Den 29. juni 2020
MFVM
…
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 10424/2020 af
dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt
angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet fenpyrazamin (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at godkendelsen af aktivstoffet fenpyrazamin ændres i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at godkendelsesbetingelserne ændres i henhold til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Kommissionen foreslår, at den
tekniske specifikation ændres, så der tilføjes en grænseværdi for indhold af urenheden hydrazin. Der
er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, og der er ikke
økonomiske konsekvenser for erhvervet. Der er marginale administrative konsekvenser for staten,
da godkendelser af midler indeholdende fenpyrazamin skal ændres. Forslaget forventes sat til
afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 16. - 17. juli 2020.
Regeringen er enig i, der er vist sikker anvendelse for sundhed og miljø ved fastsættelse af den
specifikke grænseværdi for indhold af urenheden hydrazin. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 10424/2020 af
dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet fenpyrazamin.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 38, som
fastlægger regler for den såkaldte ækvivalensvurdering, hvilket vil sige en vurdering af aktivstoffets
tekniske specifikationer, som bl.a. indeholder en vurdering af indhold af urenheder.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag eller inden for en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen ændret forslag eller indenfor en