EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 921
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

27. august 2020

Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om effektiv

gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygnin-

gers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

KOM-nr. foreligger ikke.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 23. juli 2020 fremsat forslag til gennemførelsesfor-

ordning om effektiv gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af

bygningers intelligensparathed ”Smart Readiness Indicator” (ordningen kaldes her-

efter bygningsindikatoren).

I forslaget til gennemførelsesforordning fastsættes de nærmere rammer for imple-

mentering af bygningsindikatoren, herunder at det bliver frivilligt for medlemssta-

terne, om de vil anvende bygningsindikatoren, at bygningsindikatoren evt. kan kobles

med energimærket, samt at bygningsindikatoren skal kunne testkøres uforpligtende.

Forslaget har en tæt sammenhæng med Kommissions forslag til delegeret forordning

om etablering af bygningsindikatoren, som vil blive behandlet i særskilt notat inden

for indsigelsesfristen på fire uger efter, at Kommissionen har vedtaget denne.

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende bygningsindikatoren, og

da denne beslutning først forventes truffet efter testkørsel af bygningsindikatoren,

vurderes forslaget ikke i sig selv at medføre lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Regeringen er positiv over for forslaget og lægger vægt på, at det bliver frivilligt for

medlemslandene at beslutte, om de vil bringe indikatoren i anvendelse, og at det

bliver muligt at testkøre indikatoren forud for denne beslutning. Regeringen agter

derfor at stemme for forslaget.

Forslaget er løbende behandlet i EPBD-komitéen, og der er frist den 7. september

2020 for at afgive en positiv eller negativ udtalelse om forslaget via skriftlig komite-

procedure.

Side 1/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

2. Baggrund

Som led i udbredelsen af EU's Energiunion blev bygningsdirektivet i 2018 ændret.

Det fremgår af ændringsdirektivet1, at Kommissionen via en delegeret retsakt skal

fastsætte metoden og indholdet i en bygningsindikator, og at rammerne for imple-

mentering af bygningsindikatoren skal fastsættes via en gennemførelsesretsakt.

Selvom de to retsakter er indbyrdes afhængige, er de dog formelt og materielt for-

skellige, hvorfor de behandles særskilt. Dette notat behandler forslaget til gennem-

førelsesforordning.

Medlemsstaterne kan senest den 7. september 2020 i EPBD-komitéen afgive en po-

sitiv eller negativ udtalelse om forslaget til gennemførelsesforordning. Afstemningen

sker via skriftlig procedure, hvilket er et særligt tiltag som følge af den manglende

mulighed for fysisk mødedeltagelse pga. COVID-19.

Den formelle behandling af forslaget til gennemførelsesforordning sker efter under-

søgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Euro-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr.

182/2011 af 16. februar 2011. Dette betyder, at hvis EPBD-komitéen afgiver en po-

sitiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Hvis komitéen afgiver en negativ

udtalelse, eller hvis komitéen ikke afgiver en udtalelse, kan formanden enten fore-

lægge en ændret udgave af udkastet for den samme komité inden for to måneder

efter afgivelsen eller forelægge udkastet for appelkomitéen til yderligere drøftelse

inden for en måned efter afgivelsen.

Efter vedtagelse vil gennemførelsesforordningen træde i kraft på tyvendedagen efter

offentliggørelse i EU-tidende.

Det er Kommissionens hensigt, at medlemsstaterne skal kunne påbegynde testkør-

sel af bygningsindikatoren ultimo 2020.

3. Formål og indhold

Formål

I bemærkningerne til ændringen af bygningsdirektivet i 2018 konstaterede Rådet og

Kommissionen, at digitaliseringen af energisystemet i EU hurtigt er ved at ændre

energilandskabet i EU fra integration af vedvarende energikilder til intelligente net og

bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Det blev endvidere

bemærket, at der bør gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er

intelligensparate, samt digitale løsninger i det bebyggede miljø, hvilket også vil

fremme energieffektivitet.

Jf. artikel 10, stk. 10 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU

om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75-91.

Side 2/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

For at fremme udbredelsen af intelligensparate bygninger blev det med vedtagelsen

af ændringsdirektivet i 2018 besluttet, at Kommissionen skulle fastsætte en byg-

ningsindikator.

Bygningsindikatoren skal være frivillig, og formålet med indikatoren er at måle byg-

ningers evne til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske

systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne til beboernes og el-nettets

behov. Samtidig skal indikatoren bidrage til at forbedre energieffektiviteten og den

samlede ydeevne af bygninger, herunder også indeklima m.v. Bygningsindikatoren

skal endvidere øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien af bygnings-

automatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer. Ende-

lig skal indikatoren skabe bevidsthed hos om de reelle besparelser som de nye for-

bedrede funktioner medfører.

Kommissionen angiver, at bygningsindikatoren i sig selv bør kunne medføre en ener-

gibesparelse på op til 5% i 2050 (EU-plan).

Indhold

Ifølge forslaget så skal bygningsindikatoren udgøre en fælles, frivillig EU-ordning.

Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere og anvende bygningsin-

dikatoren, men såfremt de gør, så skal den anvendes på den i retsakten beskrevne

måde. Medlemsstaterne kan dog til enhver tid beslutte sig for nationalt at afskaffe

bygningsindikatoren igen.

Forslaget fastsætter de nærmere rammer for bygningsindikatorens implementering,

og det følger heraf, at medlemsstaterne uforpligtende kan teste bygningsindikatoren

forud for beslutningen om, hvorvidt den skal bringes i anvendelse nationalt. Kommis-

sionen skal notificeres forud for påbegyndelse af testfasen, og medlemsstaterne skal

afrapportere til Kommissionen om konklusioner fra testfasen. Medlemsstaterne be-

stemmer selv, hvilke bygninger som skal omfattes af testfasen m.v.

Medlemsstaterne skal endvidere sørge for, at det bliver kvalificerede eller certifice-

rede personer, som udfærdiger bygningsindikatoren, og at kravene til kompetencer

er offentligt tilgængelige.

Udfærdigelse af bygningsindikatoren kan kobles med de eksisterende ordninger om

udfærdigelse af energimærke, energiattester og inspektion af varme- og klimaanlæg.

Bygningsindikatoren kan som udgangspunkt maksimalt gælde i 10 år.

Kommissionen stiller efter forslaget en række ressourcer til rådighed for bygnings-

ejere m.fl., således at de selv kan foretage en vurdering af deres bygningers intelli-

gensparathed. Dette vil dog ikke udgøre en bygningsindikator.

Side 3/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

De personer, som udarbejder bygningsindikatoren, skal indrapportere de udarbej-

dede data til myndighederne, og myndighederne skal årligt rapportere disse data til

Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget er en gennemførelsesforordning til et allerede vedtaget direktiv, vurde-

rer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler i Danmark om bygningsindikatorer, men der findes en

række certificeringsordninger i Danmark, som fx DGNB, der inkluderer smarte tek-

nologier i vurdering af den enkelte bygning. Disse ordninger vil blive berørt såfremt

bygningsindikatoren implementeres i Danmark.

7. Konsekvenser

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere bygningsindika-

toren, medfører forslaget ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom be-

skyttelsesniveauet ikke påvirkes.

8. Høring

Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning har sammen med Kommissio-

nens forslag til delegeret forordning været sendt i fælles høring i perioden 30. juli -6.

august 2020 i specialudvalget for Klima-, Energi-, og Forsyningspolitik. Høringssva-

rene dækker således begge retsakter.

Der er modtaget følgende høringssvar:

Boligselskabernes Landsforening (BL) har telefonisk oplyst, at de meget gerne ser,

at såfremt bygningsindikatoren implementeres i Danmark, så bør der være fokus

på de økonomiske konsekvenser af ordningen, og den kan med fordel kobles med

f.eks. energimærkningsordningen.

EjendomDanmark (ED) finder, at bygningsindikatoren udgør regulering af forhold,

som løses bedst på markedsvilkår, hvorfor ED ikke ser noget behov for at implemen-

tere bygningsindikatoren i Danmark.

Såfremt regeringen alligevel ønsker at implementere bygningsindikatoren i Danmark,

så understreger ED behovet for at gøre dette på frivillig basis jf. den valgfrihed hertil,

som bl.a. fremgår af forslaget til den delegerede retsakts art. 6, stk. 3.

Side 4/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Gøres ordningen obligatorisk vil der ifølge ED efter alt at dømme være tale om en

meget stor byrde, der efter EDs bedste overbevisning kun vil have en begrænset

effekt.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) er enige med Kommissionen i, at der er behov for at

øge opmærksomheden på, at energistyring og bygningsautomatik giver bygnings-

ejerne mulighed for at høste væsentlige energibesparelser og CO₂-reduktioner, og

TA bemærker, at det i forbindelse med klimapartnerskabet for bygge- og anlægssek-

toren blev beregnet, at der for de danske bygninger er et potentiale for CO₂-reduktion

på 0,51 millioner tons CO₂ i 2030 ved at styre energiforbruget intelligent så energi-

spild mindskes, og energien kan bruges, når den er grøn, rigelig og billig.

Bygningerne og deres tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, opvarm-

ningssystemer og ladeinfrastrukturer, rummer ifølge TA et stort potentiale for at bi-

drage med energi- og CO₂ besparelser og er en forudsætning for at lade bygnings-

massen levere fleksibilitet til energisystemet og sikre en optimal sektorkobling. Det

er endvidere ifølge TA vigtigt, at energiselskaber og de såkaldte aggregatorer bliver

tænkt ind, da det i høj grad er disse, der vil kunne høste fordelene ved bygningsindi-

katoren.

Ifølge TA er der generelt set et stort potentiale i en intelligent styring af energiforbru-

get. I enfamiliehuse og i etageboliger vurderes potentialet for varmebesparelser ved

intelligent styring at ligge på ca. 8 %, mens det for Handel & Service vurderes at

udgøre 14%. I praksis vil effekten i høj grad afhænge, hvordan styringsteknologierne

anvendes. For at opnå de forventede energibesparelser og CO₂-reduktioner er det

ifølge TA væsentligt, at intelligente bygningsinstallationer ud over korrekt installering

jævnligt serviceres, så det sikres, at installationerne fungerer og anvendes som for-

ventet.

TA bemærker endvidere følgende:



Det er TAs indtryk, at bygningerne i Danmark generelt er udstyret med min-

dre bygningsautomatik end bygningerne i mange af vores europæiske na-

bolande, og dermed mindre end potentialet tilsiger.



Da bygningsindikatoren rummer et stort potentiale for at bidrage til den

grønne omstilling af energisystemet og bygningsmassen finder TA, at byg-

ningsindikatoren bør implementeres i Danmark.



Den danske oversættelse af ”Smart Readiness Indicator” til ”bygningsindika-

tor” er ikke særligt sigende for værktøjet og dets anvendelse. Derfor anbefa-

ler TA, at der udarbejdes en mere sigende titel på værktøjet.



De største besparelsespotentialer for intelligente bygninger ligger i dag i

større bygninger, men der ses tendenser i markedet på, at der udvikles bru-

gervenlige integrerede systemer, der er målrettet private kunder og dermed

bliver relevante for mindre bygninger. Dette er en udvikling som kan have

stor betydning for bygningernes rolle i energisystemet, og som derfor bør

understøttes. Implementeringen kan derfor som minimum målrettes større

Side 5/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



bygninger og gradvist udvides til også at omfatte mindre bygninger i takt

med, at erfaringer bliver høstet, og de nødvendige kompetencer hos de re-

levante konsulenter bliver opbygget.

Det fremgår af forslagene, at reglerne kan evalueres 1. januar 2026. TA fin-

der, at der bør være krav om, at reglerne skal evalueres, ligesom evaluerin-

gen bør gennemføres tidligere, for at kunne foretage justeringer samt styrke

grundlaget for at dele erfaringer mellem medlemsstaterne.

TA finder, at der bør lægges særskilt vægt på, at bygningsindikatoren skal

medvirke til øget information om cybersikkerhed og derfor bør indeholde in-

formation om dette og om databeskyttelse.

Ifølge TA vil det være en fordel, at bygningsindikator-mærket integreres med

energimærkningsordningen for at reducere bygningsejernes omkostninger til

mærkningen. Det er TAs anbefaling, at der fokuseres på konsulenternes

kvalifikationer i forhold til bygningsinstallationer (og korrekte indstillinger),

samtænkning af de forskellige bygningsautomatikker og cybersikkerhed.

Det er ifølge TA vigtigt, at bygningsindikatoren får en udformning, så den

opleves som relevant for de danske bygningsejere og lejere. Dette mener

TA bl.a. kan ske ved med forbillede i bygningernes energimærke at give kon-

krete anbefalinger til forbedringstiltag, som kan give bygningen en bedre ra-

ting.

Endelig bemærker TA, at det fremgår af annexet til den delegerede retsakt,

at det gøres frivilligt at anføre en række informationer om bygningens aktu-

elle tilstand og eventuelle anbefalinger til, hvordan bygningen gøres mere

smart. Denne frivillighed vurderer TA sænker ordningens anvendelighed be-

tydeligt. TA finder således, at anbefalinger

–

på lige fod med de forslag til

forbedringsforslag, som findes i energimærkningen

–

er et afgørende vigtigt

skridt mod at sikre lavere energiforbrug og mindre CO₂ udledning. Herudover

giver det mulighed for god forbrugerinformation, særligt hvis det både går på

mulige tekniske opgraderinger og anvendelse eller service af de eksiste-

rende bygningsinstallationer. Ifølge TA er det endvidere oplagt, at forslag til

forbedring af cybersikkerhed kan indgå i anbefalingerne.

Dansk Industri Byg (DI) bemærker, at der er et stort uudnyttet potentiale ved data-

drevet bygningsdrift og ved at samtænke bygningers energiforbrug med forsynings-

sektoren. Derfor støtter DI etableringen af en fælles EU-ordning om etablering af en

bygningsindikator.

DI bemærker endvidere følgende:



Det fremgår af forslaget, at det er frivilligt for medlemsstaterne, om de natio-

nalt vil bringe bygningsindikatoren i anvendelse, og at det vil blive muligt at

foretage en testfase forud for denne beslutning. Det er en tilgang, som DI

støtter.



DI opfordrer til, at Danmark udnytter testfasen for at sikre det bedst mulige

udgangspunkt for at implementere bygningsindikatoren.

Side 6/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 921: Notat om komitésag vedr. frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



DI støtter etablering af en certificeringsordning for bygningsindikatoren, så

det skabes en ensartet test og monitorering af bygningers intelligenspara-

thed.

Ifølge DI skal det være frivilligt for private bygningsejere at søge at få certifi-

ceret bygninger i forhold til bygningsindikatoren.

DI støtter, at der udvikles en dansk version at selvvurderingsværktøjet, der

kan give bygningsejere et fingerpeg om deres bygningers intelligenspara-

thed. Selvvurderingsværktøjet skal ligeledes være frivilligt at bruge.

Endelig opfordrer DI til, at anvendelse af bygningsindikatoren kan tænkes

sammen med Danmarks langsigtede renoveringsstrategi for støtte til reno-

vering af bygningsmassen.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører oplyser, at de ikke har bemærkninger til hørin-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af udmeldingerne på møderne i EPBD-komitéen forventes det, at et

flertal af medlemslande vil være positive over for det fremlagte forslag til gennemfø-

relsesforordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv i forhold til, at bygningsejere m.fl. får bedre informati-

oner om bygningers egenskaber og funktioner. Regeringen er positiv overfor, at byg-

ningsindikatoren forventes at kunne fremme energieffektivitet, indeklima m.v. Bedre

energieffektivitet kan medføre et lavere energiforbrug og dermed en reduktion af

CO₂- udledningen fra bygningsmassen, såfremt dennes energiforbrug er fossilt.

Regeringen finder, at de foreslåede implementeringsmæssige rammer er hensigts-

mæssige. Ved denne vurdering har regeringen lagt vægt på, at medlemsstaterne

ifølge forslaget selv kan beslutte, om de vil bringe indikatoren i anvendelse. Dette

har under diskussionerne om bygningsindikatoren i EPBD-komitéen været en priori-

tet for Danmark. Regeringen er endvidere positiv overfor, at det bliver muligt at test-

køre bygningsindikatoren forud for beslutningen, og at bygningsindikatoren kan kob-

les med f.eks. energimærkningsordningen.

På baggrund af ovenstående agter regeringen at stemme for forslaget til gennemfø-

relsesforordning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7/7