EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 939
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. september 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-336/19

Titel og kort sagsresumé

Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.

Emne:

Dyrevelfærd (rituel slagtning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets

forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes

således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i

denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse

og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede

forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7

juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus

1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,

wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren

betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om

ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af

dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af

dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et

forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også

gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ

bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en

reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte

fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Proces-

skridt

Dato

10.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings

artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning

da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at

aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet

ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en

betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,

stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr

under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller

sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i

betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,

hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens

anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af

pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,

stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?

C-710/19

G. M. A. (opholdsdirektivet og arbejdssøgende)

Emne:

TEUF art. 45 (arbejdskraftens fri bevægelighed) og

dokumen-tation for at være arbejdssøgende.

Spørgsmål:

1) »Skal artikel 45 TEUF fortolkes og anvendes således, at

værtsmedlemsstaten har en forpligtelse til, for det første, at

indrømme en arbejdssøgende en rimelig frist til at få

kendskab til de beskæftigelsestilbud, der er passende for

ham, og til at foretage de nødvendige skridt for at opnå

ansættelse, for det andet, at anerkende, at den frist, der

indrømmes til at søge beskæftigelse, ikke på nogen måde

kan være kortere end seks måneder, og, for det tredje, at

tillade, at en arbejdssøgende opholder sig på dens område i

hele denne periode uden at stille krav om, at den

pågældende skal fremlægge bevis for, at han har en reel

mulighed for at opnå ansættelse?«

2) »Skal artikel 15 og 31 i direktiv 2004/38, artikel 41 og 47

i chartret om grundlæggende rettigheder, det generelle

princip om EU-rettens forrang og det generelle princip om

direktivers effektive virkning fortolkes og anvendes

således, at de nationale retter i værtsmedlemsstaten i

forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt til

prøvelse af en afgørelse, hvorved der er meddelt afslag på

anerkendelse af en ret til ophold på mere end tre måneder

for en unionsborger, har pligt til at tage hensyn til nye

omstændigheder, der er indtrådt efter det tidspunkt, hvor

de nationale myndigheder traf denne afgørelse, når disse

omstændigheder kan medføre en ændring af den berørte

persons situation, som ikke længere gør det muligt at

begrænse den pågældendes ret til ophold i

værtsmedlemsstaten?«

Forenede

sager

C-83/19

C-127/19

C-195/19

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.

(Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Til orientering:

Beskæftigelses-

ministeriet

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Den Europæiske Unions

Domstol?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien

undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er

kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne

af denne mekanisme, bindende for Rumænien?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne

forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er

omfattet af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig

disciplinær procedure for rumænske dommere, hvor der

ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af

sådanne procedurers forløb, f.eks. ved at regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union

fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde

de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-291/19

SO (Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for

rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien,

især (men ikke alene) hvad angår behovet for at

gennemføre lovændringer, som er forenelige med MSK’s

konklusioner samt med henstillingerne fra

Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning

af Stater mod Korruption?

3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at

Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens

forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som fortolket i Den Europæiske Unions

Domstols praksis (dom (Store Afdeling) af 27.2.2018,

Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16,

EU:C:2018:117), til hinder for, at der oprettes en afdeling

for efterforskning af overtrædelser begået inden for

retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta

Curte de Casație

și

Justiție, henset til reglerne for

udnævnelse/afsættelse af de anklagere, der er ansat i denne

afdeling, reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en

retfærdig rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at

der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet i tilknytning til

anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție,

henset til reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-265/19

Titel og kort sagsresumé

Recorded Artists Actors Performers

1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv

2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse

andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til

Romkonventionens

og/eller WPPT’s formål og mål begrænset

til

begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller omfatter

den alternativt begreber, som alene findes i de to internationale

aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8 navnligt

fortolkes på grundlag af kravet om »national behandling« i

WPPT’s artikel 4?

2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge

kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som

»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en

medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige

vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et

land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),

eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et

EØS-land?

3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at

reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har

taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten

navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det

forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en

kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen

i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at

en producer henhørende under den part, som har taget

forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,

mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke

modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt

tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,

som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den

part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den

kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af

den part, som har taget forbehold?

4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse

retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en

lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,

hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?

TMD Friction m.fl.

1) Tillader artikel 3, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.

marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af

virksomheder eller bedrifter i tilfælde af overførsel af en

virksomhed efter indledningen af en insolvensbehandling af

virksomhedsoverdragerens formue i national ret, som

principielt bestemmer, at artikel 3, stk. 1 og 3, i direktiv

2001/23/EF også finder anvendelse på arbejdstageres ret til

ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller ydelser til

efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige

forsikringsordninger i forbindelse med overførsel af en

Interessent

Kulturministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

08.09.20

Forenede

sager C-

674/18 og

C-675/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

09.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

virksomhed, en begrænsning, således at erhververen ikke hæfter

for rettigheder, som er baseret på beskæftigelsesperioder før

indledningen af insolvensbehandlingen?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Følger de foranstaltninger, som i henhold til

artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23/EF er nødvendige

for at beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt

eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom,

i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige

forsikringsordninger, i tilfælde af overførsel af en virksomhed

efter indledning af en insolvensbehandling af

virksomhedsoverdragerens formue af det beskyttelsesniveau,

som kræves i henhold til artikel 8 i Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens? 3) Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål bevares

benægtende: Skal artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23EF

fortolkes således, at de nødvendige foranstaltninger for at

beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt eller

delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom i

henhold til supplerende faglige eller tværfaglige

forsikringsordninger er truffet, når national ret bestemmer, at

–

forpligtelsen til i fremtiden at udbetale en ydelse i forbindelse

med alderdom i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige

forsikringsordninger til en arbejdstager, som er omfattet af

overførslen af en virksomhed under insolvensbehandling,

principielt overgår til virksomhedserhververen,

–

virksomhedserhververen hæfter for fremtidige pensionskrav i

det omfang, hvori disse er baseret på beskæftigelsesperioder i

virksomheden efter indledningen af insolvensbehandlingen,

–

den instans, som i henhold til national ret sikrer pensioner i

tilfælde af insolvens, i dette tilfælde ikke skal dække den del af

de fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før indledningen

af insolvensbehandlingen, og

–

arbejdstageren kan påberåbe sig retten til værdien af den del

af sit fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før

indledningen af insolvensbehandlingen, i forbindelse med

overdragerens insolvensbehandling?

4) Når national ret bestemmer, at artikel 3 og 4 i direktiv

2001/23/EF i tilfælde af overførsel af en virksomhed også skal

anvendes under en insolvensbehandling, finder artikel 5, stk. 2,

litra a), i direktiv 2001/23/EF da anvendelse på arbejdstagernes

pensionsrettigheder i henhold til supplerende faglige eller

tværfaglige forsikringsordninger, der allerede er opstået før

indledningen af insolvensbehandlingen, men først medfører en

ret til ydelser for arbejdstagerne, når den begivenhed indtræder,

der udløser retten til pension, og dermed først på et senere

tidspunkt?

5) Såfremt det andet eller det fjerde præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende: Omfatter det

minimumsbeskyttelsesniveau, som medlemsstaterne skal sikre i

henhold til artikel 8 i [direktiv 2008/94], også en forpligtelse til

at sikre pensionsrettigheder, som i henhold til national ret

endnu ikke var juridisk erhvervet ved indledningen af

insolvensbehandlingen, og som i det hele taget kun erhverves

juridisk i kraft af, at arbejdsforholdet ikke afsluttes i forbindelse

med insolvensen?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-165/19

Forenede

sager C-

225/19 og

C-226/19

6) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Under hvilke omstændigheder kan de tab, som

den tidligere arbejdstager har

lidt på grund af arbejdsgiverens insolvens for så vidt angår

ydelserne fra den erhvervstilknyttede pension, anses som

åbenbart uforholdsmæssige og dermed forpligte

medlemsstaterne til at sikre en minimumsbeskyttelse imod dem

i henhold til artikel 8 i direktiv [2008/94], selv om

arbejdstageren modtager mindst halvdelen af de ydelser, der

følger af vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder?

7) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Sikres en beskyttelse af arbejdstagernes

pensionsrettigheder, som er nødvendig i henhold til artikel 3,

stk. 4, litra b), i direktiv [2001/23] eller artikel 5, stk. 2, litra a), i

direktiv [2001/23], og som er sidestillet med artikel 8 i direktiv

[2008/94], også, når denne beskyttelse ikke følger af national

ret, men kun af en direkte anvendelse af artikel 8 i direktiv

[2008/94]?

8) Såfremt det syvende præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Har artikel 8 i direktiv [2008/94] også direkte

virkning, således at den kan påberåbes af en individuel

[arbejdstager] ved den nationale ret, når vedkommende ganske

vist modtager mindst halvdelen af de ydelser, der følger af

vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder, men de tab,

som vedkommende lider på grund af arbejdsgiverens insolvens,

alligevel skal anses som uforholdsmæssige?

9) Såfremt det ottende præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Skal en privatretligt organiseret institution anses

som et offentligt organ i en medlemsstat, når medlemsstaten

—

på bindende vis for arbejdsgiveren

—har

udpeget den

pågældende institution som den instans, der sikrer

arbejdsmarkedspensioner i tilfælde af insolvens, og

institutionen er underlagt det statslige finanstilsyn og opkræver

de nødvendige insolvenssikringsbeløb fra arbejdsgiverne i

henhold til offentlig ret, og på samme måde som en myndighed

kan tilvejebringe betingelserne for iværksættelse af

tvangsfuldbyrdelse gennem en forvaltningsakt?

Slovak Telecom mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom ophæves helt eller delvist.

—Afgørelsen

annulleres helt eller delvist.

—Subsidiært

annulleres eller nedsættes de ST pålagte bøder

yderligere.

—Kommissionen

tilpligtes at betale alle omkostninger i

forbindelse med den foreliggende sag og sagen for Retten.

Minister van Buitenlandse Zaken m.fl.

1. Er en klagesag som omhandlet i visumkodeksens artikel 32,

stk. 3, vedrørende en endelig afgørelse om afslag på visum af

den grund, der omhandles i visumkodeksens artikel 32, stk. 1,

litra a), nr. vi), et effektivt retsmiddel som omhandlet i artikel

47 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder under

følgende omstændigheder:

- i begrundelsen for afgørelsen har medlemsstaten anført: »De

anses af en eller flere medlemsstater for at udgøre en trussel

mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed,

som defineret i Schengengrænsekodeksens artikel 2, nr. 19,

henholdsvis 21, eller mod en eller flere medlemsstaters

internationale forbindelser«

- hverken i afgørelsen eller under klagesagen anfører

medlemsstaten, hvilken særlig eller hvilke særlige af de i

Erhvervsstyrelsen

09.09.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

09.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-254/19

visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi, nævnte fire

grunde, der gøres gældende mod ansøgeren

- under klagesagen anfører medlemsstaten ikke andre nærmere

materielle oplysninger eller nogen støtte for den eller de grunde,

der ligger til grund for indsigelsen fra den anden medlemsstat

(eller de andre medlemsstater)?

2. Er der under de i spørgsmål 1 beskrevne omstændigheder

tale om god forvaltning som omhandlet i artikel 41 i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder, særligt når henses til

forvaltningens pligt til at begrunde sine afgørelser?

3.a. Skal spørgsmål 1 og 2 besvares anderledes, såfremt

medlemsstaten i den endelige afgørelse om visum henviser til

en eksisterende og tilstrækkelig tydeligt angivet mulighed i den

anden medlemsstat for at indlede en klagesag mod den ved

navns nævnelse anførte ansvarlige myndighed i den anden

medlemsstat (eller de andre medlemsstater), som har indgivet

den i visumkodeksen artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi),

omhandlede indsigelse, og hvorunder afslagsgrunden kan

behandles?

3.b. Kræves det for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 i

forbindelse med spørgsmål 3.a., at afgørelsen i en klagesag mod

den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse,

udsættes, indtil ansøgeren har haft lejlighed til at anvende

klagemuligheden i den anden medlemsstat (eller de andre

medlemsstater), og såfremt ansøgeren gør brug af denne

mulighed, at den endelige afgørelse er truffet i denne klagesag?

4. Har det for besvarelsen af spørgsmålene nogen betydning,

om den myndighed, der i medlemsstaten (eller i

medlemsstaterne) har fremsat indsigelse mod, at der udstedes

visum, kan gives lejlighed til at indtræde i klagesagen mod den

endelige afgørelse om visum som den anden modpart, og

herved kan få lejlighed til at underbygge den eller de grunde,

som indsigelsen støttes på?

Friends of the Irish Environment

1) Udgør en afgørelse om at forlænge varigheden af en

projektgodkendelse den aftale om et projekt, som udløser

artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter

»habitatdirektivet«)?

2) Påvirker nogen af de følgende betragtninger svaret på

spørgsmål 1) ovenfor? (A) Projektgodkendelsen (hvis varighed

skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i

national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af

habitatdirektivet, idet lovgivningen fejlagtigt ligestillede en

passende vurdering i henhold til habitatdirektivet med en

vurdering af indvirkninger på miljøet i henhold til VVM-

direktivet (direktiv 2011/92/EU). (B) Den oprindeligt udstedte

projektgodkendelse angiver ikke, om ansøgningen om

godkendelse blev behandlet i henhold til fase 1 eller fase 2 i

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og indeholder ikke

»fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og

konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl

for så vidt angår virkningerne af de arbejder, som var påtænkt

[på den] omhandlede [lokalitet]«, som krævet i henhold til sag

C-404/09, Kommissionen mod Spanien. (C) Godkendelsens

oprindelige periode er udløbet, og som følge heraf er

projektgodkendelsen ophørt med at have retsvirkninger for så

vidt angår hele projektet. Der kan ikke udføres nogen

projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen i afventning af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

T-626/17

den mulige forlængelse heraf. (D) Der er aldrig blevet udført

nogen projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen.

3) Såfremt svaret på spørgsmål 1) er bekræftende, hvilke

betragtninger [skal] den kompetente myndighed da tage i

betragtning ved gennemførelsen af en fase 1- screening i

medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3? Skal den

kompetente myndighed f.eks. tage hensyn til nogle eller alle de

følgende betragtninger: (i) om der er sket ændringer i de

foreslåede arbejder og anvendelsen, (ii) om der er sket

ændringer i den miljømæssige baggrund, f.eks. i form af

udpegningen af europæiske lokaliteter efter datoen for

afgørelsen om at udstede projektgodkendelse, (iii) om der har

været nogen relevante ændringer i den videnskabelige viden,

f.eks. mere ajourførte undersøgelser af kvalificerede interesser i

europæiske lokaliteter? Skal den kompetente myndighed

alternativt vurdere hele projektets virkninger på miljøet?

4) Skal der sondres mellem (i) en projektgodkendelse, som

opstiller en frist for en aktivitets varighed (driftsfase), og (ii) en

projektgodkendelse, som kun opstiller en frist for den periode,

hvorunder der kan pågå opførelsesarbejder (opførelsesfase),

men

–

forudsat at opførelsesarbejderne færdiggøres inden for

denne frist

–

ikke opstiller nogen frist for aktiviteten eller

driften?

5) I hvilket omfang, om overhovedet, er en national rets pligt

til, så vidt muligt, at fortolke lovgivningen i overensstemmelse

med bestemmelserne i habitatdirektivet og Århuskonventionen

betinget af, at sagens parter udtrykkeligt har gjort disse

fortolkningsspørgsmål gældende? Nærmere bestemt: såfremt

national ret opstiller to beslutningsprocesser, hvoraf kun den

ene sikrer overholdelsen af habitatdirektivet, har den nationale

ret da pligt til at fortolke national lovgivning således, at det kun

er den beslutningsproces, som overholder direktivet, der kan

påberåbes, uanset at parterne i den for retten verserende sag

ikke udtrykkeligt har gjort netop denne fortolkning gældende?

6) Såfremt svaret på spørgsmål 2)(A) ovenfor medfører, at det

er relevant at overveje, om projektgodkendelsen (hvis varighed

skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i

national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af

habitatdirektivet, skal den nationale ret da undlade at anvende

en regel i national retsplejelovgivning, som er til hinder for, at

en anfægtende part stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af en

tidligere (udløbet) projektgodkendelse i forbindelse med en

efterfølgende ansøgning om projektgodkendelse? Er en sådan

regel i national retsplejelovgivning i strid med den

lovliggørelsespligt, der for nylig er blevet gentaget i sag C-

348/15, Stadt Wiener?

Slovenien mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens delegerede forordning (EU)

2017/1353 af 19. maj 2017 om ændring af forordning (EF) nr.

607/2009 for så vidt angår druesorter og synonymer herfor, der

kan anføres ved mærkningen af vin (EUT 2017, L 190, s. 5),

annulleres i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Société générale mod ECB

Påstande:

—

Artikel 5 i Den Europæiske Centralbanks

afgørelse nr. ECB/SSM/2017

—

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.09.20

T-143/18

Finanstilsynet

Dom

09.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

T-345/18

T-565/18

T-46/19

O2RNE8IBXP4R0TD8PU41/174 af 19. december 2017 og

artikel 3 i bilag A hertil annulleres, for så vidt som de

foreskriver de foranstaltninger, der skal træffes angående de

uigenkaldelige betalingsforpligtelser i henhold til

indskudsgarantiordningerne eller afviklingsfondene.

—

ECB tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

BNP Paribas mod ECB

Påstande:

— Delvis annullation af ECB’s

afgørelse nr. ECB-

SSM-2018-FRBNP-17 af 26. april 2018, for så vidt som den

fastsætter en fravigelse i de uigenkaldelige betalingsforpligtelser,

der er indgået inden for rammerne af Den Fælles

Afviklingsfond, de nationale afviklingsfonde og de nationale

indskudsgarantiordninger for egentlig kernekapital, på

individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag, navnlig

artikel 9.1, 9.2 og 9.3

—

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale

sagsomkost-ningerne.

P. Krücken Organic mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et

beløb på 216 749,02 EUR med tillæg af morarenter, beregnet

fra tidspunktet for forkyndelsen af stævningen, med en årlig

sats på otte procentpoint over Den Europæiske Centralbanks

basisrentesatser.

—

Kommissionen tilpligtes at stille de dokumenter, der er

udarbejdet i forbindelse med ECOCERT SA’s aktiviteter ved

den økologiske kontrol med Erenhot Jinguyuan Grain and Oil

Co. Ltd., 2051 Youyi Road North, Ernehot City, Xilingol

League, Inner Mongolia Autonomous Region, Peoples

Republic of China, til rådighed for sagsøgeren ved meddelelse

af aktindsigt, navnlig inspektionsrapporter og de dertilhørende

bedømmelsesskrivelser fra 2016, 2017 og 2018, der hænger

sammen med ECOCERT

SA’s konklusioner, vurderinger og

afgørelser, som udgjorde grundlaget for udstedelsen i henhold

til bilag V i forordning (EF) nr. 1235/2008 af kontrolattest nr.

22904CN1700w13 af 19. september 2017 for 490 960 kg

økologiske sesamfoderkager og for ECOCERT SA’s

efterfølgende ophævelse af denne kontrolattest.

—

Kommissionen tilpligtes, at forpligte økologiske

kontrolmyndigheder i tredjelande, som Kommissionen

overdrager opgaver i forbindelse med Den Europæiske Unions

kontrolsystem for økologisk landbrug, at meddele den i rubrik

11 i kontrolattesten i henhold til bilag V i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1235/2008 til enhver tid angivne importør,

navnlig sagsøgeren, deres afgørelser vedrørende ophævelse,

tilbagekaldelse eller annullering af kontrolattester, der er

meddelt den enkelte importør, navnlig sagsøgeren, og til at

modtage denne importørs indsigelser og træffe afgørelse

herom, samt at pålægge de af Kommissionen bemyndigede

økologiske kontrolmyndigheder at stille de dokumenter fra den

økologiske kontrolprocedure, der ligger til grund for sådanne

afgørelser, navnlig inspektionsrapporter og

bedømmelsesskrivelser, til rådighed for importørerne, navnlig

sagsøgeren, hvorved dele, der er undergivet databeskyttelse af

tredjemand, skal ekstraheres.

Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt

om Den Hellenske Republik er pålagt faste finansielle

engangskorrektioner for et bruttobeløb på 25 092 988,84 EUR

og et nettobeløb på 24 851 438,56 EUR efter kontrol

Finanstilsynet

Dom

09.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-122/19

C-363/19

ΑΑ/2016/013/GR for arealstøtte

på grundlag af

ansøgningerne i år 2015/16 (regnskabsårene 2016 og 2017, s.

63-74 i den sammenfattede udgave).

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Hamas mod Rådet (appel)

Påstande:

—Dom

af 14. december 2018, Hamas mod Rådet, T-

400/10 RENV, ophæves, for så vidt som der deri ikke gives

medhold i påstanden om annullation af følgende retsakter:

—Rådets

afgørelse 2011/430/FUSP af 18. juli 2011 (EUT

2011, L 188, s. 47) om ajourføring af listen over personer,

grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles

holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke

foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, Rådets afgørelse

2011/872/FUSP af 22. december 2011 (EUT 2011, L 343, s.

54), Rådets afgørelse 2012/333/FUSP af 25. juni 2012 (EUT

2012, L 165, s. 72), Rådets afgørelse 2012/765/FUSP af 10.

december 2012 (EUT 2012, L 337, s. 50), Rådets afgørelse

2013/395/FUSP af 25. juli 2013 (EUT 2013, L 201, p. 57),

Rådets afgørelse 2014/72/FUSP af 10. februar 2014 (EUT

2014, L 40, s. 56) og Rådets afgørelse 2014/483/FUSP af 22.

juli 2014 (EUT 2014, L 217, s. 35), der ajourførte og i givet fald

ændrede listen over personer, grupper og enheder, som er

omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP

om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af

terrorisme, og som henholdsvis ophævede afgørelse 2011/430,

2011/872, 2012/333, 2012/765, 2013/395 og 2014/72, samt

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 af 18.

juli 2011 (EUT 2011, L 188, s. 2), nr. 1375/2011 af 22.

december 2011 (EUT 2011, L 343, s. 10), nr. 542/2012 af 25.

juni 2012 (EUT 2012, L 165, s. 12), nr. 1169/2012 af 10.

december 2012(EUT 2012, L 337, s. 2), nr. 714/2013 af 25. juli

2013 (EUT 2013, L 201, s. 10), nr. 125/2014 af 10. februar

2014 (EUT 2014, L 40, s. 9) og nr. 790/2014 af 22. juli 2014

(EUT 2014, L 217, s. 1) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive

foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på

at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af henholdsvis

gennemførelsesforordning (EU) nr. 83/2011, 687/2011,

1375/2011, 542/2012, 1169/2012, 714/2013 og 125/2014, for

så vidt som disse retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-

Izz al-Din al-Qassem.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de

spørgsmål, der er genstand for denne appel.

—Rådet

tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i sagerne

T-400/10, T-400/10 RENV, C-79/15 P og den foreliggende

sag.

Konsumentombudsmannen

1. Regulerer artikel 5 og 6, sammenholdt med artikel 10, stk.1,

og artikel 28, stk. 5, i forordning [nr.] 1924/2006, bevisbyrden,

når en national domstol skal efterprøve, om der er blevet

anvendt ulovlige sundhedsanprisninger i en situation, hvor de

pågældende sundhedsanprisninger svarer til en anprisning, som

er omfattet af en ansøgning i henhold til artikel 13, stk. 2, i

forordning [nr.] 1924/2006, men hvor ansøgningen endnu ikke

har ført til en afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse,

eller skal bevisbyrden afgøres efter national ret?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares med, at

bestemmelserne i forordning [nr.] 1924/2006 regulerer

Udenrigsministeriet

Dom

10.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-386/19

C-392/19

Forenede

sager C-

407/19 og

C-471/19

bevisbyrden, påhviler bevisbyrden da den virksomhed, som

anvender en bestemt sundhedsanprisning, eller den myndighed,

som til den nationale domstol indgiver begæring om, at denne

forbyder virksomheden fortsat at anvende anprisningen?

3. Regulerer artikel 5 og 6, sammenholdt med artikel 10, stk. 1,

og 28, stk. 5, i forordning [nr.] 1924/2006, i en situation som

den i det første spørgsmål beskrevne, beviskravene, når en

national domstol skal efterprøve, om der er anvendt ulovlige

sundhedsanprisninger, eller skal beviskravene fastlægges efter

national ret?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares med, at

bestemmelserne i forordning [nr.] 1924/2006 regulerer

beviskravene, hvilke beviskrav stilles da?

5. Påvirkes besvarelsen af det første til det fjerde spørgsmål af,

at forordning [nr.] 1924/2006 [herunder denne forordnings

artikel 3, litra a),] og direktiv 2005/29 finder samtidig

anvendelse i sagen for den nationale ret?

Hamas mod Rådet (appel)

Påstande:

—Dom

af 6. marts 2019, Hamas mod Rådet, T-

289/15, ophæves.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de

spørgsmål, der er genstand for appellen.

—Rådet

tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger for

Retten og Domstolen.

VG Bild-Kunst

Kan den omstændighed, at et værk, som med

rettighedshaverens samtykke er frit tilgængeligt på en

internetside, indsættes på en tredjemands internetside ved hjælp

af »framing«, kvalificeres som »overføring til almenheden« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29/EF, når værket indsættes på en sådan måde, at

beskyttelsesforanstaltninger imod »framing«, som

rettighedshaveren har iværksat eller foranlediget iværksat,

omgås?

Katoen Natie Bulk Terminals et General Services Antwerp

m.fl.

Sag C-471/19 vedrører:

1. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, eventuelt sammenholdt med artikel 56 TEUF,

med artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og med lighedsprincippet fortolkes

således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter

personer eller virksomheder, der på et belgisk havneområde

ønsker at udføre havnearbejde som omhandlet i lov af 8. juni

1972 om havnearbejde

–herunder

aktiviteter, der ikke vedrører

lastning og losning af skibe i egentlig forstand

–

er forpligtet til

kun at benytte sig af anerkendte havnearbejdere?

2. Kan Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstolen), såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, foreløbigt opretholde

retsvirkningerne af de i sagen omhandlede artikler 1 og 2 i

loven af 8. juni 1972 om havnearbejde for at undgå

retsusikkerhed og sociale spændinger og sætte lovgiver i stand

til at bringe dem i overensstemmelse med de forpligtelser, der

følger af EU-retten?

Sag C-407/19 vedrører (uddrag):

1. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35

TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt

med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til

Udenrigsministeriet

Dom

10.09.20

Kulturministeriet

Erhvervsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

10.09.20

Beskæftigelses-

ministeriet

10.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-449/19

Forenede

sager C-

473/19

–

C-474/19

hinder for ordningen i henhold til artikel 1 i kongelige

bekendtgørelse af 5. juli 2004 »om anerkendelse af

havnearbejdere på de havneområder, der omfattes af

anvendelsesområdet for lov af 13. juli 2016 om havnearbejde«,

jf. artikel 2 i den nævnte bekendtgørelse af 5. juli 2004, nemlig

den ordning, at havnearbejdere som omhandlet i artikel 1, § 1,

stk. 1, i den kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004, idet de

anerkendes af den administrative kommission, der er paritetisk

sammensat, dels af medlemmer udpeget af de

arbejdsgiverforeninger, der er repræsenteret i det pågældende

paritetiske underudvalg, dels af medlemmer udpeget af de

arbejdstagerorganisationer, der er repræsenteret i det paritetiske

underudvalg, bliver optaget i eller afvist fra poolen af

havnearbejdere, hvorved der ved anerkendelsen med henblik på

optagelsen tages hensyn til behovet for arbejdskraft, når det

samtidigt tages i betragtning, at der ikke er fastsat nogen frist,

inden for hvilken den administrative kommission skal træffe

afgørelse, og at det kun er muligt at anfægte den administrative

kommissions anerkendelser ved at anlægge retssag?

[...]

7. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35

TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt

med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til

hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 1, § 3, i

kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2016 som affattet ved artikel

1, nr. 2, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den

ordning, hvorefter (logistiske) arbejdstagere, der udfører

arbejde som omhandlet i artikel 1 i kongelig bekendtgørelse af

12. januar 1973 »om oprettelse af og fastsættelse af betegnelse

af det paritetiske udvalg for havnedriften og dennes

kompetence« på områder, hvor gods med henblik på

forberedelse af videredistribution eller forsendelseundergår en

forandring, der indirekte fører til en konstaterbar merværdi,

skal råde over et sikkerhedscertifikat, hvorved dette

sikkerhedscertifikat gælder som anerkendelse som omhandlet i

loven af 8. juni 1972 »om havnearbejde«, idet der tages hensyn

til, at ansøgning om certifikatet skal indgives af en arbejdsgiver,

der har indgået en arbejdsaftale med en arbejdstager om

udførelse af sådant arbejde, at udstedelsen af certifikatet sker

mod forevisning af arbejdsaftalen og et identitetskort, og at de

nærmere regler om den procedure, der skal følges, er fastsat ved

kollektiv arbejdsoverenskomst, uden at lovgiver på dette punkt

skaber klarhed?

WEG Tevesstraße

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT

2006, L 347, s. 1) fortolkes således, at de er til hinder for

bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter sammenslutningen af

boligejeres levering af varme til boligejerne er fritaget for

merværdiafgift?

Föreningen Skydda Skogen m.fl.

C-473/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

Energistyrelsen

10.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

10.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

C-474/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

BMW

Skal den indførte vares transaktionsværdi i henhold til artikel

71, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen

(EUT L 269 af 10.10.2013) suppleres med omkostningerne til

udvikling af en software, som er udviklet i Den Europæiske

Union, af køberen er stillet til rådighed for sælgeren uden

beregning og er installeret på den indførte styreenhed, hvis de

ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal

betales for den indførte vare?

Telenor Magyarország m.fl.

1) Skal en handelsaftale mellem en udbyder af

internetadgangstjenester og en slutbruger, hvorefter udbyderen

anvender en nultakst på slutbrugeren i forbindelse med

bestemte applikationer (dvs. at den trafik, der genereres af en

bestemt applikation, ikke medregnes med henblik på

dataforbruget og heller ikke nedsætter hastigheden, når den

aftalte datamængde er brugt), og hvorefter denne udbyder

udøver en forskelsbehandling i henhold til betingelserne i den

handelsaftale, der er indgået med den endelige forbruger, som

udelukkende vedrører den slutbruger, der er part i denne aftale,

og ikke slutbrugere, der ikke er part heri, fortolkes i lyset af

artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

C-509/19

Toldstyrelsen

Dom

10.09.20

C-39/19

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

15.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-218/19

(EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger

vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af

direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige

mobilkommunikationsnet i Unionen (herefter »forordningen«)?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

benægtende, skal forordningens artikel 3, stk. 3, da fortolkes

således, at det for at konstatere, at der foreligger en

tilsidesættelse

–

ligeledes i betragtning af syvende betragtning til

forordningen

–

er nødvendigt at foretage en vurdering på

grundlag af indvirkningen og markedet med henblik på at

afgøre, om de foranstaltninger, som udbyderen af

internetadgangstjenester har truffet, reelt

–

og, i så fald, i hvilket

omfang

–

begrænser de rettigheder, som slutbrugerne er tillagt i

henhold til forordningens artikel 3, stk. 1?

3) Skal forordningens artikel 3, stk. 3, uanset det første og det

andet præjudicielle spørgsmål, fortolkes således, at det forbud,

der er fastlagt i nævnte bestemmelse, er af ubetinget, generel og

objektiv karakter, således at dette forbyder enhver

trafikstyringsforanstaltning, der indfører forskelle mellem

bestemte former for internetindhold, uanset om udbyderen af

internetadgangstjenester fastlægger disse forskelle gennem en

aftale, en handelspraksis eller en anden form for adfærd?

4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, kan det

da også fastslås, at der foreligger en tilsidesættelse af

forordningens artikel 3, stk. 3, alene på grundlag af den

omstændighed, at der foreligger en forskelsbehandling, uden at

det er nødvendigt at foretage en vurdering af markedet og af

indvirkningen, og at det derfor i så fald er unødvendigt at

foretage en vurdering i henhold til forordningens artikel 3, stk.

1 og 2?

Conseil de l’ordre des avocats au barreau de Paris et

Bâtonnier de l’ordre des avocats au barreau de Paris

1) Er princippet om, at der ved traktaten om Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab, efter ændring nu traktaten om Den

Europæiske Unionsfunktionsmåde, er indført en særlig

retsorden, som er integreret i medlemsstaternes retssystemer,

og som skal anvendes af deres retsinstanser, til hinder for en

national lovgivning, der gør tildelingen af en dispensation for

de betingelser om uddannelse og beviser, der i princippet er

fastsat for adgangen til advokaterhvervet, betinget af et krav

om, at den person, der ansøger om dispensation, har et

tilstrækkeligt kendskab til national ret af fransk oprindelse, og

dermed udelukker, at et lignende kendskab til EU-retten alene

kan tages i betragtning?

2) Er artikel 45 og 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, hvorefter

en dispensation for de betingelser om uddannelse og beviser,

der i princippet er fastsat for adgangen til advokaterhvervet, er

forbeholdt visse ansatte i den samme medlemsstats offentlige

forvaltning, som i denne egenskab, i Frankrig, har varetaget

juridiske arbejdsopgaver i en forvaltning eller offentlig tjeneste

eller en international organisation, og dermed ikke kan

indrømmes nuværende eller tidligere ansatte i EU-

institutionerne, som i denne egenskab har varetaget juridiske

arbejdsopgaver inden for en eller flere grene af EU-retten hos

Europa-Kommissionen?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriet

16.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-462/19

C-669/19

C-499/18

C-732/18

ASOPORT

- Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at aftaler mellem

erhvervsdrivende og repræsentanter for arbejdstagere, selv når

de benævnes kollektive overenskomster, er forbudte, når de i

forhold til virksomheder, der udtræder af et Sociedad Anónima

de Gestión de Estibadores Portuarios [aktieselskab, der

forvalter havnearbejdskraft, herefter »SAGEP«], foreskriver, at

rettighederne og forpligtelserne for arbejdstagere, som er

knyttet til det pågældende SAGEP, overgår fra overdrageren til

erhververen, og fastsætter vilkårene herfor?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal

artikel 101 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for

bestemmelser i national ret som dem, der er indeholdt i

kongeligt lovdekret nr. 9/2019, for så vidt som det udgør

grundlaget for de kollektive overenskomster, der fastsætter en

særlig variant af kravet om, at arbejdstageres rettigheder og

forpligtelser overgår fra overdrageren til erhververen, som

omfatter andet end blot ansættelsesforhold og medfører en

harmonisering af handelsbetingelser?

- Såfremt det måtte fastslås, at de nævnte lovbestemmelser er i

strid med EUretten, skal den praksis fra Domstolen om EU-

rettens forrang og dens følger, som navnlig fremgår af

Simmenthal-dommen og Fratelli Costanzo-dommen, da

fortolkes således, at offentligretlige organer som Comisión

Nacional de los Mercados y de la Competencia ikke må

anvende bestemmelser i national ret, som er i strid med artikel

101 TEUF?

- Såfremt det første spørgsmål måtte besvares bekræftende, skal

artikel 101 TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.

december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i

traktatens artikel 81 og 82 samt forpligtelsen til at sikre EU-

rettens effektivitet da fortolkes således, at en myndighed som

Comisión Nacional de los Mercados y de la Competencia er

forpligtet til at pålægge virksomheder, der udviser en adfærd,

som den, der er beskrevet, bøder og tvangsbøder?

BP mod Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder (appel)

Påstande:

—Punkt

1, 3 og 4 i den appellerede doms konklusion

ophæves.

—Appellanten

tilkendes en passende erstatning for det

økonomiske og ikke-økonomiske tab, som er lidt.

—Appellanten

tilkendes en passende erstatning vedrørende

følgerne

af FRA’s ærekrænkende udtalelser om hende og skade

på hendes professionelle og personlige omdømme.

—FRA

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i sagen for

Retten og i appelsagen.

Bayer CropScience AG mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom i sag T-429/13 ophæves.

—

Der gives medhold i påstandene i første instans, og

forordning nr. 485/2013 annulleres, for så vidt som den

vedrører appellanten.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellantens

sagsomkostninger og at bære sine egne omkostninger, både i

første instans og i appelsagen.

Rosneft m.fl. mod Rådet (appel)

Påstande:

—

Dommen ophæves, for så vidt som den vedrører

de i denne appel omhandlede anbringender.

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

16.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-791/18

C-806/18

C-92/19

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen eller hjemviser

den til Retten til afgørelse.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne ved Retten.

Stichting Schoonzicht

1) Er artikel 184 til 187 i momsdirektivet af 2006 til hinder for

en national reguleringsordning for investeringsgoder, som

foreskriver en regulering, der strækker sig over en årrække, og

hvor det samlede oprindeligt foretagne fradrag for

investeringsgodet tilpasses (reguleres) på én gang i det første år

af ibrugtagningen

–

som også er det første år for reguleringen

–

såfremt det ved ibrugtagningen viser sig, at det oprindeligt

foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den momspligtige

er berettiget til på grundlag af den virkelige anvendelse af

investeringsgodet? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2) Skal artikel 189, litra b), eller litra c), i momsdirektivet af

2006 fortolkes således, at den i spørgsmål 1 nævnte tilpasning

på én gang af det oprindeligt foretagne fradrag i det første år af

reguleringsperioden, er en foranstaltning, som Nederlandene

kan træffe ved anvendelsen af artikel 187 i momsdirektivet af

2006?

Er en national straffebestemmelse, hvorefter det er strafbart for

en statsborger fra et tredjeland at opholde sig på nederlandsk

område, efter at der er blevet udstedt et indrejseforbud over for

ham i henhold til artikel 66a, stk. 7, i udlændingeloven af 2000,

og det på grundlag af national ret ligger fast, at denne

udlænding ikke har lovligt ophold i Nederlandene, og det

endvidere ligger fast, at etaperne i tilbagesendelsesproceduren i

henhold til tilbagesendelsesdirektivet er afsluttet, men den

faktiske tilbagesendelse ikke har fundet sted, forenelig med EU-

retten, særligt Domstolens dom af 26. juli 2017 i sagen

Ouhrami mod Nederlandene (sag C-225/16,

ECLI:EU:C:2017:590, præmis 49), hvorefter det i

tilbagesendelsesdirektivets artikel 11 omhandlede

indrejseforbud først får »retsvirkning« fra tidspunktet for

udlændingens tilbagesendelse til dennes oprindelsesland eller et

andet tredjeland?

Burgo Group

Er direktiv 2004/8/EF (især artikel 12) til hinder for en

fortolkning af artikel 3 og 6 i lovdekret nr. 20/2007, hvorefter

incitamenterne i kraft af lovdekret nr. 79/1999 (især i henhold

til artikel 11 og på grundlag af afgørelse nr. 42/02 af 19.3.2002

fra

Autorità per l’Energia Elettrica e il Gas (den italienske

myndighed for elektricitet og gas) til gennemførelse af den

nævnte bestemmelse) også omfatter ikke-højeffektive

kraftvarmeanlæg selv efter den 31. december 2010?

b) Er artikel 107 TEUF til hinder for en fortolkning af artikel 3

og 6 i lovdekret nr. 20/2007 i den i spørgsmål a) anførte

retning, for så vidt som den omhandlede bestemmelse på

baggrund af denne fortolkning kan indføre en »statsstøtte« og

således være i strid med princippet om fri konkurrence?

c) På linje med det i spørgsmål a) og b) anførte og under

hensyntagen til appellantens udtrykkelige argumenter er

nationale bestemmelser, der opretholder støtteordninger til

fordel for ikke-højeffektiv kraftvarmeproduktion indtil den 31.

december 2015, da i overensstemmelse med

ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod

forskelsbehandling i EU-retten, idet dette kan være

Skatteministeriet

Skattestyrelsen

Dom

17.09.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.09.20

Energistyrelsen

Dom

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-212/19

C-420/19

C-490/19

Forenede

sager

C-724/18

og C-

727/18

fortolkningen af den nationale italienske lovgivning i kraft af

artikel 25, stk. 11, litra c), nr. 1, i lovdekret nr. 28 af 3. marts

2011, der ophævede de nævnte bestemmelser i artikel 11 i

lovdekret nr. 79/1999 med virkning fra den 1. januar 2016 i

stedet for fra den 19. juli 2014 (i kraft af artikel 10, stk. 15, i

lovdekret nr. 102 af 4.7.2014)?

Compagnie des pêches de Saint-Malo

1. Skal Kommissionens beslutning af 14. juli 2004 fortolkes

således, at kun nedsættelsen af arbejdsgiverbidragene er

uforenelig med fællesmarkedet, fordi nedsættelsen af

lønmodtagerbidragene ikke kommer virksomhederne til gode

og derfor ikke kan falde ind under anvendelsesområdet for

artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, eller således, at også nedsættelsen af

lønmodtagerbidragene er uforenelig?

2. Såfremt Domstolen finder, at Kommissionens beslutning

skal fortolkes således, at nedsættelsen af lønmodtagerbidragene

også er uforenelig, skal virksomheden da anses for at have nydt

godt af den fulde nedsættelse eller alene en del heraf? Hvordan

skal denne del i givet fald ansættes? Har medlemsstaten pligt til

at kræve tilbagebetaling fra de berørte lønmodtagere af hele

eller den del af støtten, der er kommet dem til gode?

Heavyinstall

1. EU-Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af

følgende spørgsmål: Skal artikel 16 i Rådets direktiv

2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og

andre foranstaltninger fortolkes således, at retten i den

bistandssøgte medlemsstat ved afgørelsen angående denne

anmodning på grundlag af national ret (hvilket den

bistandssøgte ret har mulighed for i henhold til artikel 16, første

punktum) er bundet til rettens opfattelse i den bistandssøgende

myndigheds etableringsstat med hensyn til behovet og

muligheden for retsbevarende foranstaltninger, når retten er

blevet forelagt et dokument, som indeholder denne opfattelse

(artikel 16, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, hvorefter dette

dokument hverken skal anerkendes, suppleres eller erstattes)?

Syndicat interprofessionnel de défense du fromage

Morbier

Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.

510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske

betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter

og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse

af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at

de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en

oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det

udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede

forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv

om den registrerede betegnelse ikke anvendes?

Cali Apartments m.fl.

1) Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på

hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

platformen giver operatøren reklameindtægter,

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

17.09.20

Skatteministeriet

17.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

17.09.20

Erhvervsstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

Dom

22.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-777/18

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren

forinden ser eller kontrollerer den,

–

operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-

eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens

lagringsperiode,

–

operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med

uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der

krænker ophavsretten,

–

operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed

rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,

–

operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form

af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere

en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og

som indeholder videoer, der anbefales dem for så vidt som

operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er

indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten,

eller operatøren

–

når denne har fået kendskab til dette indhold

–

omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen

hertil?

(…)

Vas Megyei Kormányhivatal

1) Udgør en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede

–

som i forbindelse med godtgørelse af udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser udelukker muligheden

for efterfølgende at give tilladelse til sundhedsydelser leveret i

en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når

der, såfremt forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel

risiko for en uoprettelig forværring af patientens helbred

–

restriktion, som er i strid med artikel 56 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)?

2) Er en medlemsstats tilladelsesordning

–

som i forbindelse

med godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende

sundhedsydelser udelukker muligheden for efterfølgende at

give tilladelse til sundhedsydelser leveret i en anden

medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når der, såfremt

forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel risiko for en

uoprettelig forværring af patientens helbred

–

forenelig med

nødvendighedsprincippet og rimelighedsprincippet, som er

fastsat i artikel 8, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser samt

princippet om fri bevægelighed for patienter?

3) Er en national lovgivning

–

som uanset helbredstilstanden

hos den patient, der indgiver anmodningen, fastsætter en

sagsbehandlingsfrist på 31 dage, såfremt den kompetente

myndighed giver forhåndstilladelse, og en frist på 23 dage,

såfremt nævnte myndighed nægter den

–

forenelig med kravet

om en rimelig frist for sagsbehandlingen, som tager hensyn til

patientens helbredstilstand, hvor meget det haster og

individuelle omstændigheder, som fastsat i artikel 9, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.

marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser? Med hensyn til

anmodningen kan myndigheden undersøge, om

sundhedsydelsen er omfattet af den sociale sikring og, såfremt

dette er tilfældet, om den kan leveres inden for en tidsfrist, som

er lægeligt forsvarlig, af en sundhedstjenesteyder, der er

offentligt finansieret, mens myndigheden, såfremt dette ikke er

tilfældet, undersøger kvaliteten, sikkerheden og

Beskæftigelses-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-355/19

omkostningseffektiviteten af den ydelse, som den af patienten

angivne sundhedstjenesteyder leverer.

4) Skal artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at der kun kan anmodes om godtgørelseaf udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienten indgiver

en anmodning om forhåndstilladelse til den kompetente

institution? Eller udelukker artikel 20, stk. 1, i sådan et tilfælde i

sig selv ikke muligheden for efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne?

5) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger? Er

det i så fald i henhold til artikel 20, stk. 1, muligt efterfølgende

at indgive en anmodning om tilladelse med henblik på

godtgørelse af udgifterne?

6) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af begrebet planlagt behandling som omhandlet i

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger? Er det i så fald i

henhold til artikel 26 muligt efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne? Kræver lovgivningen i forbindelse med akut,

livsvigtig behandling som omhandlet i artikel 26, stk. 3,

ligeledes en forhåndstilladelse for det i artikel 26, stk. 1,

omhandlede tilfælde?

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” e.a.

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-

institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan

fortolkes af Domstolen?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme

for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse

af Den Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i

Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende

for Rumænien?

3. Skal artikel 2 TEU fortolkes således, at medlemsstaterne har

pligt til at opfylde de retsstatskriterier, som også er fastsat i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet

ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13.

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-398/19

T-510/18

T-472/19

T-549/19

december 2006, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en

afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af

overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er

bekymrende i forhold til spørgsmålet om

korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et

instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?

4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEUF fortolkes således, at

medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, således at der ikke

foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af straffesager

vedrørende overtrædelser begået inden for retsvæsenet, såfremt

der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af

anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i

forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som

kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres

på retsembedsmænd?

Generalstaatsanwaltschaft Berlin

1. Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6.

september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) om anvendelse

af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et

tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når

den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine

livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt,

hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?

2. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den

retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet

om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det

anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om

fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne

undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?

3. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for

hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en

unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage

retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har

mulighed herfor i henhold til national ret?

Kaddour mod Rådet

Påstande:

—

2018-foranstaltningerne annulleres, for så vidt

som de vedrører Dr. Khaled Kaddour.

—

Rådet tilpligtes at betale de af Dr. Khaled Kaddour afholdte

sagsomkostninger.

BASF mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse C(2019)

4336 final af 6. juni 2019 om markedsføringstilladelser for

humanmedicinske lægemidler, der indeholder »Omega 3

syreethylestere« til oral anvendelse ved sekundær forebyggelse

af hjerteinfarkt, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF annulleres i sin helhed, eller for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Medac Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mod

Kommissionen

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

23.09.20

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

T-727/19

C-471/18

C-223/19

Basaglia mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Europa-

Kommissionens afgørelse C(2019) 6474 final af 4. september

2019, som er truffet i henhold til artikel 4 i

gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr.

1049/2001, annulleres.

Esso Raffinage mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den

8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.

—

Sagen afvises.

—

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og

Retten.

EBN

1. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 79/7/EØF af 19.

december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social

sikring (herefter »direktiv 79/7/EØF«) og/eller direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv bestemmelser i en

medlemsstat, der medfører, at et væsentligt større antal

mændend kvinder, der har ret til en arbejdsmarkedspension,

ved udbetaling af den pågældende arbejdsmarkedspension

behandles således, at den tidligere arbejdsgiver skal tilbageholde

beløb og har ret til at anvende disse frit, og er sådanne

bestemmelser udtryk for en forskelsbehandling som omhandlet

i nævnte direktiver?

2. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

bestemmelser i en medlemsstat, der er udtryk for en

forskelsbehandling på grund af alder, idet medlemsstatens

bestemmelser udelukkende indebærer økonomiske byrder for

ældre personer, der i henhold til en aftale har et privatretligt

krav på ydelse af en arbejdsmarkedspension i form af en direkte

ydelsesdefineret ordning, hvorimod yngre og helt unge

personer, der har indgået arbejdsmarkedspensionsaftaler, ikke

påføres nogen økonomiske byrder?

3. Såfremt medlemsstatens bestemmelser ikke indebærer nogen

former for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til

direktiv 79/7/EØF, direktiv 2000/78/EF og direktiv

2006/54/EF, finder bestemmelserne i chartret om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), navnlig

forbuddene mod forskelsbehandling i henhold til chartrets

artikel 20 og 21, da anvendelse på arbejdsmarkedspensioner?

4. Skal chartrets artikel 20 ff. fortolkes således, at disse regler er

til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der gennemfører

EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, og som er

udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, alder,

formueforhold eller andre forhold, f.eks. de ejendomsforhold,

der gør sig gældende for deres tidligere arbejdsgiver, af

personer, der har et privatretligt krav på en

arbejdsmarkedspension, i forhold til andre personer, der har et

krav på en arbejdsmarkedspension, og forbyder chartret

sådanne former for forskelsbehandling?

5. Er nationale bestemmelser, som kun pålægger en lille gruppe

af personer, der har et kontraktmæssigt krav på en

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

24.09.20

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og om

Kompetencestyrelsen

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

C-516/19

arbejdsmarkedspension i form af en direkte ydelsesdefineret

ordning, en pligt til at erlægge finansielle ydelser til deres

tidligere arbejdsgiver, når disse bestemmelser kun omfatter

personer med høj arbejdsmarkedspension, også udtryk for en

forskelsbehandling på grund af formueforhold i henhold til

chartrets artikel 21?

6. Skal chartrets artikel 17 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorved der direkte

ved lov og uden erstatning foretages et eksproprierende indgreb

i en aftale mellem to private parter om arbejdsmarkedspension i

form af en direkte ydelsesdefineret ordning til skade for en

tidligere arbejdstager i en virksomhed, der har truffet

foranstaltninger med henblik på at sikre

arbejdsmarkedspensionen og som ikke er i økonomiske

vanskeligheder?

7. Udgør det forhold, at der for så vidt angår en person, som

har krav på en arbejdsmarkedspension, ved lov pålægges den

tidligere arbejdsgiver en pligt til at undlade at udbetale visse

dele af det aftalte vederlag (af den aftalte

arbejdsmarkedspension), som en tilsidesættelse af aftalefriheden

et indgreb i arbejdsgiverens ejendomsret?

8. Skal chartrets artikel 47 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der foretager en

ekspropriation direkte ved lov og ikke indrømmer andre

muligheder for at modsætte sig ekspropriationen end at anlægge

sag mod den, der drager fordel af ekspropriationen (den

tidligere arbejdsgiver, der er debitor i henhold til

pensionsaftalen), med påstand om erstatning og tilbagebetaling

af det beløb, der er blevet eksproprieret?

NMI Technologietransfer

1. Kan et selskab med begrænset ansvar, som udøver

økonomisk virksomhed, i henhold til artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014 anses for ikke atvære en lille og

mellemstor virksomhed (herefter »SMV«) alene af den grund, at

90% af dets kapital ejes af en fond, i hvis bestyrelse på 17

medlemmer uden ledelsesbeføjelser der sidder to

repræsentanter for ministerier, overborgmesteren i en by,

rektoren for et universitet, tre professorer ved dette universitet,

præsidenten for en anden højere læreanstalt og direktøren for et

industri- og handelskammer?

2. Er statslige universiteter og højere læreanstalter samt tyske

industri- og handelskamre offentlige organer som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014?

3. Er personer, som arbejder vederlagsfrit i fondens bestyrelse,

offentlige organer som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014, alene fordi arbejdet i en offentlig

myndighed er deres hovedbeskæftigelse?

4. Forudsætter offentlige organers kontrol som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014, at de

offentlige organers instanser på grundlag af et retsforhold kan

anvise de bestyrelsesmedlemmer, som arbejder vederlagsfrit, en

bestemt stemmeadfærd?

5. Forudsætter offentlige organers indirekte kontrol af

stemmerettighederne, at det er konstateret, at de offentlige

organer påvirker bestyrelsesmedlemmerne, således at disse

udøver deres stemmeret på den måde, som de offentlige

organer har bestemt?

6. Øver offentlige myndigheder indirekte kontrol allerede fordi

der er mulighed for, at bestyrelsesmedlemmer, som arbejder

Udenrigsministeriet

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20

vederlagsfrit, i forbindelse med deres aktiviteter i bestyrelsen

tager hensyn til interesserne hos den offentlige organisation,

som de repræsenterer?

7. Forudsætter

begrebet »kontrolleres […] i fællesskab« som

omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr.

651/2014, at der kan konstateres en fælles beslutningstagen hos

de offentlige organer med hensyn til stemmerettighederne?

8. Afhænger begrebet »kontrolleres« som omhandlet i artikel 3,

stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014 af fondens faktiske

anvendelse af vedtægterne eller af en mulig forståelse af

vedtægternes ordlyd?