Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 795
Offentligt
2217955_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
26. juni 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-826/18
Titel og kort sagsresumé
Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)
Emne:
Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger
(Århus-konventionen)
Spørgsmål:
1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at
offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra
adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke
drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed
(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares
bekræftende:
2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at
offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage
og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for
offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle
krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i
konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved
betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)
på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og
herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?
3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at
den berørte offentligheds (public concerned) adgang til
klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til
offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel
6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares
benægtende:
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Til orientering:
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
02.07.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0002.png
4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en
national bestemmelse, der afskærer den berørte
offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og
domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med
rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke
har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til
afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:
5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens
omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når
det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,
eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte
EUretlige garantier?
6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5
blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden
(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den
berørte offentlighed (public concerned)?
C-389/19
P
Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)
Emne:
REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske
stoffer)
Påstande:
- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte
avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs
Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-
837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska
kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar
Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,
eller, alternativt,
- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och
låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i
första instans och för överklagandet anstå;
och
- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska
bestå.
C-336/19
Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.
Emne:
Dyrevelfærd (rituel slagtning)
Spørgsmål:
1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets
forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om
beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes
således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i
denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse
og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede
forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7
juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus
1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,
wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren
betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om
ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af
dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af
dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et
forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også
gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Mundtlig
forhandling
08.07.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Mundtlig
forhandling
07.07.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0003.png
bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en
reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte
fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder?
3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings
artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning
da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at
aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet
ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en
betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,
stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr
under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller
sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i
betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,
hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens
anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af
pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,
stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?
C-667/19
A.M. (mærkning af kosmetik)
Emne:
Krav til mærkning af kosmetiske produkter.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november
2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri
bestemmes, at der på beholderen og emballagen for
kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og
synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det
kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår
af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen
omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts
grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens
artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og
beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse
(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke
funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk
produkts egenskaber?
2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om
kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne
forordning fortolkes således, at den information, hvortil
der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.
forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af
et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet
der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII
nævnte symbol?
C-505/19
Bundesrepublik Deutschland
Emne:
Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
14.07.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
09.07.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0004.png
databeskyttelse på området for Interpols arbejde.
Spørgsmål:
a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt
med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes
således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande
omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem
regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken
Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise
afvikling af kontrollen ved de fælles grænser
(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af
20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)
på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når
en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,
efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder
navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat
pengebeløb?
[…]
f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som
indgår i en til Den Internationale
Kriminalpolitiorganisation
Interpol
af tredjelande
indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med
efterlysningen formidler en anholdelses- og
udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en
anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,
herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?
Til orientering:
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-18/19
Titel og kort sagsresumé
Stadt Frankfurt am Main
Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348,
s. 98) til hinder for en national ordning, hvorefter
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et
fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig
trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige
retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person,
der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt
fra indsatte, der afsoner en straf?
Blackrock Investment Management (UK)
Hvilken er den korrekte fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra
g), i Rådets direktiv 2006/112/EF, i tilfælde hvor der af en
tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som
omhandlet i den pågældende artikel, til en fondsforvalter, der af
den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af
investeringsforeninger som til forvaltning af fonde, der ikke er
investeringsforeninger:
Interessent
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
02.07.20
C-231/19
Skattestyrelsen
Dom
02.07.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0005.png
Forenede
sager
C-245/19
og
C-246/19
C-265/19
a) Skal den pågældende enkelte levering pålægges en
enhedsmomssats? Hvordan skal den pågældende enhedssats i
bekræftende fald fastsættes? eller
b) Skal vederlaget for den enkelte levering opdeles i
overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne
(for eksempel med henvisning til antallet af fonde, der
henholdsvis forvaltes i investeringsforeninger og antallet af
fonde, der ikke forvaltes i investeringsforeninger), således at en
del af den enkelte levering behandles som fritaget og en anden
del behandles som afgiftspligtig?
État du Grand-duché de Luxembourg m.fl.
1. Skal artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt
sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de
er til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, der
inden for rammerne af ordningen for udveksling af oplysninger
efter anmodning, der navnlig blev indført med henblik på
gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, udelukker enhver
klageadgang, herunder retslig, for den tredjepart, som er i
besiddelse af oplysningerne, i forbindelse med et påbud,
hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat
pålægger den pågældende tredjepart at fremlægge oplysninger
med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling
af oplysninger fra en anden medlemsstat?
2. Besvares det første spørgsmål bekræftende, skal artikel 1, stk.
1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 da, i givet fald under
hensyntagen til udviklingen i fortolkningen af artikel 26 i
OECD’s modelbeskatningsoverenskomst, fortolkes således, at
en anmodning om udveksling sammen med et påbud udstedt af
den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed for at
følge op på anmodningen, opfylder kriteriet om, at der ikke er
tale om åbenlyst manglende forventet relevans, når den
bistandssøgende medlemsstat angiver den berørte skattepligtige
persons identitet, den periode, der er omfattet af undersøgelsen
i den bistandssøgende medlemsstat, og identiteten af den, som
er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og samtidig
anmoder om oplysninger om ikke nærmere præciserede
kontrakter, faktureringer og betalinger i tilknytning hertil, som
imidlertid er afgrænset af kriterierne vedrørende for det første
den omstændighed, at de er indgået af den, som er i besiddelse
af de identificerede oplysninger, for det andet den
omstændighed, at de vedrører de skatteår, der er omfattet af
den undersøgelse, som foretages af myndighederne i den
bistandssøgende stat, og for det tredje deres tilknytning til den
identificerede berørte skattepligtige person?
Recorded Artists Actors Performers
1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv
2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse
andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til
Romkonventionens og/eller WPPT’s
formål og mål begrænset
til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller
omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to
internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8
navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national
behandling« i WPPT’s artikel 4?
Skatteministeriet
GA
02.07.20
Kulturministeriet
GA
02.07.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0006.png
C-441/19
2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge
kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som
»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en
medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige
vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et
land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et
EØS-land?
3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at
reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har
taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten
navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det
forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en
kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen
i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at
en producer henhørende under den part, som har taget
forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,
mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke
modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt
tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,
som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den
part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den
kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af
den part, som har taget forbehold?
4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse
retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en
lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,
hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
1. Skal artikel 10 i direktiv 2008/115/EF (herefter
»tilbagesendelsesdirektivet«), sammenholdt med artikel 4 og 24 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(herefter chartret), 22. betragtning til og artikel 5, litra a), i
tilbagesendelsesdirektivet og artikel 15 i direktiv 2011/95/EU
(herefter »kvalifikationsdirektivet«) fortolkes således, af før en
medlemsstat pålægger en uledsaget mindreårig en forpligtelse til
at vende tilbage, skal den forvisse sig om og undersøge, om der
i oprindelseslandet i al fald i princippet er en passende
modtagelse til stede og til rådighed?
2. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, sammenholdt
med chartrets artikel 21 fortolkes således, at en medlemsstat
ikke må gøre nogen forskel efter alder ved meddelelse af lovligt
ophold på dens område, såfremt det fastslås, at en uledsaget
mindreårig ikke opfylder betingelserne for flygtningestatus eller
subsidiær beskyttelse?
3. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, fortolkes
således, at såfremt en uledsaget mindreårig ikke har
efterkommet sin forpligtelse til at vende tilbage og
medlemsstaten ikke træffer eller vil træffe konkrete
foranstaltninger for at udsende den mindreårige, skal
forpligtelsen til at vende tilbage da udsættes, og den
mindreårige hermed meddeles lovligt ophold? Skal
tilbagesendelsesdirektivets artikel 8, stk.1, fortolkes således, at
den omstændighed, at der træffes en afgørelse over for en
uledsaget mindreårig om, at denne skal vende tilbage, uden at
denne afgørelse følges op af udsendelsesforanstaltninger før
den mindreårige er fyldt 18 år, må betragtes som værende i strid
loyalitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde inden
for Unionen?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
02.07.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0007.png
C-684/19
T-332/15
mk advokaten
Gør en tredjemand, som nævnes i en registrering, der er
offentliggjort på et websted og indeholder et tegn, der er
identisk med et varemærke, brug af dette varemærke som
omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/95/EF, når selve
registreringen ikke er foranlediget af tredjemanden, men
webstedets operatør har overtaget den fra en anden registrering,
som tredjemanden har anbragt på en måde, der krænker
varemærket?
Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet
Påstande: Det fastslås, at såvel Rådets afgørelse
2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse
2010/413/FUSP som Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af
10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012
(EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran
ikke finder anvendelse, idet de er ulovlige. Rådets afgørelse
(FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets]
afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L
92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran
annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
Justitsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
02.07.20
Udenrigsministeriet
Dom
08.07.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0008.png
T-429/18
T-38/19
T-186/19
C-673/18
BRF og SHB Comercio e Industria de Alimentos mod
Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/700 (1) annulleres.
Subsidiært annulleres Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, i det omfang den
fjerner de driftssteder tilhørende BRF SA og SHB Comercio e
Industria de Alimentos SA, der er identificeret i bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, fra
de lister, der er opført i bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/700.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i
henhold til procesreglementets artikel 134.
Portugal mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 7424 af 16.
november 2018, som blev meddelt den 19. november 2018, om
udelukkelse fra finansiering af visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) annulleres, for så vidt som den fra EU-finansiering
udelukker et beløb på 8 703 417,29 EUR vedrørende udgifter
anmeldt af Den Portugisiske Republik i forbindelse med
krydsoverensstemmelse for regnskabsårene 2014-2016.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Zubedi mod Rådet
Påstande:
—Rådets
gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87
af 21. januar 2019 og Rådets gennemførelsesforordning (EU)
2019/85 af 21.januar 2019 annulleres, for så vidt som de
vedrører sagsøgeren.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Santen
1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-
Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes
strengt, dvs.:
- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er
godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk
lægemiddel,
- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt
behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i
forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et
lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end
den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første
markedsføringstilladelse,
- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier
end dem, der har ligget til grund for vurderingen af
opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning
(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret
system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder
folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.
således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske
indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige
sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -
Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for
beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens
dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af
grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den
påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.07.20
Udenrigsministeriet
Dom
08.07.20
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
08.07.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0009.png
C-76/19
begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den
terapeutiske indikation for den pågældende
markedsføringstilladelse?
Direktor na Teritorialna direktsiya Yugozapadna
Agentsiya „Mitnitsi“
1. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den i sig selv danner grundlag for, at toldværdien
justeres således, at royalties og licensafgifter lægges til den pris,
der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer,
uanset bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93?
2. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien
regulerer to forskellige situationer: for det første den situation,
at royalties og licensafgifter, som i det foreliggende tilfælde, til
dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele, der
tilsættes varerne efter indførslen, og for det andet den situation,
at royalties og licensafgifter vedrører arbejds- eller
tjenesteydelser præsteret efter indførslen?
3. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien
regulerer tre situationer: for det første den situation, at royalties
og licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre
bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen; for det andet
den situation, at royalties og licensafgifter til dels vedrører de
indførte varer, til dels arbejds- eller tjenesteydelser præsteret
efter indførslen; for det tredje den situation, at royalties og
licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre
bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds-
eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen?
4. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at en justering af toldværdien altid er lovlig, såfremt det
er godtgjort, at de betalte royalties og licensafgifter vedrører
arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen af de
varer, som skal værdiansættes, hvilket i det konkrete tilfælde er
de varer, som er stillet til rådighed for det bulgarske selskab af
det amerikanske selskab (og som har tilknytning til
fremstillingen og håndteringen), uafhængigt af, om
betingelserne for en justering i henhold til artikel 157 i
forordning nr. 2454/93 er opfyldt?
5. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den udgør et særtilfælde af toldværdijusteringen i
henhold til bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93
og under de deri nævnte betingelser, idet særkendet
udelukkende består i, at royalties og licensafgifter kun til dels
vedrører de varer, der skal værdiansættes, således at disse
royalties og licensafgifter skal fordeles på passende måde?
6. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den også finder anvendelse, såfremt køberen betaler
et vederlag eller royalties og licensafgifter til tredjemand?
7. Skal retten, såfremt begge forudgående spørgsmål besvares
bekræftende, ved den passende fordeling af royalties og
licensafgifter som omhandlet i artikel 158, stk. 3, i forordning
nr. 245[4]/93 undersøge, om begge de i artikel 157, stk. 2,
fastsatte betingelser er opfyldt, nemlig om betaling af royalties
og licensafgifter, også til dels, vedrører de indførte varer og
udgør en betingelse for salget af disse varer, og skal der i
bekræftende fald ved denne undersøgelse tages hensyn til
bestemmelsen i artikel 160, hvorefter de i artikel 157, stk. 2,
fastsatte betingelser betragtes som opfyldt, såfremt sælgeren
Toldstyrelsen
Dom
09.07.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0010.png
C-272/19
eller en af ham afhængigperson kræver, at køberen erlægger
sådan betaling?
8. Finder artikel 160 i forordning nr. 2454/93 kun anvendelse
på den grundlæggende bestemmelse i artikel 157 i forordning
nr. 2454/93, såfremt royalties og licensafgifter skal betales til
tredjemand og udelukkende vedrører den vare, der skal
værdiansættes, eller finder den også anvendelse i de tilfælde,
hvor royalties og licensafgifter kun til dels vedrører den
indførte vare?
9. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således, at
begrebet »indbyrdes afhængighed« mellem licensgiveren og
sælgeren omfatter de tilfælde, hvor licensgiveren er afhængig af
køberen, fordi licensgiveren fører et direkte tilsyn med køberen,
som er mere omfattende end en kvalitetskontrol, eller skal den
fortolkes således, at den nævnte indbyrdes afhængighed mellem
licensgiveren og køberen ikke er tilstrækkelig til, at det kan
antages, at der gælder en (indirekte) indbyrdes afhængighed
mellem licensgiveren og sælgeren, særligt når sidstnævnte
bestrider, at priserne for køberens ordrer på de indførte varer
afhænger af betalingen af royalties og licensafgifter, og ligeledes
bestrider, at licensgiveren er i stand til forretningsmæssigt at
kontrollere eller begrænse dennes aktiviteter?
10. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således,
at en justering af toldværdien kun er lovlig, såfremt begge de i
artikel 157 i forordning nr. 2454/93 fastsatte betingelser er
opfyldt, nemlig at de royalties og licensafgifter, der betales til
tredjemand, vedrører de varer, som skal værdiansættes, og
udgør en betingelse for salget af disse varer, og såfremt en
yderligere betingelse om, at sælgeren eller en af ham afhængig
person kræver, at køberen betaler royalties og licensafgifter, er
opfyldt? 11. Skal den i artikel 157, stk. 2, første led, i forordning
nr. 2454/93 fastsatte betingelse om, at royalties og licensafgifter
vedrører de varer, som skal værdiansættes, betragtes som
opfyldt, når det som i det foreliggende tilfælde gælder, at
royalties og licensafgifter indirekte vedrører de indførte varer,
såfremt de varer, som skal værdiansættes, er bestanddele i det
licenserede slutprodukt?
Land Hessen
1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse,
databeskyttelsesforordningen)
her
databeskyttelsesforordningens artikel 15, den registreredes
indsigtsret
anvendelse på et udvalg under et parlament i en
delstat i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af
henvendelser fra borgere
her udvalget for andragender ved
Hessicher Landtag
og skal dette udvalg i så henseende
behandles som en offentlig myndighed som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?
2) Er den forelæggende ret en uafhængig og upartisk ret som
omhandlet i artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 47,
stk. 2, [i] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder?
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Dom
09.07.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0011.png
C-297/19
C-463/19
C-526/19
C-241/19
C-264/19
Naturschutzbund Deutschland - Landesverband
Schleswig-Holstein
1. a) Omfatter begrebet »forvaltning« som omhandlet i bilag I,
[tredje] afsnit, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
aktiviteter, som hænger uløseligt sammen med en direkte
udnyttelse af jord til landbrugsformål? Såfremt spørgsmålet
besvares bekræftende:
b) Under hvilke betingelser skal en forvaltning anses for at være
»sædvanlig« som fastlagt i protokoller eller måldokumenter for
den pågældende naturtype som omhandlet i direktiv 2004/35?
c) Hvilken tidsmæssig målestok gælder for spørgsmålet, om en
forvaltning svarer til den forvaltning, som »hidtil« har været
udført af ejere eller operatører som omhandlet i direktiv
2004/35?
d) Er besvarelsen af spørgsmålet, om en forvaltning svarer til
den forvaltning, som hidtil har været udført af ejere eller
operatører som omhandlet i direktiv 2004/35, uafhængig af
protokollerne eller måldokumenterne for den pågældende
naturtype?
2. Er en aktivitet, som på grundlag af en delegation ved lov
udøves i offentlighedens interesse, en »erhvervsmæssig
aktivitet« som omhandlet i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2004/35?
Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire
d’assurance maladie de la Moselle
Skal direktiv 2006/54/EF, sammenholdt med artikel 8 og
artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om
ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt
artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit
saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel
46 i den franske nationale kollektive overenskomst for
socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige
ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret
til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i
halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn
efter barselsorloven?
Entoma
Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997
fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter
fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,
eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede
fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?
Haswani mod Rådet (appel)
Påstande:
—Dom
af 16. januar 2019, T-477/17, ophæves i det
hele.
—Det
fastslås, at George Haswanis navn skal slettes fra
bilagene til de retsakter, der blev anfægtet for Retten.
—Domstolen
overtager behandlingen af sagen, og:
—Afgørelse
2015/1836 og forordning 2015/1828 annulleres.
—Rådet
tilpligtes at betale et beløb på 100 000 EUR for den
ikke-økonomiske skade, som George Haswani har lidt.
—Rådet
tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de
omkostninger, som appellanten har afholdt for såvel Retten
som Domstolen.
Constantin Film Verleih
1. Omfatter den adresse på producenter, fremstillere,
distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.07.20
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
09.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
09.07.20
Udenrigsministeriet
Dom
09.07.20
Kulturministeriet
Dom
09.07.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0012.png
C-391/19
C-543/19
C-311/18
varer eller tjenesteydelser samt på engros og detailhandelsled,
der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF,
og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF nævnte
oplysninger i givet fald omfatter, også
a) e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller
a) telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller
c) de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har
anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det
nøjagtige tidspunkt for denne uploading?
2. Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:
Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8,
stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som
brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at
uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-
/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for
adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået
rettighedskrænkelser?
Unipack
Foreligger der ekstraordinære omstændigheder som omhandlet
i den delegerede forordnings artikel 172, stk. 2, som kan danne
grundlag for at udstede en bevilling med tilbagevirkende kraft
efter EU-toldkodeksens artikel 211, stk. 2, til at anvende
toldproceduren for særlige anvendelsesformål i henhold til
EUtoldkodeksens artikel 254 vedrørende en import af varer,
som er gennemført før datoen for antagelsen af anmodningen
om bevilling og efter ophøret af BTOafgørelsens gyldighed til
fordel for indehaveren af proceduren for disse varer på grund
af ændring af den kombinerede nomenklatur, når der i perioden
(på ca. ti måneder) mellem ophøret af BTO-afgørelsen
gyldighed og den import, for hvilken der begæres anvendelse af
proceduren for særlige anvendelsesformål, blev gennemført
nogle (ni) importer af varer, uden at toldmyndighederne
korrigerede den angivne KN-kode, og varerne blev anvendt til
et formål, som er fritaget for antidumpingtold?
Jebsen & Jessen
1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i
gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 under de betingelser,
der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse
for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings
artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2,
stk. 1, litra b), ikke anfører Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU)2015/87, som er nævnt i punkt 9
i bilaget til denne forordning, men Kommissionens afgørelse
2008/899/EF?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en
tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til
gennemførelsesforordning (EU) 2015/82, fremlægges inden for
rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for
at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den
antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel
1?
Facebook Ireland & Schrems
Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat
selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den
Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med
et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse
2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse
2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor
personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette
Toldstyrelsen
Dom
09.07.20
Toldstyrelsen
GA
09.07.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Nævnenes Hus
Dom
16.07.20
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0013.png
tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale
sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og
tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-
retten (herunder Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse
på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel
4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i
artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter
»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens
sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse
af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af
oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-
afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere
behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det
relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet
da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre
EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters
nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er
b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en
eller flere medlemsstater da også medtages i
sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et
tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for
personoplysninger, der videregives til det pågældende land som
omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i
tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende
regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller
internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre
overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og
sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller
b) de regler, der er henvist til under a), sammen med
administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt
de politiske garantier, procedurer, protokoller,
tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i
tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court
fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High
Courts dom af 10.3.2017,
http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256
ef30048ca51/8131a
5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det
da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7
og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i
henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,
som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis
personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-
afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da
kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde
af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende
personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis
svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som
amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et
retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da
forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede
betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.
1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,
som videregives til et tredjeland i medfør af
standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0014.png
C-485/18
C-610/18
lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26
forstået i lyset af chartret?
[…]
Groupe Lactalis
- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller
herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som
ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have
harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens
artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes
beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om
supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne
forordnings artikel 39?
- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i
hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,
stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,
og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere
tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og
forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om
forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive
forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter
til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens
oprindelse eller herkomst?
- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne
udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens
kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der
vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og
risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det
skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?
- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i
artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være
særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at
være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne
herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i
sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-
og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,
angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller
»uden for EU«?
AFMB e.a.
1A. Skal artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr.
1408/71 fortolkes således, at internationale lastbilchauffører
under omstændigheder som i hovedsagerne må anses for at
have lønnet beskæftigelse som medlemmer af det kørende
personale hos:
a. den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og
for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til
faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over
chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller
b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale
med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og
betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Transport- og
Boligministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
16.07.20
14
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0015.png
De
forenede
sager C-
682/18 og
C-683/18
har hjemsted, og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed har hjemsted;
c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.
nævnte virksomhed? 1B. Skal artikel 13, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 883/2004 fortolkes således, at under
omstændigheder som i hovedsagerne er arbejdsgiveren for
chaufførerne med lønnet beskæftigelse: a. den
transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for
hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til
faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over
chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller
b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale
med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og
betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed
har hjemsted og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed har hjemsted;
c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.
nævnte virksomhed?
2. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra
b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i
hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver: Gælder de særlige
betingelser, hvorunder arbejdsgivere som vikarbureauer eller
andre formidlere af midlertidigt arbejde kan påberåbe sig de i
artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og i
artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004 indeholdte
undtagelser fra beskæftigelseslandsprincippet, i hovedsagerne
også helt eller delvis analogt for anvendelsen af artikel 14, stk.
2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 13, stk. 1,
litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004?
3. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra
b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i
hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver, og spørgsmål 2
besvares benægtende: Udgør de i denne anmodning gengivne
faktiske omstændigheder og forhold en situation, der må
fortolkes som misbrug af EU-retten og/eller misbrug af
EFTAretten? I bekræftende fald, hvad er virkningen heraf?
YouTube m.fl.
1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste,
gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet
indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes
samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når
uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser
eller kontrollerer den,
operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må
lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,
driften af tjenesten giver operatøren indtægter,
tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har
kendskab til, at også en betydelig mængde
ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500
værker),
operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen
søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som
operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i
linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om
filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte
indhold,
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerombudsman
den
GA
16.07.20
15
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0016.png
C-761/18
P
C-129/19
operatøren ved udformningen af det vederlag for
downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen,
skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet
indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling
og
indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt
øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til
regnskab for krænkelser af ophavsretten?
b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting
tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i
et omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder
den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste
udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne
omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14,
stk. 1, i direktiv 2000/31/EF?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det
konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og
kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den
ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel
14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige
aktiviteter eller informationer?
Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)
Påstande:
Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag T-
421/17 ophæves.
Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61,
stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at
træffe endelig afgørelse i sagen.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne,
herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sags-
omkostninger
Presidenza del Consiglio dei Ministri
a) Pålægger [EU]-retten
i relation til forsinket (og/eller
ufuldstændig) gennemførelse af Rådets direktiv 2004/80/EF af
29. april 2004 »om erstatning til ofre for forbrydelser«, der ikke
er self-executing, i den nationale retsorden, og navnlig hvad
angår pligten i medfør af direktivet til at indføre en ordning for
erstatning til ofre for voldsforbrydelser, hvorefter
medlemsstaten i kraft af principperne i Domstolens praksis
(bl.a. [dom af 9.11.1995, C-479/93,] Francovich, og [af
5.3.1996, C-49/93,] Brasserie du Pecheur og Factortame III)
kan ifalde erstatningsansvar over for personer i
grænseoverskridende situationer, der udgør direktivets
personelle anvendelsesområde
at fastsætte et lignende ansvar
hos medlemsstaten over for personer i rent interne situationer
(der således er bosat i den pågældende medlemsstat), der ikke
ville være blevet direkte modtagere af fordelene ved direktivets
gennemførelse, men som
med henblik på at undgå en
tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet/princippet om
forbud mod forskelsbehandling i [EU]-retten
burde og kunne
have draget fordel af en udvidelse af direktivets effektive
virkning (dvs. den nævnte erstatningsordning), såfremt
direktivet var blevet rettidigt og fuldstændigt gennemført?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:
b) Kan erstatningen til ofre for forsætlige voldsforbrydelser (og
navnlig seksuelle overgreb som omhandlet i artikel 609a i
codice penale (den italienske straffelov)) i henhold til
indenrigsministerens dekret af 31. august 2017 (vedtaget i
medfør af artikel 11, stk. 3, i legge 7 luglio 2016, n. 122,
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
16.07.20
16
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0017.png
C-147/19
C-193/19
C-352/19
P
C-372/19
Disposizioni per l’adempimento degli obblighi derivanti
dall’appartenenza dell’Italia all’Unione europea –
Legge europea
2015-2016 (lov nr. 122 af 7.7.2016, bestemmelser truffet til
gennemførelse af forpligtelser som følge af Italiens
medlemskab af Den Europæiske Union
lov om
gennemførelse af EU-retlige bestemmelser 2015-2016)), som
ændret (ved artikel 6 i lov nr. 167 af 20.11.2017 og artikel 1, stk.
593-596, i lov nr. 145 af 30.12.2018), med et fast beløb på 4 800
EUR anses for at være »en rimelig og passendeerstatning til
ofre« til gennemførelse af artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80?
Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación
1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er
udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.
2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en
audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et
audiovisuelt værk?
2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er
et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed
og som
i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender
en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et
kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet
reproduceret
da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet
vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?
Migrationsverket
1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder
navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og
Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om
besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for
meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger
indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for beskyttelse
eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er fastlagt?
2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til
fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke
undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?
Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Kendelsen
af 28. februar 2019 (T-178/18)
ophæves.
—Der
træffes afgørelse om formaliteten i det
annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har
anlagt til prøvelse af Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december
2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring
af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne i
begge instanser.
SABAM
Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i
direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i
det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af
en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter
ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk
Kulturministeriet
GA
16.07.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
16.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Kulturministeriet
GA
16.07.20
17
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0018.png
C-496/19
C-584/19
C-619/19
C-656/19
monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en
model for vederlag for retten til overføring af musikværker til
almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,
1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,
der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager
hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets
repertoire, der afspilles under eventet,
2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer
såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og
drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og
budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?
Antonio Capaldo
Er en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse
med deres indførsel, til hinder for, at der indledes en procedure
for revision af toldafgørelser i henhold til artikel 78 i forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks?
Staatsanwaltschaft Wien
Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel
1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske
efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«
som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv
forstås således, at også de anklagemyndigheder i en
medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse
om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse
udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive
underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende
magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs
justitsminister), er omfattet heraf.
Land Baden-Württemberg
1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003
om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes således, at begrebet
»interne meddelelser« omfatter alle meddelelser, som ikke
bevæger sig uden for en oplysningspligtig myndigheds indre
sfære?
2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af
artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden en
tidsmæssig begrænsning?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder
beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af artikel 4, stk.
1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun, indtil den
oplysningspligtige myndighed har truffet en afgørelse eller har
tilendebragt en anden administrativ behandling?
Bakati Plus
1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig
bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af
levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for
merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,
som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,
undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen
hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.
5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til
supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?
Toldstyrelsen
Dom
16.07.20
Justitsministeriet
GA
16.07.20
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Toldstyrelsen
GA
16.07.20
18
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0019.png
C-686/19
2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,
hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets
artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke
definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en
medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den
almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med
EU-rettens bestemmelser?
3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at
det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for
levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette
direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for
levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme
direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde
toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den
delegerede retsakt, ikke er blevet udført?
4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares
således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske
rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en
momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk
transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af
varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som
kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin
bestilling.
5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål
besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter
afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der
fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til
udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner
som levering af varer med henblik på udførsel og uden at
foretage den nødvendige korrektion, selv om det er
ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i
en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor
udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at
disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at
den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem
ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og
udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den
pågældende udleverede formularen til ansøgning om
tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og
tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en
fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med
momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige
princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige
proportionalitetsprincip?
Soho Group
1) Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med
forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008
om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?
2) Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af
kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i
forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb
er defineret i artikel 3, litra g), i Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt
vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
16.07.20
19
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 795: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26. juni 2020
2217955_0020.png
vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem
låntageren og långiveren?
20