Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 698
Offentligt
2201365_0001.png
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S) har den 30. april 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 95, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 95:
Kan ministeren i forlængelse af daværende udenrigsminister, Per Stig
Møllers svar til Europaudvalget på L53 - spørgsmål 524 (folketingsåret
2007-08, 2. samling) om, at medlemslandene ikke behøver sende ma-
terielanskaffelser i udbud, hvis det vurderes at stride imod landets væ-
sentlige sikkerhedsinteresser, forklare, hvorfor NATO- og EU lande som
Frankrig, USA, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien foretager
stort set alle forsvarsmaterielle indkøb nationalt hos egne virksomhe-
der, jf. vedhæftede tabel, og hvorfor Danmark ikke i samme grad sør-
ger for, at materielanskaffelser sker nationalt hos danske leverandører?
Svar:
Det er mit klare politiske ønske, at anskaffelse af forsvarets materiel
gennemføres med størst mulig inddragelse af danske leverandører.
Vi har i Danmark nogle meget dygtige forsvarsvirksomheder, som un-
derstøtter det danske forsvar i opgaveløsningen nationalt og internati-
onalt. Samtidig er det danske forsvar på mange områder for lille til
alene
at danne udgangspunkt for virksomhedernes investeringer i
udvikling og produktionsanlæg.
Ifølge DI er ca. 80 pct. af dansk forsvarsindustris omsætning eksport-
relateret, hvor hovedmarkederne er Nordamerika og Europa. Nogle af
de danske forsvarsvirksomheder har eksport, der overstiger 95 pct. af
deres samlede forretning. Det er derfor afgørende, at danske virksom-
heder har adgang til forsvarsindustrielle leverandørkæder på det inter-
nationale marked.
Dette er et hovedfokus for Danmarks nationale forsvarsindustrielle
strategi og er bl.a. kommet til udtryk i etableringen af F-35 industri-
partnerskabet (Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til
USA), den nationale handlingsplan til fremme af danske interesser i
forhold til EU’s
Forsvarsfond samt løbende ift. krav om industrisamar-
bejde i forbindelse med forsvarets anskaffelser.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. maj 2020
PMK
2020/003095
87020
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
Mange større landes forsvarsindustrier er i højere grad karakteriseret
ved flere større systemleverandører
dvs. virksomheder, der eksem-
pelvis producerer fly eller kampvogne. Dette gør sig i mindre grad gæl-
dende i Danmark og andre, mindre EU-lande. Dansk forsvarsindustri
leverer hovedsageligt avancerede komponenter, delsystemer samt
slutmontage og service/vedligehold, som underleverancer til de uden-
landske systemleverandører. Denne industristruktur udgør en vigtig del
af baggrunden for dansk tilgang på området. Hvor de større lande i
højere grad søger at varetage deres væsentlige sikkerhedsinteresser
gennem nationale udbud eller direkte tildelinger til virksomheder, søger
mindre lande typisk at varetage deres væsentlige sikkerhedsinteresser
gennem krav om industrisamarbejde (modkøb). På den måde kan de
mindre lande sikre opretholdelsen af vigtige forsvarsindustrielle kompe-
tencer gennem nationale underleverandører og dermed fremme lande-
nes forsyningssikkerhed. Desuden sikres en vigtig gensidig afhængig-
hed med vores alliancepartnere via integrationen af virksomhedernes
værdikæder.
Der vil dog også i Danmark være situationer, hvor eksempelvis natio-
nale udbud eller direkte tildelinger til danske virksomheder vil være det
mest hensigtsmæssige for varetagelsen af væsentlige nationale sikker-
hedsinteresser.
Som det også blev anført i svaret til spørgsmål 524 ad L 53 af 8. april
2008 stillet af Morten Messerschmidt (DF) er det jf. artikel 346 i Trak-
taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) op til de re-
spektive medlemsstaters
egen vurdering, om der foreligger ”væsentlige
sikkerhedsinteresser”. EU-Domstolen
vil i sidste instans kunne tage
stilling til, om den pågældende medlemsstat har overtrådt den skøns-
margin, der tilkommer medlemsstaterne.
EU-Kommissionen har løbende fokus på at fremme et effektivt europæ-
isk marked for forsvarsmateriel, herunder ensartede rammer og spille-
regler ift. medlemslandenes varetagelse af væsentlige sikkerhedsinte-
resser. Dette har bl.a. været baggrund for vedtagelsen af forsvars- og
sikkerhedsdirektivet (2009/81/EF).
Det bemærkes i den forbindelse, at EU-Kommissionen har rejst en åb-
ningsskrivelse mod Danmark i relation til landenes anvendelse af und-
tagelsesbestemmelsen i artikel 346 på forsvarsområdet (Kommissio-
nens åbningsskrivelse nr. 2017/2187). Jeg kan i den forbindelse henvi-
se til erhvervsministerens orientering af Folketinget om denne sag den
27. marts 2018.
Sagsnr.: 2020/003095
Dok.nr.: 87020
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/003095
Dok.nr.: 87020
Side 3 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
2201365_0004.png
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Spørgsmål 95
Offentligt
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
2201365_0005.png
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S) har den 30. april 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 96, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 96:
Hvorfor griber Danmark f.eks. ikke flere materielanskaffelser an, som
Tyskland har gjort ved anskaffelse af flådefartøjet MKS 180, jf. artiklen
”Bundesregierung stärkt Werftindustrie” på ndr.de den 12. februar
2020 og bragt i Fagpressebureauets abonnements e-mail den 13. fe-
bruar 2020?
Svar:
Jeg har et politisk ønske om at sikre, at anskaffelse af forsvarets mate-
riel også kan understøtte danske leverandører.
Tyskland har i forbindelse med anskaffelsen af flådefartøjet Mehr-
zweckkampfschiff 180 (MKS 180) gennemført et EU-udbud, som i janu-
ar 2020 blev vundet af det nederlandske konsortium Damen Group,
med store dele af arbejdet med tyske værfter som underleverandører.
Tildelingen er efterfølgende indklaget for retten af virksomheden Ger-
man Naval Yards Kiel (GNYK).
I artiklen
́
Bundesregierung stärkt Werftindustrie
́
den 12. februar 2020
beskrives, at den tyske regering har fremlagt et strategipapir til styr-
kelse af sikkerheds- og forsvarsindustrien.
Papiret erstatter et tilsvarende strategipapir fra 2015 og fastlægger de
nationale sikkerheds- og forsvarsindustrielle nøgleteknologier, som
Tyskland ønsker at beskytte, herunder med hjemmel i artikel 346 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Med det
nye strategipapir er listen over disse nøgleteknologier opdateret og der
indgår nu skibsbyggeri til marinen (både overflade- og undervandsplat-
forme) på listen.
For så vidt angår varetagelse af væsentlige danske sikkerhedsinteres-
ser ift. forsvarsindustrielle kompetencer, henvises til min besvarelse af
FOU spørgsmål 95.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. maj 2020
PMK
2020/003095
87023
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/003095
Dok.nr.: 87023
Side 2 af 2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
2201365_0007.png
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 98
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S) har den 30. april 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 98, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 98:
Kan ministeren forklare, hvad formålet var, da daværende forsvarsmi-
nister, Gitte Lillelund Bech få uger før folketingsvalget i 2011 ændrede
på retningslinjerne, således forsvarets materielanskaffelser også skulle
være omfattet af EU’s udbudsregler? Kan ministeren desuden oplyse,
hvad det har betydet for forsvarets materielanskaffelser m.h.t., om der
indkøbes mere fra udlandet og mindre fra dansk forsvarsindustri?
Svar:
Europaparlamentet og Rådet udstedte den 13. juli 2009 Forsvars- og
sikkerhedsdirektivet (Direktiv 2009/81/EF), der fastsætter regler for
indgåelse af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Direktivet pålagde medlemsstaterne at vedtage og offentliggøre de
nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme
direktivet senest den 21. august 2011.
Direktivet blev implementeret i dansk ret gennem ”Bekendtgørelse om
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet”
(BEK nr.
892 af 17/08/2011), der trådte i kraft den 19. august 2011.
Det kan i sagens natur vanskeligt oplyses, hvorvidt forsvaret ville have
købt mere fra dansk forsvarsindustri og mindre fra udlandet i den hy-
potetiske situation, at Forsvars- og sikkerhedsdirektivet ikke havde
været implementeret i dansk lov.
Det er generelt mit indtryk, at danske forsvarsvirksomheder er innova-
tive og konkurrencedygtige. Det gælder både som leverandører til det
danske forsvar og i forhold til globale eksportmarkeder, jf. min besva-
relse af FOU spørgsmål 95.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at forsvarsmateriel indkøbt i ud-
landet oftest også medfører ordrer til danske virksomheder, bl.a. som
underleverandører eller som leverandører af vedligeholdelses- og sup-
portydelser.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. maj 2020
PMK
2020/003095
87041
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 698: Kopi af FOU alm. del - svar på spm. 95, 96 og 98 om indkøb af forsvarsmateriel, fra forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/003095
Dok.nr.: 87041
Side 2 af 2