EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 947
Offentligt

NOTAT

11. september 2020

Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-

ning (jan.

–

dec. 2019)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggør årligt en resultattavle for im-

plementering af regler i det indre marked (Single

Market Score-

board).

Ifølge Kommissionen er Letland, Cypern, Danmark, Est-

land, Finland og Slovakiet de lande, der samlet set klarer sig bedst

på den seneste resultattavle. Danmark er dermed blandt de seks

bedst præsterende lande, og går fra en placering på EU-gennem-

snittet på sidste års resultattavle til at ligge over gennemsnittet i

2019.



Medlemsstaternes implementeringsunderskud er i 2019 forbed-

ret. Til gengæld er overensstemmelsesunderskuddet steget.

To direktiver er i 2019 ikke implementeret rettidigt i dansk lov-

givning. Det er et fald fra 0,7 pct. til 0,2 pct. i forhold til 2018,

og implementeringsunderskuddet ligger nu under EU-gennem-

snittet på 0,6 pct. Danmarks implementeringsunderskud er også

under Det Europæiske Råds målsætning på 1 pct.

12 direktiver er i 2019 ikke vurderet korrekt implementeret i

dansk lovgivning, hvilket er en stigning i forhold til 2018 på 5

procentpoint. Danmark er gået fra i 2017 at møde Kommissio-

nens foreslåede målsætning om overensstemmelsesunderskud

på maksimalt 0,5 pct. til at ligge på 1,2 pct., hvilket dog stadig

er på EU-gennemsnittet (1,2 pct.).

Der er i alt 21 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-

mark, hvor Kommissionen vurderer, at indre markedslovgiv-

ning ikke er korrekt implementeret eller forkert anvendt. Siden

2018 er der blevet lukket fem sager og åbnet otte nye sager.

EU-gennemsnittet er på 29 verserende traktatkrænkelsessager

pr. medlemsland, og Danmark er blandt de ti medlemslande

med det laveste antal sager.



EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

1. Indledning

EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og

håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande ikke

lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder på tværs

af EU, fordi der så gælder forskellige regler, hvor de burde være ens. For

at undgå en situation med et ufuldstændigt indre marked er der behov for

en effektiv styring af det indre marked både fra medlemslandenes og Eu-

ropa-Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implemente-

ring af indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Kommissionens

dagsorden.

Siden 1997 har Kommissionen årligt offentliggjort en resultattavle

–

det

såkaldte

Single Market Scoreboard

–

over medlemslandenes implemente-

ring af

EU’s indre markedslovgivning. På

resultattavlen sætter Kommissi-

onen fokus på medlemslandenes præstationer i forhold til rettidig og kor-

rekt implementering. Den seneste resultattavle blev offentliggjort den 3.

juli 2020 og dækker hele 2019.

Single Market Scoreboard 2020

er tilgæn-

gelig på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en række statistikker

om landenes implementering i et interaktivt format.

Ifølge Kommissionen

er Letland, Cypern, Danmark, Estland, Finland og Slovakiet de lande, der

samlet set klarer sig bedst på resultattavlen for 2019, hvilket betyder, at

Danmark igen bliver fremhævet, efter ikke at have ligget i toppen af resul-

tattavlen i 2018.

Det skyldes fremgang i Danmarks præstation på flere pa-

rametre, hvilket sammenlagt betyder, at Danmark igen præsterer over EU-

gennemsnittet.

Folketinget blev den 26. august 2019 orienteret om Danmarks placering på

resultattavlen for 2018.

2. Det totale EU-implementeringsunderskud i perioden 2000-2019

4 pct. af direktiverne

vedrørende EU’s indre marked mangler sta-

dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.

Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt

tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.

Implemente-

ringsunderskuddet

omfatter den andel af direktiver vedrørende det indre

marked, som ikke er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist.

Resultattavlen viser, at 4 pct. af samtlige af

EU’s direktiver

vedrørende det

indre marked, svarende til 43 direktiver, fortsat ikke er implementeret i ét

https://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/index_en.htm

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1243

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

eller flere medlemslande. Implementeringsunderskuddet er det laveste i tre

år, efter en stigning til 7 pct. i 2016. Figur 1 viser, at andelen af direktiver,

der ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande, er tilbage på de

forrige års niveauer efter stigningen i 2016.

Det er især i forhold til direktiver målrettet miljø, hvidvask og transport, at

den nationale implementering er mangelfuld.

Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i

perioden 1997-2019

30%

25%

20%

15%

10%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2020 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,

fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver

Danmark mangler at implementere to direktiver vedrørende det in-

dre marked, jf. bilag 1, svarende til en andel på 0,2 pct. Danmark

ligger hermed under Det Europæiske Råds målsætning på 1 pct.,

og når Kommissionens foreslåede mål om, at implementeringsun-

derskuddet maksimalt må være 0,5 pct.

Kommissionen har en målsætning om, at EU-landenes gennemsnitlige im-

plementeringsunderskud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samlede

antal af direktiver vedrørende det indre marked. Målsætningen er alene

Kommissionens, og medlemslandene har således ikke formelt bekræftet

denne. Det Europæiske Råds målsætning ligger på 1 pct.

Når et medlemsland har implementeret et direktiv i national lovgivning,

skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme implementerings-

underskuddet tager Kommissionen udgangspunkt i det antal direktiver, et

medlemsland ikke har notificeret inden for den fastsatte tidsfrist.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere to direktiver in-

den for den fastlagte tidsfrist i 2019, hvilket svarer til et implementerings-

underskud på 0,2 pct. Det er et fald på 0,5 procentpoint fra 2018, jf. figur

2. Det placerer Danmark i en gruppe på 19 lande, der har mindsket sit im-

plementeringsunderskud det seneste år, mens seks lande har øget sit imple-

menteringsunderskud. Danmarks implementeringsunderskud ligger derud-

over under EU-gennemsnittet. For Danmarks vedkommende bemærker

Kommissionen, at Danmark med sin score har det næstbedste resultat kun

overgået af Finland.

Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af

i 2016 og 2018 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008.

Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har implementeret rettidigt fra 1997-2018

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2020 for Danmark. Tal fra november 1997 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Figur 3 viser, at Danmark befinder sig i en gruppe af 26 lande, der når

Rådets mål om et implementeringsunderskud på 1 pct. Gruppen af lande,

der overholder Rådets målsætning om implementeringsunderskud, er vok-

set fra 21 til 26 lande siden sidste års resultattavle. Generelt har der været

en positiv udvikling i implementeringen, og det højeste implementerings-

underskud for resultattavlen for 2019 er 1,1 pct. mod 3,4 pct. i 2016 og 1,7

pct. i 2017 og 1,5 pct. i 2018.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Figur 3: Andel direktiver som ikke er implementeret rettidigt pr. 30. november 2018 fordelt på EU's medlems-

lande (antal direktiver i parentes)

1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

Note: Den blå linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., den røde linje illustrerer EU-gennemsnittet

mens den grønne linje illustrerer Kommissionens foreslåede mål på 0,5 pct. Kilde: Kommissionens Single Mar-

ket Scoreboard 2020 over implementering.

Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU si-

den 1997. Der fremgår heraf, at medlemsstaternes gennemsnitlige imple-

menteringsunderskud er på 0,6 pct. i 2019, og dermed holder sig under Det

Europæiske Råds mål på 1 pct., efter det steg i 2016. Det skete efter stig-

ningen i antallet af direktiver, der skulle implementeres i 2016, hvilket

medførte, at

EU’s gennemsnitlige implementeringsunderskud

blev fordob-

let fra 0,7 pct. i december 2015 til 1,5 pct. i december 2016.

Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2018

7,00%

6,00%

5,00%

4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,

fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen af indre markedsdirek-

tiver i Danmark er i gennemsnit 32,2 måneder ifølge resultattavlen for

2019. Dette er en stigning på 23,1 måneder i forhold til seneste måling,

hvor Danmarks forsinkelse for implementeringen var 9,1 måneder. Forsin-

kelsen overstiger EU-gennemsnittet, der er 11,5 måneder. Det skyldes, at

et af de to udestående direktiver i Danmark har været forfaldent i over to

år, hvilket bidrager væsentligt til den gennemsnitlige forsinkelse. Kommis-

sionen bemærker dog, at Danmark har markant mindsket implementerings-

underskuddet, hvorfor dette ene direktiv trækker det danske gennemsnit så

meget op jf. bilag 1.

4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver

Danmark har 12 direktiver, der ikke er vurderet korrekt implemen-

teret, jf. bilag 2, svarende til et overensstemmelsesunderskud på

1,2 pct. Det er en stigning fra 0,7 pct. (7 direktiver) på resultattav-

len for 2018. Danmark opfylder således ikke Kommissionens fore-

slåede målsætning om overensstemmelsesunderskud på maksimalt

0,5 pct. Stigningen går dog igen for de fleste EU-lande, og det gen-

nemsnitlige overensstemmelsesunderskud for hele EU steg fra 0,8

pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019, dermed en stigning fra 8 til 12 sager.

Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vurde-

rer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder, at resul-

tattavlen måler antallet af direktiver vedrørende det indre marked, hvor

Kommissionen har påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at na-

tional lovgivning eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid

med EU-reglerne. Her er der tale om et

overensstemmelsesunderskud.

Overensstemmelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver,

som Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er åb-

net traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.

Det er i

sidste ende dog kun Den Europæiske Unions Domstol, der kan træffe af-

gørelse om et lands manglende overensstemmelse, hvilket man skal være

opmærksom på, når man analyserer overensstemmelsesunderskuddet.

Kommissionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse af

indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af alle

indre markedsdirektiver.

Ifølge resultattavlen for 2019 steg overensstemmelsesunderskuddet for næ-

sten alle EU-lande og er nu på det højeste niveau, det nogensinde har været.

Hvor Kommissionen åbnede 89 nye sager i 2018, steg antallet til 161 nye

Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv

om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

sager i 2019. Det er en stigning på 81pct., som Kommissionen forklarer

med deres nye politik ift. anvendelse af EU Pilot-ordningen

. EU-gennem-

snittet er således steget fra 0,8 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019. For Danmarks

vedkommende er der sket en stigning fra 0,7 pct. til 1,2 pct. siden sidste

års resultattavle, hvilket altså er på EU-gennemsnittet.

5. Traktatkrænkelsessager

Danmark havde i alt 21 verserende traktatkrænkelsessager i rela-

tion til lovgivningen vedrørende det indre marked pr. 1. december

2019. Det gennemsnitlige antal verserende traktatkrænkelsessager

for EU’s medlemslande er 29

sager.

Det samlede antal verserende traktatkrænkelsessager er steget fra

692 til 800 siden sidste års resultattavle. Danmark tilhører en

gruppe af 24 medlemslande, hvis præstation er blevet dårligere si-

den sidste år.

Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen

vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af

Traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret

til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt

eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.

Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 21 verse-

rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2019. Det er tre sager mere

end i 2018, idet fem sager er blevet afsluttet og otte nye åbnet. EU-gen-

nemsnittet er på 29 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland, hvilket er en

stigning fra 25 for 2018.

Af figur 5 fremgår antallet af traktatkrænkelsessager mod Danmark siden

2003.

EU Pilot-ordningen anvendes ikke længere konsekvent, med begrundelsen, at overtrædelser af EU-retten

skal behandles hurtigt, og ikke tilføjes langvarige trin

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2019

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 for Danmark. Tal fra november 2003 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktatkræn-

kelsessager med relation til det indre marked er steget fra 692 i december

2018 til 800 i december 2019. Danmark tilhører en gruppe af i alt 24 med-

lemslande, for hvilke antallet af traktatkrænkelsessager er steget det sidste

år, mens kun to medlemslande oplevet et fald i deres antal i 2019.

Desuden fremgår det af resultattavlen, at ikke et eneste medlemsland sam-

menlagt modtager

vurderingen ”over

middel” i forhold til traktatkrænkel-

sessager i 2019. Det fremgår derudover, at Danmark stadig er blandt de ti

medlemslande med det laveste antal sager.

Ses der på medlemslandenes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer

sagsbehandlingen for en traktatkrænkelsessag i gennemsnit 34,8 måneder

–

det vil sige fra det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel

åbningsskrivelse til et medlemsland, til det tidspunkt hvor sagen afsluttes.

For Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 21 sager,

der endnu ikke er indbragt for EU-Domstolen, 24,9 måneder, hvilket er et

lille fald på 0,3 måneder siden sidste år. Danmark er blandt de fem lande

med den korteste sagsbehandlingstid. Danmarks gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid er således væsentligt bedre end EU-gennemsnittet.

I forhold til efterlevelsestiden af afgørelser fra Domstolen (f.eks. ændring

af den pågældende lovgivning) for sager, der er lukket i de seneste 5 år, er

den gennemsnitlige tid 15,8 måneder for Danmark. Det er en lille stigning

på 1,7 måneder i forhold til sidste års resultat på 14,1 måneder, hvilket

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

skyldes, at en sag med kort efterlevelsestid, der tidligere har trukket gen-

nemsnittet ned, nu er over 5 år gammel, og derfor ikke indgår i statistikken.

Danmark ligger stadig under både medlemsstaters tidsfrist for efterlevelse

på 18 måneder og EU-gennemsnittet på 29,5 måneder. Danmark har den

fjerdekorteste efterlevelsestid blandt de 25 lande, der de sidste 5 år har

overholdt Domstolens afgørelser.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Bilag 1:

Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark ikke har

implementeret inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november

2012 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde

Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til

bekæm-

pelse af metoder til skatteundgåelse,

der direkte indvirker på det indre

markeds funktion

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).

Bilag 2:

Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark vurderes

ikke at have implementeret korrekt (overensstemmelsesunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om

miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljø-

skader

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked

og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om

tjenesteydelser i det indre marked

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september

2010 om

beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål

Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en

fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukle-

art brændsel og radioaktivt affald

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011

forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 97/7/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet EØS-relevant tekst

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012

energieffektivitet,

om ændring af direktiv 2009/125/EF og

2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november

2013 om

ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om

det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet

for det indre marked

( »IMI-forordningen« )



EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 947: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2019).



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014

offentlige udbud

og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om

ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet