Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
4. juni 2020
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning med an-
givelse af karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille række-
vidde i henhold til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en euro-
pæisk kodeks for elektronisk kommunikation (komitésag)
KOM-nr. foreligger ikke
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning med angivelse af
karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel
57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december
2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (kodeks).
Forslaget fastsætter fysiske og tekniske karakteristika, herunder for størrelse, vægt,
form, visuel fremtræden og udstrålingseffekt, for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, som skal være omfattet af de lempeligere regler for opsætning af så-
danne trådløse adgangspunkter, som indføres med artikel 57 i kodeks. Forslaget
fastsætter endvidere en forpligtelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til at notificere den nationale kompetente myndighed om bl.a. place-
ring af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Forslaget fastsætter endelig
en monitoreringsforpligtelse og en forpligtelse for medlemslandene til at rapportere
til Kommissionen om anvendelsen af gennemførelsesforordningen.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller
generelt at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes at medføre
administrative lettelser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-
ster, som udruller trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som er omfattet af
forslaget til gennemførelsesforordning. Forslaget vurderes at have positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget til gennemførelsesforordning er til afstemning via skriftlig undersøgelses-
procedure i Kommunikationsudvalget (COCOM) med frist den 11. juni 2020.
Forslaget omfatter ikke trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde med aktive
antennesystemer, hvorfor det vurderes, at forslaget ikke vil fremme udrulningen af
Side 1/7