Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 1608 alm. del stillet af udvalget den 3. august
2020 efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
ERHVERVSMINISTERIET
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange skattelyklausulen, som blev
aftalt i forbindelse med hjælpepakkerne, har været brugt, samt hvilke ud-
fordringer regeringen er stødt på i den forbindelse?
Svar:
Virksomhederne skal ved ansøgning om kompensation på tro og love er-
klære, at de betaler den skat, de skal. Det følger af den politiske aftale af
18. april 2020 om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i
forbindelse med gradvis genåbning af Danmark. Det bemærkes, at der
med skattely henvises til EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige juris-
diktioner. Der er på nuværende tidspunkt 12 lande på denne listen.
1
Af aftalen følger det endvidere, at kontrollen med, om virksomheder med
ejere i skattely har søgt om og modtaget kompensation, sker som en del af
den efterkontrol, som Erhvervsstyrelsen foretager. Kontrollen sker således
ikke i forbindelse med udbetalingen, da det ville forudsætte en detaljeret
gennemgang af selskabs- og ejerstrukturen for alle ansøgende virksomhe-
der
–
og dermed en betydelig forsinkelse af samtlige udbetalinger.
Efterkontrollen påbegyndes i efteråret 2020.
Hvis efterkontrollen viser, at en virksomhed ikke har betalt eller vil betale
den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale af-
taler og nationale regler, og virksomheden uretmæssigt har modtaget kom-
pensation, vil virksomheden blive mødt af et krav om en hel eller delvis
tilbagebetaling af den udbetalte kompensation.
Kravet til virksomhedernes skattebetaling er først gældende fra det tids-
punkt, hvor reglerne som følge af den politiske aftale trådte i kraft. Kravet
gælder således ikke med tilbagevirkende kraft for ansøgninger, der er mod-
taget før dette tidspunkt.
1
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
De 12 lande er: Amerikansk Samoa, Caymanøerne, Fiji, Guam, Oman, Palau, Panama,
Samoa, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer, Vanuatu, Seychellerne