Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. maj 2020
J nr.
2020 - 1070
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. januar 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 219 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 219
Vil ministeren redegøre for effekten på Danmarks CO
2
-udledning i 2030 og for, hvor
stor CO
2
-lægkagen vil være, hvis man indfører en flyafgift som skitseret i vedhæf-
tede bilag?
Svar
Luftfartsbranchen befinder sig for øjeblikket i en meget alvorlig økonomisk krise
som følge af CORVID-19-situationen. En evt. flyafgift skal derfor ses i lyset heraf.
Den i spørgsmålet foreslåede afgiftsmodel indebærer en flyafgift differentieret efter
antal flyvninger i et givet år, den enkelte rejses længde og hvorvidt rejsen foretages
på økonomi, eller business/1. klasse. I den foreslåede model differentieres afgiften
mellem indenrigsflyvninger og flyvninger i Europa.
Det vil imidlertid ikke være foreneligt med EU-retten at diskriminere på tværs af EU-
lande. Det er derfor lagt til grund for besvarelsen, at europæiske distancer pålæg-
ges samme sats som på indenlandske, dvs. de laveste satser for hhv. økonomi- og
1. klasse skitseret i modellen i bilaget. Dertil kommer, at en sådan model vil inde-
bære en vis udviklingstid samt betydelig administrative omkostninger, jf. besvarel-
sen af SAU 160 af 5. december 2018 (alm. del). Desuden kan den komplekse af-
giftsstruktur rumme udfordringer i forhold til EU-retten og persondatalovgivningen.
Overført på antallet af årlige rejser fra og i Danmark, skønnes det med betydelig
usikkerhed at svare til en gennemsnittelig afgift på henholdsvis ca. 80 kr. pr. pas-
sager for indenrigsrejser samt rejser i Europa og ca. 360 kr. pr. passager for rejser i
øvrig verden.
Det vurderes, at den foreslåede afgift vil reducere den samlede CO
2
-udledning med
ca. 114.000 tons CO
2
i 2030. Det bemærkes, at beregningsgrundlaget bygger på
data fra da før CORVID-19-situationen.
Imidlertid indregnes alene indenrigsflyvninger i Danmarks nationale klimaregnskab.
Den foreslåede afgiftsmodel skønnes at reducere udledningerne fra indenrigsflyv-
ninger i Danmark med ca. 24.000 tons CO
2
i 2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2