Den 30. juni 2020
MFVM 093
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af EU-miljømærkekrite-
rier for produktgrupperne tøj og tekstiler, samt sko og andet fodtøj (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til afstemning i EU miljømærkekomiteen om forlængelse af gyl-
dighedsperioden for produktgrupperne tøj og tekstiler, og sko og andet fodtøj (komitesag). Forslaget
vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet der alene er tale om en forlængelse af gyldigheden
af en allerede vedtaget retsakt. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og admini-
strative konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller erhvervslivet. Forslaget er sat til skriftlig
afstemning i EU-miljømærkekomitéen med frist den 10. juli 2020. Regeringen agter på den bag-
grund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om at forlænge gyldighedsperioden for EU miljømærkekriterier for
produktgrupperne tøj og tekstiler, samt sko og andet fodtøj.
Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8, stk. 2 i EU-miljømærkeforordningen nr. 66/2010.
Kommissionens EU-miljømærkekomitétræffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskrift-
procedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse
2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalifi-
ceret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en
legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, fore-
lægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet
er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forsla-
get med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommis-
sionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden
for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i EU-miljømærkekomitéen med frist den 10. juli 2020.
Formål og indhold
Kommissionen vurderer, at de nuværende kriterier for produktgrupperne tøj og tekstiler, samt sko og
andet fodtøj fortsat er miljømæssigt relevante, og derfor kan forlænges som anført, indtil reviderede