Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 838
Offentligt
2222966_0001.png
Den 1. juli 2020
MFVM 099
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2020 af
dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne chlorotoluron, clo-
mazon, daminozid, deltamethrin, diuron fludioxonil, flufenacet, fosthiazat,
indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb
,
thiophanat-methyl og tritosulfuron
(Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge godkendelsesperioden for en række aktivstoffer i AIR III forny-
elsesprogrammet, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber i perioden oktober
og november 2020. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil godkendelsesperioden for godkendelserne i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. mj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over god-
kendte aktivstoffer blive forlænget med op til 3 år. Forlængelserne er en konsekvens af, at den igang-
værende genvurdering ikke er færdiggjort på grund af forsinkelser. Der er ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konse-
kvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Sagen
kan dog potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om for-
længelse til følgende aktivstoffer: clomazon, daminozid, deltamethrin, fludioxonil, indoxacarb,
MCPA, prosulfocarb og thiophanat-methyl, da der på nuværende tidspunkt er godkendte midler med
disse stoffer i Danmark. Forslagene forventes sat til afstemning i den stående komité for planter,
dyr, fødevarer og foder eller en anden sektion i perioden juli-september 2020. Samlet set påvirker
forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag. Det vurderes hen-
sigtsmæssigt at forlænge godkendelsesperioden for nogle af de pågældende aktivstoffer for at kunne
nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne. Det vur-
deres dog ikke hensigtsmæssigt at forlænge godkendelsesperioden for stofferne: indoxacarb og
thiophanat-methyl, da der for disse stoffer allerede foreligger en vurderinger fra EFSA, der viser en
uacceptabel risiko. Regeringen agter derfor at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på,
at godkendelsesperioden for stofferne: indoxacarb og thiophanat-methyl, ikke forlænges, da der for
disse stoffer allerede foreligger en vurdering fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko. Desuden læg-
ges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at de endelige forslag for hvert af stofferne om fornyet
eller ikke-fornyet godkendelse kommer til afstemning så snart som muligt efter, at Kommissionens
vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 838: Notat om komitésag om forlængelse af en række aktivstoffer i AIR III
2222966_0002.png
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/xx af dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlæn-
gelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne chlorotoluron, clomazon, daminozid, deltamethrin,
diuron fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb, thiophanat-methyl
og tritosulfuron. Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel
17, som fastlægger, at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til
at vurdere en ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver Komitéen en po-
sitiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen udta-
lelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændrede
forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med
kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen ikke vedtage forslagene. Af-
giver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslagene.
Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen på egen hånd
vedtage forslagene.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder eller en
anden sektion i perioden juli-september 2020.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af en række aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med plantebe-
skyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over godkendte ak-
tivstoffer. Stofferne tilhører det såkaldte AIR III fornyelsesprogram.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at den igangværende genvurdering ikke er
færdiggjort på grund af forsinkelser, samt at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese tid til en ligelig
fordeling af opgaver mellem medlemslandene, og at sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til
vurdering og afgørelse med hensyn til stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber i oktober og
november 2020. Det forventes, at forlængelsen af disse aktivstoffer vil blive op til 3 år. Dermed vil der
blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurderingen af ansøgningerne om fornyet godkendelse af de
pågældende aktivstoffer.
Nedenfor angives anvendelsesområder, der er vurderet i forbindelse med EU godkendelsen for de stof-
fer hvor der er midler godkendt i Danmark, samt eventuelle problemområder identificeret i EFSA vur-
deringen.
AIR
III
stoffer, som foreslås forlænget, hvor der er godkendt midler i Danmark:
Clomazon, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i kartofler, raps, bønner og ærter.
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Daminozid, anvendes til vækstregulering af potteplanter, udplantningsplanter og krysantemum
til afskæring i væksthuse.
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Deltamethrin, anvendes til bekæmpelse af kornskadedyr i tomme kornlagre, opbevaringsrum i
skibe og lastbiler samt transport- og procesanlæg for korn.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 838: Notat om komitésag om forlængelse af en række aktivstoffer i AIR III
2222966_0003.png
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Fludioxonil, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme ved bejdsning af korn, læggekartofler,
kål-, gulerods-, løg- og spinatfrø, samt bekæmpelse af svampesygdomme i jordbær, ærter med og
uden bælg, samt prydplanter i væksthus.
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
MCPA, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn, frøgræs og græsmarker samt græsplæner.
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Prosulfocarb, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, kartofler og frøgræs.
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
AIR III stoffer, som foreslås forlænget, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark:
Chlorotoluron
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Diuron
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Flufenacet
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Fosthiazat
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
MCPB
Der foreligger endnu ikke en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer, hvor der er
midler godkendt i Danmark), såfremt der ikke opnås enighed om afstemning om fornyelse eller ikke
fornyelse inden aktivstoffets udløb:
Indoxacarb, anvendes til bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps, vårraps og rybs samt be-
kæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chili, au-
bergine, melon, rødkål, hvidkål, savojkål, rosenkål, blomkål, broccoli, fodermajs og sukkermajs.
Der foreligger en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen, der viser at der ikke
er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og at risiko er uafklaret med hensyn til
grundvand.
Thiophanat-methyl, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, raps, blommer og
kirsebær.
Der foreligger en ny EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen, der viser at der ikke
er sikker anvendelse for så vidt angår sundhed, fugle og pattedyr, bier og grundvand.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer ligger i april 2020 i henhold til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er direkte gældende i Danmark.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 838: Notat om komitésag om forlængelse af en række aktivstoffer i AIR III
2222966_0004.png
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive ændret. Denne
liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske
godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslagene skønnes ikke at have væsent-
lige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagene kan dog potentielt have erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse til følgende aktivstoffer: clomazon, damino-
zid, deltamethrin, fludioxonil, indoxacarb, MCPA, prosulfocarb og thiophanat-methyl, da der på nuvæ-
rende tidspunkt er godkendte midler med disse stoffer i Danmark. På nuværende tidspunkt er det van-
skeligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det afhænger af, om der søges om dispen-
sationer til anvendelse af stofferne i Danmark, eller om der er alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Dansk Planteværn mener ikke, at ønsker om ikke forlængelse af nogle stoffer, skal stå i vejen for for-
længelse af andre stoffer. Derfor opfordrer Dansk Planteværn til at opsplitte forslagene således, at pro-
blematiske stoffer behandles i særskilte forslag fra Kommissionens side. Dansk Planteværn mener, at
der f.eks. bør gives forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet indoxacarb. Det vil give mulig-
hed for at nye og relevante oplysninger kan tilgå i godkendelsesprocessen. Dansk Planteværn fremfø-
rer, at de økotoksikologiske forbehold som EFSA har fremført vedr. indoxacarb, givetvis vil kunne
håndteres gennemnationale restriktioner. Endvidere peget Dansk Planteværn på, at der findes nyere
studier, som konkludere, at indoxacarb ikke udgør en risiko for grundvandet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret fler-
tal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes hensigtsmæssigt at forlænge godkendelsesperioden for nogle af de pågældende aktivstof-
fer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogram-
merne. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at forlænge godkendelsesperioden for stofferne:
indoxacarb og thiophanat-methyl, da der for disse stoffer allerede foreligger en vurderinger fra EFSA,
der viser en uacceptabel risiko.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at godken-
delsesperioden for stofferne: indoxacarb og thiophanat-methyl ikke forlænges. Desuden lægges der
vægt på, at Kommissionen skal sikre, at de endelige forslag for hvert af stofferne om fornyet eller ikke-
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 838: Notat om komitésag om forlængelse af en række aktivstoffer i AIR III
fornyet godkendelse kommer til afstemning så snart som muligt efter, at Kommissionens vurderings-
rapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er tidligere oversendt grundnotat om aktivstoffet indoxacarb til Folketingets Europaudvalg den 15.
oktober 2018 og grundnotat om aktivstoffet thiophanat-methyl er oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 3. december 2018.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5