EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 693
Offentligt

Justitsministeriet

Dato: 14. maj 2020

J.nr: 2020-040664 / pza

POLITIOMRÅDET

NATIONALT UDLÆNDINGE-

CENTER (NUC)

Postadresse:

Polititorvet 14

1780 København V

Besøgsadresser:

Ejby Industrivej 125

2600 Glostrup

Rigspolitiets redegørelse om verifikation af visumpligtige tredjelandsstats-

borgeres fingeraftryk mod det centrale visumsystem (VIS)

Telefon: 33 14 88 88

E-mail: [email protected]

Web:

www.politi.dk

Baggrunden for VIS

Det fælleseuropæiske elektroniske visuminformationssystem, VIS, blev etableret i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli

2008 (VIS-forordningen), der blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 431 af 1.

juni 2008 gennem en ændring af udlændingeloven.

VIS anvendes dels som et avanceret sagsbehandlingssystem for Schengenlandene

i forbindelse med udstedelse af viseringer, dels til kontrolmæssige formål, bl.a. i

forbindelse med grænsekontrollen. Gennem VIS kan Schengenlandene dele op-

lysninger om alle de visumansøgninger, der bliver indgivet i forbindelse med vi-

sumprocessen rundt omkring i verden ved repræsentationer, konsulater og ambas-

sader. Udstedes der et visum til en udlænding, indsættes der en visumsticker i

udlændingens pas.

VIS indeholder, ud over en række oplysninger om ansøgeren og om det udstedte

eller afslåede visum, også biometrioplysninger i form af et personfotografi og

fingeraftryk fra tredjelandsstatsborgeren, der har ansøgt om visummet.

Processen ved grænsekontrollen

I forbindelse med en visumpligtig tredjelandsstatsborgers indrejse over en ydre

Schengengrænse følger det af Schengengrænsekodeks artikel 8, stk. 3, litra b, at

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 2

den indgående indrejsekontrol af den pågældende udlænding blandt andet skal

omfatte verifikation af visumindehaverens identitet og visummets ægthed ved

hjælp af en søgning i visuminformationssystemet (VIS).

I forbindelse med grænsekontrollen foretager politiet i medfør af denne bestem-

melse en søgning i VIS via politiets system POLKON, der ved scanning af visum-

stickeren giver mulighed for en simultan søgning i VIS og Schengeninformations-

systemet (SIS)

–

sidstnævnte med henblik på at undersøge, om den pågældende

visumsticker er efterlyst af et andet medlemsland.

Når visummet er fremsøgt i VIS, vil politiets grænsekontrollant kunne se en ræk-

ke af de oplysninger, der er blevet afgivet i forbindelse med ansøgningen om vi-

summet, herunder det foto, der er blevet optaget af udlændingen. Systemet vil

endvidere anmode grænsekontrollanten om at scanne udlændingens pegefinger,

således at udlændingens fingeraftryk kan benyttes til verifikation af visummet, jf.

VIS-forordningens artikel 18, stk. 1, hvorefter visumindehaverens identitet

og/eller visummets ægthed kontrolleres ved søgning i VIS på visummærkatens

nummer kombineret med verifikation af visumindehaverens fingeraftryk. Når ud-

lændingens fingeraftryk scannes i forbindelse med grænsekontrollen, vil der efter

få sekunder komme svar fra VIS på, om der er et match på fingeraftrykket eller ej.

Såfremt der ikke er et umiddelbart match, foretager grænsekontrollanten en ny

scanning af udlændingens fingeraftryk, som evt. gentages et par gange, såfremt

der fortsat ikke er et match.

Grænsekontrollanten scanner som udgangspunkt alle indrejsende visumpligtige

tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk. Dog er der for en vis del af alle viseringer

ikke optaget biometri, idet en række persongrupper, herunder børn under 12 år,

diplomater og personer, for hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er

fritaget fra kravet om at afgive fingeraftryk i forbindelse med visumansøgningen,

jf. visumkodeks artikel 13, stk. 7. Disse personers fingeraftryk scannes således

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 3

ikke af grænsekontrollanten ved indrejsen, idet der ikke vil være biometri i VIS at

sammenholde det scannede fingeraftryk med.

Kontrollen af visummet i VIS er således todelt. Først slås selve visumstickeren op

i VIS ved enten at scanne den eller ved at indtaste visumstickerens ID-nummer

manuelt, hvorefter visumsagen hentes frem fra det centrale visumsystem med bl.a.

foto samt oplysninger indgivet i forbindelse med visumansøgningen. Herefter vil

der som et yderligere skridt og en yderligere kontrol ske verifikation af visummet

gennem verifikation af fingeraftryk som beskrevet ovenfor.

Visumstickeren kan således fremsøges i VIS, hvorved bl.a. også udlændingens

foto vises, selvom der ikke kan ske verifikation gennem fingeraftryk i VIS.

Procedure, når der ikke kan ske verifikation af fingeraftrykket mod VIS

Hvis det i forbindelse med grænsekontrollen ikke er muligt at verificere fingeraf-

trykket i VIS, kan det skyldes tekniske udfordringer, som f.eks. at fingeraftrykket

ikke er optaget godt nok, eller IT-mæssige problemer, men det kan også skyldes,

at visummet er falsk. Som følge heraf skal grænsekontrollanten, i de tilfælde hvor

der ikke kan ske verifikation af fingeraftrykket i VIS, verificere visummet på an-

den vis.

I grænsekontrollens første linje (i lufthavne vil det i praksis sige i pasboksen) sker

det ved en sammenligning af udlændingen, der ønsker at indrejse, med billedet i

visummet. Ved kontrollen i første linje kontrolleres dels billedet på den fysiske

visumsticker i passet, dels er der mulighed for ved fremsøgningen i VIS at se bil-

ledet elektronisk i en større og bedre kvalitet. Grænsekontrollanten er endvidere

uddannet til og har erfaring i at sammenligne personer på billeder i pas og visum

med de fysiske personer, der står foran dem.

Herudover foretager grænsekontrollanten en generel profilering af udlændingen

bl.a. på baggrund af den pågældendes rejserute, opførsel, fremtoning, de oplys-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 4

ninger den pågældende afgiver om formålet med rejsen, operative risikoanalyser

samt grænsekontrollantens uddannelses- og arbejdsrelaterede erfaringer.

Såfremt der på baggrund af dette er mistanke om, at et visum er falsk, undersøges

både pas og visum nærmere i første linje ved hjælp af det dokumentudstyr, som

grænsekontrollanten har til rådighed. Hvis der fortsat er tvivl om visummet

og/eller passets ægthed, tages udlændingen til side med henblik på yderligere un-

dersøgelser i en såkaldt anden linje kontrol med bistand fra bl.a. dokumenteksper-

ter. Den yderligere kontrol i anden linje kan også indebære en nærmere samtale

med udlændingen, eller at der foretages kontrolopkald til personer, som udlæn-

dingen i sin visumansøgning har angivet at skulle besøge. Anden linje kontrollen

foretages af en politiuddannet medarbejder.

Når der ikke kan ske verifikation af fingeraftrykket i visummet, vil verifikationen

af visummets gyldighed således ske på baggrund af en række andre kontroller,

herunder af øvrige oplysninger i VIS. De øvrige kontroller, der er nødvendige i

tilfælde af manglende verifikation af fingeraftryk, er dog mere tidskrævende, men

efter Rigspolitiets vurdering tilstrækkeligt til at sikre overensstemmelse mellem

udlændingen og det fremviste visum.

Konstaterede udfordringer med VIS ved Schengenevalueringen i 2016

I forbindelse med Schengenevalueringen af Danmark (Københavns Lufthavn) i

januar 2016 blev det under evalueringen observeret, at der ved den indledende

kontrol i første linje ikke altid blev kontrolleret fingeraftryk af udlændinge, der

anvendte (biometriske) viseringer, for herigennem at kontrollere deres identitet og

visummets ægthed. Derudover blev det observeret, at fingeraftrykslæseren ikke

altid fungerede korrekt.

Som følge heraf fik Danmark en henstilling om, at:

”Denmark should

identify and

solve the technical problem related to the poor performance of the fingerprint collec-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 5

tion system in the first line, to ensure that checks on entry conditions for third country

nationals required

to have a visa are always performed.”

Som følge af henstillingen iværksatte man fra Københavns Politis side en række

tiltag for at udbedre den konstaterede mangel. Det fremgår af den opfølgende

handlingsplan på Schengenevalueringen, at det tekniske problem i relation til op-

tagelse af fingeraftryk var blevet identificeret som værende relateret til manglende

vedligeholdelse/rengøring af fingeraftryksscanneren. Som følge heraf indførte

man i Københavns Politi bl.a. supervisere i første linje i Københavns Lufthavn.

Disse havde til ansvar at rengøre fingeraftrykslæseren ved begyndelsen af hver

vagt samt løbende at sikre, at tekniske problemer i relation til bl.a. fingeraftryks-

læseren blev håndteret og løst. Som følge af disse tiltag blev henstillingen, efter

godkendelse fra Europa-Kommissionen, i april 2017 betragtet som gennemført.

Identifikation og løsning af problemet

EU’s

agentur eu-LISA udarbejder en kvartalvis statistik vedrørende blandt andet

de forskellige EU-landes såkaldte

authentication hit rate,

dvs. hvor mange procent

af alle scannede fingeraftryk fra visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der optages

i forbindelse med indrejsen, som resulterer i et match med de fingeraftryk, som er

registreret i forbindelse med deres visumansøgning, og dermed uploadet i VIS.

I eu-LISA’s statistik har Danmark i perioden 2018-2019 haft en

authentication hit

rate

på mellem 62,69 % og 66 %. I statistikken fra første kvartal 2020 havde

Danmark en

authentication hit rate

på 64,44 %. Danmark har således i perioden

2018-2019 i ca. 64% af alle tilfælde kunnet verificere en tredjelandsstatsborgers

Schengenvisum ved hjælp af den pågældendes fingeraftryk i forbindelse med

grænsekontrollen. Det bemærkes hertil, at man fra eu-LISA’s

side har et mål om

authentication hit rate

på 90 % for hvert enkelt EU-land.

Af samme eu-LISA-statistik fremgår det, at Danmark generelt er god til at benytte

fingeraftryk til verifikation af viseringer udstedt til tredjelandsstatsborgere. Såle-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 6

des er Danmark i første kvartal 2020 det medlemsland i EU, der er næstbedst til at

benytte fingeraftryk til verifikation. Danmark har i første kvartal 2020 scannet

fingeraftryk i 78,50 % af alle sager, mens gennemsnittet i EU generelt ligger på

44,85 %.

På baggrund af eu-LISA statistikkerne sendte Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets Koncern IT i februar 2018 en e-mail til Københavns Politi vedrørende

problemet med en lav

authentication hit rate

af visumpligtige tredjelandsborgeres

fingeraftryk mod VIS ved indrejsen i Danmark.

I marts 2018 oplyste Københavns Politi til Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets Koncern IT, at de ikke havde observeret tekniske problemer, og henviste til

Rigspolitiet.

I maj 2018 skrev Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern IT til Rigspo-

litiet om problemet. På denne baggrund anmodede Rigspolitiet i juli 2018 Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets Koncern IT om en uddybning og forklaring af

problemet, hvilket senere på måneden blev uddybet af Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets Koncern IT over for Rigspolitiet. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets Koncern IT besøgte også Københavns Lufthavn et par gange.

Herefter var der en dialog mellem Rigspolitiet, Københavns Politi og Udlændin-

ge- og Integrationsministeriets Koncern IT.

I den efterfølgende periode var det politiets opfattelse, at problemet med den lave

authentication hit rate

skulle løses gennem yderligere uddannelse af grænsekon-

trollanterne i brugen af fingeraftryksscanneren, samt ved løbende at indskærpe

over for grænsekontrollanterne, at de skulle forsøge at scanne fingeraftrykket

yderligere gange, hvis der ikke var et match ved de første par scanninger.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 7

I marts 2019 modtog Rigspolitiet en høring vedrørende den lave

authentication hit

rate

fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern IT.

I forlængelse af denne høring afholdt Rigspolitiet møder med Københavns Politi,

og der blev på baggrund heraf iværksat endnu en række tiltag for at forbedre

au-

thentication hit raten.

Der blev i den forbindelse udarbejdet procedurer for vedli-

geholdelse af scannerne, uddannelsestiltag i forhold til betjening af scannerne

samt supplerende undervisning på visumområdet. Rigspolitiet udsendte endvidere

en orienteringsskrivelse til alle politikredse, hvor vigtigheden af systematisk veri-

fikation af indrejsende visumpligtige tredjelandsborgeres fingeraftryk i VIS blev

understreget.

Til trods for disse tiltag skete der ikke som forventet en forbedring i

authentication hit raten

fra andet til tredje kvartal 2019. Da der herefter ikke ikke

længere var grund til at tro, at problemet kunne løses gennem de hidtil iværksatte

tiltag, blev det besluttet, at det måtte undersøges, om det kunne skyldes mere

tekniske forhold, herunder eventuelt fejl i den software, der understøtter

verifikationsprocessen.

Rigspolitiet iværksatte derfor i december 2019 en række yderligere tiltag og tekni-

ske undersøgelser gennem Rigspolitiets Koncern IT samt POLKONs leverandør

NNIT. Disse undersøgelser viste, at der, grundet leverandøren NNIT’s fejltolk-

ning af de tekniske specifikationer, løbende har været fejl i kvalitetstjekket af fin-

geraftrykket, hvilket formodes at være den direkte årsag til den lave

authenticati-

on hit rate

igennem årene. Fejlen består i, at samtlige fingeraftryk

–

uanset kvali-

teten

–

sendes til søgning i VIS, herunder fingeraftryk, hvor scanningskvaliteten

er for dårlig til, at aftrykket kan verificeres i VIS.

Efter NNIT’s tilretning af POLKON vil der i forbindelse med scanningen af ud-

lændingens fingeraftryk fremkomme en boks op med et ”livescan” af udlændin-

gens finger, såfremt kvaliteten af det scannede fingeraftryk ikke er god nok i før-

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 693: Kopi af REU alm. del - bilag 424: Orientering om verifikation af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk i grænsekontrollen, fra justitsministeren

Side 8

ste forsøg. Er det indscannede fingeraftryk af tilstrækkelig kvalitet, sendes det

automatisk til verificering i VIS.

Grænsekontrollanten vil herefter ved hjælp af billedet af livescannet af fingeraf-

trykket kunne vejlede udlændingen om korrekt placering af fingeren, hvor hårdt

der skal trykkes, at fingeren skal holdes stille etc. I dag har grænsekontrollanten

ikke denne mulighed for at vide, hvad der er galt under scanningen af fingeraf-

trykket og dermed forbedre det.

Kvalitetstjekket efter den tekniske ændring i POLKON vil således forhindre, at de

dårligste fingeraftryk bliver accepteret og automatisk sendt af sted til søgning,

ligesom systemet bør gøre grænsekontrollanten opmærksom på den dårlige kvali-

tet af aftrykket.

Den tekniske ændring i POLKON, der skal rette op på denne systemfejl, forventes

implementeret i POLKON i slutningen af andet kvartal 2020. Rigspolitiet har så-

ledes en forventning om, at en forbedring i eu-LISAs statistik i relation til Dan-

marks authentication hit rate vil fremgå af eu-LISAs statistikmateriale for tredje

kvartal 2020.

Det er beklageligt, at det har taget så lang tid at identificere systemfejlen, og

Rigspolitiet vil naturligvis fortsat følge udviklingen i hitraten nøje og orientere

Justitsministeriets departement, såfremt de nu iværksatte tiltag ikke som forventet

medfører en markant forbedring.