Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 933
Offentligt
2240071_0001.png
Den 3. september 2020
MFVM 114
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er
fremstillet af genetisk modificeret soja SYHT0H2 i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fø-
devarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja SYHT0H2 i
henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af sojaen i EU.
Soja SYHT0H2 har fået indsat gener, der gør planten tolerant over for ukrudtsmidler baseret på
glyphosat, mestrion eller HPPD (p-hydroxyphenylpyruvate dioxygenase). Soja SYHT0H2 indeholder
ikke antibiotikaresistens-markørgener. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler
sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at den genmodificerede soja er
lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter
på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende danske
eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. Forslaget
vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning
i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 15. september 2020. Regeringen ag-
ter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja
SYHT0H2 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. sep-
tember 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-
get. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forsla-
get, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for
en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret
forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 933: Notat om komitésag om tilladelse til markedsføring af produkter der indeholder GM soja SYTH0H2
2240071_0002.png
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kom-
missionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
15. september 2020.
Formål og indhold
I august 2012 indsendte Syngenta en ansøgning om godkendelse af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja
SYHT0H2 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af sojaen i
EU.
Soja SYHT0H2 har ved gensplejsning fået tilført gener, der gør planten tolerant over for ukrudtsmidler
baseret på glyphosat, mestrion eller HPPD (p-hydroxyphenylpyruvate dioxygenase). Soja SYHT0H2
indeholder ikke antibiotikaresistensmarkørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af soja SYHT0H2 adskiller sig ifølge ansøgningen ikke
fra konventionel (ikke-genmodificeret) soja.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 20. januar 2020 kommet med en udta-
lelse om sikkerheden af soja SYHT0H2 til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøg-
ningsproceduren for godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold
til forordning (EF) 1829/2003.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
EFSA’s konklusion
vedrørende risikovurderingen er, at soja SYHT0H2 er lige så sikker at anvende som
tilsvarende ikke-genmodificeret soja.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er
fremstillet af soja SYHT0H2. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af soja SYHT0H2
skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret soja ” eller
”fremstillet af genetisk modificeret soja” i overensstemmelse med de almindelige GMO-mærkningsreg-
ler.
Teksten
”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end fø-
devare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af soja SYHT0H2.
Europa-Parlamentets udtalelser
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 933: Notat om komitésag om tilladelse til markedsføring af produkter der indeholder GM soja SYTH0H2
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet en manglende godkendelse vil
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet. Godkendelsen af den
konkrete GM soja forventes desuden ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af soja SYHT0H2 konklu-
derer EFSA, at sojaen ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende konventionel,
ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på mil-
jøet. Dette indebærer blandt andet, at de nye proteiner, der dannes som følge af genmodificeringen,
vurderes at være sundhedsmæssigt uproblematiske.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres
under EU’s pesticid-regler,
ikke under GMO-reglerne. Eventuelle restind-
hold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede) afgrø-
der.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan
tilslutte sig EFSA’s vurdering af, at soja SYHT0H2 er lige så sikker som konventionel ikke-genmodifi-
ceret soja.
Landbrugsstyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at vurdere de natur- og miljømæssige konsekven-
ser ved en godkendelse af genetisk modificeret soja SYHT0H2 til fødevare- og foderbrug. Aarhus Uni-
versitet har den 19. februar 2020 vurderet, at import af soja SYHT0H2 til andre formål end dyrkning
ikke vil have negative effekter på natur og miljø, og at den foreslåede generelle overvågning er tilstræk-
kelig.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse
med behandlingen af ansøgningen om godkendelsen af soja SYHT0H2.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 933: Notat om komitésag om tilladelse til markedsføring af produkter der indeholder GM soja SYTH0H2
2240071_0004.png
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at den genetisk modificerede soja godkendes, idet EFSA har vurderet, at den
er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen
af, at markedsføringen af sojaen ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed. For-
brugersammenslutningen er af den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for sundhedens oprethol-
delse.
Miljøorganisationen NOAH finder de gennemførte tests og vurderinger af sojaen utilstrækkelige. GMO
soja SYHT0H2 rummer ifølge NOAH så mange usikkerheder og uafklarede spørgsmål, at den bør næg-
tes godkendelse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger blandt
medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-for-
ordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forven-
tes at blive sendt til appeludvalget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-
rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i
GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af soja SYHT0H2 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette
aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den
baggrund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4