NOTAT
17. juni 2020
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-
Kommissionens køreplan for den kommende retsakt for digitale tjene-
ster
Europa-Kommissionen har den 2. juni 2020 igangsat en offentlig høring
om dens køreplan for udarbejdelsen af en konsekvensvurdering forud for
fremsættelsen af en retsakt for digitale tjenester. Fristen for høringssvar er
den 30. juni 2020.
Kommissionen har den 2. juni 2020 også igangsat en offentlig høring om
den kommende retsakt for digitale tjenester med frist for høringssvar den
8. september 2020. Regeringen vil udarbejde et separat høringssvar herfor.
Kommissionen vil fremsætte en retsakt for digitale tjenester, der skal moder-
nisere og præcisere digitale platformes ansvarsbetingelser for ulovligt ind-
hold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af
platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere det tyve år gamle e-
handelsdirektiv (2000/34/EF), der sikrer den frie bevægelighed for infor-
mationssamfundstjenester mellem medlemsstaterne. Informationssam-
fundstjenester omfatter en række økonomiske tjenester, som finder sted on-
line, såsom onlinesalg af varer, reklamer på internettet, e-mails, digitale
platforme, søgemaskiner og sociale medier.
Formålet med høringen er at indsamle information om hvilke elementer,
der skal indgå i konsekvensvurderingen, der udarbejdes forud for selve
retsakten. Kommissionens konsekvensanalyser anvendes til at belyse kon-
sekvenserne ved forskellige politiske tiltag og bidrager derved til bedre lov-
givningskvalitet ved at skabe et evidensbaseret beslutningsgrundlag for
Kommissionens lovforslag.
Forud for høringen har Kommissionen identificeret en række udfordringer
ved de nuværende lovgivningsmæssige rammer, som skal analyseres nær-
mere som led i konsekvensvurderingen. Kommissionen fremhæver den til-
tagende regulatoriske fragmentering, der afstedkommes af national lovgiv-
ning. Kommissionen påpeger yderligere udfordringer med spredning af
ulovligt indhold og ulovlige varer på digitale platforme samt de krænkelser