EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 760
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

31.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 5. maj 2020

kl. 08.00

vær. 2-133 og via Teams-app

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), Jens

Rohde (RV), Nils Sjøberg (RV), Halime Oguz (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Victoria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist (UFG), Kim

Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og Katari-

na Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og beskæftigel-

sesminister Peter Hummelgaard.

Desuden deltog:

Punkt 1.

Uformel videokonference for EU’s telekommunikationsministre den 5. maj 2020

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det kroatiske formandskab har indkaldt til et

uformelt videokonferencemøde for EU’s teleministre senere i dag. På mødet vil følgende emner

skulle drøftes:

brugen af mobile applikationer og anonymiserede mobilitetsdata til at bekæmpe covid-

19-krisen, og

betydningen af digitale løsninger for EU's genopretning af økonomien.

Videokonferencen er indkaldt med meget kort varsel, men da emnerne er ganske aktuelle i for-

hold til håndteringen af covid-19-krisen, har jeg prioriteret at forelægge mødet til udvalgets ori-

entering. På grund af det korte varsel er samlenotatet også først fremsendt i fredags.

a) Brugen af mobilapplikationer og anonymiseret mobildata til at bekæmpe covid-19-

krisen

–

Politisk drøftelse

Videokonference 5/5-20 - telekommunikation

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen har udsendt en række anbefalinger

og en værktøjskasse til medlemsstaternes arbejde med covid-19-sporingsapplikationer. Kom-

missionen anbefaler, at medlemsstaterne udvikler sporingsapplikationer til at forebygge spred-

ning af covid-19, og at medlemsstaterne samarbejder og deler viden herom. En smittesporings-

app registrerer andre applikationer af samme slags i nærheden, f.eks. via Bluetooth-teknologi.

Side 844

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Kommissionens anbefalinger dækker desuden opbygningen af sådanne applikationer: De skal

bl.a. være frivillige at benytte for borgerne, og de skal respektere borgernes privatliv.

Det er principper, som regeringen finder fornuftige. Der er dog en vanskelighed ved at anvende

Bluetooth i Apple-telefoner, fordi Bluetooth ikke kan være aktiveret permanent på disse telefo-

ner. Der er blevet tilkendegivet fra Apple og Google, at man forventer at kunne løse problemet i

løbet af maj. De danske sundhedsmyndigheder er i øjeblikket ved at analysere den foreslåede

løsning, som blev stillet til rådighed for myndighederne den 29. april.

Der er også fra Kommissionens side ønske om, at applikationer udviklet i de forskellige EU-

lande kan registrere hinanden. Danmark kan her bakke op om hensigten, men det er væsentligt,

at det baseres på frivillighed. Overordnet kan Danmark støtte Kommissionens arbejde med smit-

tesporingsapplikationer.

Et andet element, som sandsynligvis også vil blive drøftet under dette punkt på mødet i dag, er

inddragelse af civilsamfundet i udviklingen af applikationer. Det kan regeringen støtte. Det er

vigtigt at sikre, at borgernes rettigheder og behov indgår i overvejelserne. Borgerne skal have

tillid til disse applikationer, før de downloader dem. Sådan sikrer vi, at de faktisk bliver brugt. Af

denne grund har myndighederne, som arbejder med at udvikle applikationen, inddraget blandt

andet Datatilsynet, Dataetisk Råd, Cybersikkerhedsrådet og etableret en ny juridisk rådgivende

gruppe, som kan bidrage med rådgivning og viden til arbejdet.

Søren Søndergaard

bad ministeren uddybe, hvilke overvejelser der lå bag valget af Bluetooth-

teknologien frem for GPS i forbindelse med udviklingen af den danske applikation. Var det af

hensyn til privatlivet, eller havde andre hensyn været afgørende?

Desuden spurgte han til EU’s overvejelser om at samle data fra de

forskellige medlemslandes

applikationer. Ville oplysningerne havne i en fælles database, og hvem skulle i givet fald håndte-

re dem?

Til ministerens oplysning om Apples og Googles tidshorisont bemærkede han, at ”i løbet af maj”

var et relativt vidt begreb. Hvis man dermed mente i slutningen af måneden, var det sandsynligt,

at første bølge af krisen ville være overstået. Så forberedte man i virkeligheden en eventuel an-

den bølge

–

eller måske fremtidige kriser?

Rasmus Nordqvist

bad ministeren sætte flere ord på, hvilke løsninger regeringen så for sig i

landenes samarbejde om smittesporingsapplikationer. Hvor langt var man med at udveksle løs-

ninger? Ville alle hoppe på Apples løsning, når den kom? Og havde man fra dansk side tænkt

sig at hæge om datasikkerheden og sørge for decentral lagring, hvis det kom til udveksling af

data på tværs af grænserne? Redskabet kunne lyde fantastisk, men samtidig ringede alle

alarmklokker, når man så de forskellige bud på udformninger af det.

Side 845

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Kim Valentin

havde gjort sig den erfaring, at alt, der kan misbruges, bliver misbrugt på et tids-

punkt. Så man skulle passe på med at installere en smittesporingsapplikation, og folk ville nok

have betænkeligheder ved det. Men man kunne i det mindste sørge for at slette appens data

efter en kort periode, f.eks. 3 eller 4 uger. Var der diskussion om en sådan procedure? Og hvilke

overvejelser gjorde man sig om, hvorvidt applikationen fortsat skulle bruges efter krisen?

Jens Rohde

var stærkt bekymret over planerne om en smittesporingsapplikation

–

og meget

imod dem. For at sige det lige ud mente han ikke, at regeringerne var rigtig kloge, når de lagde

sådan nogle planer. De oplysninger, folk lægger på deres telefoner, er tilgængelige for et kom-

mercielt marked, og de bliver udnyttet i en grad, så man ikke gør sig forestillinger om det. Og et

nudgingsystem med advarsler om smittebærere i nærheden kunne medføre, at folk ville udvise

en uhørt grad af social kontrol med hinanden. Hvis ministeren på et tidspunkt bad om et mandat

om en fælleseuropæisk installation af applikationer, ville han få nej fra Radikale Venstre.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

så sig ikke i stand til at svare på spørgsmål om ud-

viklingen af den danske applikation. Det lå i Sundheds- og Ældreudvalget og under sundheds-

og ældreministerens ressort.

Han understregede, at der på dagens videokonference ikke ville blive truffet beslutninger

–

så

langt var processen ikke. Selv ville han på konferencen redegøre for de undersøgelser, man i

Danmark foretog af tekniske og juridiske komplikationer ved applikationen, mulighederne for

databeskyttelse ved udveksling over grænser og spørgsmålet om, hvor lang tid de indsamlede

oplysninger skulle gemmes. Det var klart, at så mange mennesker som muligt skulle tage appli-

kationen i brug, hvis den overhovedet skulle have en effekt. Det handlede om at finde den rette

balance.

På Søren Søndergaards spørgsmål om Bluetooth svarede han, at valget var foretaget af sikker-

hedsgrunde. I Norge havde man angiveligt udviklet en kombinationsmodel af Bluetooth og GPS,

og den kunne måske være nyttig at studere. Det var dog hans indtryk, at de fleste EU-lande

havde valgt at følge Kommissionens anbefalinger om at anvende Bluetooth.

Om indsamling af data sagde han, at det var klart, at man skulle være opmærksom på faldgru-

ber samt på frivillighed og længden af den periode, oplysningerne skal gemmes i. Sundheds- og

Ældreudvalget ville føre en grundig diskussion om den danske applikation. Nåede man dertil, at

der skulle træffes beslutning på EU-plan, ville det foregå ved de normale procedurer med fore-

læggelse for Europaudvalget.

Formanden

takkede for ministerens tilsagn om at forelægge, når der skulle træffes beslutning.

Men det var jo nu, drøftelserne fandt sted, hvorfor det var relevant, at udvalgets medlemmer

stillede de spørgsmål, de havde stillet. Det virkede besynderligt, når ministeren reagerede ved

at sige, at det ikke var det rigtige sted at stille spørgsmålene og i stedet henviste til sundheds-

og ældreministeren. Det var regeringen selv, der havde valgt at lade klima-, energi- og forsy-

ningsministeren tage bemeldte punkt på dagsordenen og forelægge det for Europaudvalget

–

så

Side 846

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

måtte det også være ministeren, der besvarede spørgsmål om sagen. Hvis ikke han kunne det,

burde han have taget sundheds- og ældreministeren med i udvalget.

Katarina Ammitzbøll

fandt det bekymrende, at ministeren udviste interesse for den norske mo-

del, hvor man ved hjælp af GPS ville kunne spore folk. Det var det, man ville undgå med den

løsning, hvor Apple og Google ville kryptere data, lagre decentralt hos brugeren og gøre det fri-

villigt for folk at opgive, om de havde været smittet. På den anden side var det heller ikke be-

tryggende at lægge for meget i hænderne på techgiganterne. Så dagens videokonference var

vigtig, og det var uheldigt, at ministeren ikke så sig i stand til at svare på medlemmernes

spørgsmål.

Rasmus Nordqvist

understregede vigtigheden af, at Europaudvalget blev ordentligt opdateret

om udviklingen. Det var ikke nok for ministeren at henvise til sundheds- og ældreministeren og

sige, at det var noget, der skulle foregå i Sundheds- og Ældreudvalget, når sagen havde en vig-

tig europæisk dimension.

Ligesom Katarina Ammitzbøll var han bekymret over, at ministeren udviste interesse for Norges

løsning, for det, at folk har et privatliv, er også en ret god idé. Man måtte undgå den glidebane,

nogle lande var kommet ud på; derfor blev man nok nødt til at gå lidt på kompromis med effekti-

viteten i jagten på den optimale smittesporingsapplikation.

Jens Rohde

tilsluttede sig formandens bekymring over, at ministeren ikke kunne svare på

spørgsmålene. Skyldtes det, at ministeren vikarierede på området? Det lod til, at han gav Euro-

paudvalget og måske i det hele taget EU-spørgsmål en stedmoderlig behandling, hvilket var

dybt problematisk.

Nils Sjøberg

mente, at regeringen klart og kontant burde afvise enhver form for borgerkontrol

–

i særdeleshed med tanke på, at ikke engang ministeren vidste mere, end han tilsyneladende

gjorde. Opfattelsen af demokrati var ikke den samme overalt i Europa, og som et land, der væg-

ter og værdsætter demokratiet, burde Danmark med fast hånd afvise borgerkontrol, det være sig

i form af en applikation eller andre big brother watches you-systemer.

Kim Valentin

talte sig selv blandt de spørgere, som ikke fik svar i første runde

–

sagt lige ud

havde ministeren i stedet givet ham en sludder for en sladder. Valentin gentog derfor: Havde

man drøftet sletning af data i EU? Og hvad var holdningen i benægtende fald hos regeringen?

Havde regeringen drøftet det internt? Og skulle applikationen fortsætte efter krisen? Hvad men-

te regeringen?

Klima- energi- og forsyningsministeren

udtrykte forundring over medlemmernes karakteristik

af dagens dialog. Der kunne vel ikke være noget underligt i, at han respekterede, når der er sa-

ger uden for hans eget ressort, som ministerkollegerne sidder og forhandler om i et andet ud-

valg og ikke er nået til beslutninger om endnu. Og at han derfor ikke endnu ikke kunne redegøre

i detaljer for de danske planer, hvilket han heller ikke havde tænkt sig at gøre over for sine eu-

Side 847

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

ropæiske kolleger på videokonferencen. Udvalget kunne overveje, om det var mere relevant at

tage en drøftelse med sundhedsministeren, men det lå nok bedre i Sundheds- og Ældreudval-

get.

På dagens videokonference skulle man drøfte Kommissionens overordnede principper og anbe-

falinger. Her ville regeringen støtte, at applikationen skulle være frivillig for borgerne og respek-

tere deres privatliv.

På Kim Valentins spørgsmål om sletning af data efter en periode svarede han, at det endnu ikke

stod klart, præcis hvor mange dage der i givet fald ville være tale om. Men det var et essentielt

spørgsmål i diskussionen om beskyttelsen af borgerne.

Formanden

udtrykte forbavselse over, at ministeren afviste at diskutere sager, hvor der endnu

ikke var truffet beslutning. Europaudvalgsmødernes formål er netop at drøfte, hvad regeringen

går til forhandlingerne i Rådet med

–

ikke at blive orienteret om, hvad der er besluttet, for det

kan medlemmerne selv finde ud af efterfølgende. Udvalgets drøftelser med ministrene gav ikke

meget mening, hvis regeringens holdning var, at sagers indhold først kan drøftes, når der er truf-

fet beslutning.

Når ministeren oplevede en frustration på dagens møde, var det fordi udvalget savnede svar på,

hvad regeringen mente med sine udsagn. Hvad gik det f.eks. ud på, når regeringen sagde, at

den ville beskytte privatlivets fred? Spørgsmålene gik på regeringens holdning og den danske

linje.

Hun måtte minde om, at det var regeringen selv, der valgte, hvilken minister der forelagde sa-

gerne for udvalget. Den fremmødte minister taler på regeringens vegne. Medlemmerne kan ikke

arbejde, hvis ministeren blot henviser til, at sagen under drøftelse på dagens møde hører under

en anden ministers ressort.

Hun orienterede om, at hun den følgende dag ville diskutere regeringens tilgang over for Euro-

paudvalget i Udvalget for Forretningsordenen.

Jens Rohde

var enig med formanden. Det var mærkeligt, at medlemmerne ikke kunne komme

til at kende regeringens holdning. Hvis den fremmødte minister ikke har kendskab til det emne,

der forelægges, spilder regeringen og udvalget hinandens tid.

Formanden

spurgte, om ministeren havde et talepapir til videokonferencen. Kunne det i givet

fald blive sendt til omdeling i udvalget? Eller havde ministeren ikke tænkt sig at tage ordet?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

forstod ikke den fjendtlige indstilling, han blev mødt

med. Han påpegede over for formanden, at han netop havde indledt med at forelægge, hvad

han havde tænkt sig at sige på videokonferencen, så naturligvis havde han tænkt sig at tage

ordet. Selv om rådsmødet var uformelt, og han derfor ikke behøvede forelægge det, havde han

Side 848

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

vist udvalget den venlighed at gøre det alligevel. Det gjorde han gerne, også fordi han gerne

ville have input fra udvalget.

Han gentog, at han ikke kunne svare i detaljer på spørgsmål om en dansk applikation, fordi han

ikke havde det blandt sine ansvarsområder

–

hvorfor han heller ikke ville fortælle sine europæi-

ske kolleger om det samme dag. Det foregik internt i nogle forhandlinger mellem Folketingets

partier. I stedet ville han på videokonferencen

–

som han havde indledt med at fortælle

–

rede-

gøre overordnet for de danske prioriteter.

I tværgående strategier er det uundgåeligt, at en minister kommer til at tage sager op uden for

sit ressort. Det regnede han med, at udvalget oplevede ganske ofte. Han havde ikke stærke

holdninger til, hvorvidt forelæggelsen skulle foregå på en anden måde og eventuelt med andre

ministre

–

det var han åben over for. Han stillede altid gerne op, også når han ikke behøvede

det ifølge reglerne, men ud fra hans betragtning var det ikke i nogens interesse, at en minister

ikke kan nævne regeringens overordnede prioriteter på et bestemt område uden for sit ressort

–

og i et andet ministerråds regi

–

uden bagefter at skulle kunne svare detaljeret på alle dele af

det.

Jens Rohde

fandt det sært, at udvalget endte i samme diskussion med regeringen, hver gang

medlemmerne stillede sig kritiske over for manglen på oplysninger. I stedet for at karakterisere

det som en særlig service, når ministeren kommer i udvalget, burde han vende det om: Det er

klogt af en regering at oplyse Europaudvalget, hvis den vil have mandater, den kan manøvrere

efter.

Formanden

rundede af ved at lægge op til, at medlemmerne efterfølgende drøftede, hvilke op-

følgende spørgsmål der skulle stilles.

Betydningen af digitale løsninger for EU’s genopretning

og investeringer i

implementering af nye digitale infrastrukturer

–

Politisk drøftelse

Videokonference 5/5-20 - telekommunikation

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Vi ved, at covid-19-krisen kommer til at få store

økonomiske implikationer på europæisk niveau. Forud for stats- og regeringschefernes video-

konference den 23. april offentliggjorde Kommissionen en køreplan for genopretningen. Kom-

missionen forventes snart at komme med en mere detaljeret genopretningsplan.

Det fremgår af køreplanen, at den digitale omstilling vil spille en central og prioriteret rolle i re-

lanceringen og moderniseringen af EU’s økonomi. Kommissionen fremhæver samtidig, at inve-

steringer i grønne og digitale teknologier vil kunne skabe beskæftigelse og vækst.

Side 849

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Dette er vi enige i fra regeringens side. Det er vigtigt, at genopretningsplanen sikrer, at EU foku-

serer på tiltag, der kan fungere som en katalysator for vækst. Her spiller det digitale område

sammen med den grønne omstilling en stor rolle.

Vi har fra dansk side udarbejdet et indspil til Kommissionen om, hvad vi gerne ser kommer med

i genopretningsplanen. Ud over nogle af de grønne tiltag, som jeg i sidste uge fortalte udvalget

om indgår heri, peger vi i indspillet også på en række tiltag på det digitale område, som bør

iværksættes.

Overordnet er det vigtigt, at genopretningen fokuserer på ambitionen om et Europa, der er parat

til den digitale tidsalder. Det kan hjælpe os ind i fremtiden og sikre vækst. EU skal bidrage til at

udvikle nye teknologier og sørge for, at reglerne understøtter udviklingen heraf. Det gælder for

eksempel på områder som 5G, kunstig intelligens og kvantekommunikation.

EU skal også fremme strategisk vigtige industrielle økosystemer, der kan styrke Europas mod-

standsdygtighed mod kriser og vores konkurrenceevne

–

og som samtidig er med til at fremme

den grønne og digitale omstilling. Her ser vi udrulningen af højhastighedsnet og sikker 5G som

en kritisk teknologi. 5G vil være afgørende for udviklingen af nye, innovative produkter og tjene-

ster i de kommende år inden for sektorer som landbrug, industri, sundhed og transport. Vi op-

fordrer derfor til, at Kommissionen gør en indsats for hurtig udrulning af 5G i hele EU. Vi ser og-

så gerne, at Kommissionen fremrykker investeringer i højhastighedsnet og sikker 5G.

I forhold til udviklingen af kunstig intelligens er det vigtigt at sikre, at reguleringen understøtter

innovation og samtidig sikrer de rette etiske, sikre og tillidsbaserede rammer. Vi peger bl.a. på,

at et frivilligt mærkningssystem kunne være en praktisk måde at håndtere dette på. Det kan sik-

re borgernes tillid og skabe en konkurrencemæssig fordel for ansvarlige virksomheder.

Jeg kan desværre i dag ikke gå i detaljer med, hvad EU’s kommende genopretningsplan

kom-

mer til at indeholde på det digitale område. Den kommer ifølge de seneste udmeldinger måske

først i næste uge. Vi vil eventuelt kunne drøfte dette mere indgående næste gang, jeg forelæg-

ger sager i udvalget.

Morten Messerschmidt

talte for, at regeringen bidrog med to initiativer i den digitale genopret-

ningsplan: et borgerhenvendt og et virksomhedshenvendt. Det borgerhenvendte gik ud på at

fjerne det 10 år gamle cookiedirektiv. Det var blevet farligt, for folk var holdt op med at læse

standardbeskeder om cookies; beskederne skabte bare irritation, og folk krydsede ja til hvad

som helst for at få dem til at forsvinde. Det virksomhedshenvendte handlede om at få udformet

nogle mere fleksible regler for databeskyttelse. Mange virksomheder havde enorme udgifter og

udførte en enorm arbejdsindsats for at administrere databeskyttelsesforordningens uproportio-

nelle krav.

Side 850

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Om 5G sagde han, at man i spørgsmål om infrastruktur burde indstille alt samarbejde med Kina.

Hvis ikke det stod tydeligt for alle tidligere, burde det gøre det nu efter landets håndtering af co-

vid-19.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringen mente med et fokus på opdatering af de regule-

ringsmæssige rammer. Betød det, at man ville gøre beskyttelsen af borgernes data reel og tids-

svarende ved at deregulere eller forbedre GDPR?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at regeringen gerne

ville være med til en modernisering af lovgivningen om cookies. Det hørte dog under erhvervs-

ministerens ressort.

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at Kommissionen endnu ikke havde fremsat sit forslag. Derfor

havde regeringen endnu ikke lagt en fast linje. For regeringen handlede det først og fremmest

om at styrke konkurrenceevnen i Europa og i Danmark såsom hurtig udrulning af højhastigheds-

internet. Centralt var også sikkerhed for 5G og sikring af databeskyttelse ved en modernisering

og en effektivisering af GDPR-forordningen.

Katarina Ammitzbøll

bad om ministerens vurdering af, hvor hurtigt udrulning af 5G kunne finde

sted. Og hvordan var holdningen til 5G i de andre medlemslande? Med tanke på, hvor kom-

plekst det var at indføre digitalisering, 5G og kunstig intelligens spurgte hun desuden til forvent-

ningerne til, hvilken kapacitet man ville opbygge

–

hvordan skulle det drives, forsynes og gøres

grønt? Ikke engang Danmark havde jo endnu nået det niveau, der krævedes. Endelig ville hun

gerne kende

EU’s tidsplan

lidt nøjere.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om, hvad regeringen mente med sit fokus på opdate-

ring af de reguleringsmæssige ramme i den digitale genopretningsplan. Betød det, at personda-

tabeskyttelsen skulle følge med den teknologiske udvikling, eller sigtede man bare til liberalise-

ring, så det blev lettere for virksomhederne? Han var med på, at Kommissionen ikke havde

fremsat sit forslag endnu, men regeringen måtte vel selv have nogle input.

Jens Rohde

havde behov for klare svar om 5G. Uden en ordentlig diskussion i tide ender man

som et appendiks, når beslutningerne skal træffes, og så får man ikke lov at rette mere end et

komma eller to i teksten. Europa-Parlamentet havde for længst fastlagt sin holdning. Regeringen

burde også give sin holdning til kende om følgende spørgsmål og diskutere dem med partierne:

Hvilke dele af det eksisterende frekvensbånd ville man bruge til udrulningen? Hvordan havde

man tænkt sig at lave frekvenskoordinering for at sikre optimal udnyttelse? Og hvordan skulle

ejerskabet se ud?

Formanden

bad ministeren forklare, hvad han mente med, at persondataforordningen skulle

moderniseres.

Side 851

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne ikke med det samme svare Jens Rohde på

detaljerede spørgsmål om frekvenstal m.m., men oplysningerne forelå, og han ville gerne over-

sende dem.

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at regeringen havde oversendt det nonpaper med de danske

prioriteter, som også var sendt i forvejen til Bruxelles. Han kunne referere, at de danske hoved-

prioriteter var

at investere i digital infrastruktur som 5G og højhastighedsbredbånd generelt. Regerin-

gen havde foreslået, at det kunne ske via Connecting Europe-facilitetsprogrammet;

at styrke programmet for Digitalt Europa

–

dvs. støtte digital omstilling

–

f.eks. ved at in-

vestere i supercomputere, test- og eksperimentfaciliteter, digitale innovationshub, støtte

til virksomheders optag af digitale teknologier og løsninger;

at forbedre betingelserne for databehandling i virksomheder og offentlige myndigheder

med bl.a. kunstig intelligens og internet of things, og

at støtte Kommissionen i etableringen af såkaldte industrielle økosystemer

–

dvs. for-

skellige sektorbaserede samarbejder, hvor man arbejder tættere sammen om at få ud-

viklet nye teknologier og kommunikation.

Der forelå endnu ingen konkrete forslag vedrørende datasikkerheden. Det hørte i øvrigt også

under justitsministerens ressort. Ministeren havde blot inddraget som en serviceoplysning, at

den danske regering var åben over for, hvis

man fra EU’s side ønsker at foretage

en opdatering.

NOT

Rasmus Nordqvist

kendte godt til nonpaperet med regeringens prioriteter. Det, han specifikt

havde spurgt til, var, hvad regeringen mente med en opdatering af de reguleringsmæssige

rammer for digital genopretning. Hvis ministeren ikke kunne svare på det nu, ville han gerne be-

de om, at ministeren efter videokonferencen oversendte en redegørelse for, hvad der var blevet

sagt om det. Det var vigtigt at være opmærksom på, hvor hurtigt den digitale udvikling foregår i

forhold til lovgivningsarbejdet. Forældet lovgivning beskytter ikke borgerne tilstrækkeligt.

Side 852

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Uformel videokonference for EU’s beskæftigelses-

og socialministre den 5. maj 2020

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

a) Genopretningstiltag og demografiske udfordringer relateret til covid-19

–

Politisk debat

Videokonference 5/5-20 - beskæftigelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat)

Beskæftigelsesministeren:

Tak for muligheden for at komme her i dag. Det er altid en fornø-

jelse at være her i Europaudvalget, hvor jeg sad i hele sidste valgperiode og derfor ved, hvor

vigtigt et arbejde udvalget udfører. I dag vil jeg til orientering forelægge de temaer, vi skal drøfte

på den uformelle videokonference

for EU’s beskæftigelses-

og socialministre senere i dag.

Det kroatiske formandskab har taget initiativ til videokonferencen, så vi kan udveksle erfaringer

om de beskæftigelsesmæssige og sociale følgevirkninger af covid-19-udbruddet. Videokonfe-

rencen erstatter ikke et ordinært rådsmøde, og vi skal ikke træffe beslutninger eller vedtage er-

klæringer på mødet. Til gengæld er mødet en god lejlighed til at udveksle erfaringer og syns-

punkter på tværs af landene om den ekstraordinære situation, som vi alle befinder os i. Mødet

kan også være en anledning til at drøfte et eventuelt behov for EU-tiltag.

Det kroatiske EU-formandskab

har desuden lagt op til, at vi skal drøfte EU’s demografiske ud-

fordringer, og hvordan krisen påvirker forskellige udsatte regioner.

Endelig har kommissæren for job og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, sendt et brev til alle

EU’s beskæftigelsesministre med et ønske om, at vi på mødet også drøfter håndteringen af ar-

bejdskraftens fri bevægelighed under covid-19.

Nationale tiltag

Det første emne er nationale støttetiltag. Her skal vi først og fremmest tale om, hvordan landene

har forsøgt at imødegå krisens konsekvenser for lønmodtagere og virksomheder.

På mødet vil jeg fremhæve nogle af de mange initiativer, som regeringen har iværksat i samar-

bejde med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter. Jeg vil bl.a. nævne, hvordan vi for

nylig har forlænget kompensationsordningerne for selvstændige og for virksomheders faste om-

kostninger. Samtidig vil jeg fremhæve, at trepartsaftalen om lønkompensation foreløbig har sik-

ret løn til 150.000 lønmodtagere, der ellers ville have mistet deres job.

Når vi skal igennem krisen, er retfærdighed og social balance nøgleord for regeringen. På vi-

deomødet vil jeg derfor også fremhæve, hvordan vi i Danmark har gjort det til en betingelse for

at modtage offentlig støtte, at virksomheder ikke samtidig udbetaler aktieudbytte eller opererer

fra en base i skattely.

Side 853

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Europæiske tiltag

Der er også lagt op til, at landene på mødet kan kommentere på eventuelt behov for yderligere

europæiske tiltag. Situationen for Danmarks økonomi og arbejdspladser afhænger af, hvad der

sker i resten af Europa og verden, og derfor er det vigtigt for os, at den europæiske økonomi

hurtigst muligt bliver genoprettet.

For mig er det samtidig vigtigt at understrege, at beskæftigelsesområdet først og fremmest er de

enkelte landes eget ansvar. Det er helt afgørende, at alle lande tager de nødvendige skridt for

at sikre, at færrest mulige mister deres job i denne krisetid

–

ligesom vi i Danmark eksempelvis

har iværksat lønkompensationsordningen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Der er allerede iværksat ekstraordinære krisetiltag på europæisk niveau. Finansministeren har

tidligere forelagt SURE-initiativet for Europaudvalget. Dette kriseinstrument skal skaffe finansie-

ring til nationale lønkompensationsordninger via lån, og alle medlemslande skal stille garantier.

I lyset af den helt ekstraordinære situation, vi befinder os i, har Danmark valgt at udvise solidari-

tet ved at støtte forslaget. Forhåbentlig kan det bidrage til, at færrest muligt mister deres job

rundt om i de europæiske lande. Regeringen følger naturligvis udviklingen i Europa tæt, men på

nuværende tidspunkt ser jeg ikke behov for yderligere europæiske tiltag på beskæftigelsesom-

rådet.

Demografiske udfordringer

Det tredje emne på videokonferencen handler om demografi. Der er ingen tvivl om, at demografi

er en vigtig prioritet for formandskabet

–

både nu og før krisen brød ud. Formandskabet er især

optaget af, hvordan man kan hindre befolkningsnedgang og skabe vækst i udsatte regioner.

Kommissionen vil senere på året fremlægge en rapport om de demografiske forandringer og

udfordringer, forskellige regioner i EU’s medlemslande oplever.

Det er ikke et punkt, jeg forventer at gå nærmere ind i på videomødet. Jeg deler fuldt ud for-

mandskabets betragtning om, at vi skal være opmærksomme på, hvordan krisen rammer regio-

ner og landsdele forskelligt.

Fri bevægelighed

Det sidste emne, der forventes at komme op på videomødet, er mobilitet for arbejdstagere i Eu-

ropa her under covid-19-krisen.

Som nævnt indledningsvis har kommissær Nicolas Schmit sendt et brev til alle ministre, hvor

han understreger behovet for, at alle lande efterlever Kommissionens retningslinjer for arbejds-

tagernes fri bevægelighed

–

særlig over for gruppen af sæsonarbejdere, der kan være udsatte i

den nuværende situation.

Side 854

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

Retningslinjerne har til formål at sikre mobiliteten. De siger bl.a., at sundhedsmæssigt begrun-

dede begrænsninger på den fri bevægelighed for arbejdstagere skal være proportionelle og ikke

må diskriminere over for EU-borgere.

I Danmark overholder vi Kommissionens retningslinjer. Arbejde betragtes som et anerkendel-

sesværdigt formål for indrejse. Det vil jeg fremhæve på mødet. Samtidig vil jeg understrege, at

arbejdsmiljø og sikkerhed for alle lønmodtagere er helt afgørende

–

ikke mindst i denne sund-

hedskrise. Derfor har regeringen også annonceret en række tiltag for at beskytte alle arbejdsta-

gere i Danmark

–

herunder vandrende arbejdstagere

–

mod smitte på arbejdspladserne. Bl.a.

igangsætter Arbejdstilsynet et målrettet tilsyn mod smitte fra corona ude på arbejdspladserne.

Vi har også iværksat en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og et branchesamarbejde,

hvor arbejdsmarkedets parter i samarbejde med regeringen kan finde branchespecifikke løsnin-

ger. Vi har samtidig sikret, at retningslinjerne for arbejdsmiljø er gjort tilgængelige på flere euro-

pæiske sprog. Og regeringen holder selvfølgelig nøje øje med udviklingen og behovet for even-

tuelle yderligere tiltag.

Det er muligt, at nogle vil bruge debatten på mødet om arbejdskraftens mobilitet til at presse på

for en snarlig aftale om forordning 883, hvor forhandlingerne ellers har ligget stillet et stykke tid.

I givet fald vil jeg understrege, at det er vigtigt, at en kommende aftale er balanceret, og at det

kompromisforslag, der har ligget på bordet indtil nu, ikke lever op til denne balance.

Søren Søndergaard

udtrykte ros til det kroatiske formandskab for at sætte de demografiske

udfordringer på dagsordenen. Nogle lande har store problemer med, at deres arbejdskraft for-

svinder til andre lande. Havde ministeren indtryk af, om det var nogle specifikke lande, man

skulle diskutere? Og havde der fra dansk side været udfordringer med at indføre restriktioner for

vandrende arbejdstagere? Hvordan sørgede man for, at restriktionerne var ikkediskrimineren-

de? Var det nok at henvise til, at smitterisikoen eller antallet af smittede var større i et land frem

for et andet?

Beskæftigelsesministeren

var enig med Søren Søndergaard i det nyttige i en drøftelse af de

demografiske udfordringer. Den ville formentlig tage afsæt i de regionale forskelle på den måde,

som covid-19 ramte på både sundhedsmæssigt og økonomisk. Forskellige samfundsmodeller

og forudsætninger gav sig udslag i store forskelle på, hvor hårdt landene blev ramt. Allerede før

covid-19 var der ganske vist nogle enorme uligheder og demografiske udfordringer

–

især i Syd-

og Østeuropa, som havde oplevet hjerneflugt, dvs. at arbejdskraften var forsvundet til det vestli-

ge og nordlige Europa. Det var en vigtig drøftelse at tage.

Ministeren havde ikke kendskab til, at Kommissionen ville pege på bestemte lande i diskussion

om vandrende arbejdskraft. De fleste lande havde indført forskellige former for indrejserestrikti-

oner, og ministeren kunne forestille sig, at Kommissionen ville pege på, at ikke alle indrejsere-

striktioner var proportionelle. Folketinget havde netop overvejelser om, hvordan man skulle

håndtere vandrende arbejdstagere i en situation, hvor det i Danmark så ud til, at smittespred-

Side 855

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/5-20

31. europaudvalgsmøde 5/5 2020

ningen var under kontrol, så man langsomt kunne begynde at åbne samfundet op. Hvordan

undgik man at sætte en åbning over styr på grund af den ind- og udrejse, der måtte komme?

Idet der ikke var lavet videnskabeligt konsoliderede smittetrykopgørelser på for regionerne i EU-

landene, var det svært at sige, at der i bestemte regioner var et meget højt smittetryk, og at man

derfor måtte sige nej til indrejsende derfra. Det måtte bero på en vurdering.

I Danmark havde man valgt at håndtere det sådan, at man kunne rejse ind og ud af landet, hvis

man havde et anerkendelsesværdigt formål

–

såsom et passe sit arbejde. Til gengæld øgede

man testningen og graden af kontrol. Man skruede også op for det branchespecifikke samarbej-

de og gav arbejdsgivere ansvaret for at sikre, at der var styr på coronaarbejdsmiljøet på ar-

bejdspladser med vandrende arbejdstager. Situationen udviklede sig hele tiden. Ministeren hav-

de noteret sig, at Tyskland nu langsomt ville genåbne sin grænse til Danmark, fordi landet hel-

digvis stod i samme situation som herhjemme, hvor man gradvis, langsomt og kontrolleret kun-

ne begynde at åbne samfundet igen

–

hvad dertil hørte af overvejelser om grænseåbninger.

Mødet sluttede kl. 09.05.

Side 856