LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
Europaudvalget
cc. udenrigsminister Jeppe Kofod
Vedr. F 59
30. maj 2020
LGBT komiteen har med interesse fulgt forespørgsel F 59. Under debatten i salen blev der fra flere ordførere sået tvivl om,
hvorvidt anerkendelsen af køn overhovedet er beskyttet, og/eller om Folketinget og regeringen overhovedet har ret til at
kritisere den ungarske lov, der forhindrer juridisk kønsskifte, når den nu er skabt og vedtaget af en folkevalgt regering og
lovgivende forsamling. LGBT komiteen skal her tilbagevise denne tvivl.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har en klar retspraksis i forhold til anerkendelse af en persons køn. Siden
B. v. Frankrig
(1992) har domstolen fundet, at manglende adgang til juridisk kønsskifte – i betydningen af ændring af det
offentligt registrerede køn – er en overtrædelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (B.
v. Frankrig
(1992),
Christine Goodwin v. Storbritannien
(2002),
I v. Storbritannien
(2002),
Van Kück v. Tyskland
(2003),
Grant v.
Storbritannien
(2006),
L. v. Litauen
(2007),
A.P., Garçon og Nicot v. Frankrig
(2017),
S.V. v. Italien
(2018)), hvilket fremgår
af den domsoversigt og -gennemgang, som domstolen har udgivet
1
.
Med Lissabon-Traktaten
2
(Artikel 6, nr. 2) har EU tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Skønt vinklet lidt anderledes har også
EU-domstolen
en retspraksis, der anerkender en persons køn (P.
v. S. og Cornwall
City Council
(1996),
K.B. v. National Health Service Pensions Agency
(2004),
Sarah Margaret Richards v. Secretary of State
for Work and Pensions
(2004))
3
Den ungarske forfatningsdomstol
har flere gange behandlet emnet og fundet, at der er en ret til at få anerkendt sit køn af
staten efter et kønsskifte (58/2001. (XII. 7.), bestyrket i afgørelse 27/2015. (VII. 21.) og 6/2018. (VI. 27.)
4
. I sine afgørelser
henviser domstolen blandt andet til de ovennævnte afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-domstolen, og
domstolen finder, at den indklagede statslige praksis – som forhindrede klager i at skifte navn svarende til modsat køn – er
grundlovsstridig,
se fx 6/2018 (VI. 27.) sektion [63]. Rent teknisk tager disse sager udgangspunkt i lovgivning om
navneskift, og det er blot fordi, spørgsmålet om juridisk kønsskifte i en ungarsk kontekst tager udgangspunkt i navneloven,
hvor det i en dansk kontekst tager udgangspunkt i cpr-loven. Det er en teknikalitet, og diskussionens substans er den
samme uanset udgangspunktet.
Som det fremgår, har de retlige instrumenter, der er knyttet til EU-lovgivningen, den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention og den ungarske forfatning alle forholdt sig til juridisk kønsskifte og fundet, at retten til anerkendelse af køn efter
kønsskifte er en beskyttet rettighed.
Når det ungarske parlament nu har vedtaget et regeringsforslag, som forhindrer juridisk kønsskifte, er det derfor helt
betimeligt at fremføre en kritik fra politisk side. Det er
ikke et spørgsmål om at underkende Ungarns folkevalgte
lovgivende forsamling retten til at bestemme i eget land, og det er
ikke et spørgsmål om at gå domstolene i bedene.
Det
er alene et spørgsmål om at fastholde, at når vi har traktater, konventioner og grundlove, og når domstolene har fortolket
disse, så kan man som lovgiver ikke bare ignorere dette. Derfor er det danske Folketing og den danske regering i sin gode
ret til at kritisere denne ungarske lov og stå vagt om internationale retsinstitutioner og respekten for nationale konstitutionelle
grundlag.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
Tina Thranesen
Fact sheet – Gender identity issues (European Court of Human Rights, Oct. 2019),
https://www.echr.coe.int/Documents/FS_Gender_identity_ENG.pdf
2
https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
3
Protection against discrimination on grounds of sexual orientation, gender identity and sex characteristics in the EU -
Comparative legal analysis (EU Fundamental Rights Agency, 2015)
https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/protection_against_discrimination_legal_update_2015.pdf
4
Constitutional court decision N. 6/2018. (VI. 27.)
http://public.mkab.hu/dev/dontesek.nsf/0/c69d7f599b3ce25dc12580e3005e784b/$FILE/6_2018_EN_final.pdf
(Den fulde
afgørelse på engelsk. Den relevante afgørelse er en ex officio stillingtagen i sektion [63])
1