Miljø og Erhverv
J.nr. 2020 - 13722
Ref. LAHAL
Den 6. juli 2020
Modtagelse af åbningsskrivelse nr. 2020/2221
Til underretning for Folketingets Europaudvalg kan det oplyses, at Udenrigsministeriet den 3. juli
2020 har modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2020/2221.
Kommissionens åbningsskrivelse vedrører manglende gennemførelse af visse bestemmelser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner
af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv
2001/81/EF.
Af Kommissionens åbningsskrivelse fremgår, at Kommissionen mener, at Danmark hverken har
gennemført kravet om at forudse muligheden for at organisere grænseoverskridende konsultationer
om nationale luftforureningsprogrammer i henhold til, eller har fastsat sanktionsmuligheder for
overtrædelse af, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om
ophævelse af direktiv 2001/81/EF.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk