EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 707: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 707
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

27. maj 2020

2020-4659

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp

1 Indledning

Attunda Tingsrätt (byretten i Attunda, Sverige) har forelagt EU-Domstolen et

præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en intern strejke blandt flypiloter, som er

led i de almindelige arbejdsmarkedsforhandlinger med henblik på at tilskynde

arbejdsgiver til at forhøje lønninger, udgør en

usædvanlig omstændighed

i hen-

hold til flypassagerrettighedsforordningen.

Det følger af flypassagerrettighedsforordningen, at passagerer har ret til kom-

pensation fra luftfartsselskabet i tilfælde af aflysninger eller lange forsinkelser,

medmindre aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændighe-

der, og at aflysningen eller forsinkelsen ikke kunne være undgået, hvis luftfarts-

selskabet havde truffet rimelige forholdsregler.

2 Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

I foråret 2019 strejkede hovedparten af piloterne i SAS i syv dage som en del af

overenskomstforhandlingerne mellem piloterne og SAS. Strejken fik betydning

for tusindvis af passagerer, hvis rejse blev forsinket eller aflyst. I den forbindelse

har passagerer gjort krav på kompensation i henhold til flypassagerrettigheds-

forordningen. SAS påberåbte, at der var tale om

usædvanlige omstændigheder,

der fritager selskabet for at betale kompensation. SAS skal fortsat tilbyde penge

retur eller ombookning af rejsen.

SAS’ modpart i sagen er retshjælpsvirksomheden Airhelp, som anfører, at en

planlagt strejke som en del af overenskomstforhandlinger ikke kan anses for at

være en usædvanlig omstændighed.

Begrebet ”usædvanlige omstændigheder” er ikke defineret

i flypassagerret-

tighedsforordningen. Det fremgår dog af forordningens præambelbetragtning

nr. 14, at strejker, der berører et luftfartsselskabs drift, kan udgøre en usædvanlig

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004

om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af for-

ordning (EØF) nr. 295/91

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 707: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp

Side 2/3

omstændighed. Strejker er som udgangspunkt et bredt begreb, der både omfat-

ter strejker blandt luftfartsselskabets eget personale og blandt eksternt perso-

nale, såsom personalet hos groundhandlere, flyveledere og andre tredjeparter,

som luftfartsselskaberne er afhængige af i forbindelse med gennemførslen af

flyvninger. Østre Landsret har fortolket præambelbetragtningen således, at lock-

outs også er omfattede.

EU-Domstolen har i sag C-549/07, Wallentin-Hermann og efterfølgende i C-

195/17, Krüsemann, defineret usædvanlige omstændigheder som begivenheder,

der ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og

som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol på grund af deres karak-

ter eller oprindelse. Begge betingelser skal således være opfyldt, før en begiven-

hed kan karakteriseres som en usædvanlig omstændighed.

Den centrale juridiske problemstilling i denne sag er således, om strejken bør

betragtes som en

usædvanlig omstændighed;

det vil sige, om den er et led i det

berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for

luftfartsselskabets faktiske kontrol.

3 Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Det er regeringens vurdering, at en arbejdsnedlæggelse i form af en pilotstrejke

ikke er en del af et luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse. Det er en be-

slutning, som træffes af medarbejderne eventuelt i samarbejde med deres fag-

forening(er), og som luftfartsselskabet ikke selvstændigt kan forhindre i at finde

sted. Et luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse er at bedrive flytrafik.

Medarbejderadministration, herunder overenskomstforhandlinger, er selvsagt

en del af enhver virksomheds drift, men strejker er et middel, som arbejdsta-

gerne enerådigt kan benytte sig af, hvorfor en sådan arbejdsnedlæggelse er uden

for luftfartsselskabets kontrol. Strejker blandt et luftfartsselskabs personale vur-

deres derfor at opfylde begge betingelser for at udgøre en usædvanlig omstæn-

dighed.

I de forenede sager C-195/17 (Krüsemann) fra 2018 fandt EU-Domstolen, at en

”vild strejke” bestående af en massiv, spontan sygemelding blandt

luftfartssel-

skabets ansatte som følge af selskabets pludselige udmelding om omstrukture-

ring ikke kunne siges at udgøre en usædvanlig omstændighed. Dette med hen-

visning til, at et luftfartsselskab i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter

må forvente at blive mødt med uenigheder og konflikter med sit personale. EU-

Domstolen lagde derfor til grund, at de risici, der er forbundet med en sådan

omstrukturering, må anses som et led i det pågældende luftfartsselskabs sæd-

vanlige aktivitetsudøvelse.

Østre Landsrets dom af 7. juni 2012 i sag B-3338-11

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 707: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp

Side 3/3

Det er regeringens forståelse, at EU-Domstolens fortolkning af begrebet usæd-

vanlige omstændigheder i Krüsemann-dommen ikke skal opfattes som en gene-

rel vurdering af alle strejker blandt et luftfartsselskabs personale, men finder

kun anvendelse, når der er tale om en pludselig og omfattende omstrukturering

som den, der var genstand for i den konkrete sag. Strejker, der sker som led i

sædvanlige forhandlinger mellem luftfartsselskaber og arbejdstagerne, kan der-

imod ikke betragtes som værende inden for luftfartsselskabets kontrol.

Herudover udgør det en selvstændig problemstilling, at strejker i forbindelse

med overenskomstforhandlinger kan blive omfattet af flypassagerrettighedsfor-

ordningen. Det vil skabe en hidtil uset ubalance mellem arbejdstager og ar-

bejdsgiver, som vil være udfordrende for den danske arbejdsmarkedsmodel,

som er et centralt forankret fundament i Danmarks arbejdsmarked og i den

danske samfundsmodel.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori ovenstående juridi-

ske argumentation vil blive gjort gældende over for EU-Domstolen.