Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 708
Offentligt
2203114_0001.png
Notat
Fransk/tysk forslag om genopretning i EU efter COVID-19
Baggrund
3. juni 2020
Kansler Merkel og præsident Macron har d. 18. maj 2020 fremlagt non-paper med
forslag til en genopretning i EU efter COVID-19.
De fransk/tyske forslag er opdelt i fire grupper.
1. Udvikling af strategisk sundhedsautonomi med EU-sundhedsstrategi
Der lægges op til, at EU aktivt skal arbejde for at mindske sin afhængighed af
tredjelande inden for sundhedsområdet:
Forøget europæisk kapacitet til udvikling af vacciner og behandling, herunder
mhp. på kort sigt at udvikle en corona-vaccine i EU.
Etablering af fælles lagre af medicinsk udstyr samt opfordring til at sikre pro-
duktionskapacitet i EU.
Koordinering af indkøbspolitikker for medicinsk udstyr.
Oprettelse af en sundheds-task
force
inden for Det Europæiske Center for Fo-
rebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Etablering af fælles standarder for sundhedsdata.
2. En ambitiøs genopretningsfond for solidaritet og vækst på 500 mia. euro
For at understøtte en bæredygtig genopretning af Europa lægges op til en ambi-
tiøs, midlertidig og målrettet genopretningsfond i regi af den kommende MFF.
Tyskland og Frankrig foreslår at finansiere en sådan genopretning ved, at EU op-
tager lån på markedet.
Genopretningsfond på 500 mia. euro, som skal udmøntes til de hårdest ramte
sektorer og regioner via EU’s budgetprogrammer.
Genopretningsfonden skal målrettes de umiddelbare udfordringer ved CO-
VID-19 såvel som de økonomisk afledte konsekvenser. Fonden vil skulle ved-
tages som led i beslutningen om EU’s egne indtægter med et klart specificeret
beløb, tidspunkt for udløb og tilknyttet en bindende plan for tilbagebetaling af
lån efter den kommende MFF.
MFF’en og genopretningsfonden skal vedtages hurtigt og samlet pba. drøftel-
serne i februar. Der stiles mod, at budgetmidler relateret til COVID-19 kan
implementeres så hurtigt som muligt.
Støtten til genopretning komplementerer såvel nationale initiativer som den
økonomiske pakke vedtaget af Eurogruppen og vil blive baseret på en klar for-
pligtigelse fra medlemsstater om at følge sund finanspolitik og en ambitiøs re-
formagenda.
En forbedring af rammevilkårene for rimelig beskatning i EU er fortsat en pri-
oritet, herunder særligt ved at introducere en effektiv minimumsbeskatning, en
rimelig beskatning af den digitale økonomi inden for EU
ideelt baseret på
OECD’s arbejde –
samt etableringen af en fælles selskabsskattebase.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 708: Notat vedr. fransk/tysk forslag om en genopretning i EU efter covid-19
Side 2 af 2
3. Øget hastighed på grøn og digital omstilling
I papiret genbekræftes den europæiske Green Deal som EU’s nye vækststrategi på
vej mod karbon-neutralitet i 2050, ligesom der lægges op til at accelerere digitalise-
ringen.
Øge EU’s reduktionsmål i 2030 parallelt med tiltag for at forhindre karbonlæ-
kage, herunder Kommissionens forslag om en CO2-grænsetilpasningsmeka-
nisme. Statsstøtteregler bør ligeledes gennemgås i lyset af en mere ambitiøs kli-
mapolitik.
Støtte introduktionen
af en minimumspris under EU’s kvotehandelssystem og
arbejde for et udvidet kvotehandelssystem på tværs af sektorer.
Særskilte grønne genopretningsplaner for hver sektor, herunder klima- og mil-
jømål og/eller konditionaliteter.
Accelerere digitaliseringen, bl.a. ved et udrulle 5G, sikker infrastruktur, digitale
identiteter, rammevilkår for kunstig intelligens samt en rimelig EU-regulering
for digitale platforme.
4. Øget økonomisk suverænitet og ny impuls til det Indre Marked
Det angives, at en genstart af den europæiske økonomi kræver en modstandsdyg-
tig og en uafhængig industriel base såvel som et stærkt indre marked, ligesom fri
og fair handel også fremhæves.
Støtte diversificering af forsyningskæder gennem en ambitiøs og balanceret fri-
handelsagende med WTO som kernen. Der skal bl.a. sikres effektiv gensidig-
hed om offentlige indkøb ift. tredjelande samt en styrket europæisk og natio-
nal investeringsscreening af ikke-europæiske investorer i strategiske sektorer.
Tilpasse Kommissionens industristrategi til genopretningen og i særdeleshed
modernisere EU’s konkurrencepolitik ved at accelerere vedtagelsen af stats-
støtte- og konkurrenceregler.
Sikre en hurtig tilbagevenden til et fuldt funktionsdygtigt indre marked samt
en videre udbygning heraf i form af en plan for et fuldt integreret marked in-
den for fokusområder (digital, energi, og kapitalmarkeder).
Sikre et fuldt funktionsdygtigt Schengen-område, forbedre koordinationsfor-
pligtigelser mellem medlemsstater i krisetider samt styrkelse af de ydre græn-
ser.
Behov for større social konvergens og fremskyndelse af drøftelser om en EU-
ramme for minimumsløn.