EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 785
Offentligt

Notat om delegeret forordning til Folketingets Europaudvalg

Dato

10. juni 2020

Kommissionens delegerede forordning, der supplerer Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999 af 11. december

2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen for så

vidt angår medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og -indbe-

retninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspo-

tentialer m.v.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 8. maj 2020 udstedt en delegeret forordning om

værdier for globale opvarmningspotentialer m.v., der supplerer bestemmelser i

EU’s forordning

om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen for så vidt angår

medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og -indberetninger i EU omhandlende

værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

Forordningen fastlægger de værdier for globale opvarmningspotentialer for de for-

skellige drivhusgasser samt de opgørelsesmetoder, som medlemsstaterne skal

benytte i de drivhusgasopgørelser, som indberettes i EU fra 2023. Forordningen

skal

sikre, at EU’s drivhusgasopgørelser overholder de krav, der blev vedtaget

under Parisaftalen i december 2018, ligesom det samtidig sikres, at der ikke skal

anvendes forskellige opgørelser i EU-regi og FN-regi.

Forordningen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller væsentlige statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Ændringen i anvendte GWP-

værdier påvirker dog opgørelsen af Danmarks udledninger ift. metan og lattergas,

hvilket bl.a. betyder, at 70 pct.-målet i 2030 alt andet lige stiger med omkring 0,2

mio. tons CO2-ækv samtidig med, at ændringen kan få betydning for prioriteringen

mellem forskellige klimatiltag i forhold til udledningerne af metan og lattergas. Det

er dog allerede en konsekvens af reglerne vedtaget under Parisaftalen.

Regeringen arbejder for størst mulig harmonisering mellem klimarapporteringskra-

vene i FN og EU. Regeringen støtter tiltag, som bidrager til denne harmonisering,

herunder tiltag, der sikrer anvendelse af samme GWP-værdier og opgørelsesmeto-

der. Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den dele-

gerede forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge

dette til grund. Frist for indsigelse til Kommissionen er den 8. juli 2020.

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 8. maj 2020 udstedt en delegeret forordning

(C(2020) 2841 final og C(2020) 2841 final - ANNEX) om supplerende regler til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om

forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (forvaltningsforordningen) for så vidt

angår værdier for globale opvarmningspotentialer, retningslinjer for opgørelser og

Unionens opgørelsessystem samt om ophævelse af Kommissionens delegerede

forordning (EU) nr. 666/2014.

Den delegerede forordning er udstedt med hjemmel i forvaltningsforordningens

artikel 26, stk. 6, litra b), og artikel 37, stk. 7.

I EU har medlemsstaterne opgjort og indberettet den nationale drivhusgasudled-

ning siden 1994. Retningslinjerne i EU er løbende blevet justeret for at følge ret-

ningslinjerne under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og med nærværende

forordning Parisaftalen.

I december 2018 besluttede Parisaftalens parter, at man ved indberetninger af

drivhusgasopgørelser under aftalen skal anvende de værdier for globale opvarm-

ningspotentialer (GWP), der er anført i den 5. vurderingsrapport

fra FN’s klimapanel

(AR5, IPCC, 2013), ligesom det blev besluttet, at opgørelsesmetoderne skal være i

overensstemmelse med IPCCs retningslinjer for drivhusgasopgørelser fra 2006

(IPCC 2006 GL).

Med den delegerede forordning tilpasser Kommissionen EU’s regler til kravene

vedtaget under Parisaftalen.

Den delegerede forordning træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller

Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder. Indsigelse imod den

delegerede forordning kan i Rådet vedtages med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Med virkning fra 2023 vil de nugældende EU-regler for opgørelser og indberetnin-

ger af drivhusgasopgørelser (moniteringsmekanismeforordningen

) blive afløst af

EU-reglerne i forvaltningsforordningen.

Forvaltningsforordningen indeholder en række delegationsbestemmelser, som gør

det muligt for Kommissionen at vedtage mere detaljerede klimarapporteringskrav

ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende

klimaændringer på nationalt plan og EU-plan

Side 2/6

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

Med hjemmel i forvaltningsforordningens artikel 26, stk. 6, litra b, tilpasser Kommis-

sionen med den foreliggende delegerede forordning EU-reglerne til kravene vedta-

get under Parisaftalen for så vidt angår værdier for globale opvarmningspotentialer

og retningslinjer for drivhusgasopgørelser. Disse opdaterede krav er rettet mod

både medlemsstaternes og Kommissionens drivhusgasopgørelser.

Med forordningen fastsættes der krav om, at medlemsstaterne i de årlige indberet-

ninger af drivhusgasopgørelser til Kommissionen fra 2023 skal skifte fra at bruge

GWP-værdierne

fra 4. vurderingsrapport fra FN’s klimapanel (AR4, IPCC, 2007) til

at bruge nyeste viden om GWP-værdier fra den 5. vurderingsrapport (AR5, IPCC,

2013), således at opgørelserne rapporteret i EU bliver sammenfaldende med opgø-

relserne, der skal rapporteres under Parisaftalen senest fra 2024. Værdierne for

globalt opvarmningspotentiale for de enkelte drivhusgasser (GWP-værdier) benyt-

tes til at udregne den samlede drivhusgasudledning opgjort i CO2-ækvivalenter.

Opvarmningspotentialet af de forskellige drivhusgasser opgøres relativt til opvarm-

ningspotentialet af CO2. Eksempelvis betyder en GWP-værdi på 28 for metan, at

klimaeffekten af 1 ton metan svarer til klimaeffekten af 28 tons CO2.

Med forordningen sker der endvidere en videreførelse af de nugældende krav om,

at opgørelserne skal udarbejdes i overensstemmelse med IPCCs retningslinjer for

drivhusgasopgørelser fra 2006 (IPCC 2006 GL). Disse retningslinjer skal også an-

vendes af alle parter til Parisaftalen senest fra 2024.

Med hjemmel i forvaltningsforordningens artikel 37, stk. 7, indeholder forordningen

også opdaterede krav angående Unionens opgørelsessystem, der primært er rettet

mod Kommissionen og dens arbejde med at udarbejde en samlet og kvalitetssikret

opgørelse for EU under Parisaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet

eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra, at de har mod-

taget meddelelse herom. Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-

Parlamentet forventes at behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om en delegeret retsakt med henblik på at supplere en allerede vedta-

get retsakt

(EU’s forvaltningsforordning).

Det er derfor regeringens vurdering, at det

følger heraf, at den delegerede forordning er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

De eksisterende EU-regler for udarbejdelse og indberetning af drivhusgasopgørel-

ser

–

herunder krav til værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer

Side 3/6

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

for opgørelser (moniteringsmekanismeforordningen)

–

er direkte gældende i dansk

ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning vil ved vedtagelse være direkte gældende i dansk ret.

Det vurderes, at den ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning vil ved vedtagelse alene have retsvirkning for myndig-

heder med ansvar for at indberette drivhusgasopgørelser til Kommissionen. Det

vurderes, at den ikke vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede forordning vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Den øgede manko som følge af det kommende skift i GWP-værdier vil alt andet

lige øge de samlede reduktionsomkostninger. Da skiftet i GWP-værdier i EU-

lovgivningen er en konsekvensrettelse, der følger af Parisaftalen, giver gennemfø-

relsen i EU ikke anledning til yderligere manko- og omkostningsstigning i forhold til,

hvad Danmark allerede er forpligtet til.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændringen i anvendte GWP-værdier vil betyde en opjustering af GWP-faktoren (fra

25 til 28) for metan, mens lattergas nedjusteres (fra 298 til 265). Det betyder, at en

given lattergasreduktion fremover vil bidrage lidt mindre til den samlede reduktion

af Danmarks drivhusgasudledning med AR5-GWPer. Dette følger dog allerede som

konsekvens af reglerne under Parisaftalen.

For Danmarks historiske drivhusgasudledningsniveau betyder ændringen, at ud-

ledningen opjusteres med 0,1-0,3 mio. tons CO2-ækv. i perioden 1990-2018 sva-

rende til en opjustering af den samlede udledning med 0,1-0,6 %.

I forhold til reduktionsforpligtelsen uden for de kvotebelagte sektorer i perioden

2021-2030 ventes ændringen i GWP-faktorer ikke at medføre nogen væsentlig

ændring, da der også vil blive taget højde for ændringen i GWP-faktorer, når non-

ETS-reduktionsstien fastlægges.

Side 4/6

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

I forhold til 70%-reduktionsmålet betyder ændringen, at reduktionsbehovet - alt

andet lige - i 2030 stiger med omkring 0,2 mio. tons CO2-ækv. Det er en konse-

kvens af, at reduktionen i lattergasudledningen mellem 1990 og 2030 får en for-

holdsvis mindre betydning, når den nye GWP-værdi for lattergas er nedjusteret.

Hvis der senere kommer forskydninger mellem lattergasreducerende tiltag og me-

tan-reducerende tiltag frem til 2030, vil de estimerede konsekvenser kunne ændre

sig lidt.

Forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Den delegerede forordning har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik.

Der er modtaget høringssvar fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer er tilfreds med forordningen, da man finder det vigtigt, at

værdier og opgørelsesmetoder i EU fortsat følger IPCC, og at det bør være nemt at

sammenligne opgørelser for EU og dets medlemslande med opgørelser for lande

uden for EU.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har drøftet ideer og udkast til den delegerede forordning med med-

lemsstaterne i en til formålet nedsat arbejdsgruppe. Kommissionen har i den for-

bindelse i vidt omfang taget hensyn til bemærkninger fra medlemsstaterne, og det

forventes derfor ikke, at Rådet vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for størst mulig overensstemmelse mellem klimarap-

porteringskrav under FN’s klimakonvention og rapporteringskrav i EU.

Regeringen støtter tiltag, der sikrer, at der er overensstemmelse mellem drivhus-

gasopgørelser, der indberettes i FN-regi under Parisaftalen, og drivhusgasopgørel-

ser, der indberettes i EU-regi.

Regeringen støtter EU-regler, der betyder, at medlemsstaterne skal benytte de

samme værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer for opgørelser i

drivhusgasindberetningerne til Kommissionen, som parterne under Parisaftalen har

truffet beslutning om. Det er i den forbindelse vigtigt, at Kommissionen har tilken-

degivet, at man vil lægge de samme værdier for globale opvarmningspotentialer til

grund for den endelige fastlæggelse af non-ETS reduktionsstien 2021-2030 for

medlemsstaterne, som Kommissionen ventes at fremsætte forslag om i anden

halvdel af 2020.

Side 5/6

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 785: Delegeret forordning om medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og –indberetninger i EU omhandlende værdier for globale opvarmningspotentialer m.v.

Regeringen er opmærksom på, at ændringen i værdier for globale opvarmningspo-

tentialer kan medføre mindre forskydninger i prioriteringerne af nye tiltag, især mel-

lem metan-reducerende og lattergas-reducerende tiltag. Forskydningerne er dog

ikke større, end at det fortsat vil være vigtigt at reducere både metan-udledningerne

og lattergas-udledningerne for at overholde den danske non-ETS-reduktionssti

2021-2030 i EU og det nationale 70%-reduktionsmål i 2030 for den samlede driv-

husgasudledning.

På dette grundlag støtter regeringen, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen

af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelse af dette notat lægge dette

til grund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 6/6