Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 869
Offentligt
2225912_0001.png
Den 9. juli 2020
MFVM 107
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om forslag til ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 af
30. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menne-
skers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i forbindelse med visse alvorlige for-
styrrelser i medlemsstaternes kontrolsystemer som følge af coronavirussygdommen (co-
vid-19) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes at fremsætte forslag om at forlænge anvendelsesperioden for Kommissionens gennem-
førelsesforordning om tilpasset kontrol med henblik på begrænsning af risici for mennesker, dyrs og planters
sundhed. Forslaget kan have en mindre negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vur-
deres nødvendigt for at sikre forsyningskæderne under de forhold, som COVID-19 situationen har skabt. Forsla-
get forventes drøftet i Den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) den 15.-16. juli med
efterfølgende vedtagelse i skriftlig procedure. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2020/466 af 30. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og
planters sundhed og dyrevelfærd i forbindelse med visse alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes kontrolsyste-
mer som følge af coronavirussygdommen (covid-19). Kommissionen foreslår at forlænge forordningens anvendel-
sesperiode ud over den 1. august 2020 frem til den 1. oktober 2020. Herudover kan der blive tale om en ind-
skrænkning i de eksisterende fire midlertidige muligheder for at tilpasse kontrollen henset til Kommissionens for-
ventninger om, at medlemslandene nu har haft tilstrækkelig tid til i højere grad at tilrettelægge kontrollen i over-
ensstemmelse med kontrolforordningen, hvorfor der ikke i samme grad er behov for at udføre kontrollen på den
tilpassede model.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017
om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlov-
givningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler
1
, herefter kon-
trolforordningen, særlig artikel 141, stk. 1.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen
en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
1
Forordningens fulde titel er
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktivi-
teter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttel-
sesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU)
nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv
98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og
(EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF
(forordningen om offentlig kontrol)”
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 869: Notat om komítésag om begrænsning af risici på menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd som følge af coronavirussygdom
to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appel-
udvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for
to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage
forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes drøftet i Den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) den 15.-16. juli
med efterfølgende vedtagelse i skriftlig procedure.
Formål og indhold
Forslaget fastsætter en forlængelse af medlemsstaternes mulighed for at tilpasse kontrollen af handel med plan-
ter, dyr, fødevarer og foder ud over den 1. august 2020 frem til den 1. oktober 2020. Den gældende gennemførel-
sesforordning (EU) 2020/466 finder anvendelse fra den 1. april 2020 til den 1. august 2020.
Forordningen er forlænget én gang tidligere fra 1. juni til 1. august 2020.
Ved forordningen (EU) 2017/625 om kontrol af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og
dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler er der fastsat regler for medlemsstaternes kompetente
myndigheders gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Ved forordningen tillægges Kom-
missionen også beføjelse til at vedtage hensigtsmæssige midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for
blandt andet menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden, hvis den har dokumentation for en alvorlig
forstyrrelse i en medlemsstats kontrolsystem. Den aktuelle krise i relation til COVID-19 betragtes som en sådan
alvorlig forstyrrelse.
Medlemsstaterne har indført betydelige restriktioner for deres befolkninger for at beskytte menneskers sundhed
og en række medlemsstater har meddelt Kommissionen, at disse restriktioner har konsekvenser for deres mulig-
heder for at sende egnet personale ud til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter som påkrævet i henhold til
kontrolforordningen. Det gælder især kontrol, der kræver, at kontrolpersonalet er fysisk til stede for eksempel ved
klinisk undersøgelse af dyr, visse former for kontrol af animalske produkter, planter og planteprodukter og af
ikke-animalske fødevarer og foderstoffer samt testning af prøver på officielle laboratorier udpeget af medlemssta-
terne. Herudover har flere medlemsstater meddelt Kommissionen, at offentlig kontrol og andre officielle aktivite-
ter, der resulterer i undertegnelse og udstedelse af originale officielle certifikater og officielle attester i papirform,
som skal ledsage sendinger af dyr og avlsmateriale, der flyttes mellem medlemsstater eller indføres til Unionen, i
øjeblikket ikke kan gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Gennemførelses forordningen forlænger følgende fire midlertidige foranstaltninger ift. kontrolforordningen:
Offentlig kontrol kan (undtagelsesvis) gennemføres af personale, som er specifikt bemyndiget hertil af den
kompetente myndighed og under den kompetente myndigheds instruktionsbeføjelse.
Offentlig kontrol af certifikater og officielle attester kan (undtagelsesvis) gennemføres i form af offentlig kon-
trol af en elektronisk kopi af originalcertifikatet (scannet dokument) med en samtidig erklæring fra den an-
svarlige person om efterfølgende forelæggelse af originalcertifikatet, eller fremsendelse af certifikatet via Tra-
ces.
Offentlig kontrol i relation til analyser, test eller diagnosticeringer kan (undtagelsesvis) udføres af ethvert la-
boratorium, der midlertidigt er udpeget til dette formål af den kompetente myndighed
Offentlig kontrol i relation til fysiske møder om offentlige kontrolmetoder og
–teknikker
kan (undtagelsesvis)
gennemføres ved hjælp af en tilgængelig fjernkommunikationsteknik.
Såfremt medlemsstaterne ønsker at benytte disse muligheder, skal såvel Kommissionen som de øvrige medlems-
stater underrettes herom. Kommissionens gældende gennemførelsesforordning finder anvendelsen fra den 1.
Side 2/4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 869: Notat om komítésag om begrænsning af risici på menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd som følge af coronavirussygdom
april 2020 indtil den 1. august 2020 og med gennemførelsesforordningen foreslås det, at anvendelsesperioden
bliver forlænget til den 1. oktober 2020.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurde-
ring, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 af 30. marts 2020 om
midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden
i forbindelse med visse alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes kontrolsystemer som følge af covid-19. Ændrin-
gen vil være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lovgivning.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller for EU’s budget. Forslaget skønnes heller
ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes at kunne have en mindre negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU, idet de
midlertidige foranstaltninger er en tilpasning af den normale gennemførelse af offentlig kontrol i henhold til kon-
trolforordningen.
Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen vurderer, at det er acceptabelt, at medlemsstater med forskellige covid-
19 relaterede udfordringer får mulighed for at løse kontrolopgaverne i henhold til Kommissionens bestemmelser
om en tilpasset kontrolmodel. Behovet for en forlængelse af anvendelsesperioden afhænger af den globale covid-
19 situation og de restriktioner, det medfører. Idet der fortsat er indført restriktioner i medlemsstaterne, kan an-
vendelsesperioden efter styrelsernes vurdering forlænges.
På baggrund af den nuværende covid-19 situation samt at gennemførelsesforordningen forventes at være gæl-
dende til den 1. oktober 2020, vurderes risikoen ved de ændrede kontrolprocedurer for Danmarks vedkommende
at være begrænsede.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at fødevareforsyningen i den aktuelle covid-19 situation sikres bedst muligt, her-
under ved en smidig gennemførelse af kontrollen med dyr, foder og fødevarer. Regeringen agter på den baggrund
at støtte forslaget.
Side 3/4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 869: Notat om komítésag om begrænsning af risici på menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd som følge af coronavirussygdom
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om ændring af Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 2020/466 den 15. maj 2020.
Der er oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg om vedtagelsen af Kommissionens gennemfø-
relsesforordning 2020/466 den 2. april 2020.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Side 4/4