Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 920
Offentligt
2236747_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 578
Offentligt
25. august 2020
J.nr. 2020
6471
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 578 af 22. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Leegaard Kristensen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 920: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 575-578 og 580 om det er regeringens intention at følge EU-Kommissionens anbefaling om at gøre al støtte – herunder statsstøtte undergivet EU traktatens statsstøtteregler – betinget af fravær af forbindelser med sortlistede skattely uden andre undtagelser end dem, som Kommissionen selv angiver, at landene bør fastsætte, og uden de undtagelser, som landene efter Kommissionens anbefaling kan fastsætte, fra skatteministeren
2236747_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der ikke for nogen del af de fire måneder, der har været den
danske støtteperiode for lønomkostninger og faste omkostninger, er blevet nægtet eller
vil blive nægtet støtte i tilfælde, hvor støttemodtageren indirekte er kontrolleret af aktio-
nærer med base i skattely, når myndighederne ikke kan bevise, at koncernstrukturen er
indrettet med det specifikke formål at opnå kompensation, når der allerede var indskudt
mellemliggende holdingselskaber af andre hensyn som f.eks. skatteplanlægning?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der sigtes til danske selskaber, der indgår i allerede eksi-
sterende koncerner, der er struktureret således, at det danske selskab ejes af et selskab i
EU/EØS, men indirekte er kontrolleret af aktionærer med base i skattely.
Baseret på denne forståelse kan det bekræftes, at danske selskaber, der indgår i sådanne
eksisterende koncernstrukturer, indtil nu ikke er blevet nægtet
og efter de gældende reg-
ler heller ikke vil kunne nægtes
kompensation med henvisning til, at de indirekte ejes af
virksomheder,
der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s liste over ikkesam-
arbejdsvillige skattejurisdiktioner
(EU’s sortliste).
Det bemærkes herom, at det efter Skatteministeriets og Justitsministeriets fælles fortolk-
ning af EU-retten vil være i strid med etableringsfriheden, herunder kravet om ligebe-
handling, at afskære et dansk selskab fra kompensation efter hjælpepakkerne alene med
henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab er en fysisk eller juridisk per-
son, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på
EU’s sortliste.
Der kan om denne
EU-retlige fortolkning uddybende henvises til svaret på SAU alm. del
spm. 470.
I de bekendtgørelser, der regulerer betingelserne for kompensation efter hjælpepakkerne,
er der indsat bestemmelser, der er i overensstemmelse med den fortolkning af EU-retten,
som Skatteministeriet og Justitsministeriet har været enige om. Efter bekendtgørelserne
kan adgang til kompensation efter hjælpepakkerne afskæres som følge af misbrug af EU-
retten, men det er efter bekendtgørelserne en betingelse for at fastslå, at der foreligger
misbrug, at det er gennemført en ændring af ejerskabsstrukturen med opfyldelse af betin-
gelserne for kompensation som hovedformål eller et af hovedformålene.
Det bemærkes i øvrigt, at der i spørgsmålet henvises til, at hjælpepakkerne om lønkom-
pensation og kompensation for faste omkostninger har været gældende i 4 måneder. Op-
rindeligt var der i hjælpepakkerne imidlertid ingen særlige betingelser om, at det var en be-
tingelse for kompensation, at virksomhederne ikke havde base i et land på EU's sortliste.
Sådanne særlige betingelser blev først aftalt ved
Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og
virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark
af 18. april 2020. Af denne poli-
tiske aftale fremgår,
at virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer
ikke kan modtage kompensation, i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-ret-
ten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 920: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 575-578 og 580 om det er regeringens intention at følge EU-Kommissionens anbefaling om at gøre al støtte – herunder statsstøtte undergivet EU traktatens statsstøtteregler – betinget af fravær af forbindelser med sortlistede skattely uden andre undtagelser end dem, som Kommissionen selv angiver, at landene bør fastsætte, og uden de undtagelser, som landene efter Kommissionens anbefaling kan fastsætte, fra skatteministeren
2236747_0003.png
sig, men at dette dog
kun gælder for virksomheder, der søger om kompensation ”efter
forlængelsen af ordningerne”.
Forlængelsen af ordningerne, som der henvises til i den politiske aftale, vedrører perioden
fra 9. juni 2020. Det ville derfor være i strid med aftalen at afskære kompensation for pe-
rioden til og med 8. juni 2020 med henvisning til, at der er tale om en virksomhed med
base i skattely.
Side 3 af 3