit ca. 60 kilo tryksager om året. Dette er i 2019 faldet til ca. 33 kilo per husstand, der
stadig modtager tilbudsaviser
5
. Med andre ord er markedet i gang med at regulere sig selv til en
verden med langt færre tilbudsaviser. De resterende tilbudsaviser er til gengæld blevet grønnere.
Figur 2:
Udviklingen i markedet for tryksager i Danmark
3500
3000
2500
2974
2826
2591
2449
2249
2132
2029
1970
1618
1500
1000
500
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1433
Mio. stk.
5
2000
Kilde:
2010-2017: IRM
–
Reklameforbrugsundersøgelsen og 2018-2019: FK Distribution A/S
FK Distribution, 2020
6/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0007.png
DANSK ERHVERV
Papiret til tilbudsaviser kommer fra bæredygtigt skovbrug
Papiret der går til tilbudsaviserne kommer i høj grad fra udtynding af bæredygtigt skovbrug i Sve-
rige og Finland. I den svenske skovdrift plantes der eksempelvis tre træer for hvert to der fældes.
Langt størstedelen af papiret er dermed fra PEFC eller FSC-certificeret skov, der stiller krav til gen-
plantning af træer, biodiversitet, m.m. Stort set samtlige trykkerier med produktion af tilbudsaviser
i Danmark bærer Svanemærket, mens de udenlandske trykkerier, der i nogen tilfælde bruges, bærer
tilsvarende europæiske certificeringer
6
. Derudover er den gennemsnitlige vægt, og dermed ressour-
ceforbruget, per tryksag faldet med ca. 25 procent de sidste 9 år, og fortsætter ned.
Figur 3:
Gennemsnitlig vægt pr. tryksag i gram
65
59,6
60
55
50
45
40
35
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
48,8
49,8
47,6
47,3
48,1
46,3
44,6
59,5
57,9
Kilde:
FK Distribution
Tryksager genbruges i høj grad
Samtidig er det vigtigt at understrege, at de brugte reklametryksager ikke går til spilde, men der-
imod indgår som råvarer i nye produktcyklus. Langt det meste anvendes til genbrug og indgår der-
efter i en livscyklus, hvor materialet genbruges op til syv gange til fx køkkenrulle, æggebakker og
anden emballage. De brugte tilbudsaviser er en efterspurgt ressource og en stor indtægtskilde for
de kommuner, der har prioriteret indsamlingen. Ifølge Eurostat blev 88,5% af alt indleveret papir-
affald i Danmark genanvendt i 2017
7
.
Uklare miljøfordele ved online tilbudssøgning
Der findes ingen entydige og tidssvarende analyser af, hvor stor CO
2
-udledningen er ved at læse
tilbudsaviser på internettet. Man ved dog, at brugen af computere og især de servere, der lagrer
data, bruger meget strøm og udgør en voksende del af verdens samledes CO
2
-udledning.
6
7
DR, 13-01-2020
Eurostat 2019
7/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0008.png
DANSK ERHVERV
Ulemper ved digital tilbudssøgning
Digital markedsføring domineres af udenlandske aktører
Afskaffes tilbudsavisen vil det reelt tvinge virksomheder til at bruge digitale løsninger. Her er to
udenlandske aktører
–
Facebook og Google
–
altdominerende, og står for omkring 80 procent af
værdien af al digital markedsføring i Danmark. Sammenlignet med det totale marked for annonce-
ring udgjorde Facebook og Google 11,5 procent af markedet i 2010, mod ca. 35 procent i dag
8
. En
”Ja tak”-ordning
vil accelerere denne udvikling markant.
En svækket tilbudsavis vil medføre færre tilbud
Det er langt fra en selvfølge, at de mange tilbud fortsat vil være tilgængelige, hvis der indføres en
”Ja
tak”-ordning. En sådan ordning vil medføre en betydelig reduktion i antallet af tilbudsaviser og
dermed også en stor reduktion af antallet af tilbud, fordi de ikke vil have samme evne til at trække
forbrugerne ned i butikken. Radio- og TV-reklamer har en yderst begrænset kapacitet til at formidle
tilbud og er dyre løsninger. Hvis effekten med at tiltrække kunder som følge af tilbudsavisen redu-
ceres, forsvinder motivationen til overhovedet at fremsætte en bred vifte af tilbud, som tilfældet er
nu. Tilbudsmængden vil falde, og priserne vil stige. Grundlaget, dvs. de priser, som danner ud-
gangspunkt for tilbudssøgning på internettet, falder dermed også bort.
Tab af arbejdspladser
En ”Ja
tak”
ordning vil koste arbejdspladser
En ”Ja tak”-ordning
forventes at ville udløse et fald i omsætningen for adresseløse reklametryksa-
ger, der vil medføre at distribution ikke længere vil være rentabel. Det vil betyde en nedgang i be-
skæftigelsen hos trykkerierne og i dansk grafisk industri, med risiko for flere virksomhedslukninger
til følge. Desuden vil reduktionen ramme de involverede leverandører, reklamebureauer og distri-
butører, hvilket vil medføre tab af yderligere arbejdspladser. Ligeledes vil det betyde tab af de godt
10.000 fritidsjob for unge under 18 år, som i dag deler reklamerne ud. Dette vil være i stik modsæt-
ning til Beskæftigelsesministerens ambitioner om at få flere unge til at prøve kræfter med et fritids-
job
9
.
8
9
Reklameforbrugsundersøgelsen 2019 & Slots- og Kulturstyrelsen 2018
https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/11/beskaeftigelsesministeren-arbejder-paa-at-faa-flere-unge-i-fritidsjob/
8/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0009.png
DANSK ERHVERV
Effekten af tilbudsaviser er høj og forbrugerne er glade for dem
Tilbudsaviser er forbrugernes foretrukne kanal til at finde tilbud
Tilbudsaviser er ubetinget forbrugernes foretrukne kanal til at finde priser og tilbud på dagligvarer
og 66 pct. af de der i dag modtager tilbudsaviser vil nødigt undvære dem
10
. Cirka 71 pct. af dan-
skerne, som hverken har tilmeldt sig ”Nej Tak” eller ”Nej tak+”,
bruger husstandsomdelte reklamer
når de skal lede efter tilbud i deres foretrukne dagligvarebutik. Den viser også, at flere af de forbru-
gere, som har sagt nej-tak til reklamer, læser tilbudsavisen.
Blandt de reklamationer FK Distribution modtager, handler 93 pct. om manglende modtagelse af
reklamer mod 7 pct. hvor klager har modtaget for mange reklamer.
Hvilke af de følgende bruger du, når du leder efter tilbud i din fore-
Figur 4:
trukne dagligvarebutik?
(personer der hverken har tilmeldt sig ”Nej tak” eller
”Nej tak+”)
Influencere
Ved ikke
Andre
Dagblade
Jeg leder ikke efter tilbud inden jeg tager ned og handler
Nyhedsbreve eller mails fra kundeklubber
TV
Tilbudsaviser som fremgår af butikkens hjemmeside
Apps fra specifikke butikker
Tilbudsaviser som fremgår af portaler for tilbudsaviser
Lokale ugeaviser
Husstandsomdelte tilbudsaviser
0%
0,0%
0,5%
2,9%
3,4%
9,0%
9,0%
10,5%
20,5%
22,2%
24,4%
28,9%
71,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Kilde:
Norstat for Dansk Erhverv, februar 2020
Anm:
n = 409
10
KANTAR TNS marts 2019
–
1051 interviews med 25-65 årige der modtager tryksager
9/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0010.png
DANSK ERHVERV
Tilbudsaviser er en af de mest effektive former for markedsføring for detailhandlen
Detailhandlen ønsker at målrette sin markedsføring så godt som muligt og kun at omdele til de
forbrugere, som ønsker tilbudsaviser. Derfor undersøges det hele tiden af både mediebureauer, re-
klamebureauer, konsulenthuse og detailkæderne selv, hvordan tilbudsaviser virker. Som det er nu,
er tilbudsavisen ubetinget den bedste kanal til at kommunikere med kunderne og flytte markeds-
andele for dagligvarehandlen
–
og den har fortsat stor betydning når det kommer til udvalgsvare-
handlen. Analyser viser, at tilbudsaviser giver et af de største afkast blandt diverse markedsførings-
kanaler.
11
En
”Ja
tak”-ordning vil ramme de ældre negativt
Selvom tilbudsaviser er relativt populære blandt alle aldersgrupper, er der en tendens til, at den
ældre del af befolkningen bruger dem mere aktivt end andre grupper.
12
Dermed vil en
”Ja
tak”-
ordning, hvis formål er at forbrugerne i stigende grad anvender digital tilbudssøgning frem for at
læse fysiske tilbudsaviser, ramme den ældre befolkning hårdere end den yngre
–
især fordi de ældre
er den mindst digitale befolkningsgruppe, og dermed ikke må forventes at have nemt ved at til-
melde sig en ”Ja tak”-ordning.
11
Data Intelligence 2018
12 Slideshow: Kampagner i dagligvarehandlen nu og i morgen, GFK 2019.
10/11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 680: Kopi af ERU alm. del - bilag 289 - Henvendelse af 18/5-20 fra Dansk Erhverv m.fl. om konsekvenserne af en eventuel ja-tak ordning
2199897_0011.png
DANSK ERHVERV
Forbrugerne foretrækker tilbudsaviser frem for andre reklameformer
Tilbudsaviserne er et af de meget få medier
–
udover vareprøver og smagsprøver
–
der skaber størst
opmærksomhed hos forbrugerne og som de er mest tilfredse med, bl.a. fordi de kan vælge dem fra
og selv bestemmer, hvornår de åbner dem.
13
En undersøgelse af hvilke reklamer, der ”irriterer”
forbrugerne mest, er tilbudsavisen den reklameform, der forstyrrer mindst. En
”Ja
tak”-ordning vil
føre til, at markedsføringen i stigende grad flytter til andre medier (online, tv, radio mv.), som irri-
terer forbrugerne mere.
Figur 5:
Irritation og opmærksomhed på tværs af medier
–
2019
Videoreklamer før videoer/klip på nettet
70
Reklamer i radioen
Reklamer på TV
Reklamer på sociale medier
60
Bannerreklamer på internettet
Reklamer på internettet igennem søgemaskiner
50
Reklamer i biografen udformet som spil
Sponserede artikler i aviser og magasiner
Øvrige husstandsomdelte reklametryksager
Reklamer i biografen
irritation
40
Reklamer i ugeblade
Reklamer i landsdækkende aviser
Reklamer i lokale ugeaviser
Tilbudsaviser
Smagsprøver / demonstrationer i
butik
30
Bandereklamer ved sportskampe
20
Outdoor reklamer i bybilledet
Digitale reklameskærme i metroen eller
…
Reklamer i magasiner
10
0
0
10
20
30
40
50
Opmærksomhed
Kilde:
Mindshare Reklameanalysen 2019
Priskonkurrence
”Ja tak”-ordning
vil medføre mindre konkurrence og kan give højere priser
Tilbudsaviserne er med til at sikre en velfungerende konkurrence i detailhandlen, fordi de giver
lave søgeomkostninger for forbrugerne og dermed en høj grad af prisgennemsigtighed på marke-
det. Denne gennemsigtighed koblet med de meget illoyale danske forbrugere, som er villige til at
skifte butik alt efter, hvor tilbuddene er bedst, betyder, at konkurrencen bliver ekstremt hård. Det
giver lavere priser for alle forbrugerne
–
især dem der er gode til at udnytte tilbud, som f.eks. pen-
sionister
14.
Indføres en ”Ja tak”-ordning,
vil konkurrence- og priseffekten af tilbudsaviserne blive
mindre, hvilket kan føre til højere priser.
13
Mindshare Reklameanalysen 2019
14
Copenhagen Economics, september 2011: Husstandsomdelte reklamer
–
mest til gavn
11/11