EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 726: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 294 om, hvilke jurisdiktioner – udover dem, der optræder på EU’s sortliste - vil det være muligt at kunne tilføje en dansk sortliste over skattely uden, at det vil være i strid med EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser, fra skatteministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 726
Offentligt

7. juni 2020

J.nr. 2020 - 5159

Til Folketinget

–

Erhvervsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 294 af 15. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 726: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 294 om, hvilke jurisdiktioner – udover dem, der optræder på EU’s sortliste - vil det være muligt at kunne tilføje en dansk sortliste over skattely uden, at det vil være i strid med EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser, fra skatteministeren

Spørgsmål

Hvilke jurisdiktioner

– udover dem, der optræder på EU’s sortliste –

vil det være muligt

at kunne tilføje en dansk sortliste over skattely uden, at det vil være i strid med EU-retten

og Danmarks øvrige internationale forpligtelser?

Svar

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det skal ses i sammenhæng med den diskussion, der har

været som opfølgning på den politiske aftale af 18. april 2020 om hjælpepakker til løn-

modtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark.

Ifølge aftalen kan virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke

modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten og

eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget sig. I den

politiske aftale henvises der til EU-listen

over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (EU’s

såkaldte ”sortliste”), der er en liste over tredjelande, som EU-landene

er enige om ikke

overholder visse internationale skattestandarder.

Som jeg forstår spørgsmålet, spørges der derfor ind til dels muligheden for at supplere

EU’s sortliste med en national sortliste,

dels om det herefter ville være muligt at afskære

virksomheder fra hjælpepakkerne, når de er hjemmehørende i et land, der indgår på

denne nationale sortliste.

Det kan indledningsvis bemærkes, at der ikke er noget til hinder for at opstille en national

sortliste, der

–

set i forhold til

kriterierne for udarbejdelse af EU’s sortliste –

anvender

sine egne kriterier for, hvornår der er tale om et

”skattely”,

der skal medtages på listen.

Flere EU-lande har lavet sådanne selvstændige lister over lande, som efter EU-landets

egne kriterier skal kvalificeres som

”skattely”.

Der kan henvises til svaret på SAU alm. del

–

spm. 382, der indeholder en liste over EU-lande, som har vedtaget en national sortliste

over skattelylande.

De øvrige EU-landes nationale sortlister anvendes typisk som redskab til at bringe skær-

pede værnsregler i spil over for selskaber, der er hjemmehørende i lavskattelande. Dette

kunne eksempelvis være ved anvendelsen af nationale CFC-regler (Controlled Foreign

Company), som tilsigter at imødegå flytning af mobil indkomst til lavskattelande.

Danmark har i mange år været et foregangsland i relation til bekæmpelsen af international

skatteunddragelse og

–undgåelse,

herunder ved brug af skattelykonstruktioner. Danmark

har derfor en lang række værnsregler, der skal sikre, at indkomst, der skal beskattes i Dan-

mark, også faktisk beskattes her i landet. Det er ikke afgørende for anvendelsen af de

danske værnsregler, om der er tale om transaktioner med selskaber i lande, der er blevet

vurderet til at være ”skattely”.

Det forhold, at de danske værnsregler ikke er begrænset på

denne måde, er med til at sikre, at reglerne er robuste.

Side 2 af 4

Der kan ikke gives et konkret svar på, hvorvidt en dansk national sortliste i givet fald vil

være i overensstemmelse med EU-retten eller andre internationale forpligtelser, uden at

det først fastlægges, hvilke kriterier listen baseres på, og hvilken retsvirkning det vil skulle

have, at et land medtages på listen.

Overordnet kan det dog om EU-retten bemærkes, at EU-rettens regler om navnlig den

frie bevægelighed og ligebehandling vil indebære, at det som altovervejende hovedregel

ikke vil være muligt at behandle fysiske og juridiske personer hjemmehørende i EU eller

EØS på en måde, der er udtryk for en forskelsbehandling i forhold til danske fysiske og

juridiske personer. Optagelse af EU/EØS-lande på en national sortliste vil derfor som

udgangspunkt ikke give mening, fordi det ikke vil være muligt at knytte retsvirkninger

hertil.

EU-retten vil i væsentligt mindre omfang begrænse mulighederne for opstilling af en sær-

lig dansk sortliste med (yderligere) lande uden for EU/EØS. Dog bemærkes, at reglerne

om kapitalens frie bevægelighed også gælder i forhold til tredjelande, og en særlig dansk

national sortliste vil derfor ikke kunne anvendes til at indføre begrænsninger heri.

Særligt om EU-rettens betydning for adgangen til kompensation efter hjælpepakkerne be-

mærkes, at EU-rettens grundlæggende bestemmelser om fri bevægelighed og ligebehand-

lingsprincippet skal respekteres. Det indebærer, at virksomheder i EU/EØS ikke kan af-

skæres fra adgangen til kompensation efter hjælpepakkerne, såfremt de almindelige kom-

pensationsbetingelser i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende gælder danske virksomheder, der

ejes af selskaber i EU/EØS.

Hvad angår danske virksomheder, der direkte eller indirekte ejes af fysiske eller juridiske

personer i tredjelande, gælder kapitalens frie bevægelighed for foranstaltninger, der finder

anvendelse uafhængigt af ejerandelens størrelse. En dansk virksomhed kan således ikke

afskæres fra kompensation efter hjælpepakkerne blot med henvisning til, at en direkte el-

ler indirekte ejer er hjemmehørende i et land uden for EU/EØS. Det gælder også, når

vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s sortliste.

Kapitalens frie bevægelighed finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udelukkende

vedrører udøvelse af en kontrollerende ejerandel. I så fald gælder i stedet reglerne om den

frie etableringsret, der ikke kan påberåbes af personer, der er hjemmehørende i tredje-

lande. Er en dansk virksomhed direkte ejet af et selskab i et tredjeland, forhindrer EU-ret-

ten således ikke, at virksomheden afskæres fra at modtage kompensation fra hjælpepak-

kerne.

Er der tale om indirekte ejerskab, hvor den direkte ejer af den danske virksomhed er et

selskab i EU/EØS, kan denne direkte ejer påberåbe sig den frie etableringsret. Det gælder

uden hensyn til, i hvilket land den bagvedliggende ejer er hjemmehørende, dvs. uden hen-

syn til om denne er hjemmehørende i et ”skattely”.

Side 3 af 4

Udgangspunktet er derfor, at kompensation til danske virksomheder ikke kan afskæres,

når de indgår i koncernstrukturer, hvor de direkte ejes af selskaber i andre EU/EØS-

lande. Etableringsretten kan dog ikke påberåbes, hvis det pågældende EU/EØS-selskab

er indsat med det hovedformål at opnå adgang til kompensation efter hjælpepakkerne,

idet dette vil være et EU-retsstridigt misbrug.

Hvad angår spørgsmålet om, i hvilket omfang øvrige internationale forpligtelser kan være

til hinder for opstillingen af en national sortliste omfattende lande uden for EU/EØS, be-

mærkes det, at de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster vil kunne

være til hinder for, at bestemte landes borgere og virksomheder forskelsbehandles skatte-

mæssigt som følge af medtagelse på en national sortliste.

Særligt om øvrige internationale forpligtelsers eventuelle betydning for adgangen til kom-

pensation efter hjælpepakkerne bemærkes, at både EU’s associeringsaftaler med visse

tredjelande og eventuelle handelsaftaler mv. umiddelbart kan være relevante. Det bemær-

kes, at det ikke er undersøgt, i hvilket omfang der faktisk består internationale forpligtel-

ser (udover EU-retten), der vil kunne hindre, at virksomheder fra bestemte tredjelande af-

skæres fra kompensation efter hjælpepakkerne.

Side 4 af 4