Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 819
Offentligt
2221145_0001.png
Den 30. juni 2020
MFVM 090
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til opstilling af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for produkt-
gruppen, tryksager, papirvarer og bæreposer af papir (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til opstilling af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for produkt-
gruppen, tryksager, papirvarer og bæreposer af papir i det følgende kaldet tryksager (komitesag).
Forslaget vurderes generelt at højne miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner
eller erhvervslivet. Forslaget er sat til skriftlig afstemning i EU-miljømærkekomitéen med frist den
10. juli 2020. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat ændringsforslag til EU-miljømærkekriterier for tryksager.
Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8, stk. 2 i EU-miljømærkeforordningen nr. 66/2010.
Kommissionens EU-miljømærkekomité træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter for-
skriftprocedure med kontrol (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgø-
relse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er
kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennem-
ført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komi-
teen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis
der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager
Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder,
kan Kommissionen udsteder beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af for-
slaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i EU-miljømærkekomitéen med frist den 10. juli 2020.
Formål og indhold
Produktgruppen tryksager, papirvarer og bæreposer af papir (i det følgende kaldet
tryksager)
omfatter
tryksager og bøger, kontorartikler/-varer, inklusiv skriveblokke, ringbind og indpakningspapir og bæ-
reposer af papir. Konvolutter, tryksager og kontorartikler skal bestå af minimum 90 %, 80 % og 70 %
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 819: Notat om komitésag om opstilling af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for produktgruppen, tryksager, papirvarer og bæreposer af papir
papir og/eller pap, respektive, men kan derudover indeholde plast og metaldele. Papirsposer og ind-
pakningspapir må ikke indeholde andet end papir og pap.
Produktgruppen omfatter ikke fødevarekontaktmaterialer, eller produkter, der indeholder PVC (for
eksempel tryksager eller ringbind med PVC omslag), eller parfumerede produkter (for eksempel skri-
veblokke til børn).
Kriterierne er gyldige i 8 år efter vedtagelsen med udløb den 31. december 2028.
Kriterier tager især sigte på at:
Fremme anvendelsen af papir med et højt indhold af papir fra bæredygtigt skovdrift eller gen-
brugsfibre
Sikre at fibrene i papirprodukterne i sig selv kan genanvendes til ny papirprodukter
Sikre et lavt udslip til luften, af for eksempel VOC’er (Volatile
Organic Compounds)
Begrænse brugen af skadelige kemikalier.
Produktgruppen er sammensat af de nuværende kriterier for
Tryksager
og
Konverterede papirpro-
dukter
og omfatter de samme typer af produkter.
Miljømærkekravene er enten skærpet (1-3 nedenfor) eller nyt (nr. 4):
1. Anvendt papir skal være EU-miljømærket grafisk papir (2019/70/EU), hvor der kræves et indhold af
minimum 70 % genbrugsfibre og/eller papirfibre fra bæredygtigt skovbrug, certificeret med
FSC/PEFC. Kravet til brug af papir fra bæredygtigt skovdrift er således steget fra 50 % til 70 %, og der-
udover er energi- og emissionskrav ved papirproduktionen skærpet.
2. Kravet til den miljømærkede tryksags genanvendelighed er øget, hvilket sikrer en større mulighed
for at genanvende fibre i produktet. Det sker for eksempel ved, at der for tryksager stilles øgede krav til
afsværtning af tryksværte. Det betyder, at en endnu større del af genbrugsfibrene kan genanvendes til
grafisk papir af høj kvalitet.
3. For godkendelsespligtige trykkerier (omfattet af direktivet om industrielle emissioner) er grænsen
for udledningen VOC’er svarende til 80 % af den maksimale BAT-værdi
(Bedst Anvendelige Teknikker
- med reference til Kommissionens BREF-dokumenter). For øvrige trykker ligger VOC grænsen typisk
på samme niveau som Svanemærkets krav til tryksager. Dette fremmer brugen af vegetabilske afva-
skere og sikrer et bedre arbejdsmiljø.
4. Der er ikke opstillet specifikke energikrav på grund af vanskeligheder med at sammenligne de for-
skellige trykkerier på tværs af EU. Til gengæld skal trykkeriet som noget nyt lave en årlig energihand-
lingsplan for at nedsætte energiforbruget.
De overordnede kemikaliekrav er uændrede i forhold til de nuværende kriterier. Indholdet af SVHC-
stoffer (REACH kandidatlistestoffer) i de anvendte kemikalier skal være mindre end 0,10 % (w/w) af
tryksagen. Derudover er stoffer med bestemte sundheds- eller miljømæssige klassificeringer begrænset
og må ikke indgå med mere end 0,10 % (w/w) i det færdige produkt.
Derudover er der skærpede krav til kemikalier (må ikke overstige 0,010 %) i trykfarver, lakker og to-
ner, for så vidt angår azo-farvestoffer,
APEO’er, ftalater
og tungmetallerne antimon, arsen, kadmium,
krom, bly, kviksølv, kobolt eller selen, der ikke må overstige 0,010 % i trykfarver mm.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 819: Notat om komitésag om opstilling af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for produktgruppen, tryksager, papirvarer og bæreposer af papir
Danmark har i dag syv EU-miljømærkelicenser til tryksager, hvoraf de seks også er Svanemærket certi-
ficerede. I Europa findes der i alt 99 licenser for tungmetaller og ni for konverterede papirprodukter.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger
om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærke-
forordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget, ligesom forslaget
ikke skønnes at have væsentlige samfundsøkonomiske
eller nævneværdige erhvervsmæssige konsekvenser.
Nærværende forslag skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet
der vedtages (frivillige) miljømærkekrav, der ligger over krav i den almindelige nationale og EU-regu-
lering.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Forslaget har endvidere været sendt til orientering blandt medlemmerne af Danmarks Miljømærke-
nævn.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder Kommissionens reviderede kriterier for relevante. Regeringen støtter det fortsatte
fokus på cirkulær økonomi og incitamenter til brug af genanvendte papirfibre og krav til tryksagen, der
øger genanvendeligheden til ny genbrugsfibre. Endeligt støtter regeringen krav om energiledelse i pro-
duktionen af tryksager. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3