EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 750: Notat og høringssvar om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 750
Offentligt

NOTAT

8. juni 2020

20/07388-1

otfruh-dep

Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-

Kommissionens høring om revision af direktivet om ikke-finansiel rap-

portering

Europa-Kommissionen har den 20. februar 2020 igangsat en offentlig hø-

ring om en revision af EU-direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle

oplysninger (forkortet NFRD). Fristen for høringssvar er den 11. juni 2020,

og regeringen har udarbejdet et samlet dansk høringssvar.

Direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (NFRD)

(2014/95/EU) er den del af EU’s regnskabsdirektiv (2013/34/EU), som på-

lægger de største virksomheder at offentliggøre en redegørelse for sam-

fundsansvar i deres årsrapporter. Direktivet forpligter medlemsstaterne til

som minimum at omfatte virksomheder, som har over 500 medarbejdere,

og som tillige er klassificeret som ”virksomheder af interesse for offentlig-

heden”.

Forud for høringen har Kommissionen identificeret en række udfordringer

ved de nuværende redegørelser for samfundsansvar. Det påpeges bl.a., at

der er manglende konsistens i, hvordan virksomhederne rapporterer om

samfundsansvar, at der er manglende information for investorer og andre

stakeholders, og at der er for stor fleksibilitet i forhold til, hvor og hvordan

virksomhederne rapporterer.

Formålet med høringen er at indsamle information om, hvordan direktivet

kan revideres med henblik på at understøtte, at de omfattede virksomheders

rapporteringer fremadrettet bliver mere ensartede i deres form og indhold,

og at rapporteringerne i højere grad giver de efterspurgte oplysninger

blandt investorer og øvrige stakeholders.

Det bemærkes, at erhvervsministeren i oktober 2019 igangsatte et arbejde

i Erhvervsstyrelsen om, hvordan virksomhedernes CSR-rapportering kan

gøres mere værdiskabende for bl.a. investorer, der ønsker at investere i bæ-

redygtige aktiviteter. Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har leveret

input til styrelsens arbejde. Erhvervsministeriet har tillige modtaget en

række input fra danske stakeholders, herunder virksomheder, NGO’er og

interesseorganisationer, som bl.a. har vist et ønske om fælleseuropæiske

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 750: Notat og høringssvar om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

2/5

regler og lovkrav på området. Dette nationale arbejde er endnu ikke afslut-

tet, men indgår i regeringens høringssvar til Kommissionen.

Kommissionens høring er desuden sendt i høring i både specialudvalget for

den finansielle sektor og specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål, og regeringens høringssvar til Kommissionen inddra-

ger de indkomne høringssvar.

Regeringens holdning

Regeringen bakker indledningsvist op om Kommissionens initiativ til at

revidere EU-direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger

(forkortet NFRD).

Regeringen ønsker overordnet, at de fælleseuropæiske regler stiller større

krav til data i CSR-rapporteringen, herunder brug af standardiserede nøg-

letal og mål. Rapporteringen skal afgives i mere struktureret form, så det

bliver nemmere for læseren at finde informationer i årsrapporterne. Reg-

lerne skal endvidere understøtte digital indberetning i størst muligt omfang,

hvilket muliggør digital adgang til indberettede data, idet dette skal vurde-

res i forhold til en cost-benefit betragtning. Regeringen opfordrer til, at der

findes tilpassede rapporteringsløsninger for forskellige virksomhedsstør-

relser, herunder frivillige standarder til SMV’er. Standardiserede data for-

udsætter ensartede metoder og opgørelser, og regeringen ønsker i den for-

bindelse, at EU arbejder for en international standard, der både tager hen-

syn til, at europæiske virksomheder skal agere på et globalt marked samt

til de kommende EU-regler om regulering af området for bæredygtig finan-

siering. Krav til revision kan øge tilliden til data, og regeringen vil opfordre

Europa-Kommissionen til at se nærmere på den specifikke udformning af

de konkrete krav.

Krav til CSR-redegørelser har hidtil kun været målrettet de største virk-

somheder på europæisk plan, hvilket var naturligt i en fase, hvor virksom-

heder skulle indstille sig på at arbejde med samfundsansvar og rapportere

herpå. Der er i dag en stigende efterspørgsel efter, at virksomheders CSR-

rapportering kan gøres mere værdiskabende for investorer, samfundet og

virksomhederne selv, hvilket bl.a. giver sig udslag i øgede rapporterings-

krav særligt om klima og bæredygtighed fra både EU-regler og investorer.

Det bliver med de kommende forordninger om taksonomi og oplysnings-

forpligtelser nødvendigt for den finansielle sektor at indhente markant mere

ikke-finansiel information fra virksomheder i realøkonomien. Det skyldes,

at de finansielle virksomheder pålægges en række offentliggørelsesforplig-

telser i forhold til finansielle produkters underliggende investeringer med

henblik på at klarlægge over for investorer, hvorvidt disse finansielle pro-

dukter er bæredygtige. NFRD-revisionen er derved også central i forhold

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 750: Notat og høringssvar om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

3/5

til at skabe et strømlinet flow af informationer fra virksomheder i realøko-

nomien til finansielle virksomheder og i sidste ende investorer. Regeringen

gør i svaret opmærksom på, at der er behov for, at ikke mindst investorer

bedre skal kunne identificere og få vished om virksomheders bæredygtige

aktiviteter og samfundsansvar. Større gennemsigtighed vurderes at kunne

medføre øgede investeringer i forretningsmodeller, der bidrager til bl.a.

CO2-reduktion, idet bæredygtige investeringer aktivt kan ledes hen til de

virksomheder, der kan dokumentere de mest bæredygtige forretningsmo-

deller. Dette skal også komme SMV’er til gode, der på frivillig vis skal

kunne rapportere simpelt om samfundsansvar.

Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til, at der udvikles et sæt af

standardiserede KPI’er (ESG-indikatorer

- Environmental, Social and

Governance), som virksomhederne rapporterer på. Da der er forskel på

virksomheders størrelse og ressourcer, bør kravene tilpasses virksomheders

forudsætninger. Regeringen anbefaler derfor, at Kommissionen overvejer

en model, som består af tre forskellige tilgange, afhængig af virksomheder-

nes størrelse: En model for virksomheder omfattet af de nuværende regler

(de største virksomheder, herunder børsnoterede) med et sæt obligatoriske

KPI’er (ESG-indikatorer)

i tillæg til direktivets nuværende krav, en model

for øvrige store virksomheder med et sæt obligatoriske minimumsindika-

torer, og en model for SMV’erne med et enkelt sæt ESG-indikatorer,

som

de frivilligt kan rapportere på med henblik på at synliggøre deres bæredyg-

tige aktiviteter.

I denne sammenhæng påpeger regeringen, at ESG-indikatorerne skal være

let tilgængelige i struktureret format, som det er kendetegnet for finansielle

nøgletal og til gavn for regnskabsbrugerne, hvorfor regeringen mener, at

oplysningerne bør placeres i årsrapporten. Regeringen påpeger desuden, at

det er vigtigt at tænke digitale løsninger ind fra starten, idet løsningerne bør

udarbejdes ud fra en cost-benefit betragtning. Regeringen lægger i denne

forbindelse vægt på, at EU’s rammevilkår ikke må sætte barrierer for digi-

tale løsninger.

Regeringen lægger i høringssvaret vægt på, at der skal være et globalt per-

spektiv, når det kommer til virksomheders CSR-rapporteringer. Danske og

europæiske virksomheder opererer på et globalt marked. Virksomheder fra

lande uden for EU opererer også på det Europæiske marked. Regeringen

opfordrer derfor Kommissionen til at have som ambition, at der hurtigst

muligt udvikles internationale rapporteringsstandarder for ikke-finansielle

informationer, frem for en regional europæisk løsning. Dette er også af hen-

syn til, at virksomhederne ikke skal rapportere på forskellige måder om de

samme forhold, når de opererer på forskellige markeder.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 750: Notat og høringssvar om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

4/5

Samtidigt er det centralt, at der sker en ensretning mellem kommende in-

ternationale rapporteringskrav og de europæiske krav i f.eks. disclosure- og

taksonomi-forordningerne Dette vil typisk ske ved, at man internationalt

kan finde inspiration i eksisterende europæiske krav og at europæiske krav

tilpasses den globale udvikling.

Regeringen anbefaler, at det, indtil der er udviklet internationale rapporte-

ringsstandarder, bør være European Financial Reporting Advisory Group

(EFRAG), der får ansvaret for at udarbejde en vejledning til NFRD for de

europæiske virksomheder. EFRAG yder i dag en meget stor indsats i for-

hold til det internationale arbejde med udvikling af standarder for finansiel

rapportering. EFRAG har betydelige kompetencer i forhold til udarbejdelse

af standarder og en god dialog med både aflæggerne af regnskaberne og

brugerne. EFRAG har endvidere med etableringer af the European Repor-

ting Lab fået viden inden for ikke-finansiel rapportering. Det bør dog være

en forudsætning herfor, at EFRAGs governance-struktur ændres, så der bli-

ver en bred og balanceret repræsentation af relevante interessenter i de or-

ganer som udarbejder og godkender vejledninger om ikke-finansiel rappor-

tering.

Er det ikke muligt at udvikle en international standard eller at overdrage

opgaven med at udstede en vejledning til EFRAG under forudsætning af

den nævnte ændring af EFRAGs governance-struktur, anbefalinger rege-

ringen som alternativ, at det er European Securities and Markets Authority

(ESMA), som får ansvaret for at udarbejde en vejledning for de europæiske

virksomheder. ESMA besidder den nødvendige viden om såvel rapporte-

ring af finansiel information som rapportering af ikke-finansiel information

og har erfaring med udarbejdelse af vejledninger og standarder. ESMA ko-

ordinerer kontrollen af de eksisterende krav i direktivet og varetager heri-

gennem investorernes interesser. Hvis opgaven skal overlades til ESMA,

vil det dog for det første kræve, at ESMA får kompetencer inden for små,

mellemstore og store virksomheder, som ikke er børsnoterede, og for det

andet, at de relevante interessenter involveres i beslutningsprocessen i

ESMA.

Regeringen ønsker øgede krav til revisors involvering ved redegørelsen for

samfundsansvar for at øge troværdigheden af redegørelsen for samfunds-

ansvar og for i højere grad at understøtte oplysningerne om samfundsan-

svars validitet, og at disse bringes på niveau med de finansielle oplysninger

i årsrapporten.

Det er regeringens holdning, at direktivets formål fortsat skal fokusere på

virksomheders rapportering om samfundsansvar. Regeringen anerkender,

at der er ønsker om at regulere, hvordan virksomheder arbejder med sam-

fundsansvar i højere grad og opfordrer i svaret til, at disse spørgsmål på

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 750: Notat og høringssvar om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

5/5

EU-niveau behandles uden for direktivet. Regeringen stiller dog et forslag

om i rapporteringen at skabe større gennemsigtighed om, hvorvidt virk-

somheder anvender due diligence processer eller ej. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt, hvis der bliver spurgt ind til, hvorvidt virksomheder føl-

ger due diligence processer, mens substantielle krav til due diligence pro-

cesser imidlertid ikke skal reguleres i dette direktiv.

Regeringen er positiv ift. Kommissionens fokus på klimaområdet. Klima-

partnerskaberne er kommet med en række anbefalinger til regeringen, hvori

de bl.a. anbefaler, at der bør ses nærmere på, hvordan virksomheder kan

rapportere standardiseret på CO2-regnskaber samt, at der udvikles globale

rapporteringsstandarder. Regeringen henviser til disse anbefalinger i hø-

ringssvaret til Kommissionen. Regeringen opfordrer ligeledes til, at der ar-

bejdes på udvikling af specifikke KPI’er om cirkulær økonomi.

For så vidt angår dataetik, opfordrer regeringen Kommissionen til også at

inkludere en forpligtelse på rapportering af dataetik.

For så vidt angår væsentlighedsprincippet, påpeger regeringen, at der er

behov for, at der lægges vægt på det dobbelte perspektiv for væsentlighed,

hvor væsentlighed vurderes ud fra både, hvordan virksomheden påvirker

samfundet (f.eks. miljømæssig og social væsentlighed), og ud fra hvordan

samfundet påvirker virksomheden (f.eks. hvordan klimaændringer påvirker

virksomheden). Regeringen mener, at øget fokus på væsentlighed er vigtigt

for at sikre, at virksomheder både rapporterer om, hvordan de påvirker de-

res samfund positivt og negativt.

Regeringen finder umiddelbart ikke, at der er behov for en forordning på

dette område. Regeringen mener, at der bør være et hensyn til fleksibilitet

i forhold til landenes forskellige tilgange til rammefaktorer, fx i forhold til

CO2-emmissioner, hvor landene strukturelt har forskellige forudsætninger.

Derfor bør NFRD-direktivet

–

i lighed med regnskabsdirektivet

–

forblive

på direktivniveau.