EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

torsdag den 10. oktober 2019

mødet startede kl. 10.00

vær. 2-133

Til stede:

Eva Kjer Hansen (V), formand, Bjarne Laustsen (S), Tanja Larsson

(S), Jens Rohde (RV), Søren Søndergaard (EL), Eva Flyvholm (EL),

Jan E. Jørgensen (V), Tommy Ahlers (V), Kim Valentin (V), Morten

Messerschmidt (DF) og Peter Seier Christensen (NB).

statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 17. oktober 2019

Punktet udgik, idet hele forelæggelsen, herunder DER (art. 50), fandt sted for åbne døre under

punkt 2.

Punkt 2. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 3 (udkast til konklusioner)

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 29 (fælles brev fra miljøministre til Timmermans)

Statsministeren:

På grund af efterårsferien i næste uge er der tale om en tidlig forelæggelse.

Der er derfor en hel del detaljer, som endnu ikke er på plads, og der kan nå at ske ændringer.

Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF)

Jeg regner med, at topmødet bliver indledt med de noget vanskelige drøftelser om EU’s næste

flerårige finansielle ramme, MFF’en. Jeg forstår, at finansministeren

for nylig har givet Euro-

paudvalget og Finansudvalget en teknisk briefing om sagen. Den er jeg glad for er overstået

inden mit besøg her i dag.

Det har tidligere været hensigten, at budgettet skulle på plads i 2019. Det tror jeg ikke kommer

til at ske, da landene står ret langt fra hinanden. Jeg forstår i øvrigt, at finansministeren har

Side 45

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

aftalt med udvalgets formand, at han forelægger sagen til forhandlingsoplæg den 29. novem-

ber, når vi har et klarere billede af den samlede forhandlingssituation. Det synes jeg lyder

klogt.

Det finske formandskab vil præsentere et papir om forhandlingsrammen inden topmødet. Vi

har ikke modtaget det endnu, men jeg regner desværre ikke med, at det ikke kommer til at gå i

retning af den danske position, for regeringen har ikke ret mange allierede i det europæiske

landskab, når det gælder kampen for en budgetrestriktiv linje. Ikke desto mindre skal vi i for-

længelse af den tidligere regerings holdning fastholde et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI. Det er

alt rigeligt, og jeg mener grundlæggende ikke, at flere penge skal gå til EU. Jeg er noget for-

bavset over, at Kommissionen foreslår at øge administrationsudgifterne i det kommende bud-

get med

–

hold nu fast

–

knap 5 mia. euro. Det har jeg tænkt mig at investere mange kræfter i

at få udfordret, for der er ganske mange lande i EU, som ønsker at bruge flere penge. For at

styrke den budgetrestriktive alliance har jeg taget initiativ til at samle de lande, der er enige

med Danmark, til et møde inden rådsmødet. Det er blevet en endnu sværere kamp, nu når vi

mister Storbritannien. Samtidig skal vi fastholde den danske rabat. Det er et svært udgangs-

punkt.

Det er en lige så vigtig diskussion, hvad budgettet skal bruges til. Regeringen ønsker, at klima-

indsatsen samt migration og beskyttelse af de ydre grænser bliver styrket som indsatsområ-

der. Til gengæld skal færre penge bruges på det, der koster mest i det eksisterende budget,

nemlig landbrugsstøtte og strukturfonde.

Formanden

indvendte, at den tekniske briefing ikke kunne kaldes overstået. Tværtimod fore-

gik der en abekastning mellem regeringens ministre om, hvem der skulle gøre rede for hvad.

Finansministeren henviste til ressortministrene og omvendt. Hun bad om, at ministrene hver

især stillede sig til rådighed, når nu der var stor interesse

i Folketinget for MFF’en.

Hun bekræftede, at finansministeren ville forelægge MFF’en til forhandlingsoplæg den 29. no-

vember. Udvalget ville desuden blive orienteret, når det finske formandskab kom med sit ud-

spil til forhandlingsramme.

Hun spurgte, hvem gruppen af ligesindede lande var. Og hvad gjorde regeringen for at få at

vide, hvad den ene procent af BNI allerede blev brugt til? Når loftet blev diskuteret, var det re-

levant med en større viden om, hvor mange af pengene der kunne omprioriteres til de formål,

man fra dansk side ønskede styrket.

Morten Messerschmidt

oplyste, at Dansk Folkeparti både delte forbløffelsen over og mod-

standen mod prioriteringerne i Kommissionens udspil, herunder at der blev lagt op til at øge

administrationsomkostningerne. Partiet ønskede generelt en reduktion af medlemsbidraget.

Han spurgte, hvordan mulighederne var for at fastholde den danske rabat i lyset af Brexit. Fi-

nansministeren havde flere gange nævnt risikoen for, at det danske bidrag blev forøget med 2

Side 46

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

mia. kr. Da Brexit gjorde situationen ekstraordinær, kunne man måske forestille sig en udfas-

ningsperiode, hvor EU strammede livremmen ind og efter 5-7 år justerede det danske bidrag,

så Danmark fik merbetalingen tilbage. De fleste danskere følte nok noget ikke noget stort be-

hov for at betale mere til EU

–

uanset årsagen.

Rasmus Nordqvist

mente, at statsministeren lidt for let kunne få 5 mia. euro til at lyde, som

om det fyldte meget i EU’s samlede budget. Kunne hun oplyse, hvor stor en procentdel de

øgede administrationsomkostninger ville udgøre?

Han opfordrede til, at regeringen overvejede sin strategi om at fastholde rammen på 1 pct., for

erfaringen havde vist, hvordan den daværende regering i 2014 ved forhandlingen om den ek-

sisterende MFF forpassede chancen for at få indflydelse på budgettets indhold ved at bruge al

sin kraft på at få en rabat til Danmark. Han var ked af regeringens nuværende position, for

ifølge mange kilder lod det til, at historien ville gentage sig, og at for stor optagethed af ram-

men igen ville stå i vejen for dansk indflydelse på indholdet.

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre ikke kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg

om MFF’en, hvis den stod fast på loftet på 1 pct. Den kunne sikkert finde et flertal alligevel,

men han mindede hende om, at Radikale Venstre var medunderskriver på forståelsespapiret

forud for regeringsdannelsen, og papiret nævnte en progressiv EU-politik. Han fandt det useri-

øst, når Socialdemokratiet først havde ført en kampagne op til valget til Europa-Parlamentet,

hvor partiets kandidater næsten ikke kunne være i sig selv for ambitioner om, hvad der skulle

drives frem på EU-plan, hvorefter regeringen valgte at bruge al sin politiske kapital på dels at

holde dogmatisk fast i en ramme på 1 pct. uden chance for at få flertal for den; dels en dansk

rabat, som ved de foregående MFF-forhandlinger blev indført på dansk landbrugs bekostning.

Fleksibiliteten begge veje mellem de to landbrugssøjler førte nemlig til, at bl.a. Frankrig, Fin-

land og Østrig vekslede rabatter til søjle 2-midler, som de satte over i søjle 1 og dermed kom-

penserede for landbrugsstøtten. Hermed blev den reelt renationaliseret, og konkurrencegabet

for landbruget blev øget. Det måtte ikke ske igen.

Statsministeren

mente ikke det kunne være meningen, at ministrene henviste til hinanden i

stedet for at give udvalget en ordentlig teknisk briefing. Hun ville tage kritikken med tilbage og

få rettet op på det.

På formandens spørgsmål om alliancen af budgetrestriktive lande svarede hun, at den bestod

af Danmark, Sverige, Østrig, Holland og i stadigt stigende omfang også Tyskland.

Hun anerkendte ikke Jens Rohdes præmis om, at det at kæmpe for en sag nødvendigvis be-

tød, at man investerede al sin politiske kapital i den. Der var behov for, at nogle EU-lande var

budgetrestriktive, for EU-budgettet udgjorde et svimlende milliardbeløb, og ingen kunne over-

bevise hende om, at alle de penge blev brugt fornuftigt. Der var et kæmpe potentiale for at

omprioritere. Grundlæggende var hun imod at allokere flere ressourcer til Bruxelles. Derimod

var der behov for at prioritere visse opgaver højere,

f.eks. at beskytte EU’s ydre grænser, som

Side 47

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

endnu fyldte en forsvindende lille del af budgettet, selv om det var blevet en af de vigtigste op-

gaver. Forskning, klima og miljø kunne man også styrke inden for den eksisterende ramme.

Det var for meget, når administrationsudgifterne skulle stige til 6 pct. EU eksisterer for befolk-

ningernes skyld og er et samarbejde mellem nationalstater, så man burde tænke på Europa

med udgangspunkt i sin egen befolkning: Alt, landet selv kan gøre, skal det gøre, mens det,

der kun kan løses i fællesskab, skal løses i fællesskab. Man skal have respekt for skatteyder-

ne og ikke bare bruge penge for at bruge penge. Derfor skulle budgettet holdes nede. Hun var

nok ikke enig med partierne bag forståelsespapiret om det, men de måtte huske på, at et for-

øget EU-budget tog penge fra mindst lige så vigtige prioriteter i Danmark. Det var en politisk

kamp, regeringen og partierne måtte tage hen ad vejen.

Formanden

spurgte, hvilket belæg statsministeren havde for at sige, at ikke alle penge i EU’s

budget blev brugt fornuftigt. Havde regeringen sat en undersøgelse i gang? Stillede den krav

om budgetanalyser og effektmålinger?

Rasmus Nordqvist

fandt det vigtigt ikke at tale om at sende penge ned til Bruxelles, når nu

EU-pengene også bliver brugt i Danmark. Opgaven var at udvikle et fælles EU-budget sam-

men

–

ikke kun at forfægte danske synspunkter.

Jens Rohde

medgav, at der kunne være fordele ved at være budgetrestriktiv, men man måtte

ikke blive dogmatisk. Han bad statsministeren forholde sig til, at den daværende regering i

2014 brugte al sin forhandlingskapital på at få en dansk rabat. Det måtte ikke ske igen, for det

var hverken i Danmarks eller

EU’s interesse.

NOT

Statsministeren

svarede formanden, at der naturligvis fandt en revision sted i EU-systemet,

men hun havde ikke kendskab til egentlige budgetanalyser. Hun ville gerne oversende et

skriftligt svar om processen, men hun turde godt gentage, at ikke alle penge blev brugt fornuf-

tigt

–

det gjaldt i øvrigt også i Danmark.

Hun var enig med Rasmus Nordqvist i, at hendes rolle som dansk statsminister ikke kun var at

forfægte danske synspunkter, og at budgettet skulle lægges ud fra et helhedssyn på EU. Man

kunne godt være en budgetbisse samtidig.

Brexit

Det andet store emne for DER bliver Brexit. Vi nærmer os skæringsdatoen den 31. oktober og

ser nok alle sammen med stor interesse på, hvad der sker i Storbritannien. Siden sidst har

landet fået ny regering, ny premierminister og en ny, hårdere Brexit-linje. Det kompromis om

den irske grænse, der ligger på bordet, ønsker briterne ikke længere. Det britiske parlament

har pålagt premierministeren at bede EU om yderligere udsættelse, hvilket han nægter. Til

gengæld har han selv suspenderet parlamentet, hvilket er blevet underkendt af den britiske

højesteret. Endelig har premierministeren mistet sit flertal og ønsker et nyvalg, hvilket parla-

mentet foreløbig ikke vil give ham. Hvor er vi dog rolige herhjemme i sammenligning.

Side 48

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

Storbritannien lagde den 2. oktober et forslag på bordet, som der er to store udfordringer i.

Den ene er, at man fra britisk side ikke længere taler om en forsikringsordning for den irske

grænse, sådan som backstoppen ellers var tænkt, men i stedet en mere permanent løsning på

grænsespørgsmålet. Her lægger man op til at tage nogle teknologiske redskaber i brug, der

ikke findes endnu. Dermed er der som udgangspunkt ret stor usikkerhed forbundet med den

kontrol, der skal finde sted, hvilket kan blive et problem for det indre marked.

Ifølge det britiske forslag skal Nordirland også fremover skal være bundet af regler om vare-

standarder i det indre marked

–

for dermed at slippe for varekontroller mellem Nordirland og

Irland. Det er sådan set en god idé. Men så kommer den anden udfordring, nemlig at man

samtidig lægger op til, at Nordirland får vetoret i spørgsmålet om, hvorvidt der skal anvendes

samme varestandarder som i det indre marked. Hvis det nordirske parlament accepterer mo-

dellen i første omgang, skal de spørges igen om 4 år, men uden at vi andre så kan ændre af-

talen, og ensidig vetoret til Nordirland alene gør jo modellen noget ulige. Vi risikerer, at en 500

km lang grænse til det indre marked kommer til at stå åben.

Problemet er altså ikke løst med det britiske forslag. Regeringen vil dog fortsat understøtte et

forsøg på at forhandle videre, da vi har en interesse i et så velordnet Brexit som muligt med et

forhandlet afsæt. Men det er svært at spå om, hvad er kommer til at ske på topmødet.

Morten Messerschmidt

spurgte, om den britiske plan ikke mindede om Danmarks forhold til

Grønland og Færøerne, hvor der er frihandel med nogle få varegruppers undtagelse, selv om

de to dele af Det Danske Rige ikke er medlemmer af EU. Det var vel noget lignende, Boris

Johnson havde foreslået for Irlands og Storbritanniens vedkommende? I givet fald burde der

vel ikke være tekniske hindringer i vejen for at realisere planen. Måske kunne statsministeren

oven i købet spille en befordrende rolle på topmødet ved at fortælle om de danske erfaringer.

Rasmus Nordqvist

fandt det vigtigt, at EU-27 stod sammen og ikke blev underlagt et nordirsk

veto, der ville lade Irland i stikken. Han spurgte, hvad der ville ske med Kommissionen, hvis

Storbritannien fik en forlængelse. Ville landet udpege en kommissær, som skulle i høring, før

hele Kommissionen kunne tiltræde, så arbejdet i EU blev forsinket?

Jens Rohde

mente, at prisen ved at give køb på backstoppet kunne blive, at den britiske re-

gering indgik en frihandelsaftale med USA, og så kunne man ikke vide, hvad der ville ende i

supermarkedernes kølediske i EU. Ikke engang det nordirske parti DUP eller den nordirske

landbrugs- og erhvervssektor ønskede at give køb på backstoppet.

Statsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at de institutionelle spørgsmål efter hendes me-

ning ikke udgjorde den største hovedpine, men var tekniske ting, der kunne løses.

Hun delte Jens Rohdes analyse af, at Brexit ikke blev løst uden en løsning på grænsespørgs-

målet mellem Irland og Nordirland.

Side 49

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

Over for Morten Messerschmidt gav hun udtryk for, at det britiske forslag ikke tålte sammen-

ligning med Danmarks forhold til Grønland eller Færøerne.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at de institutionelle spørgsmål måske nok var teknik, men at

han ikke havde fået svar på, om EU kunne arbejde videre uden en britisk kommissær, og om

den britiske regering som sådan kunne lamme EU. Boris Johnson havde ved at suspendere

det britiske parlament vist, at han kunne se stort på demokratiet.

NOT

Statsministeren

ville gerne oversende et skriftligt svar om, hvad en forlængelse ville betyde

for Kommissionen og for EU’s arbejde.

Den strategiske dagsorden

Jeg forventer, at vi får mulighed

for at drøfte kursen for EU’s videre arbejde med den nye

kommissionsformand, Ursula von der Leyen. Forud for selve topmødet mødes jeg i øvrigt selv

med hende for at drøfte prioriteterne for EU-samarbejdet de kommende 5 år og for at præsen-

tere de danske synspunkter om budget, migration og klima.

Klima

Vi skal formentlig også have en kort drøftelse af klima. Den nye danske regering har som be-

kendt høje klimaambitioner, der efterhånden støttes af mange partier i Folketinget. Det er også

den tilgang, vi kommer til at have i det europæiske samarbejde. Vi har valgt at alliere os med

en række lande, der vil have 2030-målsætningen om 40 procents reduktion op til 55 procents

reduktion. Men jeg forventer ikke, at klima er det, der kommer til at fylde mest på topmødet.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var vigtigt, at EU meldte nye reduktionsmål ud allerede nu

for at skubbe på resten af verden forud for COP 25 i Chile i december.

Udvidelse af EU

EU’s udenrigsministre indleder rådsmødet den 15. oktober med at diskutere,

om der skal ind-

ledes optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Jeg forventer ikke, at de

bliver enige, og der er tale om dilemmafyldte spørgsmål, som vi skal forholde os endog meget

seriøst til. På den ene side har vi en klar interesse i at holde så mange lande tæt på Europa

som muligt. Jeg er dog ikke af den overbevisning, at Albanien endnu er klar til, at vi skal indle-

de optagelsesforhandlinger. Der ville være meget store udfordringer forbundet med albansk

medlemskab. Det håber jeg på opbakning til at gøre gældende. Det forholder sig efter min

mening anderledes med Nordmakedonien, som er nået længere med sine forberedelser. Men

jeg vil nok i det hele taget advare mod, at vi bare bevidstløst taler om udvidelse af EU. Vi bliver

nødt til at forholde os også i dybden og i substansen til, om det er den rigtige vej at gå.

Morten Messerschmidt

var tilfreds med, at regeringen var imod at indlede optagelsesfor-

handlinger med Albanien. Han mente dog, at man med det samme kunne afvise, at andre

kandidatlande havde en chance, herunder Tyrkiet.

Side 50

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

Rasmus Nordqvist

opfordrede til at holde liv i debatten om, hvordan EU fik landene på Bal-

kan knyttet til EU for at undgå nye konflikter. Samtaler og optagelsesforhandlinger skulle bru-

ges til at sikre stabiliteten.

Jan E. Jørgensen

mindede om, at udvalget og udenrigsministeren for få dage side havde haft

besøg af medlemmer fra Albaniens parlament. Deres budskab var, at Albanien gerne ville med

i EU. Han var enig i, at det var et dilemmafyldt spørgsmål, og nok også i, at landet ikke var klar

endnu. Der havde således lige været afholdt kommunalvalg i Albanien, hvor kun regeringspar-

tierne stillede op, fordi oppositionen boykottede valget. Det vidnede om, at demokratiet der i

hvert fald ikke var fuldstændig stabilt. Til gengæld havde landet gjort store fremskridt i be-

kæmpelsen af korruption inden for retsvæsenet. Mange ting talte for albansk medlemskab: En

geopolitisk interessant beliggenhed, også når det gælder samarbejde om migrantstrømme,

medlemskab af NATO og et flertal på 92 pct. for EU-medlemskab ifølge målinger. Var regerin-

gens linje at meddele Albanien, at landet

ikke er klar endnu, men kan blive det med EU’s

hjælp, eller at landet aldrig skal være medlem?

Statsministeren

mente, at man var nødt til at se udvidelsesspørgsmålet i et større perspektiv.

En af grundene til Brexit havde netop været østudvidelsen og de ændringer, den havde med-

ført på det britiske arbejdsmarked. Hun var selv tilhænger af en anden type fri bevægelighed i

EU med større fokus på lønmodtagerrettigheder og beskyttelse af arbejdsmarkedet, og hun

var derfor skeptisk over for at udvide EU, idet hun dog anerkendte de udenrigspolitiske dilem-

maer. EU havde en entydig interesse i at holde de pågældende lande tæt på Europa og at

stabilisere forholdene på Balkan. Nordmakedonien var længere fremme end Albanien; et tyr-

kisk medlemskab så hun ikke for sig.

Situationen i Syrien

Til slut tænkte jeg at knytte et par ord til den aktuelle tragiske situation i Syrien, som jeg for-

venter bliver et tema på rådsmødet, og som vi også selv kommer til at foreslå bliver et tema.

Stuationen udvikler sig time for time, og det er ekstremt alvorligt. Den aggressive tyrkiske of-

fensiv går ud over civilbefolkningen, forværrer den regionale sikkerhedspolitiske situation og

risikerer at underminere vores indsats mod Islamisk Stat. Det kan også undergrave mulighe-

den for en forhandlingsløsning i Syrien i det hele taget. Fra et dansk synspunkt har vi desuden

problemet med områdets fremmedkrigere, som vi vil gøre alt for at forhindre adgang til Dan-

mark.

Regeringen har opfordret Tyrkiet til at afstå fra enhver handling, der kan bringe såvel civile

som kampen mod Islamisk Stat i fare. Det er også afspejlet i den EU-erklæring, som udgik al-

lerede i går. Det kommer op på udenrigsministermødet i næste uge, og som nævnt vil jeg fo-

reslå det taget op på DER også. Vi skal efter min mening samlet fordømme den tyrkiske ag-

gression og kraftigt opfordre til, at landet indstiller angrebene. Jeg tror, at det er afgørende nu

at lægge et massivt internationalt pres på Tyrkiet. Jeg er derfor glad for, at sagen bliver drøftet

i FN’s Sikkerhedsråd, og at NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, tager til Ankara for at

mødes med præsident Erdoğan. Jeg kan desuden fortælle jer, at udenrigsministeren her til

Side 51

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

morgen har hasteindkaldt den tyrkiske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet, så vi

også bilateralt kan protestere over for Tyrkiet.

Det er en alvorlig situation, men jeg er ikke klar til at træffe konklusioner om handling. Vi skal

fordømme og tage afstand, og vi skal holde sammen med resten af Europa og vores allierede i

NATO. Omfattende sanktioner eller militær indgriben er for tidligt at beslutte sig for, men tinge-

ne kan udvikle sig hurtigt.

Morten Messerschmidt

mente, at pisk virkede bedre end gulerod på præsident Erdoğan. Kri-

steligt Dagblad havde netop afdækket, at Tyrkiet på trods af de 45 mia. kr., EU hidtil havde

betalt landet som led i flygtningeaftalen, kun havde taget ganske få flygtninge tilbage

–

således

blot syv i den foregående måned. Det vidnede om, a Erdoğan var den type, der glad og gerne

tog imod en check, men ikke var villig til at gøre noget til gengæld. Messerschmidt foreslog

derfor, at statsministeren på rådsmødet talte for at opsige associeringsaftalen med Tyrkiet og

ophæve dets status som kandidatland. Desuden skulle man meddele landet, at der ville blive

taget yderligere skridt, hvis ikke det stoppede sin fremfærd.

Rasmus Nordqvist

opfordrede til, at EU samlet begyndte at sætte handling bag sine ord. EU

havde støttet Erdoğans regime økonomisk gennem diverse aftaler. Hans fremfærd over for

Vestens kurdiske allierede gjorde, at det var på tide at holde op med at betale så rundhåndet

til regimet.

Jens Rohde

mindede om, at flygtningeaftalen med Tyrkiet var endnu et dilemma, som viste,

hvor sårbar man kan blive, når man sætter sig i en position, hvor man tager sig selv som gid-

sel, hvor prisen bliver høj, når man er nød til at spille med musklerne efterfølgende. Det var

der al mulig grund til at tage en grundig diskussion om på topmødet.

Kim Valentin

spurgte med henvisning til budskaberne i statsministerens åbningstale, om hun

formelt eller uformelt havde tænkt sg at drøfte en asylreform eller et nyt asylsystem på topmø-

det. Det var ikke blevet mindre uaktuelt efter begivenhederne i Syrien.

Eva Flyvholm

beskrev, hvordan Tyrkiet udførte missilangreb mod de store byer i de kurdiske

områder, mens både tyrkiske soldater og lejesoldater strømmede ind over grænsen. Tyrkiets

fremfærd var meget voldsom og skadelig, og det ramte mange mennesker. Det var rigtigt at

fordømme angrebene, men hun var forundret over, at regeringen ikke ville være med til at sæt-

te handling bag ordene ved at indføre økonomiske sanktioner mod Tyrkiet. Der var behov for

dem, og det skulle gå stærkt. Hvad ventede regeringen på?

Statsministeren

ville først være villig til at tage eventuelle yderligere skridt mod Tyrkiet, når

hun sammen med sine kolleger i EU havde drøftet sagen grundigt. Sådanne beslutninger skul-

le tages i fællesskab i regi af EU og NATO. Man skulle desuden være varsom med økonomi-

ske sanktioner, for næste skridt kunne blive langt alvorligere, hvis sanktionerne viste sig ikke

at virke. Hun troede på ordets magt og international fordømmelse som første skridt. Det ville

Side 52

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/10-19

2. europaudvalgsmøde 10/10 2019

nok ikke være sidste gang, Enhedslisten og regeringen så forskelligt på, hvor hurtigt man skul-

le handle.

Til Kim Valentin sagde hun, at regeringen ville føre bilaterale samtaler med de lande, der gjor-

de sig lignende overvejelser om et nyt asylsystem, før hun ville bringe det op på EU-plan. Hun

planlagde selv en rejse til Paris inden længe for at drøfte emnet med præsident Macron.

Jens Rohde

mente, at statsministerens ambitioner blev vanskeliggjort af det danske retsfor-

behold.

Jan E. Jørgensen

var enig med Jens Rohde og opfordrede til allerede nu at gøde jorden for

en folkeafstemning om retsforbeholdet, så befolkningen ville være godt forberedt på den.

Statsministeren

sagde Jens Rohde og Jan E. Jørgensen imod. Retsforbeholdet betød, at

Danmark ikke kunne indgå i de almindelige EU-regler på asylområdet, og det var hun glad for,

for i hendes øjne skal dansk udlændingepolitik være forankret i København. Men en flytning af

retten til spontan asylansøgning væk fra Europa til nærområderne gik ikke imod retsforbehol-

det. Hun gjorde det klart, at regeringen ikke ville foreslå en folkeafstemning eller tage initiativ til

en debat om det.

Mødet sluttede kl. 10.58.

Side 53