Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
27. august 2020
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om effektiv
gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygnin-
gers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)
KOM-nr. foreligger ikke.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 23. juli 2020 fremsat forslag til gennemførelsesfor-
ordning om effektiv gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af
bygningers intelligensparathed ”Smart Readiness Indicator” (ordningen kaldes her-
efter bygningsindikatoren).
I forslaget til gennemførelsesforordning fastsættes de nærmere rammer for imple-
mentering af bygningsindikatoren, herunder at det bliver frivilligt for medlemssta-
terne, om de vil anvende bygningsindikatoren, at bygningsindikatoren evt. kan kobles
med energimærket, samt at bygningsindikatoren skal kunne testkøres uforpligtende.
Forslaget har en tæt sammenhæng med Kommissions forslag til delegeret forordning
om etablering af bygningsindikatoren, som vil blive behandlet i særskilt notat inden
for indsigelsesfristen på fire uger efter, at Kommissionen har vedtaget denne.
Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende bygningsindikatoren, og
da denne beslutning først forventes truffet efter testkørsel af bygningsindikatoren,
vurderes forslaget ikke i sig selv at medføre lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser.
Regeringen er positiv over for forslaget og lægger vægt på, at det bliver frivilligt for
medlemslandene at beslutte, om de vil bringe indikatoren i anvendelse, og at det
bliver muligt at testkøre indikatoren forud for denne beslutning. Regeringen agter
derfor at stemme for forslaget.
Forslaget er løbende behandlet i EPBD-komitéen, og der er frist den 7. september
2020 for at afgive en positiv eller negativ udtalelse om forslaget via skriftlig komite-
procedure.
Side 1/7