EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 948
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. september 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-710/19

Titel og kort sagsresumé

G. M. A. (opholdsdirektivet og arbejdssøgende)

Emne:

TEUF art. 45 (arbejdskraftens fri bevægelighed) og

dokumen-tation for at være arbejdssøgende.

Spørgsmål:

1) »Skal artikel 45 TEUF fortolkes og anvendes således, at

værtsmedlemsstaten har en forpligtelse til, for det første, at

indrømme en arbejdssøgende en rimelig frist til at få

kendskab til de beskæftigelsestilbud, der er passende for

ham, og til at foretage de nødvendige skridt for at opnå

ansættelse, for det andet, at anerkende, at den frist, der

indrømmes til at søge beskæftigelse, ikke på nogen måde

kan være kortere end seks måneder, og, for det tredje, at

tillade, at en arbejdssøgende opholder sig på dens område i

hele denne periode uden at stille krav om, at den

pågældende skal fremlægge bevis for, at han har en reel

mulighed for at opnå ansættelse?«

2) »Skal artikel 15 og 31 i direktiv 2004/38, artikel 41 og 47

i chartret om grundlæggende rettigheder, det generelle

princip om EU-rettens forrang og det generelle princip om

direktivers effektive virkning fortolkes og anvendes

således, at de nationale retter i værtsmedlemsstaten i

forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt til

prøvelse af en afgørelse, hvorved der er meddelt afslag på

anerkendelse af en ret til ophold på mere end tre måneder

for en unionsborger, har pligt til at tage hensyn til nye

omstændigheder, der er indtrådt efter det tidspunkt, hvor

de nationale myndigheder traf denne afgørelse, når disse

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Til orientering:

Beskæftigelses-

ministeriet

Proces-

skridt

Dato

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

omstændigheder kan medføre en ændring af den berørte

persons situation, som ikke længere gør det muligt at

begrænse den pågældendes ret til ophold i

værtsmedlemsstaten?«

Forenede

sager

C-83/19

C-127/19

C-195/19

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.

(Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Den Europæiske Unions

Domstol?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien

undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er

kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne

af denne mekanisme, bindende for Rumænien?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne

forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er

omfattet af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig

disciplinær procedure for rumænske dommere, hvor der

ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af

sådanne procedurers forløb, f.eks. ved at regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union

fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde

de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-291/19

SO (Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for

rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien,

især (men ikke alene) hvad angår behovet for at

gennemføre lovændringer, som er forenelige med MSK’s

konklusioner samt med henstillingerne fra

Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning

af Stater mod Korruption?

3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at

Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens

forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som fortolket i Den Europæiske Unions

Domstols praksis (dom (Store Afdeling) af 27.2.2018,

Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16,

EU:C:2018:117), til hinder for, at der oprettes en afdeling

for efterforskning af overtrædelser begået inden for

retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta

Curte de Casație

și

Justiție, henset til reglerne for

udnævnelse/afsættelse af de anklagere, der er ansat i denne

afdeling, reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en

retfærdig rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at

der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet i tilknytning til

anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție,

henset til reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-39/19

Titel og kort sagsresumé

Telenor Magyarország m.fl.

1) Skal en handelsaftale mellem en udbyder af

internetadgangstjenester og en slutbruger, hvorefter udbyderen

anvender en nultakst på slutbrugeren i forbindelse med

bestemte applikationer (dvs. at den trafik, der genereres af en

bestemt applikation, ikke medregnes med henblik på

dataforbruget og heller ikke nedsætter hastigheden, når den

aftalte datamængde er brugt), og hvorefter denne udbyder

udøver en forskelsbehandling i henhold til betingelserne i den

handelsaftale, der er indgået med den endelige forbruger, som

udelukkende vedrører den slutbruger, der er part i denne aftale,

og ikke slutbrugere, der ikke er part heri, fortolkes i lyset af

artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger

vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af

direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige

mobilkommunikationsnet i Unionen (herefter »forordningen«)?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

benægtende, skal forordningens artikel 3, stk. 3, da fortolkes

således, at det for at konstatere, at der foreligger en

tilsidesættelse

–

ligeledes i betragtning af syvende betragtning til

forordningen

–

er nødvendigt at foretage en vurdering på

grundlag af indvirkningen og markedet med henblik på at

afgøre, om de foranstaltninger, som udbyderen af

internetadgangstjenester har truffet, reelt

–

og, i så fald, i hvilket

omfang

–

begrænser de rettigheder, som slutbrugerne er tillagt i

henhold til forordningens artikel 3, stk. 1?

3) Skal forordningens artikel 3, stk. 3, uanset det første og det

andet præjudicielle spørgsmål, fortolkes således, at det forbud,

der er fastlagt i nævnte bestemmelse, er af ubetinget, generel og

objektiv karakter, således at dette forbyder enhver

trafikstyringsforanstaltning, der indfører forskelle mellem

bestemte former for internetindhold, uanset om udbyderen af

internetadgangstjenester fastlægger disse forskelle gennem en

aftale, en handelspraksis eller en anden form for adfærd?

4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, kan det

da også fastslås, at der foreligger en tilsidesættelse af

forordningens artikel 3, stk. 3, alene på grundlag af den

omstændighed, at der foreligger en forskelsbehandling, uden at

det er nødvendigt at foretage en vurdering af markedet og af

indvirkningen, og at det derfor i så fald er unødvendigt at

foretage en vurdering i henhold til forordningens artikel 3, stk.

1 og 2?

Conseil de

l’ordre des avocats au barreau de Paris et

Bâtonnier de l’ordre des avocats au barreau de Paris

1) Er princippet om, at der ved traktaten om Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab, efter ændring nu traktaten om Den

Europæiske Unionsfunktionsmåde, er indført en særlig

retsorden, som er integreret i medlemsstaternes retssystemer,

og som skal anvendes af deres retsinstanser, til hinder for en

national lovgivning, der gør tildelingen af en dispensation for

de betingelser om uddannelse og beviser, der i princippet er

Interessent

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

15.09.20

C-218/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriet

16.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-462/19

C-669/19

fastsat for adgangen til advokaterhvervet, betinget af et krav

om, at den person, der ansøger om dispensation, har et

tilstrækkeligt kendskab til national ret af fransk oprindelse, og

dermed udelukker, at et lignende kendskab til EU-retten alene

kan tages i betragtning?

2) Er artikel 45 og 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, hvorefter

en dispensation for de betingelser om uddannelse og beviser,

der i princippet er fastsat for adgangen til advokaterhvervet, er

forbeholdt visse ansatte i den samme medlemsstats offentlige

forvaltning, som i denne egenskab, i Frankrig, har varetaget

juridiske arbejdsopgaver i en forvaltning eller offentlig tjeneste

eller en international organisation, og dermed ikke kan

indrømmes nuværende eller tidligere ansatte i EU-

institutionerne, som i denne egenskab har varetaget juridiske

arbejdsopgaver inden for en eller flere grene af EU-retten hos

Europa-Kommissionen?

ASOPORT

- Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at aftaler mellem

erhvervsdrivende og repræsentanter for arbejdstagere, selv når

de benævnes kollektive overenskomster, er forbudte, når de i

forhold til virksomheder, der udtræder af et Sociedad Anónima

de Gestión de Estibadores Portuarios [aktieselskab, der

forvalter havnearbejdskraft, herefter »SAGEP«], foreskriver, at

rettighederne og forpligtelserne for arbejdstagere, som er

knyttet til det pågældende SAGEP, overgår fra overdrageren til

erhververen, og fastsætter vilkårene herfor?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal

artikel 101 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for

bestemmelser i national ret som dem, der er indeholdt i

kongeligt lovdekret nr. 9/2019, for så vidt som det udgør

grundlaget for de kollektive overenskomster, der fastsætter en

særlig variant af kravet om, at arbejdstageres rettigheder og

forpligtelser overgår fra overdrageren til erhververen, som

omfatter andet end blot ansættelsesforhold og medfører en

harmonisering af handelsbetingelser?

- Såfremt det måtte fastslås, at de nævnte lovbestemmelser er i

strid med EUretten, skal den praksis fra Domstolen om EU-

rettens forrang og dens følger, som navnlig fremgår af

Simmenthal-dommen og Fratelli Costanzo-dommen, da

fortolkes således, at offentligretlige organer som Comisión

Nacional de los Mercados y de la Competencia ikke må

anvende bestemmelser i national ret, som er i strid med artikel

101 TEUF?

- Såfremt det første spørgsmål måtte besvares bekræftende, skal

artikel 101 TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.

december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i

traktatens artikel 81 og 82 samt forpligtelsen til at sikre EU-

rettens effektivitet da fortolkes således, at en myndighed som

Comisión Nacional de los Mercados y de la Competencia er

forpligtet til at pålægge virksomheder, der udviser en adfærd,

som den, der er beskrevet, bøder og tvangsbøder?

BP mod Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder (appel)

Påstande:

—Punkt

1, 3 og 4 i den appellerede doms konklusion

ophæves.

—Appellanten

tilkendes en passende erstatning for det

økonomiske og ikke-økonomiske tab, som er lidt.

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

16.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-499/18

C-732/18

C-791/18

C-806/18

C-92/19

—Appellanten

tilkendes en passende erstatning vedrørende

følgerne

af FRA’s ærekrænkende udtalelser om hende og skade

på hendes professionelle og personlige omdømme.

—FRA

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i sagen for

Retten og i appelsagen.

Bayer CropScience AG mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom i sag T-429/13 ophæves.

—

Der gives medhold i påstandene i første instans, og

forordning nr. 485/2013 annulleres, for så vidt som den

vedrører appellanten.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellantens

sagsomkostninger og at bære sine egne omkostninger, både i

første instans og i appelsagen.

Rosneft m.fl. mod Rådet (appel)

Påstande:

—

Dommen ophæves, for så vidt som den vedrører

de i denne appel omhandlede anbringender.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen eller hjemviser

den til Retten til afgørelse.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne ved Retten.

Stichting Schoonzicht

1) Er artikel 184 til 187 i momsdirektivet af 2006 til hinder for

en national reguleringsordning for investeringsgoder, som

foreskriver en regulering, der strækker sig over en årrække, og

hvor det samlede oprindeligt foretagne fradrag for

investeringsgodet tilpasses (reguleres) på én gang i det første år

af ibrugtagningen

–

som også er det første år for reguleringen

–

såfremt det ved ibrugtagningen viser sig, at det oprindeligt

foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den momspligtige

er berettiget til på grundlag af den virkelige anvendelse af

investeringsgodet? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2) Skal artikel 189, litra b), eller litra c), i momsdirektivet af

2006 fortolkes således, at den i spørgsmål 1 nævnte tilpasning

på én gang af det oprindeligt foretagne fradrag i det første år af

reguleringsperioden, er en foranstaltning, som Nederlandene

kan træffe ved anvendelsen af artikel 187 i momsdirektivet af

2006?

Er en national straffebestemmelse, hvorefter det er strafbart for

en statsborger fra et tredjeland at opholde sig på nederlandsk

område, efter at der er blevet udstedt et indrejseforbud over for

ham i henhold til artikel 66a, stk. 7, i udlændingeloven af 2000,

og det på grundlag af national ret ligger fast, at denne

udlænding ikke har lovligt ophold i Nederlandene, og det

endvidere ligger fast, at etaperne i tilbagesendelsesproceduren i

henhold til tilbagesendelsesdirektivet er afsluttet, men den

faktiske tilbagesendelse ikke har fundet sted, forenelig med EU-

retten, særligt Domstolens dom af 26. juli 2017 i sagen

Ouhrami mod Nederlandene (sag C-225/16,

ECLI:EU:C:2017:590, præmis 49), hvorefter det i

tilbagesendelsesdirektivets artikel 11 omhandlede

indrejseforbud først får »retsvirkning« fra tidspunktet for

udlændingens tilbagesendelse til dennes oprindelsesland eller et

andet tredjeland?

Burgo Group

Er direktiv 2004/8/EF (især artikel 12) til hinder for en

fortolkning af artikel 3 og 6 i lovdekret nr. 20/2007, hvorefter

incitamenterne i kraft af lovdekret nr. 79/1999 (især i henhold

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

17.09.20

Skatteministeriet

Skattestyrelsen

Dom

17.09.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.09.20

Energistyrelsen

Dom

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-212/19

C-420/19

C-490/19

til artikel 11 og på grundlag af afgørelse nr. 42/02 af 19.3.2002

fra

Autorità per l’Energia Elettrica e il Gas (den italienske

myndighed for elektricitet og gas) til gennemførelse af den

nævnte bestemmelse) også omfatter ikke-højeffektive

kraftvarmeanlæg selv efter den 31. december 2010?

b) Er artikel 107 TEUF til hinder for en fortolkning af artikel 3

og 6 i lovdekret nr. 20/2007 i den i spørgsmål a) anførte

retning, for så vidt som den omhandlede bestemmelse på

baggrund af denne fortolkning kan indføre en »statsstøtte« og

således være i strid med princippet om fri konkurrence?

c) På linje med det i spørgsmål a) og b) anførte og under

hensyntagen til appellantens udtrykkelige argumenter er

nationale bestemmelser, der opretholder støtteordninger til

fordel for ikke-højeffektiv kraftvarmeproduktion indtil den 31.

december 2015, da i overensstemmelse med

ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod

forskelsbehandling i EU-retten, idet dette kan være

fortolkningen af den nationale italienske lovgivning i kraft af

artikel 25, stk. 11, litra c), nr. 1, i lovdekret nr. 28 af 3. marts

2011, der ophævede de nævnte bestemmelser i artikel 11 i

lovdekret nr. 79/1999 med virkning fra den 1. januar 2016 i

stedet for fra den 19. juli 2014 (i kraft af artikel 10, stk. 15, i

lovdekret nr. 102 af 4.7.2014)?

Compagnie des pêches de Saint-Malo

1. Skal Kommissionens beslutning af 14. juli 2004 fortolkes

således, at kun nedsættelsen af arbejdsgiverbidragene er

uforenelig med fællesmarkedet, fordi nedsættelsen af

lønmodtagerbidragene ikke kommer virksomhederne til gode

og derfor ikke kan falde ind under anvendelsesområdet for

artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, eller således, at også nedsættelsen af

lønmodtagerbidragene er uforenelig?

2. Såfremt Domstolen finder, at Kommissionens beslutning

skal fortolkes således, at nedsættelsen af lønmodtagerbidragene

også er uforenelig, skal virksomheden da anses for at have nydt

godt af den fulde nedsættelse eller alene en del heraf? Hvordan

skal denne del i givet fald ansættes? Har medlemsstaten pligt til

at kræve tilbagebetaling fra de berørte lønmodtagere af hele

eller den del af støtten, der er kommet dem til gode?

Heavyinstall

1. EU-Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af

følgende spørgsmål: Skal artikel 16 i Rådets direktiv

2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og

andre foranstaltninger fortolkes således, at retten i den

bistandssøgte medlemsstat ved afgørelsen angående denne

anmodning på grundlag af national ret (hvilket den

bistandssøgte ret har mulighed for i henhold til artikel 16, første

punktum) er bundet til rettens opfattelse i den bistandssøgende

myndigheds etableringsstat med hensyn til behovet og

muligheden for retsbevarende foranstaltninger, når retten er

blevet forelagt et dokument, som indeholder denne opfattelse

(artikel 16, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, hvorefter dette

dokument hverken skal anerkendes, suppleres eller erstattes)?

Syndicat interprofessionnel de défense du fromage

Morbier

Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.

510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske

betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

17.09.20

Skatteministeriet

17.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

17.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-488/19

Forenede

sager

C-724/18

og C-

727/18

C-777/18

og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse

af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at

de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en

oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det

udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede

forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv

om den registrerede betegnelse ikke anvendes?

Minister for Justice and Equality

A. Does the Framework Decision apply to the situation where

the requested person was convicted and sentenced in a third

state but by virtue of a bilateral treaty between that third state

and the issuing state, the judgment in the third state was

recognised in the issuing state and enforced according to the

laws of the issuing state?

B. If so, in circumstances where the executing member state

has applied in its national legislation the optional grounds for

non-execution of the European arrest warrant set out in Article

4.1 and Article 4.7(b) of the Framework Decision, how is the

executing judicial authority to make its determination as regards

an offence stated to be committed in the third state, but where

the surrounding circumstances of that offence display

preparatory acts that took place in the issuing state?

Cali Apartments m.fl.

1) Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på

hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

platformen giver operatøren reklameindtægter,

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren

forinden ser eller kontrollerer den,

–

operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-

eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens

lagringsperiode,

–

operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med

uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der

krænker ophavsretten,

–

operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed

rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,

–

operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form

af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere

en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og

som indeholder videoer, der anbefales dem for så vidt som

operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er

indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten,

eller operatøren

–

når denne har fået kendskab til dette indhold

–

omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen

hertil?

(…)

Vas Megyei Kormányhivatal

1) Udgør en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede

–

som i forbindelse med godtgørelse af udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser udelukker muligheden

for efterfølgende at give tilladelse til sundhedsydelser leveret i

en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når

der, såfremt forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel

Justitsministeriet

17.09.20

Erhvervsstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

Dom

22.09.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

risiko for en uoprettelig forværring af patientens helbred

–

restriktion, som er i strid med artikel 56 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)?

2) Er en medlemsstats tilladelsesordning

–

som i forbindelse

med godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende

sundhedsydelser udelukker muligheden for efterfølgende at

give tilladelse til sundhedsydelser leveret i en anden

medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når der, såfremt

forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel risiko for en

uoprettelig forværring af patientens helbred

–

forenelig med

nødvendighedsprincippet og rimelighedsprincippet, som er

fastsat i artikel 8, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser samt

princippet om fri bevægelighed for patienter?

3) Er en national lovgivning

–

som uanset helbredstilstanden

hos den patient, der indgiver anmodningen, fastsætter en

sagsbehandlingsfrist på 31 dage, såfremt den kompetente

myndighed giver forhåndstilladelse, og en frist på 23 dage,

såfremt nævnte myndighed nægter den

–

forenelig med kravet

om en rimelig frist for sagsbehandlingen, som tager hensyn til

patientens helbredstilstand, hvor meget det haster og

individuelle omstændigheder, som fastsat i artikel 9, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.

marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser? Med hensyn til

anmodningen kan myndigheden undersøge, om

sundhedsydelsen er omfattet af den sociale sikring og, såfremt

dette er tilfældet, om den kan leveres inden for en tidsfrist, som

er lægeligt forsvarlig, af en sundhedstjenesteyder, der er

offentligt finansieret, mens myndigheden, såfremt dette ikke er

tilfældet, undersøger kvaliteten, sikkerheden og

omkostningseffektiviteten af den ydelse, som den af patienten

angivne sundhedstjenesteyder leverer.

4) Skal artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at der kun kan anmodes om godtgørelseaf udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienten indgiver

en anmodning om forhåndstilladelse til den kompetente

institution? Eller udelukker artikel 20, stk. 1, i sådan et tilfælde i

sig selv ikke muligheden for efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne?

5) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger? Er

det i så fald i henhold til artikel 20, stk. 1, muligt efterfølgende

at indgive en anmodning om tilladelse med henblik på

godtgørelse af udgifterne?

6) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-355/19

T-510/18

T-472/19

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af begrebet planlagt behandling som omhandlet i

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger? Er det i så fald i

henhold til artikel 26 muligt efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne? Kræver lovgivningen i forbindelse med akut,

livsvigtig behandling som omhandlet i artikel 26, stk. 3,

ligeledes en forhåndstilladelse for det i artikel 26, stk. 1,

omhandlede tilfælde?

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” e.a.

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-

institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan

fortolkes af Domstolen?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme

for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse

af Den Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i

Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende

for Rumænien?

3. Skal artikel 2 TEU fortolkes således, at medlemsstaterne har

pligt til at opfylde de retsstatskriterier, som også er fastsat i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet

ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13.

december 2006, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en

afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af

overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er

bekymrende i forhold til spørgsmålet om

korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et

instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?

4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEUF fortolkes således, at

medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, således at der ikke

foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af straffesager

vedrørende overtrædelser begået inden for retsvæsenet, såfremt

der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af

anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i

forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som

kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres

på retsembedsmænd?

Kaddour mod Rådet

Påstande:

—

2018-foranstaltningerne annulleres, for så vidt

som de vedrører Dr. Khaled Kaddour.

—

Rådet tilpligtes at betale de af Dr. Khaled Kaddour afholdte

sagsomkostninger.

BASF mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse C(2019)

4336 final af 6. juni 2019 om markedsføringstilladelser for

humanmedicinske lægemidler, der indeholder »Omega 3

Justitsministeriet

23.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

23.09.20

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

T-549/19

T-727/19

C-471/18

C-223/19

syreethylestere« til oral anvendelse ved sekundær forebyggelse

af hjerteinfarkt, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF annulleres i sin helhed, eller for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Medac Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mod

Kommissionen

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Basaglia mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Europa-

Kommissionens afgørelse C(2019) 6474 final af 4. september

2019, som er truffet i henhold til artikel 4 i

gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr.

1049/2001, annulleres.

Esso Raffinage mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den

8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.

—

Sagen afvises.

—

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og

Retten.

EBN

1. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 79/7/EØF af 19.

december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social

sikring (herefter »direktiv 79/7/EØF«) og/eller direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv bestemmelser i en

medlemsstat, der medfører, at et væsentligt større antal

mændend kvinder, der har ret til en arbejdsmarkedspension,

ved udbetaling af den pågældende arbejdsmarkedspension

behandles således, at den tidligere arbejdsgiver skal tilbageholde

beløb og har ret til at anvende disse frit, og er sådanne

bestemmelser udtryk for en forskelsbehandling som omhandlet

i nævnte direktiver?

2. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

bestemmelser i en medlemsstat, der er udtryk for en

forskelsbehandling på grund af alder, idet medlemsstatens

bestemmelser udelukkende indebærer økonomiske byrder for

ældre personer, der i henhold til en aftale har et privatretligt

krav på ydelse af en arbejdsmarkedspension i form af en direkte

ydelsesdefineret ordning, hvorimod yngre og helt unge

personer, der har indgået arbejdsmarkedspensionsaftaler, ikke

påføres nogen økonomiske byrder?

3. Såfremt medlemsstatens bestemmelser ikke indebærer nogen

former for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til

direktiv 79/7/EØF, direktiv 2000/78/EF og direktiv

2006/54/EF, finder bestemmelserne i chartret om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), navnlig

forbuddene mod forskelsbehandling i henhold til chartrets

artikel 20 og 21, da anvendelse på arbejdsmarkedspensioner?

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

24.09.20

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og om

Kompetencestyrelsen

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

4. Skal chartrets artikel 20 ff. fortolkes således, at disse regler er

til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der gennemfører

EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, og som er

udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, alder,

formueforhold eller andre forhold, f.eks. de ejendomsforhold,

der gør sig gældende for deres tidligere arbejdsgiver, af

personer, der har et privatretligt krav på en

arbejdsmarkedspension, i forhold til andre personer, der har et

krav på en arbejdsmarkedspension, og forbyder chartret

sådanne former for forskelsbehandling?

5. Er nationale bestemmelser, som kun pålægger en lille gruppe

af personer, der har et kontraktmæssigt krav på en

arbejdsmarkedspension i form af en direkte ydelsesdefineret

ordning, en pligt til at erlægge finansielle ydelser til deres

tidligere arbejdsgiver, når disse bestemmelser kun omfatter

personer med høj arbejdsmarkedspension, også udtryk for en

forskelsbehandling på grund af formueforhold i henhold til

chartrets artikel 21?

6. Skal chartrets artikel 17 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorved der direkte

ved lov og uden erstatning foretages et eksproprierende indgreb

i en aftale mellem to private parter om arbejdsmarkedspension i

form af en direkte ydelsesdefineret ordning til skade for en

tidligere arbejdstager i en virksomhed, der har truffet

foranstaltninger med henblik på at sikre

arbejdsmarkedspensionen og som ikke er i økonomiske

vanskeligheder?

7. Udgør det forhold, at der for så vidt angår en person, som

har krav på en arbejdsmarkedspension, ved lov pålægges den

tidligere arbejdsgiver en pligt til at undlade at udbetale visse

dele af det aftalte vederlag (af den aftalte

arbejdsmarkedspension), som en tilsidesættelse af aftalefriheden

et indgreb i arbejdsgiverens ejendomsret?

8. Skal chartrets artikel 47 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der foretager en

ekspropriation direkte ved lov og ikke indrømmer andre

muligheder for at modsætte sig ekspropriationen end at anlægge

sag mod den, der drager fordel af ekspropriationen (den

tidligere arbejdsgiver, der er debitor i henhold til

pensionsaftalen), med påstand om erstatning og tilbagebetaling

af det beløb, der er blevet eksproprieret?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-398/19

C-516/19

Generalstaatsanwaltschaft Berlin

1. Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6.

september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) om anvendelse

af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et

tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når

den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine

livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt,

hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?

2. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den

retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet

om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det

anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om

fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne

undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?

3. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for

hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en

unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage

retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har

mulighed herfor i henhold til national ret?

NMI Technologietransfer

1. Kan et selskab med begrænset ansvar, som udøver

økonomisk virksomhed, i henhold til artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014 anses for ikke atvære en lille og

mellemstor virksomhed (herefter »SMV«) alene af den grund, at

90% af dets kapital ejes af en fond, i hvis bestyrelse på 17

medlemmer uden ledelsesbeføjelser der sidder to

repræsentanter for ministerier, overborgmesteren i en by,

rektoren for et universitet, tre professorer ved dette universitet,

præsidenten for en anden højere læreanstalt og direktøren for et

industri- og handelskammer?

2. Er statslige universiteter og højere læreanstalter samt tyske

industri- og handelskamre offentlige organer som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014?

3. Er personer, som arbejder vederlagsfrit i fondens bestyrelse,

offentlige organer som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014, alene fordi arbejdet i en offentlig

myndighed er deres hovedbeskæftigelse?

4. Forudsætter offentlige organers kontrol som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014, at de

offentlige organers instanser på grundlag af et retsforhold kan

anvise de bestyrelsesmedlemmer, som arbejder vederlagsfrit, en

bestemt stemmeadfærd?

5. Forudsætter offentlige organers indirekte kontrol af

stemmerettighederne, at det er konstateret, at de offentlige

organer påvirker bestyrelsesmedlemmerne, således at disse

udøver deres stemmeret på den måde, som de offentlige

organer har bestemt?

6. Øver offentlige myndigheder indirekte kontrol allerede fordi

der er mulighed for, at bestyrelsesmedlemmer, som arbejder

vederlagsfrit, i forbindelse med deres aktiviteter i bestyrelsen

tager hensyn til interesserne hos den offentlige organisation,

som de repræsenterer?

7. Forudsætter

begrebet »kontrolleres […] i fællesskab« som

omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr.

651/2014, at der kan konstateres en fælles beslutningstagen hos

de offentlige organer med hensyn til stemmerettighederne?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

24.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-195/20

PPU

C-233/19

C-649/19

8. Afhænger begrebet »kontrolleres« som omhandlet i artikel 3,

stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014 af fondens faktiske

anvendelse af vedtægterne eller af en mulig forståelse af

vedtægternes ordlyd?

Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

L’article 27, paragraphes 2 et 3, de la décision-cadre

2002/584/JAI du Conseil, du 13 juin 2002, relative au mandat

d’arrêt européen et aux procédures de remise entre États

membres (JO 2002, L 190, p. 1), telle que modifiée par la

décision-cadre 2009/299/JAI du Conseil, du 26 février 2009,

(JO 2009, L 81, p. 24), doit-il être interprété en ce sens que le

principe de spécialité ne s’oppose pas à une mesure restrictive

de liberté prise en raison d’un autre acte commis

avant la

remise, autre que celui qui constitue le motif de cette remise,

lorsque la personne a quitté volontairement le territoire de

l’État membre d’émission après la remise, que, plus tard, elle a

encore une fois été remise sur le territoire de l’État

membre

d’émission, par un autre État membre, sur la base d’un nouveau

mandat d’arrêt européen, et que le deuxième État membre

d’exécution a donné son accord pour que la personne soit

poursuivie et condamnée pour cet autre acte et pour que la

peine soit exécutée ?

CPAS de Liège

Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.

1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev

afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,

fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til

prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der

lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats

område, har opsættende virkning, idet den, der anvender

retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for

alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,

–

uden at det er fornødent at foretage en vurdering af

retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til

at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,

–

eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der

foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende

opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at

søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i

udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,

–

eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra

arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes

for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit

helbred?

Spetsializirana prokuratura

1) Gælder tiltaltes rettigheder i henhold til artikel 4 (navnlig

retten i henhold til artikel 4, stk. 3), i henhold til artikel 6, stk. 2,

og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 for en tiltalt,

der er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre?

2) I bekræftende fald: Skal artikel 8 i rammeafgørelse 2002/584

fortolkes således, at den tillader en ændring i indholdet af den

europæiske arrestordre med hensyn til formularen i bilaget,

Justitsministeriet

Dom

24.09.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

30.09.20

Justitsministeriet

30.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-485/18

herunder tilføjelse af en ny tekst til denne formular, vedrørende

en eftersøgt persons rettigheder i forhold til denjudicielle

myndighed i den udstedende medlemsstat med hensyn til at

anfægte den nationale arrestordre og den europæiske

arrestordre?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er det i

overensstemmelse med 12. betragtning til rammeafgørelse

2002/584/RIA, med samme rammeafgørelses artikel 1, stk. 3,

artikel 4, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, og med chartrets

artikel 6 og 47, når en europæisk arrestordre udstedes i

fuldstændig overensstemmelse med formularen i henhold til

bilaget (dvs. uden at den eftersøgte person informeres om

dennes rettigheder ved den udstedende judicielle myndighed)

og den udstedende judicielle myndighed straks, efter at den får

kendskab til anholdelsen af den pågældende, informerer den

pågældende om dennes rettigheder og tilsender vedkommende

det relevante materiale?

4) Såfremt der ikke findes noget andet retligt middel til at sikre

de rettigheder, der tilkommer en person, der er blevet anholdt

på grundlag af en europæisk arrestordre, i henhold til artikel 4,

navnlig retten i henhold til artikel 4, stk. 3, i henhold til artikel

6, stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv

2012/13/ЕU, er rammeafgørelse 2002/584 da gyldig?

Groupe Lactalis

- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller

herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som

ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have

harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens

artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes

beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om

supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne

forordnings artikel 39?

- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i

hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,

stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,

og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere

tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og

forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om

forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive

forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter

til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens

oprindelse eller herkomst?

- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne

udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens

kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der

vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og

risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det

skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i

artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være

særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at

være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-649/18

C-157/19

C-331/19

herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i

sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-

og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,

angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller

»uden for EU«?

Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den

Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at

få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]

- artikel 34 TEUF, - bestemmelserne i artikel 85c i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler (med senere ændringer), og -

bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt

for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,

som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at

overholde særlige regler vedrørende:

- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som

er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig

sundhed

- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i

den franske lov om offentlig sundhed

- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med

udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens

myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et

sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler

online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser

mod betaling, således som fastsat i den franske social- og

sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?

Makhlouf mod Rådet

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-409/16, Ehab Makhlouf mod

Rådet for Den Europæiske Union.

Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de

efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union betaler

sagsomkostningerne.

Staatssecretaris van Financiën

1) Skal det i bilag III, nr. 1), til momsdirektivet af 2006

anvendte begreb levnedsmidler fortolkes således, at der herved

i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, skal forstås

alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede

eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med

rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker?

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, hvorledes skal

dette begreb

da defineres?

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 948: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/9-20

C-501/19

2) Såfremt spiselige produkter eller drikkevarer ikke kan anses

for levnedsmidler bestemt til at indtages af mennesker, på

grundlag af hvilke kriterier skal det da afgøres, om sådanne

produkter normalt er bestemt til at anvendes som supplement

til eller i stedet for levnedsmidler?«

UCMR

–

ADA

1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en ydelse

som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til arrangører af

forestillinger, fra hvilke kollektive forvaltningsorganisationer på

grundlag af en tilladelse

–

en ikkeeksklusiv licens

–

i eget navn,

men på vegne af disse indehavere, modtager vederlag for

overføring til almenheden af musikværker?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes

det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer, når de

modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for retten til

overføring til almenheden af musikværker, da handler som

afgiftspligtige personer som omhandlet i momsdirektivets

artikel 28, og om de er forpligtede til at udstede fakturaer med

moms til de respektive arrangører af forestillinger, og om

ophavsmænd og andre indehavere af ophavsrettigheder til

musikværker skal udstede fakturaer med moms til de kollektive

forvaltningsorganisationer, når vederlagene udbetales til dem?

Kulturministeriet

Skattestyrelsen

01.10.20