Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 941
Offentligt
2242188_0001.png
NOTAT
Notat til Folketingets Europaudvalg, Beskæf-
tigelsesudvalg og Skatteudvalg om afgivelse
af indlæg i den præjudicielle sag for EU-
Domstolen C-163/20, Finanzamt Hollabrunn
Korneuburg Tulln
8. september 2020
J.nr. 2020 - 6252
1. Indledning
En østrigsk domstol har anmodet EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt
spørgsmål om, hvorvidt EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed er til hinder
for, at børneydelser for et barn af en arbejdstager, der er grænsependler - bosat i
Tjekkiet og arbejder i Østrig, hvor barnet opholder sig i en anden medlemsstat, et
EØS-land, eller Schweiz, end den medlemsstat som betaler disse ydelser - tilpasses
(indekseres) i forhold til prisniveauet i opholdslandet.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Hovedsagen angår en tvist mellem AZ og den østrigske myndighed, Finanzamt
Hollabrunn Korneuburg Tulln. AZ og hendes ægtemand bor i Tjekkiet sammen
med deres to mindreårige fællesbørn. AZ er grænsependler og arbejder i Østrig,
mens hendes mand arbejder i Tjekkiet. Fra 2016 har de østrigske myndigheder i
henhold til koordineringsforordning 883/2004
1
udredt et forskelsbetinget supple-
ment på størrelse med forskellen mellem kravet på familieydelser i Tjekkiet og
Østrig. På grundlag af nye bestemmelser i den østrigske lovgivning, der trådte i
kraft den 1. januar 2019, blev udbetalingen tilpasset den værdi, der fremgår af de
sammenlignelige prisniveauer, som Den Europæiske Unions Statistiske Kontor
(EUROSTAT) offentligjorde pr. 1. juni 2019 for så vidt angår forholdet mellem
købekraften i Tjekkiet og Østrig.
AZ var ikke indforstået med nedsættelsen af ydelsen og har anmodet om fuld, ikke-
indekseret udligningssupplement. På denne baggrund har den forelæggende ret
spurgt Domstolen, om artikel 18 og artikel 45, stk. 1, TEUF
2
, artikel 7, stk. 1 og 2,
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
2
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 941: Afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-Domstolen C-163/20, Finanzamt Hollabrunn Korneuburg Tulln
2242188_0002.png
i forordning 492/2011
3
, artikel 4, artikel 5, litra b), artikel 7 og artikel 67 i forord-
ning 883/2004
4
samt artikel 60, stk. 1, andet punktum, i forordning 987/2009
5
skal
fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national ordning, hvorefter
familieydelser for et barn, der ikke opholder sig permanent i den medlemsstat, som
betaler disse ydelser, men derimod faktisk i en anden medlemsstat, et EØS-land, el-
ler Schweiz, skal tilpasses i forhold til prisniveauet i opholdslandet.
3. Beskæftigelsesministeriets
6
interesse og argumenter i sagen
Regeringen ønsker, i lighed med tidligere regeringer og et flertal af Folketingets
partier, at EU-retten ikke bør være til hinder for, at medlemsstaterne kan tilpasse
børne- og ungeydelsen og børnetilskud til omkostningerne i barnets bopælsland,
såkaldt indeksering. Dette er imidlertid ikke blevet anset for muligt under den gæl-
dende retstilstand. Den østrigske regering har dog, som den forelagte sag viser, for
nyligt vedtaget nationale regler om indeksering af ydelser. Der har fra dansk side
været arbejdet for at gøre indeksering muligt i forbindelse med den igangværende
revision af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Beskæftigelsesministeriet finder, at der
nu hvor der er indbragt spørgsmål til EU-
Domstolens besvarelse om muligheden for indeksering
bør afgives indlæg, idet
det har allerhøjeste prioritet for regeringen at søge at få mulighed for at indeksere
børneydelser. Den forelagte sag skal derved benyttes som anledning til at fremføre
argumenter til støtte for indeksering og for en nyorientering af Domstolens praksis
på dette område.
Beskæftigelsesministeriet finder således, at EU-retten ikke i alle tilfælde bør fortol-
kes således, at der anlægges den tolkning, der i forhold til den enkelte arbejdstager
er mest gunstig, blot fordi denne tolkning er mest fremmende for den fri bevæge-
lighed.
Når en medlemsstat betaler fuld børnefamilieydelse, der vedrører børn bosat i lande
med lavere omkostningsniveau, bør der anlægges den fortolkning af gældende
praksis,
at der sker en ”overkompensation”, fordi forskellige situationer behandles
ens. Ligebehandling er imidlertid, når forskelige situationer behandles forskelligt,
og ens situationer behandles ens. EU-Domstolen har tidligere konstateret, at den
endelige modtager af en børneydelse ikke er forældrene, men barnet selv, fordi
ydelsen er tilskud til forældrene til at dække de omkostninger, der er forbundet med
barnets behov, og at den ydes uden hensyntagen til forældrenes eventuelle er-
hvervsmæssige beskæftigelse. Sammenligningsgrundlaget er således de omkostnin-
ger, der er forbundet med barnets behov. Dette er forskelligt fra andre ydelser som
fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og forældreorlovsydelse, der er beregnet
til at kompensere arbejdstager for en indkomstnedgang. Disse ydelser er afhængige
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens
frie bevægelighed inden for Unionen.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere
regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger.
6
Beskæftigelsesministeriet er ressortansvarlig for forordningerne nævnt i fodnoterne ovenfor.
3
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 941: Afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-Domstolen C-163/20, Finanzamt Hollabrunn Korneuburg Tulln
2242188_0003.png
af, at der har været beskæftigelse, ligesom de i varierende omfang i medlemssta-
terne er afhængige af øremærkede socialsikringsbidrag.
Artikel
67 i forordning 883/04, hvorefter familieydelser skal udbetales ”som om”
familiemedlemmerne er bosat i udbetalingslandet, bør derfor alene forstås således,
at bopæl i et andet land ikke i sig selv kan give grundlag for forskellig behandling,
men det kan forskellige omkostningsniveauer, idet situationen anskues som væ-
rende forskellige. Ved indeksering sker der principielt ingen nedsættelse af ydel-
sen, men alene en vægtning af samme ydelse ud fra købekraften i bopælslandet.
På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet, at der bør afgives indlæg i sa-
gen, hvori der i overensstemmelse med det ovenfor anførte argumenteres for, at be-
stemmelserne om fri bevægelighed for arbejdstagere ikke bør være til hinder for in-
deksering af børneydelser.
3