EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 846
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

3. juli 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-389/19

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)

Emne:

REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske

stoffer)

Påstande:

- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte

avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs

Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-

837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska

kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar

Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,

eller, alternativt,

- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och

låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i

första instans och för överklagandet anstå;

och

- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska

bestå.

C-336/19

Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.

Emne:

Dyrevelfærd (rituel slagtning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets

forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes

således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i

denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Mundtlig

forhandling

08.07.20

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

07.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede

forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7

juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus

1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,

wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren

betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om

ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af

dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af

dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et

forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også

gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ

bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en

reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte

fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings

artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning

da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at

aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet

ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en

betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,

stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr

under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller

sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i

betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,

hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens

anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af

pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,

stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?

C-667/19

A.M. (mærkning af kosmetik)

Emne:

Krav til mærkning af kosmetiske produkter.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november

2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri

bestemmes, at der på beholderen og emballagen for

kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og

synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det

kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår

af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen

omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts

grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens

artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og

beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse

(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke

funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk

produkts egenskaber?

2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne

forordning fortolkes således, at den information, hvortil

der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.

forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af

et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet

der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII

nævnte symbol?

C-505/19

Bundesrepublik Deutschland

Emne:

Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om

databeskyttelse på området for Interpols arbejde.

Spørgsmål:

a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt

med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes

således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande

omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem

regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken

Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise

afvikling af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af

20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)

på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når

en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,

efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder

navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat

pengebeløb?

[…]

f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som

indgår i en til Den Internationale

Kriminalpolitiorganisation

–

Interpol

–

af tredjelande

indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med

efterlysningen formidler en anholdelses- og

udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en

anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,

herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

14.07.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-332/15

Titel og kort sagsresumé

Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

Påstande: Det fastslås, at såvel Rådets afgørelse

2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP som Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af

10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012

(EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran

ikke finder anvendelse, idet de er ulovlige. Rådets afgørelse

(FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets]

afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L

Interessent

Udenrigsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

08.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

T-429/18

T-38/19

T-186/19

C-673/18

92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran

annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

BRF og SHB Comercio e Industria de Alimentos mod

Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2018/700 (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, i det omfang den

fjerner de driftssteder tilhørende BRF SA og SHB Comercio e

Industria de Alimentos SA, der er identificeret i bilaget til

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, fra

de lister, der er opført i bilaget til Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/700.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

henhold til procesreglementets artikel 134.

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 7424 af 16.

november 2018, som blev meddelt den 19. november 2018, om

udelukkelse fra finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) annulleres, for så vidt som den fra EU-finansiering

udelukker et beløb på 8 703 417,29 EUR vedrørende udgifter

anmeldt af Den Portugisiske Republik i forbindelse med

krydsoverensstemmelse for regnskabsårene 2014-2016.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Zubedi mod Rådet

Påstande:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87

af 21. januar 2019 og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2019/85 af 21.januar 2019 annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Santen

1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-

Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes

strengt, dvs.:

- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er

godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk

lægemiddel,

- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt

behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i

forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et

lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end

den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første

markedsføringstilladelse,

- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier

end dem, der har ligget til grund for vurderingen af

opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning

(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret

system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder

folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.

således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske

indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige

sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -

Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for

beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.07.20

Udenrigsministeriet

Dom

08.07.20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

08.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-76/19

dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af

grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den

påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være

begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den

terapeutiske indikation for den pågældende

markedsføringstilladelse?

Direktor na Teritorialna direktsiya Yugozapadna

Agentsiya „Mitnitsi“

1. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den i sig selv danner grundlag for, at toldværdien

justeres således, at royalties og licensafgifter lægges til den pris,

der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer,

uanset bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93?

2. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien

regulerer to forskellige situationer: for det første den situation,

at royalties og licensafgifter, som i det foreliggende tilfælde, til

dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele, der

tilsættes varerne efter indførslen, og for det andet den situation,

at royalties og licensafgifter vedrører arbejds- eller

tjenesteydelser præsteret efter indførslen?

3. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien

regulerer tre situationer: for det første den situation, at royalties

og licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre

bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen; for det andet

den situation, at royalties og licensafgifter til dels vedrører de

indførte varer, til dels arbejds- eller tjenesteydelser præsteret

efter indførslen; for det tredje den situation, at royalties og

licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre

bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds-

eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen?

4. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at en justering af toldværdien altid er lovlig, såfremt det

er godtgjort, at de betalte royalties og licensafgifter vedrører

arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen af de

varer, som skal værdiansættes, hvilket i det konkrete tilfælde er

de varer, som er stillet til rådighed for det bulgarske selskab af

det amerikanske selskab (og som har tilknytning til

fremstillingen og håndteringen), uafhængigt af, om

betingelserne for en justering i henhold til artikel 157 i

forordning nr. 2454/93 er opfyldt?

5. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den udgør et særtilfælde af toldværdijusteringen i

henhold til bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93

og under de deri nævnte betingelser, idet særkendet

udelukkende består i, at royalties og licensafgifter kun til dels

vedrører de varer, der skal værdiansættes, således at disse

royalties og licensafgifter skal fordeles på passende måde?

6. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den også finder anvendelse, såfremt køberen betaler

et vederlag eller royalties og licensafgifter til tredjemand?

7. Skal retten, såfremt begge forudgående spørgsmål besvares

bekræftende, ved den passende fordeling af royalties og

licensafgifter som omhandlet i artikel 158, stk. 3, i forordning

nr. 245[4]/93 undersøge, om begge de i artikel 157, stk. 2,

fastsatte betingelser er opfyldt, nemlig om betaling af royalties

og licensafgifter, også til dels, vedrører de indførte varer og

udgør en betingelse for salget af disse varer, og skal der i

Toldstyrelsen

Dom

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-86/19

bekræftende fald ved denne undersøgelse tages hensyn til

bestemmelsen i artikel 160, hvorefter de i artikel 157, stk. 2,

fastsatte betingelser betragtes som opfyldt, såfremt sælgeren

eller en af ham afhængigperson kræver, at køberen erlægger

sådan betaling?

8. Finder artikel 160 i forordning nr. 2454/93 kun anvendelse

på den grundlæggende bestemmelse i artikel 157 i forordning

nr. 2454/93, såfremt royalties og licensafgifter skal betales til

tredjemand og udelukkende vedrører den vare, der skal

værdiansættes, eller finder den også anvendelse i de tilfælde,

hvor royalties og licensafgifter kun til dels vedrører den

indførte vare?

9. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således, at

begrebet »indbyrdes afhængighed« mellem licensgiveren og

sælgeren omfatter de tilfælde, hvor licensgiveren er afhængig af

køberen, fordi licensgiveren fører et direkte tilsyn med køberen,

som er mere omfattende end en kvalitetskontrol, eller skal den

fortolkes således, at den nævnte indbyrdes afhængighed mellem

licensgiveren og køberen ikke er tilstrækkelig til, at det kan

antages, at der gælder en (indirekte) indbyrdes afhængighed

mellem licensgiveren og sælgeren, særligt når sidstnævnte

bestrider, at priserne for køberens ordrer på de indførte varer

afhænger af betalingen af royalties og licensafgifter, og ligeledes

bestrider, at licensgiveren er i stand til forretningsmæssigt at

kontrollere eller begrænse dennes aktiviteter?

10. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således,

at en justering af toldværdien kun er lovlig, såfremt begge de i

artikel 157 i forordning nr. 2454/93 fastsatte betingelser er

opfyldt, nemlig at de royalties og licensafgifter, der betales til

tredjemand, vedrører de varer, som skal værdiansættes, og

udgør en betingelse for salget af disse varer, og såfremt en

yderligere betingelse om, at sælgeren eller en af ham afhængig

person kræver, at køberen betaler royalties og licensafgifter, er

opfyldt? 11. Skal den i artikel 157, stk. 2, første led, i forordning

nr. 2454/93 fastsatte betingelse om, at royalties og licensafgifter

vedrører de varer, som skal værdiansættes, betragtes som

opfyldt, når det som i det foreliggende tilfælde gælder, at

royalties og licensafgifter indirekte vedrører de indførte varer,

såfremt de varer, som skal værdiansættes, er bestanddele i det

licenserede slutprodukt?

1.– Når en kufferts bortkomst er dokumenteret, skal

luftfartsselskabet da altid og under alle omstændigheder yde

passageren den maksimale erstatning på 1 131 SDR, idet der er

tale om det mest alvorlige af de i artikel 17, stk. 2, og artikel 22,

stk. 2, i Montreal-konventionen af 28. maj 1999 omhandlede

tilfælde, eller er der tale om en maksimal erstatning, som kan

reguleres af retten, selv når der er tale om en kufferts

bortkomst, i betragtning af de foreliggende omstændigheder,

således at erstatningen på 1 131 SDR kun ydes, hvis passageren

ved hjælp af ethvert retsgyldigt bevismiddel dokumenterer, at

værdien af de genstande og personlige ejendele, som denne

transporterede i den indcheckede bagage, samt de genstande,

som denne måtte erhverve med henblik på at erstatte dette

indhold, er højere end den maksimale erstatning, eller kan

retten i mangel heraf også tage andre parametre i betragtning,

såsom vægten af bagagen, eller spørgsmålet om, hvorvidt

bagagen bortkom på ud- eller hjemrejsen, med henblik på at

Transport- og

Boligministeriet

Dom

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-272/19

C-297/19

C-463/19

vurdere den ikke-økonomiske skade i forbindelse med generne

ved bortkomsten af passagerens bagage?

Land Hessen

1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse,

databeskyttelsesforordningen)

–

her

databeskyttelsesforordningens artikel 15, den registreredes

indsigtsret

–

anvendelse på et udvalg under et parlament i en

delstat i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af

henvendelser fra borgere

–

her udvalget for andragender ved

Hessicher Landtag

–

og skal dette udvalg i så henseende

behandles som en offentlig myndighed som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?

2) Er den forelæggende ret en uafhængig og upartisk ret som

omhandlet i artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 47,

stk. 2, [i] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

Naturschutzbund Deutschland - Landesverband

Schleswig-Holstein

1. a) Omfatter begrebet »forvaltning« som omhandlet i bilag I,

[tredje] afsnit, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

aktiviteter, som hænger uløseligt sammen med en direkte

udnyttelse af jord til landbrugsformål? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende:

b) Under hvilke betingelser skal en forvaltning anses for at være

»sædvanlig« som fastlagt i protokoller eller måldokumenter for

den pågældende naturtype som omhandlet i direktiv 2004/35?

c) Hvilken tidsmæssig målestok gælder for spørgsmålet, om en

forvaltning svarer til den forvaltning, som »hidtil« har været

udført af ejere eller operatører som omhandlet i direktiv

2004/35?

d) Er besvarelsen af spørgsmålet, om en forvaltning svarer til

den forvaltning, som hidtil har været udført af ejere eller

operatører som omhandlet i direktiv 2004/35, uafhængig af

protokollerne eller måldokumenterne for den pågældende

naturtype?

2. Er en aktivitet, som på grundlag af en delegation ved lov

udøves i offentlighedens interesse, en »erhvervsmæssig

aktivitet« som omhandlet i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2004/35?

Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire

d’assurance maladie de la Moselle

Skal direktiv 2006/54/EF, sammenholdt med artikel 8 og

artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om

ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt

artikel 20, artikel 21,

stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit

saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel

46 i den franske nationale kollektive overenskomst for

socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige

ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret

til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i

halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn

efter barselsorloven?

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

09.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.07.20

Beskæftigelses-

ministeriet

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-526/19

C-241/19

C-264/19

C-391/19

C-543/19

Entoma

Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997

fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter

fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,

eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede

fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?

Haswani mod Rådet (appel)

Påstande:

—Dom

af 16. januar 2019, T-477/17, ophæves i det

hele.

—Det

fastslås, at George Haswanis navn skal slettes fra

bilagene til de retsakter, der blev anfægtet for Retten.

—Domstolen

overtager behandlingen af sagen, og:

—Afgørelse

2015/1836 og forordning 2015/1828 annulleres.

—Rådet

tilpligtes at betale et beløb på 100 000 EUR for den

ikke-økonomiske skade, som George Haswani har lidt.

—Rådet

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de

omkostninger, som appellanten har afholdt for såvel Retten

som Domstolen.

Constantin Film Verleih

1. Omfatter den adresse på producenter, fremstillere,

distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af

varer eller tjenesteydelser samt på engros og detailhandelsled,

der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF,

og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF nævnte

oplysninger i givet fald omfatter, også

a) e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

a) telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

c) de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har

anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det

nøjagtige tidspunkt for denne uploading?

2. Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:

Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8,

stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som

brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at

uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-

/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for

adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået

rettighedskrænkelser?

Unipack

Foreligger der ekstraordinære omstændigheder som omhandlet

i den delegerede forordnings artikel 172, stk. 2, som kan danne

grundlag for at udstede en bevilling med tilbagevirkende kraft

efter EU-toldkodeksens artikel 211, stk. 2, til at anvende

toldproceduren for særlige anvendelsesformål i henhold til

EUtoldkodeksens artikel 254 vedrørende en import af varer,

som er gennemført før datoen for antagelsen af anmodningen

om bevilling og efter ophøret af BTOafgørelsens gyldighed til

fordel for indehaveren af proceduren for disse varer på grund

af ændring af den kombinerede nomenklatur, når der i perioden

(på ca. ti måneder) mellem ophøret af BTO-afgørelsen

gyldighed og den import, for hvilken der begæres anvendelse af

proceduren for særlige anvendelsesformål, blev gennemført

nogle (ni) importer af varer, uden at toldmyndighederne

korrigerede den angivne KN-kode, og varerne blev anvendt til

et formål, som er fritaget for antidumpingtold?

Jebsen & Jessen

1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 under de betingelser,

der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse

Miljø- og

Fødevareministeriet

09.07.20

Udenrigsministeriet

Dom

09.07.20

Kulturministeriet

Dom

09.07.20

Toldstyrelsen

Dom

09.07.20

Toldstyrelsen

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-517/17

C-311/18

for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings

artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2,

stk. 1, litra b), ikke anfører Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU)2015/87, som er nævnt i punkt 9

i bilaget til denne forordning, men Kommissionens afgørelse

2008/899/EF?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en

tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82, fremlægges inden for

rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for

at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den

antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel

Addis m.fl.

1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)

i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv

2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,

litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om

international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt

flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen

af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for

anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der

allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke

opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at

chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund

krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den

medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her

Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater

kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende

ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne

medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede

efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med

vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller

råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med

private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige

ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU

henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første

punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en

national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig

samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens

afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,

stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående

ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke

fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende

høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene

har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et

afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen

til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel

henseende?

Facebook Ireland & Schrems

Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat

selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den

Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med

et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse

2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse

2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor

personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette

tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

16.07.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Nævnenes Hus

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og

tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-

retten (herunder Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse

på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel

4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i

artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter

»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens

sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse

af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af

oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-

afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere

behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det

relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet

da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre

EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters

nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er

b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en

eller flere medlemsstater da også medtages i

sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et

tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for

personoplysninger, der videregives til det pågældende land som

omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i

tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende

regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller

internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre

overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og

sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller

b) de regler, der er henvist til under a), sammen med

administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt

de politiske garantier, procedurer, protokoller,

tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i

tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court

fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High

Courts dom af 10.3.2017,

http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256

ef30048ca51/8131a

5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det

da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7

og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i

henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,

som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis

personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-

afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da

kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde

af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende

personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis

svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som

amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et

retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da

forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede

betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.

1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,

som videregives til et tredjeland i medfør af

standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse

med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i

lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26

forstået i lyset af chartret?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-485/18

C-610/18

[…]

Groupe Lactalis

- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller

herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som

ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have

harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens

artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes

beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om

supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne

forordnings artikel 39?

- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i

hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,

stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,

og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere

tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og

forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om

forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive

forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter

til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens

oprindelse eller herkomst?

- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne

udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens

kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der

vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og

risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det

skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i

artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være

særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at

være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne

herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i

sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-

og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,

angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller

»uden for EU«?

AFMB e.a.

1A. Skal artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr.

1408/71 fortolkes således, at internationale lastbilchauffører

under omstændigheder som i hovedsagerne må anses for at

have lønnet beskæftigelse som medlemmer af det kørende

personale hos:

a. den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og

for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til

faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over

chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale

med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og

betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed

har hjemsted, og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Transport- og

Boligministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

forenede

sager C-

682/18 og

C-683/18

c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.

nævnte virksomhed? 1B. Skal artikel 13, stk. 1, litra b), i

forordning (EF) nr. 883/2004 fortolkes således, at under

omstændigheder som i hovedsagerne er arbejdsgiveren for

chaufførerne med lønnet beskæftigelse: a. den

transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for

hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til

faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over

chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale

med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og

betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed

har hjemsted og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.

nævnte virksomhed?

2. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra

b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i

hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver: Gælder de særlige

betingelser, hvorunder arbejdsgivere som vikarbureauer eller

andre formidlere af midlertidigt arbejde kan påberåbe sig de i

artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og i

artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004 indeholdte

undtagelser fra beskæftigelseslandsprincippet, i hovedsagerne

også helt eller delvis analogt for anvendelsen af artikel 14, stk.

2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 13, stk. 1,

litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004?

3. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra

b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i

hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver, og spørgsmål 2

besvares benægtende: Udgør de i denne anmodning gengivne

faktiske omstændigheder og forhold en situation, der må

fortolkes som misbrug af EU-retten og/eller misbrug af

EFTAretten? I bekræftende fald, hvad er virkningen heraf?

YouTube m.fl.

1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste,

gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser

eller kontrollerer den,

–

operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må

lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,

–

driften af tjenesten giver operatøren indtægter,

–

tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har

kendskab til, at også en betydelig mængde

ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500

værker),

–

operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen

søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som

operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i

linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om

filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte

indhold,

–

operatøren ved udformningen af det vederlag for

downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen,

skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsman

den

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-761/18

C-97/19

C-129/19

indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling

–

indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt

øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til

regnskab for krænkelser af ophavsretten?

b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting

tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i

et omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder

den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste

udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne

omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14,

stk. 1, i direktiv 2000/31/EF?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det

konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og

kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den

ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel

14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige

aktiviteter eller informationer?

Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag T-

421/17 ophæves.

—

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61,

stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at

træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sags-

omkostninger

Pfeifer & Langen

Skal artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes

således, at en toldangivelse i et tilfælde som det i hovedsagen

omhandlede i henhold hertil skal verificeres og berigtiges på en

sådan måde, at oplysningerne om klarereren erstattes af

angivelsen af den person, til hvem der er blevet udstedt en

importlicens for den indførte vare, og denne person

repræsenteres af den person, der var angivet som klarerer i

toldangivelsen, og som har fremlagt en fuldmagt fra

indehaveren af importlicensen for toldstedet?

Presidenza del Consiglio dei Ministri

a) Pålægger [EU]-retten

–

i relation til forsinket (og/eller

ufuldstændig) gennemførelse af Rådets direktiv 2004/80/EF af

29. april 2004 »om erstatning til ofre for forbrydelser«, der ikke

er self-executing, i den nationale retsorden, og navnlig hvad

angår pligten i medfør af direktivet til at indføre en ordning for

erstatning til ofre for voldsforbrydelser, hvorefter

medlemsstaten i kraft af principperne i Domstolens praksis

(bl.a. [dom af 9.11.1995, C-479/93,] Francovich, og [af

5.3.1996, C-49/93,] Brasserie du Pecheur og Factortame III)

kan ifalde erstatningsansvar over for personer i

grænseoverskridende situationer, der udgør direktivets

personelle anvendelsesområde

–

at fastsætte et lignende ansvar

hos medlemsstaten over for personer i rent interne situationer

(der således er bosat i den pågældende medlemsstat), der ikke

ville være blevet direkte modtagere af fordelene ved direktivets

gennemførelse, men som

–

med henblik på at undgå en

tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet/princippet om

forbud mod forskelsbehandling i [EU]-retten

–

burde og kunne

have draget fordel af en udvidelse af direktivets effektive

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Toldstyrelsen

Dom

16.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-147/19

C-193/19

C-352/19

virkning (dvs. den nævnte erstatningsordning), såfremt

direktivet var blevet rettidigt og fuldstændigt gennemført?

–

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:

b) Kan erstatningen til ofre for forsætlige voldsforbrydelser (og

navnlig seksuelle overgreb som omhandlet i artikel 609a i

codice penale (den italienske straffelov)) i henhold til

indenrigsministerens dekret af 31. august 2017 (vedtaget i

medfør af artikel 11, stk. 3, i legge 7 luglio 2016, n. 122,

Disposizioni per l’adempimento degli obblighi derivanti

dall’appartenenza dell’Italia all’Unione europea –

Legge europea

2015-2016 (lov nr. 122 af 7.7.2016, bestemmelser truffet til

gennemførelse af forpligtelser som følge af Italiens

medlemskab af Den Europæiske Union

–

lov om

gennemførelse af EU-retlige bestemmelser 2015-2016)), som

ændret (ved artikel 6 i lov nr. 167 af 20.11.2017 og artikel 1, stk.

593-596, i lov nr. 145 af 30.12.2018), med et fast beløb på 4 800

EUR anses for at være »en rimelig og passendeerstatning til

ofre« til gennemførelse af artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80?

Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación

1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er

udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.

2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en

audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et

audiovisuelt værk?

2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er

et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed

–

og som

i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender

en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et

kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet

reproduceret

–

da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet

vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?

Migrationsverket

1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder

navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og

Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om

besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for

meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger

indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for beskyttelse

eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er fastlagt?

2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til

fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke

undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18)

ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

Kulturministeriet

16.07.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

16.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-372/19

C-496/19

C-584/19

C-619/19

C-656/19

SABAM

Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i

direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og

beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for

rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i

det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af

en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter

ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk

monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en

model for vederlag for retten til overføring af musikværker til

almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,

1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,

der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager

hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets

repertoire, der afspilles under eventet,

2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer

såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og

drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og

budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?

Antonio Capaldo

Er en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse

med deres indførsel, til hinder for, at der indledes en procedure

for revision af toldafgørelser i henhold til artikel 78 i forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks?

Staatsanwaltschaft Wien

Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«

som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv

forstås således, at også de anklagemyndigheder i en

medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse

om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive

underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende

magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs

justitsminister), er omfattet heraf.

Land Baden-Württemberg

1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003

om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes således, at begrebet

»interne meddelelser« omfatter alle meddelelser, som ikke

bevæger sig uden for en oplysningspligtig myndigheds indre

sfære?

2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden en

tidsmæssig begrænsning?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder

beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af artikel 4, stk.

1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun, indtil den

oplysningspligtige myndighed har truffet en afgørelse eller har

tilendebragt en anden administrativ behandling?

Bakati Plus

1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig

bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af

levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for

merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,

som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,

Kulturministeriet

16.07.20

Toldstyrelsen

Dom

16.07.20

Justitsministeriet

16.07.20

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Toldstyrelsen

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

C-686/19

undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen

hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.

5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til

supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser

i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,

hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets

artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke

definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en

medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den

almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med

EU-rettens bestemmelser?

3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at

det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for

levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette

direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for

levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme

direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde

toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den

delegerede retsakt, ikke er blevet udført?

4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares

således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske

rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en

momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk

transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af

varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som

kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin

bestilling.

5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter

afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der

fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til

udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner

som levering af varer med henblik på udførsel og uden at

foretage den nødvendige korrektion, selv om det er

ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i

en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor

udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at

disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at

den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem

ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og

udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den

pågældende udleverede formularen til ansøgning om

tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og

tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en

fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med

momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige

princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige

proportionalitetsprincip?

Soho Group

1) Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med

forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 846: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. juli 2020

2) Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af

kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i

forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb

er defineret i artikel 3, litra g), i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt

vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de

vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem

låntageren og långiveren?