Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 783
Offentligt
2216135_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Invitation til teknisk gennemgang om mindsteløn
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Tidligere på året inviterede jeg til en teknisk gennemgang om Kommissionens
overvejelser om en europæisk mindsteløn, som beklageligvis måtte udskydes grun-
det COVID-19-udbruddet. Men det betyder bestemt ikke, at sagen har ligget stille.
Den har fortsat stor prioritet for mig, og regeringen arbejder løbende på at varetage
danske interesser.
Kommissionen lancerede den 3. juni 2020 sin anden
og sidste
høring af de eu-
ropæiske arbejdsmarkedsparter over sine overvejelser, og parterne har nu indtil den
4. september til at indsende sine høringssvar. I høringen vurderer Kommissionen,
at der fortsat er behov for handling på EU-niveau, men det fremgår ikke, hvilket in-
strument, Kommissionen ønsker at benytte sig af. Dette spørgsmål rettes i stedet
mod de europæiske arbejdsmarkedsparter.
På baggrund af ovenstående synes jeg, at tiden er inde til at genoptage vores dialog
om sagen og orientere jer om seneste status. Jeg vedlægger de to høringsdokumen-
ter, som Kommissionen har offentliggjort fra henholdsvis den 14. januar 2020 og
den 3. juni 2020. Jeg vedlægger til jeres fortrolige orientering endvidere et dansk-
svensk non paper med konkrete forslag til at fremme social dialog i medlemslan-
dene, som for nylig er sendt til Kommissionen og udvalgte lande.
I inviteres derfor til en teknisk gennemgang
fredag den 14. august 2020, kl.
10.30-11.30,
hvor vi kan drøfte det potentielle hjemmelsgrundlag for Kommissio-
nens forslag og den mulige rækkevidde af et forslag. På den tekniske gennemgang
vil jeg fortælle mere om regeringens prioriteter og arbejdet med at påvirke sagen.
Information om mødelokale følger. Såfremt mødet mod forventning må afholdes
over videolink grundet COVID-19, vil vi orientere jer hurtigst muligt.
I bedes senest fredag den 7. august 2020 give besked til ministersekretær Anne So-
phie Weiersøe Fusager
[email protected]
og ministersekretær Maiken Lautrup Jepsen
[email protected]
om jeres deltagelse.
Jeg vil også invitere de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at deltage.
24. juni 2020
J.nr.
2020 - 178
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 783: Invitation til teknisk gennemgang om mindsteløn 14/8-20
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2