EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 1. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 4. oktober 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Jan E. Jørgensen (V), fungerende formand, Lars Aslan Rasmussen

(S) næstformand, Tanja Larsson (S), Henrik Møller (S), Jens Rohde

(RV), Søren Søndergaard (EL), Peder Hvelplund (EL), Victoria Velas-

quez (EL), Erling Bonnesen (V), Britt Bager (V), Kim Valentin (V), Ulla

Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF), Orla Østerby (KF) og Kata-

rina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Nick Hækkerup og

udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende formand

orienterede om et brev fra regeringen med definitioner på begreber

i regeringens forhandlingsoplæg. En lang række varianter over

”at lægge vægt på” havde væ-

ret anvendt, så det var positivt at få afklaret, at regeringen fremover ville begrænse sig til

”lægge

vægt på”,

”lægge

stor vægt på” og

”lægge

afgørende vægt på”. Forhåbentlig ville det

også fungere i praksis.

Udvalget havde i øvrigt fået en ny dagsorden for dagens møde med fire nye punkter under si-

den sidst. Udvalget havde også modtaget et fortroligt notat fra Finansministeriet om opdatering

af sortlisten på skatteområdet. Sagen var ikke på rådsmødedagsordenen den 10. oktober,

men Rådet skulle nikke til opdateringen.

Finansministeren

sagde, at der på rådsmødedagsordenen var punkter, som man ikke forven-

tede at behandle på det kommende Økofin, men hvor man forventede enighed i Rådet på et

senere møde. Alle sager var til orientering, og ministeren henviste til samlenotatet. Grundet

den brede dagsorden havde han udvalgt sager, der kunne have udvalgets særlige interesse.

Af tidshensyn ville han ikke komme ind på evalueringen af det europæiske semester, udpeg-

ningen

af nyt medlem af ECB’s direktion, MFA-lån

til Jordan samt fælles EU-linje for møderne i

G20 og IMF i Washington. Udvalgets medlemmer kunne naturligvis spørge til disse sager

også.

Side 7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

1. Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 10. oktober 2019, men forventes ved-

taget på et kommende rådsmøde

KOM (2019) 0192

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Kommissionen har foreslået, at forsyninger til militære indsatser under EU-

flag skal fritages for moms og afgifter. Det svarer til de regler, som gælder i NATO i dag. Frita-

gelsen omfatter kun forsyninger til de væbnede styrker i forbindelse med indsatser i andre EU-

lande. Forslaget er ikke på Økofins dagsorden, men ventes vedtaget i Rådet på et senere tids-

punkt.

Danmark er omfattet af forslaget, men på grund af vores forsvarsforbehold er den praktiske

betydning af forslaget for Danmark begrænset. Danmark har således ikke selv indsatser under

EU-flag og huser som udgangspunkt ikke indsatser under EU-flag. Regeringen kan støtte for-

slaget.

Morten Messerschmidt

fandt det bekymrende, at man forringede NATO’s muligheder og der-

med også ligestillede EU’s operationelle kapacitet med NATO.

Hvad med EI2-samarbejdet

(European Intervention Initiative) på mellemstatsligt niveau? Kunne de indkøb, der foretages i

det regi, ligestilles

med regelsættet for EU’s forsvarsarbejdet

og for NATO-indkøb?

Finansministeren

oplyste, at der her kun var tale om EU-indsatser, og at EI2-samarbejdet

ikke var i spil. NATO er en afgørende institution for dansk og europæisk sikkerhed, og regerin-

gen ønskede ikke at svække dens betydning. Det var heller ikke tilfældet her.

Morten Messerschmidt

mente, at ministeren slap for let om sit svar. Man kan trække mom-

sen fra ved indkøb af materiel til NATO, men ikke til indkøb i EU-regi. Med et nyt mellemstats-

ligt samarbejde vil man have to konkurrerende forsvarssamarbejder

–

det føderale og det non-

føderale. Der valgte man så nu at flytte det føderale op på samme niveau som NATO-sam-ar-

bejdet, hvorefter man efterlod det nonføderale i en økonomisk set mindre gunstig situation. Det

ville få medlemslandene til at bruge flere penge på det føderale. Eftersom Danmark ikke var

med i forsvarssamarbejdet var det måske hensigtsmæssigt, hvis regeringen havde det som en

ambition at få investeringer i det nonføderale (EI2) løftet op på det samme økonomiske ni-

veau?

Finansministeren

sagde, at forslaget ikke lagde op til, at momsfritagelsen skulle omfatte det

nye forsvarssamarbejde, men han ville overveje, om det var en mulighed. Med al respekt for

problemet mente han dog ikke, at det var afgørende for den bredere europæiske sikkerheds-

politiske arkitektur. Danmark er ikke en del af forsvarssamarbejdet på det europæiske plan, så

der var fra dansk side en klar interesse i, at NATO ikke bliver svækket af tiltag på den europæ-

iske scene.

Side 8

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Jens Rohde

henviste til, at ministeren havde nævnt forsvarsforbeholdet i sin forelæggelse.

Man kunne godt få en fornemmelse af, at der var en afstemning på vej om retsforbeholdet, idet

statsministeren i sin åbningstale pludselig havde givet udtryk for, at Danmark skal være del af

en fælles asylpolitik. Det var en meget interessant melding.

Finansministeren

svarede, at Jens Rohde kunne udlægge åbningstalen, som han ville. Mini-

steren var der i sin egenskab af finansminister.

Den fungerende formand

spurgte, om ministeren dermed sagde, at udvalget skulle indkalde

statsministeren til besvarelse af spørgsmålet.

Finansministeren

havde ikke hørt statsministeren lægge op til en afstemning i sin åbnings-

tale. Det var op til andre at give deres udgave af, hvad hans kolleger sagde.

Jens Rohde

spurgte, om statsministeren så kunne få spørgsmålet.

Søren Søndergaard

sagde, at hvis det skulle stilles som et spørgsmål fra et samlet udvalg,

kunne man vende tilbage til det under opsamlingen på dagens møde.

Den fungerende formand

konkluderede, at udvalget ville tage det op under det lukkede even-

tueltpunkt (punkt 3 på dagsordenen for udvalgets møde).

Side 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

2. Rapport af højniveaugruppe om den europæiske arkitektur for

udviklingsfinansiering



Præsentation/ Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Finansministeren:

På Økofin ventes en uafhængig højniveaugruppe at præsentere sin rap-

port om europæisk udviklingsfinansiering. Formålet med arbejdsgruppen er at give en uvildig

vurdering af, hvordan EU-landene mest effektivt kan adressere de store udviklings- og kli-

mamæssige udfordringer uden for EU.

Arbejdsgruppen har set på arbejdsdelingen mellem de forskellige relevante institutioner og de

forskellige europæiske udviklingspolitiske instrumenter på området. Præsentationen ventes at

komme ind på forslag til reformer af det nuværende system for udviklingsfinansiering.

Der ventes først senere at skulle tages stilling til de konkrete anbefalinger. Regeringen støtter

formålet med arbejdsgruppen, og ser med interesse frem til de videre drøftelser.

Ulla Tørnæs

håbede, at det, der ville blive fremlagt på mødet, var stemte overens med den

tidligere regeringens linje, for så vidt angik arkitekturen for udviklingsfinansiering

–

et fleksibelt

system, der agerer langt hurtigere end det nuværende, og hvor der er bedre anvendelse af

midler til området. Da der i 2015 gik hul på Europa, var man handlingslammet, så den nye ar-

kitektur kunne forhåbentlig gøre det nemmere hurtigt at sætte ind med støtte. Var man op-

mærksom på de diskussion, der havde været om primært de østeuropæiske medlemslandes

bekymring for, om det ville dreje fokus væk fra

EU’s nabolande såsom Ukraine og Hviderus-

land?

Side 10

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

3. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018



Præsentation

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Finansministeren:

Det forventes, at Revisionsretten på Økofin den 10. oktober vil præsentere

årsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet for 2018 med tilhørende revisionserklæ-

ring. Revisionsrettens præsentation af årsberetningen vil være indledningen til drøftelserne om

Rådets henstilling til decharge, der ventes behandlet på Økofin i begyndelsen af næste år.

Årsberetningen ventes først offentliggjort 8. oktober, og det er derfor ikke muligt i dag at rede-

gøre for beretningens indhold.

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at kontrollere og vurdere bud-

getgennemførelsen af EU-budgettet for 2018. Som vanligt vil rapporten redegøre for omfanget

af fejlbehæftede betalinger

i EU’s budget.

Jeg vil tage Revisionsretten præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter vil vi i be-

handlingen af årsrapporten arbejde for at få identificeret, hvilke tiltag der skal til for fremadret-

tet at sikre en så lav fejlrate som muligt.

Jeg vender naturligvis tilbage til Europaudvalget med henblik på et forhandlingsmandat inden

Rådets henstilling til decharge.

4. Evaluering af det europæiske semester 2019



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0500

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Ulla Tørnæs

bad ministeren tilkendegive den danske regerings holdning til et større fokus på

at efterleve københavnskriterierne

–

altså retsstatsprincipperne

–

i relation til budgettet.

Finansministeren

svarede, at regeringen støttede fokus på retsstatsprincipper

–

også i det

europæiske semester. Principperne er også en vigtig del af erhvervslivets vilkår og dermed

økonomien generelt. Evalueringen ville ikke foreligge den 8. oktober, men han ville tage be-

tragtningen med i det videre arbejde.

Side 11

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

5. Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 17.-19. oktober 2019



Vedtagelse/ Information fra formandskabet

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)



Vedtagelse

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 12

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

7. Status for handlingsplan mod hvidvask



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0536 og KOM (2018) 0645

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Finansministeren:

Økofin skal gøre status over handleplanen for bekæmpelse af hvidvask fra

december 2018. Planen indebærer en række tiltag og følger op på de seneste års lovgivnings-

arbejde, herunder revisionen af Hvidvaskdirektivet i 2018, som er ved at blive gennemført i

EU-landene.

Som led i handlingsplanen offentliggjorde Kommissionen i juli en evaluering af de seneste al-

vorlige hvidvasksager om europæiske banker, herunder Danske Bank-sagen. Kommissionen

konkluderer bl.a., at sagerne viste svagheder i tilsyn og lovgivning, og at en effektiv gennemfø-

relse af fælles EU-regler endnu ikke er sikret, samt at der ikke er tilstrækkelig klarhed over til-

synsansvar, heller ikke på tværs af grænser. Kommissionen vurderer, at problemerne eventu-

elt kan håndteres ved at lave mere ens regler på området, f.eks. ved at omdanne dele af Hvid-

vaskdirektivet til en EU-forordning. Det er også en mulighed at etablere et EU-organ med kom-

petencer på hvidvaskområdet. Den nye kommission ventes at foreslå nye initiativer på områ-

det, formentlig i 2020.

Regeringen finder det afgørende at bekæmpe hvidvask og støtter arbejdet med handlingspla-

nen. Vi ser meget frem til, at den nye kommission kommer med sine konkrete bud på tiltag,

som vi derefter kan tage fat på.

Side 13

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

8. EU-sortliste over tredjelande for så vidt angår rammerne for bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (18)

–

bilag 452 (delegeret retsakt om hvidvask og

terrorfinansering)

Finansministeren:

Økofin skal også drøfte en EU-sortliste over tredjelande med mangelfulde

rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. EU har allerede en sådan sortliste,

som i høj grad er baseret på en tilsvarende sortliste på globalt plan, udarbejdet af det internati-

onale antihvidvaskforum (FATF). Den seneste ændring af hvidvaskdirektivet justerer ram-

merne for EU’s

sortliste. Kommissionen skal derfor revidere listen via en delegeret retsakt.

Kommissionen foreslog en opdatering af listen i februar i år; EU-landene valgte dog enstem-

migt at stemme imod denne opdatering, som derfor ikke er trådt i kraft.

Der er bred enighed om et højt ambitionsniveau for listen, herunder at den skal stille stram-

mere krav end den globale sortliste. Modstanden skyldes primært, at Kommissionens metode

ikke var transparent, og at der ikke var tilstrækkelig inddragelse af EU-landene eller dialog

med tredjelande for at fremme efterlevelse. Kommissionen har siden genovervejet sin metode

og ventes på Økofin at give en status over sagen.

Regeringen støtter listen som et vigtigt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering,

og regeringen støtter den igangværende revision af metoden. En åben og objektiv metode

med en god proces er vigtig for at sikre en stærk og troværdig sortliste.

Morten Messerschmidt

fandt det klogt, at de hidtil foreslåede initiativer, som man kunne læse

om på side 29 og frem i samlenotatet, bygger på de nationale tilsyn. Men i Europa-Parlamen-

tet og andre organer i Bruxelles var der et stærkt ønske om at føderalisere tilsynet og eventu-

elt oprette et egentligt agentur, der skal overtage de nationale myndigheders tilsyn. Det ville

han gerne advare imod, men i øvrigt var han interesseret i at høre regeringens holdning.

Finansministeren

syntes, at det var værd at overveje at gøre hvidvaskreglerne til en forord-

ning i stedet for et direktiv, for det kunne fjerne noget af sløret for den nationale implemente-

ring. Omvendt måtte det ikke sænke rammerne ned til laveste fællesnævner; det gjaldt om at

have fælles rammer med en høj ambition.

Regeringen var åben over for at overveje en fælles EU-myndighed på området, som kunne

mindske risikoen for, at sager falder mellem forskellige tilsyn. I givet fald skulle man vel at

mærke finde en model, som ikke svækker indsatsen, men som fortsætter nultolerancen over

for hvidvask og sikrer en effektiv arbejdsdeling i det komplicerede landskab med både egent-

lige finanstilsyn og mere politimæssige myndigheder.

Side 14

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Søren Søndergaard

foreslog at lukke mødet midlertidigt, da han gerne ville have ministerens

ord for, at oplysninger om de enkelte lande i det fortrolige notat om sortlisten for skattelylande

var korrekte.

Den fungerende formand

besluttede at lukke resten af punktet.

Herefter fortsatte mødet for lukkede døre.

Side 15

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Mødet blev herefter åbnet igen.

9. Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan 2020-2021



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 10. oktober 2019, men forventes ved-

taget på et kommende rådsmøde

KOM (2019) 0411

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 16

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

10.

EU’s 2020-budget

i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 10. oktober 2019, men forventes ved-

taget på et kommende rådsmøde

KOM (2019) 0461

Rådsmøde 3718

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 811, FO vedr.

finansiering af 2019 budget ved britisk udtræden af EU)

Finansministeren:

Jeg vil gerne kort orientere om Kommissionens forslag til videreførelse af

en midlertidig juridisk ramme, der skal gøre det muligt fortsat at implementere og finansiere EU's

budget i 2020. Forslaget er ikke på Økofins dagsorden, men ventes vedtaget i Rådet på et se-

nere tidspunkt.

Skulle Storbritannien den 31. oktober udtræde af EU uden en aftale, bortfalder som udgangs-

punkt det lovgrundlag, der muliggør britisk deltagelse i EU’s budget. Kommissionens forslag

forlænger den foranstaltning vedr. EU-budgettet for 2019, der blev vedtaget i juli. Den sag blev

forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i februar. Kommissionen lægger nu op til, at den midler-

tidige juridiske ramme skal forlænges til udgangen af 2020.

Medlemslandene har taget positivt imod Kommissionens forslag om at videreføre foranstaltnin-

gen ind i 2020, og der forventes en hurtig vedtagelse af forslaget. Da der som sagt er tale om

teknisk videreførelse fra 2019 til 2020 af det forslag, der blev forelagt til forhandlingsoplæg her

i udvalget i februar, vil vi på linje med de andre lande

–

og med udgangspunkt i det gældende

mandat

–

støtte forslaget fra dansk side.

Det vil selvfølgelig klart være en fordel for både EU og for de mange modtagere af EU-støtte i

Storbritannien, hvis der kan findes en mindelig løsning om forsat britisk deltagelse i

EU’s bud-

get

–

selv i tilfælde af et no deal-Brexit. Forslaget her sikrer, at den juridiske ramme, der mulig-

gør dette, ikke udløber til nytår.

Det ændrer dog ikke på, at der selvfølgelig er en stor politisk risiko for, at UK ikke ønsker at

fortsætte sine

indbetalinger til EU’s budget

i tilfælde af et no deal-Brexit.

Som nævnt ved forelæggelsen af EU's budget for 2020 her i udvalget 28. august vender jeg i

givet fald tilbage til udvalget for at drøfte et revideret mandat vedr. EU’s budget for 2020.

Morten Messerschmidt

sagde, at ministeren havde henvist til tidligere svar på udvalgs-

spørgsmål, der lød, at i tilfælde af et no deal-Brexit kan man risikere, at det danske EU-bidrag

øges med op til 2 mia. kr. Artikel 352

–

gummiparagraffen

–

udgør hjemmelsgrundlaget. Dan-

mark kunne altså sætte sig imod, for der var krav om enstemmighed. Var der håb for, at rege-

ringen ville vise stamina over for et eventuelt øget krav? Det var hans ydmyge håb, at regerin-

gen ville afvise en øget betaling

–

bare sådan for at spare nogle milliarder.

Side 17

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Finansministeren

forklarede, at ministrene på rådsmødet skulle tale om en nødforanstaltning

til

videreførelse af EU’s budget, og man skulle sørge for, at juraen var på plads. Regeringen

tilskyndede, at man undgår et hårdt Brexit, og uanset om det blev tilfældet, var holdningen, at

Storbritannien skulle leve op til de indgåede aftaler. Skulle det vise sig, at Storbritannien ikke

gjorde det, måtte man i EU-sammenhæng se på, hvilken betydning det har for størrelsen af

EU-bidrag for 2020. Skulle man ende med et hårdt Brexit, ville ministeren komme tilbage til

Europaudvalget for at drøfte den nye situation og tage et nyt mandat.

Den fungerende formand

spurgte, hvilke skridt EU-27 kunne tage for at presse briterne.

Nogle af de midler, som Storbritannien ifølge aftalen skal betale, går til f.eks. pension til briti-

ske statsborgere, der arbejder i EU-systemet. Kunne man kræve, at de skal henvende sig til

Storbritannien for at få deres pensioner, hvis Storbritannien ikke betaler det, de havde forplig-

tet sig til? Og hvad med EU-infrastrukturprojekter, der også vedrører Storbritannien? Kan man

kræve, at briterne selv betaler regningen for f.eks. en ny bro eller vej, der ligger i Storbritan-

nien? Eller så ministeren andre muligheder for retlige skridt?

Søren Søndergaard

påpegede, at Kommissionens fremlagte budget kunne medføre et øget

bidrag på 2-3 mia. kr. for Danmark, og dertil kunne man lægge yderligere 2 mia. for Brexit. I

finanslovforslaget var afsat 730 mio. kr. til uforudsete udgifter i forbindelse med Brexit. Han

havde forestillet sig, at de primært skulle gå til grænsekontrol, eksportforanstaltninger, men

uanset hvad, manglede der nogle penge. Hvor skulle de tages fra? Som han forstod det fra

debatten om fremlæggelse af finansloven, skulle det tages fra uforudsete udgifter i det almin-

delige budget. Hvad var ministerens kommentarer til det?

Jens Rohde

var skeptisk over for den danske fedterøvspolitik i EU. Godt nok er 5 mia. kr.

mange penge, men hvis man forestillede sig, at Danmark selv skulle løfte alle de opgaver,

som håndteres i EU, ville regningen også blive stor. Kunne ministeren garantere, at regeringen

ikke gik til forhandlinger med ultimative krav og krav om nye rabatter i forbindelse med MFF-

forhandlingerne?

Finansministeren

svarede, at den danske position var velkendt: et maksimalt bidrag på 1,0 af

BNI og en fortsat dansk rabat. De indholdsmæssige prioriteringer kunne man tage fat i i forbin-

delse med MFF-mandatgivningen. Ministeren var bekendt med Jens Rohdes holdning om, at

Danmark ikke skal ligge i den budgetrestriktive ende sammen med Sverige, Østrig, Holland og

Tyskland, men regeringen anså det for at være det rigtige ståsted. Ved et no deal-Brexit ville

ministeren som bekendt vende tilbage til udvalget. Regeringen stod fast på, at et hårdt Brexit

hverken er i Danmarks, Storbritanniens eller

EU’s interesse. Kun hvis briterne ikke leve op til

aftalen, kunne det have en effekt i 2020-budgettet på 2 mia. kr. Finanslovforslaget indeholdt

EU-reserven på ca. 700 mio. kr., og derudover var der også andre generelle reserver. Skulle

det vise sig, at briterne ikke ville betale, kunne man se på, hvordan man kunne skære budget-

tet til, så regningen til Danmark ikke endte på 2 mia. kr. Regeringen havde ikke noget grundlag

for at sige, at Storbritannien ville løbe fra aftalen, og ville ikke anse det for acceptabelt, hvis det

Side 18

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

skulle ske. Men han ville tage det op, skulle det ske, og regeringen fulgte i øvrigt udviklingen

tæt.

niveauet for EU’s 2020-budgettet

kunne ministeren sige, at det fastlægges som led i for-

handlinger om budgettet efter normal procedure. Det vedtages med kvalificeret flertal i Rådet

efter forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Jens Rohde

mente, at det var en stråmand at sige, at Radikale Venstre ikke gik ind for restrik-

tiv budgetdisciplin. Og det var ikke korrekt, at Tyskland også ønskede det holde sig på et bi-

drag på maksimalt 1 pct. af BNI. Man kan godt være budgetrestriktiv og samtidig se virkelighe-

den i øjnene, nemlig at der er så mange opgaver i EU, at der skal flere penge til.

Morten Messerschmidt

bad i forlængelse af Jens Rohdes kommentar Finansministeriet lave

en liste over EU-opgaver, som de danske myndigheder slipper for. Man kunne også lave en

opgørelse over de

fornyede byrder, danske myndigheder havde fået som følge af EU’s taksi-

gelser. På den måde kunne man afgøre, om det retfærdiggjorde de ekstra bidrag, der måske

kom på tale. Han forstod, at man ved et no deal-Brexit har et akut finansieringsbehov, men det

var vel ikke sådan, at man bare afregnede 1 år ad gangen? Så regeringen skulle måske over-

veje at acceptere, at der i de sidste måneder af 2020 ville blive en merudgift for Danmark, men

der skulle kompenseres for den i 2021-2023, så man kom ned på det niveau, som finansmini-

steren havde fået igennem som europaminister qua den danske rabat. Brexit måtte ikke blive

en anledning til, at danskerne fremover skal betale 2 mia. kr. mere om året til EU.

Finansministeren

svarede Jens Rohde, at det ikke var hans hensigt at lave en stråmand,

men at hans svar var respons på bemærkningen om, at Danmark var for fedtet. Det var en fair

pointe, at man godt kan være budgetrestriktiv og samtidig mene, at der skal bruges lidt mere

end det, regeringen lagde op til. Ministeren regnede også Tyskland blandt de budgetrestriktive

lande, men hvor Tyskland endte med at lægge sig, måtte man vente med at se.

Til Morten Messerschmidt sagde han, at det var mest hensigtsmæssigt, at udvalget sendte et

skriftligt spørgsmål, så han vidste, hvad han helt nøjagtigt skulle forholde sig til.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

12. Siden sidst

a) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til

bekæmpelse af momssvig

Finansministeren:

Jeg vil nu kort orientere udvalget om tre sager, hvor der planlægges for-

handlingsoplæg på et senere tidspunkt. Forslagene forhandles fortsat i Rådets arbejdsgrup-

per.

Den første sag vedrører to forbundne forslag, der skal bekæmpe momssvig via udveksling af

oplysninger fra betalingstjenesteudbydere, f.eks. NETS. Betalingstjenesteudbydere, som facili-

terer betaling fra f.eks. en forbruger til en online butik, vil få pligt til at oprette registre over

visse betalingsoplysninger. Betalingstjenesterne skal dele oplysningerne med de nationale

skattemyndigheder, som vil udveksle oplysningerne med de øvrige EU-lande via et nyt centralt

IT-system.

Forslagene skal styrke efterlevelsen af momsreglerne og øge momsprovenuet i EU-landene.

Der vil samtidig være visse administrative byrder for betalingstjenester og myndigheder. Rege-

ringen ønsker en ambitiøs fælles tilgang til bekæmpelse af momssvig. Regeringen støtter det

konkrete forslag om øget informationsdeling, som skal forbedre myndighedernes mulighed for

at opdage og bekæmpe momssvig.

b) Særordning på momsområdet for små virksomheder

Finansministeren:

Den anden sag vedrører momsforhold for små virksomheder, hvor Kom-

missionen har foreslået at reducere momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger.

Forslaget fastsætter en øvre grænse for de nationale momsfritagelsestærskler. Danmark har

en sådan tærskel

–

også kaldt momsregistreringsgrænsen

–

på 50.000 kroner. Virksomheder,

hvis omsætning er under tærsklen, er ikke momspligtige. Momsfritagelsestærsklerne varierer i

dag betydeligt mellem EU-landene. Forslagets loft for niveauet af disse tærskler skal sikre, at

fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder.

Forslaget skal desuden sikre ligebehandling af små virksomheder på tværs af EU. Virksomhe-

der skal

–

uanset hvor de er etableret

–

kunne gøre brug af de nationale momsfritagelser i det

land, hvor de sælger. Det enkelte lands momsfritagelser skal således ikke kun gælde for virk-

somheder etableret i det pågældende EU-land, men også for små virksomheder fra andre

lande.

Side 20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Forslaget vil kræve, at den danske tærskel skal gælde for små virksomheder fra andre EU-

lande. Danske virksomheder, der sælger i andre EU-lande under disse landes momsfritagel-

sestærskler, får tilsvarende adgang til momsfritagelserne i disse lande. Det skal sikre lige kon-

kurrencevilkår.

Regeringen støtter forslaget, som forbedrer det nuværende momssystem og medfører admini-

strative lettelser for små virksomheder og sikrer lige konkurrencevilkår i det indre marked.

Jeg vil henvise til samlenotater om de to sager oversendt 9. maj 2019.

c) Direktivforslag om kreditvirksomhed og realisering af sikkerhed for lån

Finansministeren:

Forslaget skal give bedre mulighed for at håndtere misligholdte lån og der-

med styrke den finansielle stabilitet i EU.

Forslaget består af to dele. Den ene del indeholder regler om køb og salg af misligholdte lån.

Den anden del handler om at gøre det lettere for långiver at realisere sikkerhed for lån. Efter

forslaget vil man i erhvervsforhold kunne aftale, at långiveren kan realisere det aktiv, som er

stillet til sikkerhed for lånet, hvis skyldneren misligholder aftalen, f.eks. ikke afdrager til tiden.

Fra dansk side arbejdes for at udforme reglerne så de kan fungere med de gældende og vel-

fungerende danske regler om realisering af sikkerhed for gæld i det fogedretlige system.

Jeg vil henvise Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat af 17. maj 2018.

Dette var en foreløbig orientering om disse sager. Det er (som sagt) planen, at sagerne fore-

lægges til forhandlingsoplæg på et senere tidspunkt.

d) Budgetinstrumentet for eurolandene

Finansministeren:

Jeg vil endelig informere om den udvidede eurogruppe, hvor vi har møde

dagen inden Økofin. Vi skal drøfte budgetinstrumentet for eurolandene. Det skal kunne støtte

reformer og investeringer på basis af anbefalinger fra eurogruppen. Der udestår enighed om

især finansieringen. Budgetinstrumentet ventes baseret på EU-budgettet, og bidraget skal fast-

sættes i forbindelse med

EU’s flerårige finansielle ramme. Det skal afklares, om eurolandene

også skal indgå en mellemstatslig aftale om ekstra nationale bidrag.

Danmark kan vælge at deltage i budgetinstrumentet. Danmark har dog fortsat ingen planer om

at deltage, og arbejder løbende på at sikre, at vi ikke skal bidrage til finansieringen. Danmark

har fremført denne holdning siden starten af drøftelserne om instrumentet i forbindelse med

eurotopmøde i december 2018. Europaudvalget er løbende blevet informeret om instrumentet

og den danske holdning, senest forud for Økofin 9. juli (Udvalget fik samlenotat 28. juni og

skriftlig orientering 4. juli). Der ventes større klarhed om instrumentet i den kommende tid, og

jeg vil komme tilbage til sagen her i udvalget.

Side 21

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3717 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

oplyste, at der var 13 sager på rådsmødedagsordenen; nogle var ikke

overraskende omfattet af retsforbeholdet. De fleste punkter var statusopdateringer, politiske

drøftelser og rådskonklusioner. Ministeren ville i sin tale fokusere på

punktet om EU’s tiltræ-

delse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som han forelagde til forhandlings-

oplæg. Herudover ville han komme ind på punktet om Eurojust og Danmarks samarbejdsaftale

i den sammenhæng.

Udlændinge- og integrationsministeren

havde blot ét punkt på dagsordenen: implementerin-

gen af de to forordninger om interoperabilitet, som hans forgænger allerede havde orienteret

om, og som Rådet havde vedtaget. Til sidst i forelæggelsen ville han orientere om to sager ved

EU-Domstolen.

1. Styrkelse af den gensidige tillid

–

drøftelse af EU-tiltag til bekæmpelse af korruption



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Rådskonklusioner om fortsættelse af arbejdet i Eurojust med at facilitere og styrke

samarbejdet mellem nationale myndigheder på retsområdet



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 handler om Eurojust

–

altså det agentur, der be-

skæftiger sig med det retlige samarbejde i straffesager i EU. Der er lagt op til vedtagelse af

rådskonklusioner, hvor Rådet opfordrer Eurojust til at fortsætte arbejdet med at understøtte og

styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder på retsområdet. Det handler bl.a. om, at

Eurojust skal fortsætte med at have et tæt samarbejde med Europol samt en tæt kontakt til

medlemsstaterne.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at Eurojust skal fortsætte det gode arbejde med at

hjælpe medlemsstaterne i sager om grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark deler ambitionen om at skabe et godt og effektivt samarbejde mellem de nationale

myndigheder på retsområdet, og Eurojust er en vigtig myndighed i den sammenhæng. Af

samme grund er jeg også rigtig glad for, at jeg i forbindelse med afholdelsen af rådsmødet på

Danmarks vegne skal underskrive samarbejdsaftalen mellem Danmark og Eurojust. Danmark

stod jo ellers til af falde ud af Eurojust-samarbejdet, når den nye forordning om Eurojust træder

Side 22

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

i kraft til december. Men med samarbejdsaftalen med Eurojust sikres et fortsat tæt samarbejde

mellem de danske myndigheder og Eurojust. Det er til glæde for både Danmark og for alle de

øvrige medlemsstater.

3. Præsentation af Eurojust af det nyligt oprettede register til brug for at understøtte

retsforfølgelsen af terrorisme



Præsentation

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 12)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og USA om adgang til e-beviser,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet



Status

KOM (2019) 0070

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Forhandlingsmandat til 2. tillægsprotokol til Europarådets budapestkonvention



Status

KOM (2019) 0071

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt

6. Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)



Status

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt

Side 23

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

EU’s tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention



Vedtagelse af supplerende forhandlingsdirektiver til Kommissionen

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 450, senest behandlet i

EUU 30/11-18)

Justitsministeren:

Jeg forelægger som nævnt sagen til forhandlingsoplæg. Det er en sag

med en længere historie, og den er ikke helt ukompliceret. Jeg vil starte med at ridse forløbet i

sagen op.

Danmark har som bekendt ligesom de andre EU-medlemsstater tiltrådt Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention. Det har EU ikke. Men det fremgår af Lissabontraktaten, at EU skal

tiltræde konventionen. EU’s charter

om grundlæggende rettigheder beskytter også menneske-

rettighederne. Desuden udgør de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved menne-

skerettighedskonventionen, generelle principper i EU-retten. Men da EU ikke har tiltrådt kon-

ventionen, er Unionen ikke forpligtet af menneskerettighedskonventionen, og en person kan

ikke klage til Menneskerettighedsdomstolen for at få taget stilling til, om EU har overholdt kon-

ventionen.

Hvis EU tiltræder konventionen, vil borgere og virksomheder fremover kunne klage over EU til

Menneskerettighedsdomstolen. Det kan f.eks. være en klage over en afgørelse, som Kommis-

sionen har truffet på konkurrenceområdet. EU’s tiltrædelse vil også have betydning i en situa-

tion, hvor en medlemsstat fuldt korrekt har anvendt en EU-forordning. Her vil Menneskeret-

tighedsdomstolen kunne tage stilling til, om EU har krænket konventionen.

Europaudvalget gav i 2010 forhandlingsmandat til, at den daværende regering kunne støtte, at

Kommissionen fik mandat til at indlede forhandlinger med Europarådets medlemsstater om

EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, forudsat at der blev taget hensyn til for-

skellige problemstillinger, som EU’s tiltrædelse rejste.

Problemstillingerne handlede bl.a. om, at både EU og den berørte medlemsstat skulle have

mulighed for at forsvare sig. Endvidere skulle der findes en mekanisme, som kunne sikre, at

EU-Domstolen fik mulighed for at udtale sig om de EU-retlige aspekter af klagesagerne, før

sagen blev behandlet af Menneskerettighedsdomstolen.

Kun Dansk Folkeparti udtalte sig imod forhandlingsoplægget i 2010. Mandatet til Kommissio-

nen blev herefter vedtaget, og det lykkedes i 2013 at nå til enighed med Europarådets med-

lemsstater om et udkast til en tiltrædelsestraktat.

Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholdt forskellige bestemmelser, som havde til formål at tage

højde for den særlige konstruktion, som EU udgør, herunder de problemstillinger, som blev

Side 24

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

fremhævet i forhandlingsoplægget i 2010. Efterfølgende blev udkastet til tiltrædelsestraktat fo-

relagt for EU-Domstolen, der i december 2014 udtalte, at udkastet ikke var foreneligt med EU-

retten. Domstolen pegede bl.a. på, at udkastet til tiltrædelsestraktat ikke i tilstrækkeligt omfang

fastlagde forholdet mellem EU-retten og menneskerettighedskonventionen.

Jeg vil ikke gennemgå alle elementerne i EU-Domstolens udtalelse, men kun fremhæve de

væsentlige. EU-Domstolen pegede bl.a.

på en konflikt mellem EU’s princip om gensidig aner-

kendelse og menneskerettighedskonventionen.

Princippet om gensidig anerkendelse indebærer, at EU-medlemsstaterne som det helt klare

udgangspunkt skal lægge til grund, at de andre medlemsstater overholder EU-retten og navn-

lig de grundlæggende rettigheder. Det kan eksempelvis være relevant, når en person udleve-

res til strafforfølgelse i en anden stat.

Menneskerettighedskonventionen pålægger i sådanne situationer i videre omfang medlems-

staterne at kontrollere andre medlemsstaters overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Den konflikt, der herved kan opstå mellem princippet om gensidig anerkendelse og menneske-

rettighedskonventionen, er ifølge Domstolen ikke løst i tiltrædelsestraktaten. Herudover pe-

gede EU-Domstolen på en problemstilling på området for den fælles udenrigs- og sikkerheds-

politik

–

det såkaldte FUSP-område.

EU-Domstolens kompetence på dette område er begrænset. Det medfører, at der kan være

handlinger eller undladelser, som efter udkastet til tiltrædelsestraktat kan blive prøvet af Men-

neskerettighedsdomstolen, men hvor EU-Domstolen ikke har kompetence til at foretage en

prøvelse.

Herved ville domstolsprøvelsen blive overladt til en domstol, der er ekstern i forhold til EU, og

det er ifølge EU-Domstolen ikke i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen har igennem længere tid, efter at udtalelsen forelå, overvejet, hvordan man

skulle håndtere de problemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse rejser. Kommissionen har

imidlertid nu fundet en vej, og formandskabet lægger derfor op til, at forhandlingerne med Eu-

roparådets medlemsstater kan genoptages, og at Kommissionen gives supplerende forhand-

lingsdirektiver, som har til formål at løse de problemer, som EU-Domstolen har peget på.

Forhandlingsdirektiverne vil indebære, at en række ændringer af tiltrædelsestraktaten skal for-

handles på plads.

Ændringerne af tiltrædelsestraktaten skal bl.a. sikre, at der tages højde for princippet om gen-

sidig tillid mellem EU-medlemsstaterne, der som nævnt indebærer, at EU-medlemsstater i

visse tilfælde skal lægge til grund, at andre EU-medlemsstater overholder de grundlæggende

Side 25

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

rettigheder. Ændringerne skal også sikre, at der inden for den fælles udenrigs- og sikkerheds-

politik ikke er områder, hvor der er mulighed for at klage til Menneskerettighedsdomstolen,

men hvor EU-Domstolen ikke har kompetence til at tage stilling til det pågældende spørgsmål.

Herudover skal der tages højde for forskellige andre problemstillinger, som EU-Domstolen har

rejst. Det drejer sig overordnet om at sikre, at EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventi-

onen ikke indebærer omgåelse af EU-retten. Og at Menneskerettighedsdomstolen kun får

kompetence til at tage stilling til, om EU har overholdt menneskerettighedskonventionen, men

ikke hvordan EU-retten f.eks. skal fortolkes.

Regeringen støtter, at EU tiltræder menneskerettighedskonventionen. Ikke kun fordi det står i

Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde, men også fordi det vil forbedre menneskeretsbeskyttel-

sen af borgerne og virksomhederne. Desuden vil det være et vigtigt politisk signal, at ikke kun

medlemsstaterne, men også EU bliver forpligtet af menneskerettighedskonventionen.

Forhandlingsoplægget, som jeg søger opbakning til i dag, lyder:

At man fra dansk side støtter, at forhandlingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat, der

tager højde for de problemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse om det foreliggende udkast

rejser, genoptages snarest muligt med de supplerende forhandlingsdirektiver.

Europaudvalgets mandat fra 2010 om, at regeringen kunne støtte, at Kommissionen fik man-

dat til at indlede forhandlinger

med Europarådets medlemsstater om EU’s tiltrædelse af men-

neskerettighedskonventionen, er stadig gældende. Det forhandlingsoplæg, jeg søger tilslutning

til i dag, vedrører kun de supplerende forhandlingsdirektiver og udgør derfor et supplement til

udvalgets mandat fra 2010.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er givet, at det vil være muligt at nå til

enighed om en ny tiltrædelsestraktat med Europarådets medlemsstater.

Skulle det lykkes, vil Rådet senere med enstemmighed skulle vedtage en rådsafgørelse, der

bemyndiger EU til at tiltræde traktaten, og Europa-Parlamentet skal godkende tiltrædelsen.

Desuden skal alle Europarådets medlemsstater ratificere traktaten. Endelig skal der vedtages

interne regler i EU til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten.

Vi er med andre ord endnu langt fra mål, og hvis processen bevæger sig godt fremad, vil rege-

ringen vende tilbage til Europaudvalget ved senere lejligheder. Men det er efter regeringens

opfattelse rigtig positivt, at forhandlingerne med Europarådets medlemsstater nu starter op

igen.

Morten Messerschmidt

oplyste, at Dansk Folkeparti stod samme sted som i 2010. I samleno-

tatet står der, at ”sagen ikke forventes at medføre ændringer i gældende dansk ret”.

Et par

uger tidligere havde der under justitsministerens besøg i udvalget været en nærmest ophedet

samtale, idet nogle af udvalgets føderalister blev stærkt provokeret over, at ministeren kaldte

Side 26

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

EU-Domstolen for dynamisk. Eftersom det samme kunne siges om Menneskerettighedsdom-

stolen, forekom det ham underligt, at der blev taget så nonchalant på, at kompetencen for

begge domstole blev udvidet. Fire dage tidligere havde Danmark tabt en sag ved Menneske-

rettighedsdomstolen: Der var kommet en afgørelse om, at det nu skulle betragtes som tortur at

udlevere en stærkt kriminel kurder med psykiske problemer til Tyrkiet, fordi han ikke kan taler

sproget. Det havde fire dommere afgjort uden et folkeligt mandat, men med beføjelser til at un-

derkende både Landsretten og Højesteret. Den afgørelse ville medføre ændringer i ikke bare

den administrativ, men også den lovgivningsmæssige praksis. Så det var naivt

–

eller i værste

fald vildledende

–

at ministeren sagde, at den direkte indflydelse, som Menneskerettigheds-

domstolen nu ville få på EU-Domstolens virke, ikke ville føre til ændringer i dansk ret. Regerin-

gen gav udtryk for, at der var general opbakning i Rådet. Betød det, at der trods alt stadig var

nogle derude, der forsvarede, at det er de folkevalgte, der bestemmer, hvordan retten skal ind-

rettes? Eller havde alle kapituleret over for menneskerettighedsregimet og overladt til det dom-

merne at afgøre, hvad der er den uigenkaldelige sandhed?

Søren Søndergaard

bad ministeren hjælpe Enhedslisten ud af et dilemma. Partiet ønskede

–

som det blev lovet i processen op med godkendelsen af Lissabontraktaten

–

at EU skulle god-

kende menneskerettighedskonventionen. Desværre var der lagt op til, at effekten af en tiltræ-

delse blev mindre, end det var hensigten med den aftale, som Europa-Parlamentet havde ind-

gået med Rådet og Europarådet, og som han som europaparlamentariker selv havde været

med til at forhandle på plads. Den aftale var nu blevet underkendt af EU-Domstolen med den

begrundelse, at den lagde for meget vægt på menneskerettigheder som fortolket af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol. Der var opstillet 7 punkter, hvor Menneskerettigheds-

domstolen ikke må blande sig i menneskerettighederne, som fortolket af EU-Domstolen. EU-

Domstolen også slog fast,

”at nationale niveauer af beskyttelse hverken må stride mod charte-

ret eller mod EU-rettens

forrang, enhed eller effektivitet”.

Han henviste til Vaxholm-dommen,

hvor både charteret og EU-retten var inddraget. Her talte svenske arbejdere i et baltisk firma,

der renoverede en skole i Stockholm, for, at deres udenlandske kolleger skulle aflønnes lige

så godt som dem. Domstolen vedtog med henvisning til EU-retten og charteret, at det ikke

kunne komme på tale, fordi det ville være en forhindring for den frie bevægelighed, hvis esti-

ske arbejdere i Sverige skulle have samme løn som de svenske arbejdere. Det er den type re-

elle problemer, man løber ind i, når man blander EU-retten og den frie bevægelighed ind i

spørgsmålet om menneskerettigheder. Det var bekymrende, så Enhedslisten havde mest lyst

til at udtale sig imod forhandlingsoplægget, der udgjorde en svækket udgave af den ellers ud-

mærkede aftale. Omvendt skulle man videre. Så kunne ministeren hjælpe Enhedslisten med

dilemmaet?

Søren Søndergaard kom også ind på, at EU-Domstolen sagde, at da den ikke selv havde

kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, måtte Menneskerettigheds-

domstolen ikke beskæftige sig med det ud fra et menneskerettighedssynspunkt. Hvad drejede

det sig egentlig om? Tortur, overgreb på fanger? Kunne ministeren redegør, hvad man øn-

skede undtaget?

Side 27

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Den fungerede formand

tilføjede, at der da måtte være tale om et beskedent krav fra En-

hedslisten, at ministeren skulle løse partiets dilemma.

Justitsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at man godt kunne konstruere en situa-

tion, hvor dansk ret ville blive indirekte påvirket af domstolens fortolkninger, men at pligtsubjek-

terne for tiltrædelse ikke var nationalstaterne, men derimod EU. Ministeren kunne oplyse, at

forventningen var, at alle medlemslandene ville være positivt indstillet over for at ratificere

EU’s tiltrædelse.

Den kunne i øvrigt kun vedtages ved enstemmighed.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at EU-Domstolens vurdering af, at EU ikke kunne til-

træde den foreliggende aftale, var resultatet af legalitetsprøvelsen. Domstolen vurderede, at

rammen skulle korrigeres. Han var ikke i tvivl om, at Europa-Parlamentet havde været op-

mærksom på de retlige rammer, da den tidligere aftale blev lavet, men nogle gange kommer

EU-Domstolen med afgørelser, man ikke lige har set komme. Ministeren sagde, at hvis han

skulle give eksempler på, hvilke områder der blev påvirket af EU-Domstolens manglende kom-

petence

på FUSP’en, skulle han bede om

formandens tilladelse til at lukke mødet, så han

kunne give en grundig forklaring om forhandlingsdirektiverne. Han kunne dog give et eksempel

på en udenrigspolitisk handling, som ville kunne blive prøvet af Menneskerettighedsdomstolen:

Hvis EU giver mandat til en fredsbevarende mission i et tredjeland, og en borger i landet bliver

dræbt eller frihedsberøvet uretmæssigt, vil det være relevant at klage til Menneskerettigheds-

domstolen over EU, der har givet mandat til missionen. I den situation vil EU-Domstolen med

sin manglende kompetence på området ikke kunne agere i sagen.

Katarina Ammitzbøll

støttede mandatet, men ville gerne vide, om man så på de implikationer,

som tiltrædelsen muligvis kunne have på de nuværende politikker såsom migrations- og asyl-

politik og udviklingen af disse.

Morten Messerschmidt

sagde, at menneskeretten som disciplin fordrer en enorm tilbagehol-

denhed fra domstolene. Den ydmyghed, som man kender fra de danske domstole, og som

bunder i

–

hvis han huskede rigtigt

–

grundlovens paragraf 64 om, at dommere skal gå ydmygt

til værket og kun holde sig til lovens ord, så man ikke i de internationale domstoles fortolk-

ningsstil. Menneskerettighedsdomstolen tilsiger en bogstavsnær arbejdsgang, men i virke-

ligheden er der en meget bred og ekspansiv fortolkningsstil. Det kunne man konstatere så sent

som 4 dage forinden, hvor Danmark blev dømt med et snævert flertal. Den personudvisning,

som var godkendt af Højesteret i henhold til de regler, som et flertal af danskere indirekte

havde ønsket igennem Folketingets sammensætning

–

var blevet underkendt på grundlag af

noget så generelt som et forbud med tortur. De fleste finder ordet tortur med fysisk mishand-

ling

–

ikke med, at en person ikke kan få adækvat sygdomsbehandling i et land, som man

grundet en voldsom kriminalitet bliver udvist til. Hvordan kunne man tilslutte sig, at Menneske-

rettighedsdomstolen nu fik udvidet beføjelse til alt det, der var overdraget til EU? Der var her

tale om at overlade sin fremtid i hænderne på mennesker, man ikke kender, som ikke har be-

skæftiget sig med dansk retskultur og lovgivning. Disse dommere fik nu en udvidet beføjelse

–

Side 28

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

ikke bare på udlændingeområdet, men også inden for arbejdsretlige anliggender, fundamen-

tale rettigheder og principielt også på grundloven. EU-Domstolen havde jo qua handels-

gesellschaft-dommen fra 1970 taget stilling til, at EU-retten også går forud for grundloven.

Skulle det ske, at Menneskerettighedsdomstolen afsiger en dom, der strider mod grundloven,

vil Højesteret alt andet lige have pligt til at sige, at der skal en grundlovsændring til for, at den

også gælder for Danmark. Men kommer der en EU-dom, som er bygget på en menneskerettig-

hedsdom, kan det godt være, at Højesteret mener det samme, men EU-retten mener det mod-

satte. Man kan sige, at ved at menneskeretten bliver en del af EU-retten, bliver menneskeret-

ten nu også overstatslig, når den implementeres i acquisen (gældende EU-ret). I konklusion

måtte han sige, at det undrede ham, at ministeren med sin ellers oprigtige og demokratiske til-

gang kunne sige, at der ikke var nogle særlige problemer ved en tiltrædelse, når virkeligheden

var, at en domstol fik flere beføjelser til dag for dag at æde sig tættere ind på det, som ministe-

ren og Folketinget var valgt til at varetage.

Søren Søndergaard

syntes, at ministerens eksempel var interessant, men ville dog ikke bede

om at få mødet lukket for at høre flere. Han ville gerne vide, hvad præcedens var. Her påtog

man sig et ansvar med et menneskerettighedsaspekt; det ville man have lov at gøre, men fordi

EU-Domstolen ikke har kompetence på FUSP-området, mente man, at Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol heller ikke skulle det, selv om den netop var sat i verden for at be-

dømme den slags

–

og selv om alle medlemslandene var medlem af Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol. Kunne f.eks. Rusland og Aserbajdsjan danne et fællesskab og sige, at

det skal menneskerettighedsdomstolen ikke blande sig i? Det var ikke en særlig hensigtsmæs-

sig udvikling. Ministeren bekræftede, at man havde bevæget sig væk fra den oprindelige inten-

tion og det løfte, der blev givet forud for accept af Lissabontraktaten.

Enhedslisten endte med at konkludere, at man måtte videre i processen og satse på, at demo-

kratiske lande som Norge og Island i Europarådet ville sætte spørgsmålstegn ved, om det

kunne være rigtigt, og hvad det kunne betyde for andre, deres alliancer og mulighed for at

holde sig uden for domstolssystemet. Tyrkiet kunne f.eks. danne en alliance med Aserbajd-

sjan. Enhedslisten støttede mandatet med ovenstående bemærkninger. Der skulle ikke herske

tvivl om, at det var partiets håb var, at de nævnte problematikker kom på dagsordenen i forbin-

delse med et nyt mandat.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre støttede mandatet. Partiet havde et mere enkelt per-

spektiv på sagen.

EMRK’s artikel

6 om retfærdig rettergang siger, at hvis en virksomhed bliver

dømt efter dansk lovgivning ved en dansk domstol, kan man klage til Menneskerettighedsdom-

stolen, hvis virksomheden mener ikke at have fået en retfærdig rettergang. Bliver man dømt

ved EU-Domstolen og får en bøde, kan man til gengæld ikke klage til Menneskerettigheds-

domstolen. Det virkede besynderligt. Dansk Folkepartis modstand undrede ham, for konklusio-

nen måtte være, at danske virksomheder er dårligere beskyttet, hvis det er EU, der kommer

efter dem med krav om bøde eller straf, end hvis det er de danske myndigheder. Hvordan

kunne man være imod, at borgere og virksomheder ligestilles, hvad enten, der er EU eller de

danske myndigheder, der tager en sag op?

Side 29

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Den fungerende formand

meddelte, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne deltage i dagens

møde, men havde givet besked om, at partiet støttede forhandlingsoplægget.

Justitsministeren

svarede Katarina Ammitzbøll, at det danske forbehold medfører, at Dan-

mark ikke er bundet af regler, som indføres med hjemmel i indvandring og asyl. En tiltrædelse

fik altså ikke betydning for Danmark.

Ministeren bekræftede over for Morten Messerschmidt, at svaret var det samme som tidligere:

Når EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er pligtsubjektet EU. Men

som han også tidligere havde anerkendt, var det ikke det samme som, at det ikke kunne få in-

direkte virkning på Danmark. Han anerkendte og var også bekymret over den aktivisme, der

ikke alene blev udvist fra EU-Domstolens side, men også i nogle sammenhænge af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstols.

Justitsministeren svarede Søren Søndergaard, at det ikke forholder sig sådan, at fordi rettighe-

der ikke kan prøves, findes de ikke. Når

FUSP’en

er involveret i en mission ude i verden, vil

man stadig være omfattet af de rettigheder, som EU står på og har. Domstolen havde krævet

nogle ændringer til den aftale, der ellers var forhandlet på plads. Om det kunne lade sig gøre,

afhang af, om Europarådet i forhandlingerne ville acceptere dem. Hvis de sagde nej, ville man

befinde sig i en ny og besværlig situation.

Morten Messerschmidt

mente ikke, at ministerens svar til Katarina Ammitzbøll var korrekt.

Det var rigtigt, at Danmark ikke var omfattet af direktiverne på retsområdet og derfor ikke var

bundet af afgørelser truffet med hjemmel i dem. Men kun 2 uger tidligere havde udvalget og

udlændinge- og integrationsministeren diskuteret EU-dommen om familiesammenføring vedta-

get med hjemmel i associeringsaftalen med Tyrkiet, og der gjaldt forbeholdet ikke. Det samme

gjorde sig gældende i de sager, der blev vedtaget med hjemmel i reglerne om vandrende ar-

bejdstagere som f.eks. Zambrano-dommen og Metock-dommen. Hvis EU-Domstolen fremover

i videre omfang skulle bygge på praksis for Menneskerettighedsdomstolen, ville dommene

være langt mere på individets side modsat det folkelige fællesskab. Der ville altså være langt

flere afgørelser til fordel for den afviste udlænding, så det var usandt at sige, at det ikke ville få

betydning for dansk udlændingepolitik. Ministeren havde gentaget sin bekymring domstolen

aktivistiske fortolkningsstil, så det var Morten Messerschmidt ubegribeligt, hvorfor regeringens

forhandlingsoplæg ikke indeholdt overvejelser om, hvad man kan gøre for at begrænse den

stil. Danmark kunne sige nej til tiltrædelsen og stoppe processen. Men regeringen stillede ikke

krav om, at problemet blev løst eller om at indføre dissensmulighed ved EU-Domstolen. Den

kom heller ikke med krav om at skele til den danske grundlovs paragraf 64 om, at dommerne i

deres kald har at rette sig efter loven. Der skulle retsgarantier for at bremse domstolenes kon-

stante forsøg på at underminere regler, der er vedtaget af Folketinget. Ellers kunne Dansk Fol-

keparti ikke give bakke op om tiltrædelsen til konventionen. Han opfordrede ministeren til at

overveje, hvad regeringen skulle komme til bordet med under forhandlingerne i Bruxelles for at

Side 30

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

sikre, at EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen i en ny rædselsfuld symbiose ikke

bare fortsatte sit angreb mod dansk politik og mod grundloven.

Justitsministeren

påpegede, at associeringsaftalen med Tyrkiet ikke har hjemmel i den del,

som Danmark har forbehold over for, men i andre bestemmelser i traktaten, hvor der ikke er et

dansk forbehold. På spørgsmålet om, hvordan man kunne forholde sig til den aktivistiske for-

tolkningsstil, at hvis man skulle have ændringer igennem, ville det ikke ske ved at tage enkelt-

sager som gidsler. Det skulle ske ad andre veje. Selv om han var kritisk over for den aktivisti-

ske fortolkningsstil, var han ikke der, hvor han mente, at det gjorde EU-samarbejdet ikke var

ønskværdigt. Han så gerne situation anderledes, end den var, men ville ikke stille sig uden for

døren, fordi han ikke fik det, som han ville have det.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Side 31

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

8. Grundlæggende rettigheder: a) Udfordringer vedrørende grundlæggende rettigheder

i 2020 og frem - meningsudveksling

med direktøren for EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder (FRA) og b) vedtagelse af rådskonklusioner om 10-året

for EU’s Charter



Udveksling af synspunkter/ Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2019) 0257

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 36)

Se også punkt 7.

Katarina Ammitzbøll

spurgte, om det finske formandskabs indsats for at se på charteret om

fundamentale rettigheder som en helhed, ville påvirke de enkeltes rettigheder på de områder,

hvor der havde været uenighed om blandt landene

–

særlig LGBTI og religionsspørgsmål. Fik

det finske forslag en udvandende effekt eller en større garanti for, at rettighederne beskyttes?

Justitsministeren

sagde, at Rådet året tidligere ikke kunne vedtage rådskonklusionerne, fordi

Polen og Ungarn ikke ville støtte dem. Det skyldtes bl.a., at konklusionerne indeholdt et afsnit

om LGBTI-rettigheder. Rådet havde i år vedtaget at fokusere på charterets anvendelse som

helhed frem for de enkelte rettigheder, som havde ført til drøftelser af rådskonklusionerne.

Fordi man ikke var konkret, var der en forventning om, at konklusionerne ville blive vedtaget,

men det var ikke til at sige, om der var medlemslande, der ville modsætte sig. Ministeren be-

kræftede, at det, man ellers kunne opnå på f.eks. LGBTI-området, gik lidt tabt, fordi man skulle

nå til enighed. Han tilføjede, at rådskonklusionerne ikke er juridisk bindende; det er charteret,

der gælder.

Side 32

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Evaluering af EU’s adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på

internettet



Status

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 41)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Morten Messerschmidt

ville gerne kende ministerens klare definitionen på had. Nogle hader

kapitalismen, andre hader præsident Trump. Hvornår hader man nok til, at der bliver lukket

ned for ens ytringsfrihed? Er det, når talen udgør agitation til handling? Man kan ikke have, at

folk opfordrer til vold, røveri etc., men det er vel ikke ulovligt at hade foie gras? Skal hadet

være rettet mod en særlig gruppe mennesker for at kunne kaldes had? Her var der lagt op til

en åben, totalitær definition; det gik justitsministeren vel ikke ind for?

Justitsministeren

mente, at det var en interessant og ganske omfattende diskussion, som

kom tættere og tættere på med kræfter, der betjener sig af demokratiske værktøjer til at under-

minere demokratiet. Ifølge adfærdskodekset var definitionen på ulovlig

hadefuld tale: ”Offentlig

tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer

–

eller et medlem af en sådan

gruppe

–

der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national

eller etnisk oprindelse.”

10. Rådskonklusioner om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 44)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Morten Messerschmidt

spurgte,

om EU’s samarbejdskonstellationer stod i vejen

for Dan-

marks muligheder for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn.

Justitsministeren

bekræftede, at det danske nej i 2015 til at omdanne retsforbeholdet til en

tilvalgsordning havde kostet noget på muligheden for at være med i visse beslutningsproces-

ser, men at de aftaler, der var lavet med Europol og Eurojust gjorde, at Danmark kunne

kæmpe sig ind i det praktiske samarbejde og opretholde den ønskede beskyttelse.

Side 33

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

11. Terrorbekæmpelse

–

højreekstremisme og højreekstremistisk terror



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 47)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Morten Messerschmidt

havde i Europols årsrapporter konstateret en overrepræsentation af

venstreekstremistisk vold i Europa. Den højreekstremistiske vold var i kvantitative størrelser

langt mindre. Så hvorfor var der et specifikt instrument rettet mod højreekstremisme, men ikke

venstreekstremisme? Mennesker, der bliver udsat for vold, må finde det nogenlunde lige ube-

hageligt, om den bunder i højre- eller venstreekstremisme.

Justitsministeren

anerkendte, at man godt kunne undre sig og mente, at højre- og venstre-

ekstremismen og i øvrigt den islamiske ekstremisme, der ikke anerkender den frie verdens

grundlæggende principper og værdier, skal bekæmpes lige hårdt. Svaret på, hvorfor der har

kun var tale om højreekstremisme, måtte være, at højreekstremisme var genstand for netop

denne sag på dagsordenen.

12. Nye teknologier og indre sikkerhed, herunder 5G



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 50)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Indre sikkerhed og hybride trusler



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3717

–

bilag 2 (samlenotat side 53)

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 34

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

14. Implementering af interoperabilitet



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0793 og KOM (2017) 0794

Rådsmøde 3717

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 549 (udvalgsmødereferat side 906, senest behandlet i

EUU 1/3-19)

Udlændinge- og integrationsministeren:

De to forordninger blev vedtaget den 20. maj 2019.

De har til formål at gøre en række eksisterende og kommende it-systemer på området for sik-

kerhed, grænser og migration interoperable

–

altså, de skal kunne tale sammen. Det betyder, at

der kan udveksles data, deles informationer og gives autoriserede brugere adgang til hurtig og

systematisk information vedrørende personer, der rejser ind i Schengenområdet. Delingen af

informationer vil ske under hensyntagen til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttel-

sesgarantier.

Under rådsmødet er der lagt op til en drøftelse af implementeringen af de to forordninger både

på EU-plan og nationalt plan. Det er min forventning, at Kommissionen på rådsmødet vil frem-

lægge en tidsplan for den tekniske implementering af forordningerne.

Det er Kommissionens forventning, at forordningerne er fuldt implementerede primo 2024. Det

kan synes langt ude i fremtiden. Årsagen er, at en række af systemerne først skal udvikles og

implementeres.

For så vidt angår gennemførelse af forordningerne herhjemme, kan jeg fortælle, at der er etab-

leret et tværministerielt program for en samlet implementering af alle vedtagne og kommende

EU-retsakter, der vedrører it-systemer på området for grænser, sikkerhed og migration. Og det

program omfatter også de to forordninger.

Regeringen mener overordnet set, at det er væsentligt, at der sker en rettidig implementering

af de to forordninger på såvel EU-plan som i medlemsstaterne, da det har betydning for bl.a.

effektiv kontrol med EU’s ydre grænser og irregulær migration og dermed også for en øget

sik-

kerhed internt i Schengenområdet.

Side 35

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

15. Eventuelt

Spørgsmål til justitsministeren (se også punkt 1 under finansministeren):

Kim Valentin

ville gerne have afklaret meningen bag følgende citat fra statsministerens åb-

ningstale:

”Jeg

vil selv stille mig i spidsen for arbejdet med et nyt asylsystem, mere retfærdigt,

mere humant. Det budskab vil jeg tage med til

Bruxelles” og ”Regeringen

vil sætte en ny og

progressiv retning for dansk europapolitik.” Hvad var processen for den afstemning, der måtte

komme omkring retsforbeholdet?

Den fungerende formand

gjorde det klart, at det spørgsmål ikke var på dagsordenen, men

omvendt var det et spørgsmål til en tale, som lige havde afholdt været i salen. Han oplyste

justitsministeren om, at finansministeren havde fået stillet det samme spørgsmål, men han

kunne ikke svare på det.

Justitsministeren

tilsluttede sig det udmærkede svar, som finansministeren havde givet på

spørgsmålet.

Den fungerende formand

spurgte til afklaring, hvad det svar så var, for finansministeren

havde ikke besvaret spørgsmålet.

Justitsministeren

responderede, at svaret netop var, at der ikke var et svar.

Kim Valentin

ville gerne finde frem til en løsning på, hvordan han kunne få et svar på spørgs-

målet om fortolkningen af statsministerens åbningstale. Var der lagt op til en afstemning om

retsforbeholdet? Hvis ikke, hvorfor? Hvis man lavede om på asylsystemet, skulle man jo have

retsforbeholdet op til diskussion. Han forventede ikke et svar på dette møde.

Justitsministeren

påpegede, at da Kim Valentin sagde, at han ikke forventede svar, behø-

vede ministeren ikke at vende tilbage til det.

Side 36

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

16. Siden sidst

Begge ministre havde bemærkninger til punktet siden sidst.

Justitsministeren:

Under siden sidst vil jeg kort orientere om whistleblowerdirektivet. Whist-

leblowerdirektivet går helt kort fortalt ud på at styrke overholdelse af EU-lovgivningen gennem

beskyttelse af whistleblowere. Direktivet sikrer en minimumsbeskyttelse over for whistleblo-

were på en række specifikke områder og finder både anvendelse på personer, der arbejder i

den offentlige og i den private sektor. Forslaget indebærer en forpligtelse til at etablere klare

kanaler til indberetning af overtrædelser både internt i enheden og eksternt.

Op til rådsmødet den 7.-8. marts 2019 blev der her i udvalget givet en status over forhandlin-

gerne om whistleblowerdirektivet af min forgænger, som lovede udvalget en orientering om

den endelige kompromistekst.

Man har fra dansk side under forhandlingerne om whistleblowerdirektivet arbejdet for at på-

virke direktivets indhold i overensstemmelse med en række prioriteter.

Prioriteterne gik bl.a. på



at modificere den omvendte bevisbyrde,



at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres,



at arbejde for mere fleksibilitet i forslaget,



at afklare tvivlsspørgsmål i forhold til sammenhængen med anden eksisterende

sektorlovgivning, og



at grænsen for hvilke private virksomheder (alle med mere end 50 eller flere ar-

bejdstagere), der omfattes af forslaget, hæves.

I den kompromistekst, som Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om i foråret 2019, er

nogle af de danske prioriteter afspejlet. Det fremgår nu klart af teksten, at arbejdsmarkedets

parters autonomi skal respekteres.

På andre punkter havde man gerne set, at flere af de danske prioriteter var afspejlet i kompro-

misteksten. Men sådan er det jo i en forhandlingssituation, hvor der er mange modsatrettede

interesser på spil.

Kompromisteksten er hen over sommeren blevet gennemgået af juristlingvisterne, og Europa-

Parlamentet vedtog i september i år formelt teksten.

Whistleblowerdirektivet er nu på dagsordenen som et A-punkt for rådsmødet den 7.-8. oktober

2019 med henblik på, at der skal stemmes om dets endelige vedtagelse. Danmark vil i den for-

bindelse stemme for direktivet.

Side 37

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

Fristen for at gennemføre direktivet i dansk ret er 2 år. For mellemstore virksomheder (mere

end 50 og færre end 250 arbejdstagere) gælder dog en 4-årig frist for implementering af direk-

tivet.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Inden jeg orienterer om de to sager ved Den Euro-

pæiske Domstol, kan jeg tilføje, at formandskabet har indbudt til en frokost om migrationssitua-

tionen. For mit eget vedkommende ser jeg frem til at lytte til mine kollegers vurdering af den

aktuelle situation. Jeg regner med selv at benytte lejligheden til at orientere om, at Danmark har

fået en ny regering, der har en ambition om et Europa med styr på de ydre grænser. Det euro-

pæiske asylsystem skal være retfærdigt og humant, hvor grundtanken som bekendt er, at flere

skal hjælpes bedre i nærområderne.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren ville tage ordet under frokostdebatten. Tyrkiet/Sy-

rien-situationen var en del af et storpolitisk projekt, så havde Danmark tænkt sig at bidrage til,

at Erdogan var i færd med at udvide sine interesser langt ind i Syrien.

Udlændinge- og integrationsministeren

forventede, at Søren Søndergaards spørgsmål af

stor betydning for europæisk migration- og asylpolitik ville blive rejst på det kommende DER-

møde. Derfor ville han ikke tage det op på rådsmødet. Hvis han blev spurgt, ville han sige, at

der var været en diskussion om omfordeling; Maltaerklæringen var en aftale lavet mellem

Tyskland, Frankrig, Italien og Malta. Hvis ministeren blev spurgt om, hvorvidt den danske rege-

ring planlagde at deltage i den midlertidige omfordelingsordning, var svaret nej.

a) Retssagen ved EU-domstolen C-93/18, Bajratari

EUU alm. del (19)

–

bilag 3 (orientering om Generaladvokatens forslag til

afgørelse)

EUU alm. del (17)

–

bilag 689 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Udlændinge- og integrationsministeren

EU-Domstolen har for 2 dage siden afsagt en dom

på EU-opholdsområdet. Dommen vedrører en mindreårig unionsborgers ret til ophold som selv-

forsørgende i en anden medlemsstat end sin egen. Sagen er forelagt af en domstol i Nordirland.

Udvalget er her den 30. september 2019 orienteret om generaladvokatens forslag til afgørelse i

sagen.

Spørgsmålet i sagen var, om indkomst fra en tredjelandsforælders beskæftigelse, der er udøvet

ulovligt

–

det vil sige uden opholds- og arbejdstilladelse

–

skal tages i betragtning ved vurderin-

gen af, om en mindreårig unionsborger kan anses for at råde over tilstrækkelige midler som

grundlag for en opholdsret som selvforsørgende efter EU-opholdsdirektivet.

Jeg tror, at de fleste vil være enige i det grundlæggende synspunkt, at man ikke bør kunne opnå

opholdsret på baggrund af ulovligt arbejde. Derfor er det også en sag, som vi fra dansk side har

Side 38

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

været meget opmærksomme på, og som den tidligere regering har afgivet både skriftligt og

mundtligt indlæg i. EU-Domstolen har i dommen ikke anlagt den samme fortolkning af EU-reg-

lerne, som vi fra dansk side har argumenteret for.

I dommen fastslås det, at indkomst fra en forælders beskæftigelse udøvet uden opholds- og

arbejdstilladelse skal tælle med ved vurderingen af et unionsborgerbarns ret til ophold som selv-

forsørgende. Vi vil analysere dommen nærmere og vurdere dens betydning for dansk admini-

strativ praksis. Jeg vil selvfølgelig orientere udvalget om udfaldet af analysearbejdet.

Morten Messerschmidt

udbad sig ministerens holdning til, om dommen var baseret på et po-

litisk eller et juridisk spørgsmål. Der var tale om en ulovligt residerende, der tjente sorte penge,

og om, hvorvidt indkomsten kunne overføres til et barn, der af den vej fik lovligt ophold i et lan-

det. Selv ville han kalde det politisk, men hvis man nu antog, at det var et juridisk spørgsmål,

kunne ministeren så i sin vildeste fantasi forestille sig, at en dansk domstol ville sige, at der var

lovligt ophold på det grundlag? Det mente han ikke. Hvis ministeren var bare lidt enig med

ham, skulle de så ikke sige, at EU-Domstolen kunne rende dem en hatfuld?

Udlændinge- og integrationsministeren

erkendte, at han havde været lidt været overrasket

over udfaldet af dommen, for det virker umiddelbart politisk helt uholdbart, at man kan optjene

opholdsret ved at opholde sig og arbejdet illegalt i et land. Så man nærmere på det, var der

tale en person, der havde haft lovligt ophold, men som havde bevaret sit opholdskort, fordi det

ikke var blevet inddraget af medlemslandet. Vedkommende havde fortsat med at betale skat

og være en del af det sociale sikringssystem. Det drejede sig altså ikke om en person, der

bare var rejst illegalt ind i et land og havde taget sort arbejde

–

der var tale om en mest passiv

medlemsstat. Sagen forekom ham altså lidt mindre alvorlig end første gang, han læste om

den. Man var ved at analysere, om domme fik konsekvenser for den danske administration.

Udvalget ville blive nærmere orienteret. Ministeren oplyste, at han havde været med til at af-

tale i regi af Skatteministeriet under den tidligere regering, at der skal laves registersammen-

køring hurtigst muligt, så man sikrer, at personer, der får udstedt skattekort, også har opholds-

og arbejdstilladelser.

b) Retssagen ved EU-Domstolen C-70/18, A m.fl.

EUU alm. del (19)

–

bilag 4 (orientering om Generaladvokatens forslag til

afgørelse)

EUU alm. del (17)

–

bilag 677 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Denne dom faldt i går, og udvalget er i forgårs ori-

enteret skriftligt om generaladvokatens udkast til afgørelse i sagen. Udvalget er også tidligere

orienteret om sagen den 24. maj 2018. Sagen, som er indbragt af en hollandsk domstol, handler

om udlændingemyndighedernes optagelse, opbevaring og behandling af biometriske data om

Side 39

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-19

1. europaudvalgsmøde 4/10-2019

tyrkiske statsborgere i et register i forbindelse med visumansøgning samt deling af disse oplys-

ninger. Altså når man søger visum til Danmark, skal man opgive nogle biometriske data, og det

kan f.eks. være fingeraftryk.

Formålet med at optage og opbevare de biometriske data er, at de efterfølgende kan anvendes

til at fastslå, registrere og efterprøve udlændinges identitet og således forhindre og bekæmpe

svig med identitet og dokumenter.

Nu er dommen modtaget i ministeriet, som er i gang med at kigge grundigt på præmisserne i

dommen. Fordi vi først fik den i går, kan jeg ikke udtale mig skråsikkert om indholdet af og

konsekvenserne ved dommen, men jeg kan sige, at den ligger i nogenlunde forlængelse af,

hvad der har været vores egen indlæg i sagen, nemlig at det er rimeligt, at vi optager data.

Mødet sluttede kl. 13.02.

Side 40