EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 872
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. juli 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-505/19

Titel og kort sagsresumé

Bundesrepublik Deutschland

Emne:

Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om

databeskyttelse på området for Interpols arbejde.

Spørgsmål:

a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt

med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes

således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande

omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem

regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken

Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise

afvikling af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af

20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)

på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når

en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,

efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder

navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat

pengebeløb?

[…]

f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som

indgår i en til Den Internationale

Kriminalpolitiorganisation

–

Interpol

–

af tredjelande

indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med

efterlysningen formidler en anholdelses- og

udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

14.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,

herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-778/16

Titel og kort sagsresumé

Irland mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2016) 5605 final af

30. august 2016, der blev rettet til Irland i sag om statsstøtte

SA.38373 (2014/C), som blev iværksat af Irland til fordel for

Apple, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Irlands

sagsomkostninger.

Appie Sales International og Apple Operations Europe

mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 30. august

2016 vedrørende statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN)

(ex 2014/CP) iværksat af Irland til fordel for Apple

annulleres.Subsidiært annulleres afgørelsen delvist.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—Det

fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.

juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 1228/2003 og artikel 13, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009

af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 1775/2005, idet denne medlemsstat ikke tager hensyn til

systemoperatørernes faktiske omkostninger.

—Det

fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 37, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF og artikel 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF, idet denne medlemsstat ikke har indført en

passende mekanisme, som sikrer retten til at klage over

afgørelser truffet af den nationale regulerende myndighed i

overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i direktiv

2009/72/EF og 2009/73/EF.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

État belge (Regroupement familial

–

Enfant mineur) m.fl.

Sagerne C-136/19 og C-133/19 vedrører:

1) Tilsiger hensynet til at sikre den effektive virkning af EU-

retten og til ikke at umuliggøre den ret til familiesammenføring,

som ifølge appellanten tilkommer hende i henhold til artikel 4 i

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring, at denne bestemmelse skal fortolkes

Interessent

Erhvervsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

15.07.20

T-892/16

Erhvervsministeriet

Dom

15.07.20

C-771/18

Energistyrelsen

Dom

16.07.20

C-133/19,

C-136/19

og C-

137/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

således, at et barn af referencepersonen har ret til

familiesammenføring, når den pågældende blev myndig under

rettens behandling af den sag, der var blevet iværksat til

prøvelse af afgørelsen om at meddele afslag på at indrømme

denne ret, hvilken afgørelse blev truffet, mens barnet endnu var

mindreårigt?

2) Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 18 i direktiv 2003/86/EF

fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for afgørelsen

om, at det annullationssøgsmål, der var blevet iværksat til

prøvelse af afslaget på familiesammenføring af en mindreårig,

ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse,

at barnet var blevet myndigt under retssagens behandling,

således at det er afskåret fra muligheden for, at der træffes

afgørelse i den sag, der blev iværksat til prøvelse af denne

afgørelse, og hvorved den pågældendes adgang til effektive

retsmidler krænkes?

Sag C-137/19 vedrører:

Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring, i givet fald

sammenholdt med samme direktivs artikel 16, stk. 1, fortolkes

således, at tredjelandsstatsborgere for at blive betragtet som

»mindreårige børn« som omhandlet i denne bestemmelse ikke

kun skal være »mindreårige« på tidspunktet for indgivelse af

ansøgningen om opholdstilladelse, men ligeledes på det

tidspunkt, hvor myndighederne træffer endelig afgørelse om

ansøgningen?

WWF Italia e.a.

1) Er artikel 6 i direktiv 1992/43/EØF, sammenholdt med

direktiv 2009/47/EF, for så vidt som den finder anvendelse på

det foreliggende tilfælde, til hinder for en national primær

lovgivning og den hertil knyttede sekundære

gennemførelseslovgivning som nævnt ovenfor, som giver

organet »i sidste instans«

–

der har kompetence til at vedtage en

positiv miljøkonsekvensvurdering med hensyn til det foreløbige

projekt vedrørende arbejder i tilfælde af en begrundet indsigelse

fra ministeren for miljø, natur- og havbeskyttelse

–

mulighed

for med henvisning til, at der foreligger bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at meddele en

godkendelse og herved lade proceduren fortsætte, selv om det

statslige organ, der er ansvarlig for miljøbeskyttelsen, har

fastslået, at det ikke er muligt at træffe kompenserende

foranstaltninger vedrørende det projekt under godkendelse, for

hvilket der er allerede blevet afgivet en negativ

miljøkonsekvensvurdering?

[…]

7) Er de ovennævnte direktiver til hinder for en løsning som

den vedtagne, hvorved en tredjepart (Regionen Lazio), der er et

andet organ end det oprindeligt ansvarlige organ (VIA-VAS-

kommissionen under Ministeriet for miljø, natur- og

havbeskyttelse, [herefter VIA-VAS-kommissionen]), er blevet

udpeget til at efterprøve den miljøkonsekvensvurdering, der er

vedlagt det endelige projekt vedrørende arbejder, også med

henblik på at identificere eventuelle efterfølgende nødvendige

kompenserende og afhjælpende foranstaltninger til beskyttelse

og bevarelse af de miljø- og landskabsmæssige komponenter i

det berørte område, idet VIA-VAS-kommissionen i henhold til

artikel 185, stk. 4 og 5, i lovdekret nr. 163/06 kun gives

C-411/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Trafik- og

Byggestyrelsen

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-517/17

C-311/18

mulighed for ex post at afgive sin egen udtalelse om, hvorvidt

det endelige projekt vedrørende anlæggelsen af den pågældende

vej er i overensstemmelse med kravene om landskabs- og

miljømæssige hensyn, efter den ovennævnte efterprøvelse?

Addis m.fl.

1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)

i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv

2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,

litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om

international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt

flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen

af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for

anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der

allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke

opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at

chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund

krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den

medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her

Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater

kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende

ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne

medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede

efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med

vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller

råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med

private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige

ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU

henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første

punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en

national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig

samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens

afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,

stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående

ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke

fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende

høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene

har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et

afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen

til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel

henseende?

Facebook Ireland & Schrems

Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat

selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den

Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med

et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse

2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse

2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor

personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette

tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale

sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og

tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-

retten (herunder Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse

på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel

4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i

artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter

»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens

sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

16.07.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Nævnenes Hus

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-485/18

af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af

oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-

afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere

behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det

relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet

da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre

EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters

nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er

b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en

eller flere medlemsstater da også medtages i

sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et

tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for

personoplysninger, der videregives til det pågældende land som

omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i

tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende

regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller

internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre

overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og

sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller

b) de regler, der er henvist til under a), sammen med

administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt

de politiske garantier, procedurer, protokoller,

tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i

tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court

fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High

Courts dom af 10.3.2017,

http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256

ef30048ca51/8131a

5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det

da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7

og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i

henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,

som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis

personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-

afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da

kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde

af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende

personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis

svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som

amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et

retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da

forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede

betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.

1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,

som videregives til et tredjeland i medfør af

standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse

med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i

lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26

forstået i lyset af chartret?

[…]

Groupe Lactalis

- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller

herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som

ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have

harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-610/18

artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes

beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om

supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne

forordnings artikel 39?

- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i

hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,

stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,

og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere

tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og

forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om

forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive

forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter

til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens

oprindelse eller herkomst?

- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne

udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens

kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der

vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og

risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det

skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i

artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være

særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at

være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne

herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i

sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-

og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,

angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller

»uden for EU«?

AFMB e.a.

1A. Skal artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr.

1408/71 fortolkes således, at internationale lastbilchauffører

under omstændigheder som i hovedsagerne må anses for at

have lønnet beskæftigelse som medlemmer af det kørende

personale hos:

a. den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og

for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til

faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over

chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale

med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og

betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed

har hjemsted, og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.

nævnte virksomhed? 1B. Skal artikel 13, stk. 1, litra b), i

forordning (EF) nr. 883/2004 fortolkes således, at under

omstændigheder som i hovedsagerne er arbejdsgiveren for

chaufførerne med lønnet beskæftigelse: a. den

transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for

hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til

faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over

chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

Transport- og

Boligministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

forenede

sager C-

682/18 og

C-683/18

b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale

med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og

betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed

har hjemsted og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.

nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.

nævnte virksomhed?

2. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra

b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i

hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver: Gælder de særlige

betingelser, hvorunder arbejdsgivere som vikarbureauer eller

andre formidlere af midlertidigt arbejde kan påberåbe sig de i

artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og i

artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004 indeholdte

undtagelser fra beskæftigelseslandsprincippet, i hovedsagerne

også helt eller delvis analogt for anvendelsen af artikel 14, stk.

2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 13, stk. 1,

litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004?

3. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra

b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i

hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver, og spørgsmål 2

besvares benægtende: Udgør de i denne anmodning gengivne

faktiske omstændigheder og forhold en situation, der må

fortolkes som misbrug af EU-retten og/eller misbrug af

EFTAretten? I bekræftende fald, hvad er virkningen heraf?

YouTube m.fl.

1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste,

gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser

eller kontrollerer den,

–

operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må

lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,

–

driften af tjenesten giver operatøren indtægter,

–

tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har

kendskab til, at også en betydelig mængde

ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500

værker),

–

operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen

søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som

operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i

linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om

filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte

indhold,

–

operatøren ved udformningen af det vederlag for

downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen,

skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet

indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling

–

indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt

øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til

regnskab for krænkelser af ophavsretten?

b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting

tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i

et omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsman

den

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-761/18

C-97/19

C-129/19

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder

den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste

udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne

omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14,

stk. 1, i direktiv 2000/31/EF?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det

konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og

kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den

ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel

14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige

aktiviteter eller informationer?

Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag T-

421/17 ophæves.

—

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61,

stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at

træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sags-

omkostninger

Pfeifer & Langen

Skal artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes

således, at en toldangivelse i et tilfælde som det i hovedsagen

omhandlede i henhold hertil skal verificeres og berigtiges på en

sådan måde, at oplysningerne om klarereren erstattes af

angivelsen af den person, til hvem der er blevet udstedt en

importlicens for den indførte vare, og denne person

repræsenteres af den person, der var angivet som klarerer i

toldangivelsen, og som har fremlagt en fuldmagt fra

indehaveren af importlicensen for toldstedet?

Presidenza del Consiglio dei Ministri

a) Pålægger [EU]-retten

–

i relation til forsinket (og/eller

ufuldstændig) gennemførelse af Rådets direktiv 2004/80/EF af

29. april 2004 »om erstatning til ofre for forbrydelser«, der ikke

er self-executing, i den nationale retsorden, og navnlig hvad

angår pligten i medfør af direktivet til at indføre en ordning for

erstatning til ofre for voldsforbrydelser, hvorefter

medlemsstaten i kraft af principperne i Domstolens praksis

(bl.a. [dom af 9.11.1995, C-479/93,] Francovich, og [af

5.3.1996, C-49/93,] Brasserie du Pecheur og Factortame III)

kan ifalde erstatningsansvar over for personer i

grænseoverskridende situationer, der udgør direktivets

personelle anvendelsesområde

–

at fastsætte et lignende ansvar

hos medlemsstaten over for personer i rent interne situationer

(der således er bosat i den pågældende medlemsstat), der ikke

ville være blevet direkte modtagere af fordelene ved direktivets

gennemførelse, men som

–

med henblik på at undgå en

tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet/princippet om

forbud mod forskelsbehandling i [EU]-retten

–

burde og kunne

have draget fordel af en udvidelse af direktivets effektive

virkning (dvs. den nævnte erstatningsordning), såfremt

direktivet var blevet rettidigt og fuldstændigt gennemført?

–

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:

b) Kan erstatningen til ofre for forsætlige voldsforbrydelser (og

navnlig seksuelle overgreb som omhandlet i artikel 609a i

codice penale (den italienske straffelov)) i henhold til

indenrigsministerens dekret af 31. august 2017 (vedtaget i

medfør af artikel 11, stk. 3, i legge 7 luglio 2016, n. 122,

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Toldstyrelsen

Dom

16.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-147/19

C-193/19

C-352/19

C-372/19

Disposizioni per l’adempimento degli obblighi derivanti

dall’appartenenza dell’Italia all’Unione europea –

Legge europea

2015-2016 (lov nr. 122 af 7.7.2016, bestemmelser truffet til

gennemførelse af forpligtelser som følge af Italiens

medlemskab af Den Europæiske Union

–

lov om

gennemførelse af EU-retlige bestemmelser 2015-2016)), som

ændret (ved artikel 6 i lov nr. 167 af 20.11.2017 og artikel 1, stk.

593-596, i lov nr. 145 af 30.12.2018), med et fast beløb på 4 800

EUR anses for at være »en rimelig og passendeerstatning til

ofre« til gennemførelse af artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80?

Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación

1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er

udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.

2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en

audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et

audiovisuelt værk?

2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er

et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed

–

og som

i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender

en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et

kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet

reproduceret

–

da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet

vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?

Migrationsverket

1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder

navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og

Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om

besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for

meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger

indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for beskyttelse

eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er fastlagt?

2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til

fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke

undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18)

ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

SABAM

Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i

direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og

beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for

rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i

det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af

en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter

ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk

Kulturministeriet

16.07.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

16.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Kulturministeriet

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-496/19

C-584/19

C-619/19

C-656/19

monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en

model for vederlag for retten til overføring af musikværker til

almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,

1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,

der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager

hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets

repertoire, der afspilles under eventet,

2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer

såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og

drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og

budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?

Antonio Capaldo

Er en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse

med deres indførsel, til hinder for, at der indledes en procedure

for revision af toldafgørelser i henhold til artikel 78 i forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks?

Staatsanwaltschaft Wien

Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«

som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv

forstås således, at også de anklagemyndigheder i en

medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse

om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive

underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende

magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs

justitsminister), er omfattet heraf.

Land Baden-Württemberg

1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003

om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes således, at begrebet

»interne meddelelser« omfatter alle meddelelser, som ikke

bevæger sig uden for en oplysningspligtig myndigheds indre

sfære?

2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden en

tidsmæssig begrænsning?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder

beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af artikel 4, stk.

1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun, indtil den

oplysningspligtige myndighed har truffet en afgørelse eller har

tilendebragt en anden administrativ behandling?

Bakati Plus

1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig

bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af

levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for

merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,

som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,

undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen

hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.

5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til

supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser

i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?

Toldstyrelsen

Dom

16.07.20

Justitsministeriet

16.07.20

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.07.20

Toldstyrelsen

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

C-686/19

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,

hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets

artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke

definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en

medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den

almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med

EU-rettens bestemmelser?

3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at

det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for

levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette

direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for

levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme

direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde

toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den

delegerede retsakt, ikke er blevet udført?

4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares

således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske

rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en

momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk

transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af

varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som

kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin

bestilling.

5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter

afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der

fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til

udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner

som levering af varer med henblik på udførsel og uden at

foretage den nødvendige korrektion, selv om det er

ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i

en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor

udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at

disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at

den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem

ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og

udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den

pågældende udleverede formularen til ansøgning om

tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og

tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en

fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med

momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige

princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige

proportionalitetsprincip?

Soho Group

1) Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med

forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?

2) Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af

kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i

forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb

er defineret i artikel 3, litra g), i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt

vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

16.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020

vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem

låntageren og långiveren?